Dagsorden: 23. juni 2026 kl. 13:00

Huset Venture, Birkmosevej 11, 6950 Ringkøbing
Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Deltagere

  • Carsten Bjerg
  • Lone Andersen
  • Lennart Qvist
  • Søren Møller Christensen
  • Jens Jensen

Kopier link til punktet  -   Print

1 : Godkendelse af dagsorden

Sagsnr:

Bilag

Ingen bilag.

Kopier link til punktet  -   Print

2 : Virksomhedsbesøg

Sagsnr:

Sagsfremstilling

Udvalget besøger Huset Venture i Ringkøbing, hvor regionschef Henrik Byskov holder et oplæg.

Om Huset Venture Ringkøbing:

Huset Venture Ringkøbing er en socialøkonomisk nonprofit-virksomhed med adresse på Birkmosevej i Ringkøbing. Virksomheden har som formål at skabe arbejdspladser og beskæftigelsesmuligheder for mennesker med varigt nedsat arbejdsevne, herunder personer ansat i fleksjob. Huset Venture er en del af den landsdækkende organisation Huset Venture, som også har afdelinger i blandt andet Aarhus, Kolding og Storkøbenhavn.

Huset Venture Ringkøbing har sine rødder i projektet Fra A til Å, som blev igangsat i 2006 med fokus på at støtte voksne med læse- og skrivevanskeligheder i Vestjylland gennem anvendelse af IT-hjælpemidler. I 2009 modtog Huset Venture støtte fra SATS-puljen til det fireårige projekt Center for Livsnavigation. Projektet blev gennemført i samarbejde med blandt andre Ringkøbing-Skjern Kommune, faglige organisationer og private virksomheder med det formål at styrke voksnes læse-, skrive- og IT-kompetencer. Samtidig blev der udviklet kursus- og uddannelsesaktiviteter, som efterfølgende er videreført og udbygget.

Huset Venture Ringkøbing er i dag en del af den landsdækkende organisation Huset Venture, der udspringer af et initiativ fra Daghøjskolen for Bevægehandicappede i Aarhus i 1990’erne. Organisationen blev etableret med det formål at skabe arbejdspladser for mennesker med nedsat arbejdsevne og har siden udviklet sig til flere afdelinger rundt om i landet.

Virksomheden driver forskellige forretningsområder, hvor der løses opgaver for både offentlige og private kunder. I Ringkøbing omfatter aktiviteterne blandt andet produktion og reparation inden for træ og metal, montage- og pakkeopgaver, grøn service og udendørs vedligeholdelse samt job- og udviklingsforløb for borgere med tilknytning til beskæftigelsesområdet. Derudover driver Huset Venture en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU).

Huset Venture samarbejder med virksomheder, jobcentre og kommuner om beskæftigelsesrettede indsatser og tilbyder blandt andet praktik-, afklarings- og opkvalificeringsforløb. Formålet er at understøtte borgeres muligheder for at opnå eller fastholde tilknytning til arbejdsmarkedet.

Virksomheden er registreret som socialøkonomisk virksomhed, hvor hovedparten af medarbejderne har en reduceret arbejdsevne som følge af fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser. Overskud anvendes til at understøtte virksomhedens sociale formål og videre udvikling af aktiviteterne.

Bilag

Ingen bilag.

Kopier link til punktet  -   Print

3 : Orientering om Madmødet 2026

Sagsnr: 26-012142

Sagsfremstilling

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget bliver på dette møde introduceret til Madmødet, der er en uge, hvor Ringkøbing-Skjern Kommune sætter fokus på fødevarer og lokale produkter fra vores område.

Under dette punkt deltager Lykke Høj Nielsen og Bente Lægsgaard fra Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd.

Madmødet 2026 blev det største nogensinde både målt på antallet af events, deltagende aktører og besøgende. Madmødet er dermed med til at skabe synlighed, stolthed og lokal opbakning omkring kommunens fødevareerhverv. Derudover er eventet med til at styrke de lokale fødevareproducenters afsætningsmuligheder, skabe gode lokale samarbejder samt øge borgernes og omverdenens kendskab til de fødevarer, der produceres i kommunen.

Madmødet blev afholdt for 6. gang i 2026, hvor det blev afviklet fra den 25. maj til den 31. maj. Det er således blevet til en årlig tilbagevendende begivenhed i Ringkøbing-Skjern Kommune, siden det blev afholdt for første gang i 2021.

Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd er tovholder på eventet og står for markedsføring og branding af de i alt 31 events, der blev afholdt i 2026, hvilket er stigning på ca. 25% sammenlignet med 2025. Der blev både afholdt events arrangeret af Erhvervsrådet selv samt selvstændige aktører indenfor det lokale fødevareerhverv.   

Det er Erhvervsrådets mål med de mange aktiviteter at opnå en bred spredning på tværs af forskellige fødevaretyper, målgrupper og geografi, hvor der i 2026 blev afholdt events i bl.a. Videbæk, Skjern, Tarm, Hvide Sande, Søndervig, Ringkøbing, Højmark, Grønbjerg, Dejbjerg og Stauning.     

