Referat: 14. april 2026 kl. 13:00

Kopier link til punktet  -   Print

1 : Godkendelse af dagsorden

Sagsnr:

Ingen bilag.

Klima-, Miljø- og Naturudvalget godkendte dagsordenen.

Kopier link til punktet  -   Print

2 : Dialog mellem FagMED og Klima-, Miljø- og Naturudvalget om budget 2027-2030

Sagsnr: 26-007216

FagMED deltager i mødet fra kl. 13.00 til en dialog om budgetlægningsprocessen og fagvalgets ønsker til budget 2027 og overslagsårene.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Klima-, Miljø- og Naturudvalget drøfter budget 2027-2030.

Ingen bilag.

Klima-, Miljø- og Naturudvalget havde dialog med FagMED.

Kopier link til punktet  -   Print

3 : Budgetlægning 2027-2030 - Klima, Miljø- og Naturudvalget

Sagsnr: 25-022673

Med udgangspunkt i den vedtagne budgetlægningsprocedure for 2027-2030 skal Klima, Miljø- og Naturudvalget senest den 20. juni 2026 aflevere budgetforslag med henblik på behandling på budgetkonferencen i august måned 2026.

Budgetforslaget kan indeholde:

Nye tiltag/aktivitetsændringer på drift:
Ethvert forslag til nye tiltag/aktivitetsændringer skal modsvares af et kompenserende finansieringsforslag. Der er fastsat en minimusgrænse på 100.000 kr. pr. forslag pr. år.

Anlæg:
Udvalget bør i løbet af budgetlægningsperioden drøfte alle udvalgets forslag, og ikke kun nye forslag. Udvalget kan fremkomme med ønsker til omprioritering af eksisterende budgetlagte anlægsprojekter, ændret periodisering (= forskydning til senere) og efter behov nye anlægsprojekter, idet der henstilles til, at omfanget af nye forslag begrænses mest muligt. Endelig prioritering af anlægsønskerne sker på budgetkonferencen. Anlægsønsker, der omhandler ejendomme, sendes forbi Ejendomscenteret inden forelæggelse for fagudvalg.

Alle forslag både drift og anlæg skal prioriteres ud fra følgende kategorisering:

1. udvalget er enigt
2. udvalget er uenigt
3. forslaget kan ikke anbefales af udvalget
4. forslaget har ikke været udvalgsbehandlet

DUT-reguleringer:
Eventuelle DUT-reguleringer som følge af lovændring vil blive udarbejdet umiddelbart efter indgåelse af Økonomiaftalen og forventes først medtaget på budgetkonferencen. Der reguleres ikke, når beløbet ligger under 100.000 kr. pr. år medmindre der er helt særlige årsager.

Ingen bemærkninger.

Viden & Strategi, Økonomi har ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Klima, Miljø- og Naturudvalget drøfter, om der er anlægs- og driftsforslag administrationen skal arbejde videre med i budgetprocessen. For nye driftsforslag anmodes udvalget om at pege på kompenserende finansieringsmuligheder. 

Ingen bilag.

Klima-, Miljø- og Naturudvalget drøftede sagen og afgav signaler til det videre arbejde.

Kopier link til punktet  -   Print

4 : Overførsel af anlæg fra 2025 til 2026, Klima, Miljø- og Naturudvalget

Sagsnr: 26-003663

Formålet med denne dagsorden er at orientere udvalget om overførsel og genbevilling af uafsluttede anlægspuljer og projekter fra 2025 til 2026.

De projekter og puljer der søges genbevilling til fremgår af nedenstående oversigt:

Det bemærkes, at Skovrejsningsprojektet Ringkøbing står med et negativt resultat. Dette skyldes, at der i budgettet er indarbejdet en finansieringsforudsætning, om at der sælges kommunale skove for i alt 3,4 mio. kr. Der er pt. ikke solgt noget.

Ingen bemærkninger.

Viden & Strategi, Økonomi har ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Ingen bilag.

Klima-, Miljø- og Naturudvalget tog orienteringen til efterretning.

Kopier link til punktet  -   Print

5 : Privatisering af en del af Følling Bæk

Sagsnr: 26-003919

Ringkøbing-Skjern Kommune etablerede i 2015 et vådområde ved Heager Å/Følling Bæk, hvor vandet fra Følling Bæk blev ledt til vådområdet. De nederste 920 meter af oprindelige forløb af bækken blev bibeholdt efter forlægningen, blot uden tilførsel af vand. På denne strækning er der 4 lodsejere.

Ringkøbing-Skjern Kommune foretog umiddelbart efter den seneste kommunalreform
privatisering af en række offentlige vandløb, idet en gennemgang af regulativerne for disse vandløb viste, at der i de tidligere kommuner lå forskellige kriterier til grund for, hvorvidt et vandløb har været
offentligt eller privat. Udgangspunktet har været, at vandløbene klassificeres efter en række ens
kriterier i kommunen.

Kriterierne for nedklassificeringen af offentlig vandløb til privat vandløb i Ringkøbing-Skjern Kommune er:
1. Vandløb anlagt til særlige formål.
2. Rørlagte vandløb.
3. Vandløb der ikke i betydeligt omfang modtager overflade- og spildevand fra offentlige anlæg.
4. Små vandløb der kun berører få lodsejere.
5. Små vandløb med begrænset naturmæssig værdi.

De nederste 920 meter er ikke længere en del af Følling Bæk, men et særskilt vandløb, og opfylder kriterie 3, 4 og 5, hvorfor vandløbsstrækningen bør privatiseres.

Figur 1. Den røde linjeføring angiver den vandløbssstrækning som foreslås privatiseret.

Bekendtgørelse nr. 1217 af 25.11.2019 lov om vandløb.
Bekendtgørelse nr. 838 af 27.6.2016 om klassifikation og registrering af vandløb.

Privatisering af vandløbet vil give en årlig besparelse på ca. 10 kr. pr. løbende meter og i alt 9.000 kr.

Ingen bemærkninger.

Administrationen anbefaler, at Klima-, Miljø- og Naturudvalget og Økonomi- og Koordinationsudvalget anbefaler Byrådet, at forslag til privatisering af 920 meter vandløb, som tidligere var en del af Følling Bæk, fremlægges i offentlig høring i 8 uger.

Ingen bilag.

Klima-, Miljø- og Naturudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

6 : Ansøgning om tilskud til udsætning af laks i Skjern Å systemet 2026-2028

Sagsnr: 26-003888

Danmarks Center for Vildlaks søger Ringkøbing-Skjern Kommune om en 3-årig forlængelse af det årlige tilskud på 200.000 kroner til udsætning af laks i Skjern Å systemet.

Den årlige støtte i perioden 2023-2025 fra Ringkøbing-Skjern Kommune har, sammen med støtte fra de øvrige kommuner langs Skjern Å, medvirket til, at Dansk Center for Vildlaks har været i stand til at opretholde en årlig udsætning på 164.000 stk. lakseungfisk i Skjern Å. Herudover blev der i 2025 også udsat 25.800 laksesmolt, for blandt andet at kompensere for smolttabet i Hestholm Sø.

Ingen bemærkninger.

Der søges om 200.000 kr. pr. år i årene 2026, 2027 og 2028. Tilskuddet kan finansieres af de afsatte driftsmidler til vandløbsrestaurering.

Udsætningerne af laks bidrager til mere