Nøgletal fra Madmødet 2026 viser:

  • Ca. 4.400 personer deltog i 2026, hvor tallet lå på ca. 3.300 i 2025
  • 31 events blev afholdt i 2026 mod 26 events i 2025 
  • Ca. 70 aktører var involveret i Madmødet i 2026, mens tallet var 60 i 2025
  • Under Madmødet 2026 afholdte Erhvervsrådet selv 7 store events, mens lokale aktører selvstændigt arrangeret 24 events, mens Erhvervsrådet i 2025 stod for 6 events og lokale aktører for 20 selvstændige events 

Digital synlighed og mediedækning  

  • Madmødet 2026 fik fin eksponering med visning på 100.000 unikke konti på sociale medier og genererede knap 1 million visninger online. Derudover har det været omtalt i ugeaviser og Radio Klitholm
  • 100.000 unikke konti på sociale medier og generede knap 1 million visninger online 

Deltagerinformationer for de 7 større events, som Erhvervsrådet var tovholder på:

  • Mad & kunst i Videbæk – 65 deltagere

    50% fra Videbæk, resten f.eks. fra Skjern, Herning, Kibæk, Holstebro, Ringkøbing, Hornslet

     

  • Madforedrag & middag i Hvide Sande – 114 deltagere

    Stærk lokal opbakning på 60%, resten f.eks. fra Skjern, Kibæk, Herning, Esbjerg, Horsens, Kvistgaard

     

  • Streetfood i Skjern – 330 deltagere

    70% fra kommunen, resten f.eks. fra Grindsted, Bøvlingbjerg, Bjerringbro, Vejen, Kolding, Aalborg, og turister fra Sydtyskland

     

  • Smag & oplev Skjern Enge – guidet heldagstur på cykel for 14 deltagere

    Alle kom fra hhv. Ringkøbing-Skjern og Varde Kommune

     

  • Longhorn & longdrinks hos Knaplund Destilleri – 122 deltagere

    40% fra en 25 km radius fra Knaplund (også Herning Kommune), resten f.eks. fra Holstebro, Lintrup, Skanderborg, Kjellerup Hvide Sande, Esbjerg, Hampen

     

  • Gourmet i destilleriet hos Stauning Whisky – 35 deltagere

    60% fra kommunen, resten fra Nr. Nebel, Ulfborg, Herning, Skanderborg, Aarhus og Hinnerup

     

  • Torvedag i Ringkøbing – ca. 1.600 deltagere  Ingen geografiske data fordi eventet var uden tilmelding

Udover ovenstående 7 events havde Erhvervsrådet planlagt et madevent i WOW Park i Finderup målrettet børnefamilier. Dette event blev desværre aflyst pga. manglende tilmeldinger.

Derudover har lokale aktører selvstændigt arrangeret følgende 24 events under Madmødet 2026:

  • Food Walk: En bid af Danmark, Hvide Sande (2 events)
  • Food Walk: En god gang røg, Hvide Sande (2 events)
  • Food Walk: Smagen af Hvide Sande, Hvide Sande (2 events)
  • Food Walk: Smagen af Hvide Sande (luksus), Hvide Sande
  • Spis, drik & syng hos Planter og Pesto, Grønbjerg
  • Surdejskursus hos Gaardbageren, Højmark (2 events)
  • 14 timers fisketur med M/S Skjold, Hvide Sande
  • 3 timers fisketur med M/S Skjold, Hvide Sande
  • Fællesspisning & madsamtaler hos Vestjyllands Højskole, Ringkøbing
  • Snapsetur ved Bundsbæk Mølle med Ringkøbing Fjord Museer, Dejbjerg
  • Streetfood i Tarm hos Furniture Station, Tarm
  • Smag på MENY Søndervig, Søndervig
  • Frokost og bisonsafari hos Randeris Bison, Videbæk
  • Cocktails & tapas hos Stauning Whisky, Stauning
  • Spis ved bondens bord hos Nørgaards Geder, Videbæk
  • Champagnebrunch hos Westergaards Hotel, Videbæk
  • Madmødet-menu 2026 hos Restaurant NORDIC, Ringkøbing
  • Madmødet-menu 2026 hos Restaurant Stauning Strand, Stauning
  • Madmødet-menu 2026 hos Restaurant RI10, Hvide Sande
  • Madmødet-menu 2026 hos Westergaards Hotel, Videbæk

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget bevilgede den 29. september 2025 i alt 205.000 kr. til afholdelse af Madmødet i 2026. Midlerne blev bevilget fra Vækstpuljen for Landbrug og Fødevarer.

Effektvurdering

Madmødet 2026 blev det største nogensinde både målt på antallet af events, deltagende aktører og besøgende, og eventet er med til at understøtte målene i Ringkøbing-Skjern Kommunes fødevarepolitik, herunder ønsket om at fremme kendskabet til kommunens lokale fødevarer samt styrke lokale fødevareproducenters afsætningsmuligheder. 

Indstilling

Administrationen indstiller, at Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget tager orienteringen til efterretning. 

Bilag

Ingen bilag.

Kopier link til punktet  -   Print

4 : Introduktion til Ringkøbing-Skjern Kommunes fødevarepolitik

Sagsnr: 26-011687

Sagsfremstilling

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget bliver på dette møde introduceret til Ringkøbing-Skjern Kommunes fødevarepolitik. Under dette punkt deltager Lykke Høj Nielsen og Bente Lægsgaard fra Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd.

Fødevarepolitik og handlingsplan 2023-2027

Fødevarefortællingen har strategisk fokus på at øge kendskabet til lokalt, producerede fødevarer og videreudvikle den gode fødevarefortælling med fokus på områdets stedbundne kvaliteter og oplevelser. Derigennem fremmes kendskabet til kommunens lokale fødevarer til gavn for borgere og virksomheder.

Derudover er Ringkøbing-Skjern Kommune en stor turistdestination, og det giver et stort afsætningspotentiale for områdets fødevareproducenter, gårdbutikker og spisesteder m.v.

Vesterhavskøkkenet er områdets nye fødevarebrand, og det er en fælles indsats mellem Destination Vesterhavet, Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd, ProVarde samt Varde og Ringkøbing-Skjern Kommuner. Formålet er at skabe ét tydeligt, enkelt og anvendeligt brand for aktørerne inden for fødevareerhverv, der dækker Destination Vesterhavets geografi på tværs af både Varde og Ringkøbing-Skjern Kommune.  

Der bliver derudover årligt afholdt en række arrangementer rettet mod borgere og virksomheder, der skal være med til at synliggøre og skabe interesse for kvaliteterne i områdets fødevarer. Det største årlige arrangement er Madmødet i maj, hvor der dagligt i løbet af en hel uge bliver afholdt forskellige aktiviteter på tværs af kommunen med fokus på at promovere fødevareerhvervet.

Formålet med kommunens fødevareindsats er dermed at styrke fødevarevirksomhedernes forretningsudvikling og konkurrenceevne samt at forbedre afsætnings- og distributionsmuligheder af lokale fødevarer. Derudover er der fokus på, at lokale virksomheder har adgang til den nyeste viden på fødevareområdet for at sikre innovation og udvikling samt at skabe optimale rammer for at etablere sig som fødevarevirksomhed i kommunen. Politikken findes her.

 

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Der er indgået en to-årig samarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd for årene 2025 og 2026. Det betyder, at kommunen har betalt 569.000 kr. i 2025 og 582.000 kr. i basisbeløb til drift og udvikling af kommunens fødevarepolitik, der er uddelegeret til erhvervsrådet.

Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget bevilgede derudover den 27. oktober 2025 et beløb på 300.000 kr. fra Vækstpuljen for Fødevarer og Landbrug til udvikling af Vesterhavskøkkenet som fødevarebrand. 

Derudover bevilgede Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget den 29. september 2025 i alt 230.000 kr. til Madmødet i 2026 heraf 25.000 kr. til aktiviteter på Fødevareområdet.

Den samlede udmøntning af kommunens fødevarepolitik i 2026 beløber sig dermed til ca. 1,1 mio. kr.

Effektvurdering

Fødevareerhvervet er traditionelt en af fire erhvervsmæssige styrkepositioner i Ringkøbing-Skjern Kommune, og de planlagte fødevareaktiviteter i 2026 understøtter fødevarepolitikken og bidrager til at styrke den lokale fødevarefortælling. Aktiviteterne forventes at fremme lokale samarbejder og øge borgernes og omverdenens kendskab til de fødevarer, der bliver produceret i kommunen.

Madmødet er derudover en central indsats på fødevareområdet, der er med til at skabe synlighed, stolthed og lokal opbakning til kommunens fødevareerhverv.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget tager orienteringen til efterretning. 

Bilag

Ingen bilag.

Kopier link til punktet  -   Print

5 : Forsat profilering af flytmodvest.dk på Instagram

Sagsnr: 26-011813

Sagsfremstilling

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget skal beslutte, om forsøgsordningen med ekstern bistand til profilering af flytmodvest.dk på Instagram skal forlænges frem til og med sommeren 2027.

Baggrund
Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget besluttede den 16. december 2024 at forlænge forsøgsordningen med ekstern bistand til Instagram-profilen @flytmodvest.dk frem til 1. juli 2026.

Formålet med indsatsen er at styrke kommunens profilering og bosætning ved at synliggøre hverdagsliv, natur, fællesskaber og job- og karrieremuligheder i Ringkøbing-Skjern Kommune overfor potentielle tilflyttere.

Instagram indsatsen understøtter kommunens politik for Profilering- og Bosætning med fokus på at nå særligt børnefamilier og unge voksne gennem relevant og autentisk indhold. Profilen formidler blandt andet tilflytterhistorier, lokale fortællinger, fritidsliv og hverdagsoplevelser fra hele kommunen.

I juli 2024 blev Instagram-profilen @flytmodvest.dk oprettet. Allerede i december 2024 havde profilen opnået 1.320 følgere, og i april 2026 var tallet steget til 4.091 følgere. Alene fra marts til april steg antallet af følgere med 3,4 procent.

Den seneste rapport for april 2026 viser desuden en fortsat positiv udvikling i både profilens rækkevidde og engagement. I perioden nåede profilen 35.071 konti og genererede i alt 95.047 visninger, hvilket svarer til en månedlig stigning på mere end 200 procent.

Den hyppigste aldersgruppe er de 25-34 år, som udgør 32,3 procent af de nåede brugere, hvoraf 78,1 er kvinder. Hovedparten af brugerne kommer fra Danmark, særligt fra Ringkøbing, Aarhus og København.

Rapporten viser også, at flere opslag og reels når mange ikke-følgere, hvilket understøtter profilens synlighed uden for kommunen. Et annonceret opslag nåede eksempelvis 67.973 visninger og skabte 112 nye følgere for en annonceudgift på 320 kr.

Stories og interaktive opslag er ligeledes i vækst. I april 2026 havde profilen 15.835 storyvisninger fordelt på 25 stories, hvilket er mere end en fordobling sammenlignet med tidligere måneder.

Administrationen vurderer på den baggrund, at forsøgsordningen fortsat bidrager positivt til kommunens profilering og bosætningsindsats.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger. 

Økonomi

Der anmodes om 225.000 kr. fra vækstpuljen Profilering og Bosætning i 2026 og 2027 til at fortsætte forsøgsordningen med ekstern bistand til forsat at styrke profileringsindsatsen på Instagram-profilen @flytmodvest.dk. Beløbet fordeles ligeligt mellem 2026 og 2027.

Det anmodede beløb 225.000 kr. søges finansieret af Vækstpuljen for Profilering og Bosætning, der har et årligt budget på 519.000 kr. I 2026 er der disponeret 962.000 kr. merforbruget finansieres af overførte midler fra tidligere år. 

Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftsudvalget har på deres møde den 16. december 2024 bevilget 220.000 kr. til profilering på Instagram og før det 133.000 kr. til en forsøgsordning på mødet i august 2024. 

 

Effektvurdering

Instagram er den platform, hvor kommunen i høj grad når den primære målgruppe bestående af unge voksne og børnefamilier. Indsatsen understøtter synligheden af Ringkøbing-Skjern Kommune som et attraktivt sted at bo og leve.

Rapporteringen viser stigende rækkevidde, engagement og interaktion med målgruppen. Samtidig bidrager brugen af lokale fortællinger, tilflytterhistorier og samarbejder med lokale profiler til at skabe autentisk og relevant indhold, som understøtter kommunens øvrige profilerings- og bosætningsindsatser, kanaler og platforme.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget skal tage stilling til, om der skal bevilges 225.000 kr. til fortsat profilering af flytmodvest.dk på Instagram til og med sommeren 2027.

Bilag

Ingen bilag.

Kopier link til punktet  -   Print

6 : Introduktion til Power BI vedr. rekruttering af arbejdskraft

Sagsnr: 26-011675

Sagsfremstilling

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget bliver på dette møde introduceret til rapporten Kompetenceforsyningen i Region Midtjylland og det tilhørende Power BI modul.

Thomas Andersen giver på mødet en kort introduktion til Power BI'en.

Analysen har til formål at belyse kompetenceforsyningen til det private arbejdsmarked i Region Midtjylland. Begrebet kompetenceforsyning henviser til den samlede kapacitet, der skal sikre, at virksomheder og organisationer har adgang til den rette arbejdskraft med de nødvendige kvalifikationer.

Rapporten Kompetenceforsyningen blev udgivet i august 2025, og er udarbejdet af Teknologisk Institut for Business Region Aarhus, Business Region MidtVest og Erhvervshus Midtjylland, der tilsammen dækker 19 kommuner i Midtjylland. Data i Kompetenceforsyningen er indhentet i perioden 2020-2023.

I det følgende bliver udvalgte figurer og konklusioner i rapporten præsenteret.

Figuren viser, at 63% af virksomhederne i Ringkøbing-Skjern Kommune oplever udfordringer med at rekruttere kvalificeret arbejdskraft, hvilket er angivet som den klart største udfordring i relation til at skaffe arbejdskraft til virksomhederne.

31% af virksomhederne peger på, at den næststørste udfordring er ”andet”, så det tegner et klart billede af, at mangel på kvalificerede kandidater med afstand er den største udfordring for de lokale virksomheder.  

Resultatet bygger på besvarelser fra 35 lokale virksomheder i kommunen. 

Figuren viser, at virksomhederne i Ringkøbing-Skjern Kommune samlet set vurderer, at de som konsekvens af udfordringer med at rekruttere den nødvendige arbejdskraft har haft en nedgang i deres omsætning på 24,5%. Det er kun virksomhederne i Hedensted og Favrskov Kommuner, der anslår deres tab i omsætning til at være endnu større end virksomhederne i Ringkøbing-Skjern Kommune som følge af udfordringen med at rekruttere kvalificeret arbejdskraft.

En af hovedkonklusionerne i Kompetenceforsyningen er, at Region Midtjylland står over for betydelige og komplekse udfordringer med at sikre virksomhederne tilstrækkelig og relevant arbejdskraft. Manglen på faglærte og unges fraflytning fra mindre byer presser det lokale erhvervsliv, og flere virksomheder oplever, at rekrutteringsudfordringerne lægger en dæmper på vækstplaner og investeringer.  

Vi ser det samme billede i Ringkøbing-Skjern Kommune, hvor mangel på arbejdskraft med de rette kompetencer bliver anset som den største udfordring, når vi spørger de lokale virksomhederne om de største barrierer for at skabe vækst. Denne konklusion bliver ligeledes bekræftet i andre undersøgelser, herunder af kommunens Virksomhedspanel, hvor mangel på kvalificeret arbejdskraft i 2025 blev fremhævet som den største barriere for vækst for 1 ud af 3 lokale virksomheder.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkning.

Økonomi

Ingen bemærkning.

Effektvurdering

Udfordringen med at skaffe den nødvendige arbejdskraft bliver generelt anset som den største barriere for at lokale virksomheder kan skabe vækst og beskæftigelse. Det fører til, at virksomheder må afslå at tage mod ordrer og dermed lider de tab i deres omsætning. 

Indstilling

Administrationen indstiller, at Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget tager orienteringen til efterretning.

Bilag

Ingen bilag.

Kopier link til punktet  -   Print

7 : Budgetgennemgang på Erhvervsområdet

Sagsnr: 25-021439

Sagsfremstilling

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Budgetoversigten viser, at der i 2026 samlet er afsat 26,783 mio. kr. på området. Heraf udgør vækstpuljerne samlet  6,3 mio. kr.  Vækstpuljerne er et centralt redskab til at understøtte udviklingsprojekter og politiske indsatser på erhvervsområdet.

Budgettet fordeler sig på følgende hovedområder:

Turisme og handel: 6,9 mio. kr.
Profilering og bosætning/sponsorater: 3,2 mio. kr.
Erhverv: 6,6 mio. kr.
Viden: 2,2 mio. kr.
Landbrug og fødevarer: 0,6 mio. kr.
Byfora for centerbyer: 1 mio. kr.
Vækstpuljer samlet: 6,3 mio. kr.

 

Effektvurdering

Orienteringen skal give udvalget et fælles grundlag for at følge økonomien på erhvervsområdet.

 

Indstilling

Administrationen indstiller, at Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget tager orienteringen om budget 2026 på erhvervsdelen af udvalgets område til efterretning.

 

Bilag

Ingen bilag.

Kopier link til punktet  -   Print

8 : Budgetopfølgning pr. 31. maj 2026

Sagsnr: 25-021439

Sagsfremstilling

Budgetopfølgningen pr. 31. maj 2026 viser et samlet mindreforbrug på 0,4 mio. kr.  i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, hvor forventningen ved den seneste opfølgning var et merforbrug på 0,5 mio. kr.

Udvikling, Erhverv og Turisme

Budgetopfølgningen pr. 31. maj 2026 viser et samlet mindreforbrug på 0,4 mio. kr. for Udvikling, Erhverv og Turisme. Ved den seneste opfølgning var der en forventning om et merforbrug på 0,5 mio. kr.

Det forventede regnskab baserer sig på kendte og forventede udgifter i 2026.

Ændringen siden sidste måned er hovedsageligt på vækstpuljerne. Der har tidligere været indregnet 1,45 mio. kr. i det forventede regnskab, som var administrativt disponeret. Forventningen til de administrative disponeringer er nedjusteret. Der er projekter, hvor administrationen tidligere forventede ansøgning til vækstpuljerne i 2026, men som nu er skubbet i tid. 

Beskæftigelse og Borgerservice

Der forventes balance mellem budget og forbrug for Beskæftigelse og Borgerservice, hvilket er i overensstemmelse med den seneste opfølgning. Dog er der ændrede forventninger til regnskabsresultatet, som er beskrevet nedenfor.

Tilbud til udlændinge
Der har været foretaget en analyse af hjemtagelse af grundtilskud for arbejdstagere i Ringkøbing-Skjern Kommune. Analysen er gennemført for perioden 2022-2025. Dette forventes at medføre en større indtægt i 2026. Det tidligere indarbejdede beløb er forhøjet med 2 mio. kr., således at der nu samlet er indarbejdet 9 mio. kr. i budgetopfølgningen. Der forventes en samlet vurdering af de mulige merindtægter til mødet i august 2026.

Dagpenge til forsikrede ledige
Antallet af borgere på dagpenge er fortsat faldende. Udgifterne ligger dog fortsat på et højt niveau som følge af efterreguleringer vedrørende tidligere perioder. På nuværende tidspunkt forventes budgetforudsætningen på 430 fuldtidspersoner at kunne overholdes. Udviklingen følges tæt. 

Ressourceforløb og fleksjobordninger: Ressourceforløb m.m.
Der er indregnet et forventet netto merforbrug på 2 mio. kr. på området. Merforbruget skyldes primært, at den gennemsnitlige udgift på borgere i jobafklaringsforløb er steget som følge af en anden sammensætning af borgerne på jobafklaringsforløb.

Merforbruget finansieres af de forventede merindtægter fra gennemgangen af grundtilskud for tidligere år jf. ovenfor.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger. 

Økonomi

Ingen bemærkninger. 

Effektvurdering

Ingen bemærkninger. 

Indstilling

Administrationen indstiller til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, at budgetopfølgningen tages til efterretning. 

Bilag

Ingen bilag.

Kopier link til punktet  -   Print

9 : Udpegning af medlemmer til referencegruppe for Planstrategi 2027

Sagsnr: 26-011430

Sagsfremstilling

Fire politiske udvalg skal hver udpege to medlemmer til referencegruppen for Planstrategi 2027.

Det drejer sig om følgende udvalg: Klima-, Miljø-, og Naturudvalget; Plan- og Trafikudvalget; Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget samt Økonomi- og Koordinationsudvalget.

Baggrund

Planstrategien er Byrådets strategi for den fysiske udvikling af kommunen. I planstrategi 2027
præsenteres de strategiske målsætninger og overordnede retningslinjer, der skal danne grundlag for
den kommende kommuneplanrevision i 2029.

Planstrategien er en lovbunden opgave. Strategien skal være offentliggjort inden udgangen af
første halvdel af den kommunale valgperiode. Strategien skal jf. planloven indeholde oplysninger om
den planlægning, der er gennemført siden sidste revision af kommuneplanen samt en beslutning om,
hvordan den kommende kommuneplan skal revideres.

Organisering

Planstrategien er administrativt forankret i Planafdelingen og politisk i Plan- og Trafikudvalget som
foretager indstilling til Økonomi- og Koordinationsudvalget samt Byrådet.

Formålet med referencegruppen er at drøfte og konkretisere indholdet i planstrategien. Referencegruppens 8 medlemmer forventes at mødes to gange i 2026 – første gang i august/september og anden gang i november.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Planstrategien udarbejdes i henhold til planlovens bestemmelser om kommunal planstrategi.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget udpeger to medlemmer til referencegruppen for Planstrategi 2027.

Bilag

Ingen bilag.

Kopier link til punktet  -   Print

10 : Godkendelse af politisk mødekalender 2027

Sagsnr: 26-008848

Sagsfremstilling

Administrationen har udarbejdet forslag til mødekalender for byråds- og udvalgsmøderne i 2027.

Kadencen for byråds- og udvalgsmøderne er som følgende:

  • Ét byrådsmøde i hver måned - i nærværende udkast er maj mødet udsat til 1. juni
  • To månedlige møder i Økonomiudvalget- og Koordinationsudvalget
  • Èt møde i hver måned for alle fagudvalgene

Der er taget udgangspunkt i - og hensyn til - følgende i forslaget:

  • Der skal jf. styrelsesloven være mindst 3 uger mellem byrådsmøderne i september og oktober
    på grund af 2 behandlinger af budgetforslaget og budgetoverslagene.
  • Budgetkonferencen er placeret sidst i august af hensyn til bedre tid til at få materialet færdigt
    og til indhentning af så mange oplysninger som muligt.
  • Byrådets oktobermøde skal holdes inden den 15. oktober, da 2. behandlingen af
    budgetforslaget skal foretages senest denne dato.
  • Der er ikke tidsmæssigt sammenfald for byrådsmedlemmerne, som sidder i flere udvalg, når
    der holdes flere udvalgsmøder samme dag.
  • Der holdes ikke møder i vinterferien (uge 7), de 3 dage før påske, i juli, i efterårsferien (uge
    42) og i uge 52/1.

Derudover er der reserveret tid til:

  • Et budgetorienteringsmøde i august før budgetkonferencen.
  • Budgetkonference i august.
  • Ét temamøde for byrådet pr. kvartal
  • Seks møder i Bevillingsnævnet (som ligger umiddelbart forud for ØKU)
  • Forskellige konference- og temadage, som KL arrangerer for udvalgene (så vidt muligt).

Udkastet til mødekalender behandles således:

  • Ældre- og Sundhedsudvalget den 27. maj 2026
  • Børne- og Familieudvalget den 27. maj 2026
  • Kultur- og Fritidsudvalget den 28. maj 2026
  • Klima-, Miljø- og Naturudvalget 9. juni 2026
  • Social-, Psykiatri- og Handicapudvalget 18. juni 2026
  • Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 23. juni 2026
  • Plan- og Teknikudvalget den 23. juni 2026
  • Økonomi- og Koordinationsudvalget den 3. august 2026
  • Byrådet den 18. august 2026

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Styrelsesloven §§ 8 og 20.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at udvalget godkender forslaget til politisk mødekalender for 2027
vedrørende udvalgets møder og aktiviteter.









Bilag

Kopier link til punktet  -   Print

11 LUKKET PUNKT: Gensidig orientering

Sagsnr:

Kopier link til punktet  -   Print

12 : Etablering og renovering af parkeringsforhold ved Tømrervej 2, Skjern

Sagsnr: 26-009776

Sagsfremstilling

Baggrund
Som led i implementeringen af en ny samlet ungeindsats er aktiviteterne for udsatte unge flyttet til Ungecenter Ringkøbing-Skjern, Tømrervej 2, 6900 Skjern.

Den nye ungeindsats medfører, at der dagligt er mange unge, medarbejdere og samarbejdspartnere, der kommer i huset, som tidligere har rummet beskyttet beskæftigelse efter Serviceloven.

Problemstilling
Den nuværende parkeringskapacitet ved adressen er utilstrækkelig i forhold til behovet. Der mangler desuden handicapparkering samt mulighed for opladning af elbiler. De eksisterende udearealer fremstår samtidig nedslidte og uhensigtsmæssigt indrettet.

Løsningsforslag
Det foreslås at etablere nye parkeringspladser på matriklen.

Projektet indebærer:

  • Nedrivning af eksisterende carporte og et ældre værkstedsbyggeri
  • Fældning af udvalgte træer
  • Oprydning og forskønnelse af beplantning og udearealer
  • Etablering af et oplyst parkeringsareal med tilstrækkelig kapacitet
  • Etablering af handicapparkeringsplads
  • Forberedelse og/eller etablering af ladestandere til elbiler
Ejendomscentret har vurderet, at udgiften for etablering og renovering af parkeringsforholdene ved Tømrervej 2 bliver 963.000 kr. I vurderingen er indregnet uforudsigelige udgifter med 10 %. Beløbet udgør 84.000 kr. Prisen er et overslag. Den endelig pris kendes først efter endt licitation.

Finansieringen af etableringen/renoveringen afholdes af budgetmidler under Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget (overført mindreforbrug fra 2025).

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Viden og Strategi, Koncernøkonomi har ikke ydereligere bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller at Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget:

  1. Drøfter punktet
  2. Sender sagen til behandling i Økonomi- og Koordinationsudvalget samt Byrådet med anbefaling om godkendelse af anlægsbevilling på 963.000 kr.
  3. Godkender at der afsættes rådighedsbeløb i 2026 på 963.000 kr. finansieret af driftsmidler fra Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Bilag

Ingen bilag.

Kopier link til punktet  -   Print

13 : Tværgående samarbejde om borgere med funktionsnedsættelse som skal i beskæftigelse

Sagsnr: 24-026082

Sagsfremstilling

Social- og Sundhedsudvalget og Beskæftigelsesudvalget godkendte på møderne i januar 2025 kommissorium for det tværgående samarbejde om borgere fra Handicap og Psykiatri, som skal i beskæftigelse. Kommissoriet har baggrund i målsætninger i Handicap- og Psykiatripolitikken og Beskæftigelsespolitikken.

Social- og Sundhedsudvalget og Beskæftigelsesudvalget godkendte på møderne i april 2025 nye
arbejdsgange for samarbejdet i spor 1 og 2 i kommissoriet.

Fagchefen for Beskæftigelse giver på dette møde en uddybende orientering om status på de 4 spor i det tværgående samarbejde om borgere med funktionsnedsættelse, som skal i beskæftigelse.

4 spor i samarbejdet

Det tværgående samarbejde om borgere med funktionsnedsættelse, som skal i beskæftigelse, indeholder 4 spor:

  1. Nye borgere på handicap- og psykiatriområdet, som skal i beskæftigelse i en virksomhed.
  2. Nuværende borgere i dagtilbud i Handicap og Psykiatri, som ønsker beskæftigelse i en virksomhed.
  3. Styrket samarbejde mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og socialøkonomiske virksomheder
  4. Etablering af flere stillinger til borgere med funktionsnedsættelse i kommunalt regi
De 4 spor er nærmere beskrevet i vedhæftede kommissorium.

Status på spor 1 og 2

Den nye praksis for spor 1 og 2 startede op den 1. maj 2025.

Handicap og Psykiatri og Beskæftigelse har i arbejdet med spor 1 og 2 konstateret, at der er et ønske fra borgerne om at komme i et skånejob i en virksomhed. De to fagområder har i første omgang haft fokus på opnå et bedre fælles kendskab til målgruppen for skånejob for på sigt at kunne lykkes med, at flere borgere med funktionsnedsættelse kommer i skånejob.

Status på spor 1 og 2 er, at Team Fleksjob i Beskæftigelse har modtaget henvendelser fra Handicap og Psykiatri om 16 borgere, som ønsker beskæftigelse i en virksomhed.

3 ud af 16 borgere indtil videre er kommet i skånejob. 6 ud af 16 borgere har deltaget i praktik, praktiksøgning, eller der har været afholdt opstartsmøde med henblik på virksomhedspraktik og efterfølgende skånejob. 2 borgersager er afsluttet uden, at borgeren har opnået ansættelse i en virksomhed.

Ringkøbing-Skjern Kommune har indgået en samarbejdsaftale med Lev Job om etablering af skånejob og fleksjob for borgere med udviklingshandicap eller andre kognitive handicap.

Lev Job tager sig af borgerens afklarende praktikforløb frem til ansættelse af borgeren i skånejob.

Handicap og Psykiatri og Beskæftigelse har revideret arbejdsgangene for spor 1 og 2 med udgangspunkt i de foreløbige erfaringer og samarbejdsaftalen med Lev Job. De reviderede arbejdsgange er vedhæftet til orientering.

Status på spor 3

Soltra i Tim lukkede ved udgangen af 2025.

Handicap og Psykiatri og Beskæftigelse har derfor fremadrettet fokus på at hjælpe borgere med funktionsnedsættelser i job på andre virksomheder i Ringkøbing-Skjern Kommune men også på fortsat at anvende nogle af metoderne fra Soltra, f.eks. kompetencekort.

Som opfølgning på spor 3 har der været et møde med repræsentanter for Handicap og Psykiatri og Beskæftigelse. Mødedeltagerne konkluderede, at der er behov for at etablere træningspladser til borgere fra Handicap og Psykiatri. Træningspladserne etableres med henblik på, at borgerne på sigt kan trænes op til at varetage lønnede timer i en virksomhed. Træningen af borgerne kan ske på Handicap og Psykiatris dagtilbud eller i samarbejde med lokale socialøkonomiske virksomheder.

Status på spor 4

Økonomiudvalget godkendte på mødet i november 2025 en model, der giver mulighed for at etablere 25 nye kommunale fleksjob. Modellen indebærer, at der etableres 25 private fleksjobs, hvilket medfører besparelser på omkostninger til forsørgelse. Besparelserne på udgifterne til forsørgelse anvendes til at investere i 25 kommunale fleksjob.

Chefforum besluttede på mødet i november 2025, at modellen for ansættelse af borgere med funktionsnedsættelse bliver udrullet på fag- og stabsområderne i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Beskæftigelse forbereder at gennemføre en fleksjobkampagne i efteråret 2026 med henblik på at etablere flere fleksjob i private virksomheder.

Opfølgning på det tværgående samarbejde

Social-, Psykiatri- og Handicapudvalget og Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget følger op på det tværgående samarbejde to gange årligt.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og serviceloven.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Formålet med det tværgående samarbejde er, at flere borgere med funktionsnedsættelse, herunder borgere fra Handicap og Psykiatri, kommer i beskæftigelse i en virksomhed.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget tager orienteringen om status på de 4 spor i den fælles beskæftigelsesindsats til efterretning.

Bilag

Kopier link til punktet  -   Print

14 LUKKET PUNKT: Fremtidige indsatser

Sagsnr: 26-012378

Kopier link til punktet  -   Print

15 LUKKET PUNKT: Procesplan

Sagsnr: 26-012406

Kopier link til punktet  -   Print

16 : Høringssvar fra FagMED i Beskæftigelse og Borgerservice til budget 2027 - 2030

Sagsnr: 25-022672

Sagsfremstilling

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget besluttede på møde den 12. maj 2026, at udvalget ikke fremsætter ønsker om nye tiltag eller nye anlægsprojekter, som skal videresendes til  budgetkonferencen.

Beslutningen i udvalget er sendt til høring i FagMED for Beskæftigelse og Borgerservice, som behandlede punktet på møde den 8. juni 2026.

FagMED havde ingen bemærkninger til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets beslutning.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget efter høring i FagMED fasholder, at der ikke fremsættes ønsker om nye tiltag eller nye anlægsprojekter, som skal videresendes til budgetkonferencen.

Bilag

Kopier link til punktet  -   Print

17 : Klage over praksis i forbindelse med bevilling af ressourceforløb i Ringkøbing-Skjern Kommune

Sagsnr: 25-016907

Sagsfremstilling

Den 14. august 2025 godkendte Beskæftigelsesudvalget en indstilling fra administrationen om, at bevilgede ressourceforløb i perioden fra august 2025 til udfasning af loven den 31. januar 2026, højst kunne have varighed af et år.

Indstillingen blev givet med henblik på at sikre en smidig overgang mellem to lovgivninger, som følge af beskæftigelsesreformen.

Ressourceforløb, som udfases i den nye lov, kunne vare mellem et til tre år, og der var ikke en grænse for, hvor mange ressourceforløb en borger kunne visiteres til. Ressourceforløb ville frem til den 31. januar 2026 kunne bevilges i op til tre år.

Pr. 14. juli 2025 var 192 borgere i ressourceforløb i Ringkøbing-Skjern Kommune. Forløbene for disse borgere vil udløbe hen over de næste tre år. Hvis en borger ved ressourceforløbets udløb ikke kan varetage et job på ordinære eller særlige vilkår, kan vedkommende søge om kontanthjælp, hvorefter der vil blive taget stilling til, om borgeren er berettiget til ydelsen.

I april 2026 modtog administrationen en klage over et bevilget ressourceforløb af et års varighed. Forløbet var blevet bevilget den 14. januar 2026. Klagen tog sit udgangspunkt i:

  • at der i henhold til gældende lovgivning på afgørelsestidspunktet stadig var mulighed for at bevilge treårigt ressourceforløb
  • at det fremgik af indstillingen fra Rehabiliteringsteamet, at de anbefalede indsatser for borgeren ikke ville kunne klares på et år

Sammen med klagen på afgørelsen af borgerens ressourceforløb, blev der indgivet klage over den generelle praksis, som blev behandlet og godkendt på udvalgsmødet i august 2025.

Efter modtagelse af klagen medgiver administrationen, at visitering til ressourceforløb og længden af et forløb bør gives efter en individuel vurdering af den enkelte borger, og har derfor gennemgået og revurderet bevilgede ressourceforløb for perioden fra den 14. august 2025 frem til 31. januar 2026.

I alt har administrationen gennemgået 12 sager. Gennemgangen har resulteret i følgende:

  • I tre sager er afgørelsen om etårigt ressourceforløb fastholdt
  • I ni sager er der truffet ny afgørelse og tildelt treårigt ressourceforløb

Lovgrundlag og juridisk vurdering

LAB kapitel 19 og LAS kapitel 6a.

Aftaletekst - aftale om reform af beskæftigelsesindsatsen. Mere værdighed, større frihed og færre regler, april 2025.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget tager punktet til orientering.

Bilag

Ingen bilag.

Kopier link til punktet  -   Print

18 : jobCAMP 2026

Sagsnr: 26-012213

Sagsfremstilling

KL afholder jobCAMP 2026 fra torsdag den 12. november til fredag den 13. november 2026 i Aalborg Kongres & Kultur Center.

KL skriver i invitationen:

"Det er en turbulent verden, vi lever i, og det påvirker også det danske arbejdsmarked. Samtidig er frisættelsen på beskæftigelsesområdet blevet til virkelighed. Der er som altid masser af forandringer og store opgaver for kommunerne, og derfor nok at mødes om på jobCAMP 26 under titlen ” Det danske arbejdsmarked i en turbulent verden”.

På jobCAMP 26 vil der særligt være fokus på:

  • Situation på det danske arbejdsmarked
  • AI i beskæftigelsesindsatsen – potentialer og erfaringer
  • En ny lokal beskæftigelsesindsats – bedre velfærd til borgere og virksomheder
  • Ny viden i beskæftigelsesindsatsen
  • Unge og førtidspension
  • Dansk politik lige nu

Målgruppe:

På jobCAMP er ca. 90 % af kommunerne repræsenteret. Du kan derfor komme i kontakt med kommunalpolitikere, kommunale ledere, medlemmer af De Regionale Beskæftigelsesråd samt andre interessenter på beskæftigelsesområdet."

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets medlemmer træffer beslutning om deltagelse i jobCAMP 2026 - herunder overnatning i forbindelse med arrangementet.

Bilag

Ingen bilag.

Kopier link til punktet  -   Print

19 : Resultatopfølgning 2026 til orientering

Sagsnr: 26-002978

Sagsfremstilling

Administrationen har udarbejdet opgørelse over målgrupper, ledighedstal og aktuel antal flygtninge i Ringkøbing-Skjern Kommune pr. 30. april 2026. 

Beskæftigelseschefen vil på mødet give en kort uddybning af de tre opgørelser.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget tager punktet til orientering.

Bilag

Kopier link til punktet  -   Print

20 : Underskriftsside

Sagsnr:

Bilag

Ingen bilag.

Kontaktoplysninger
Dette er logoet for Ringkøbing-Skjern Kommune
Politisk Administrativt Sekretariat
Ved Fjorden 6
6950 Ringkøbing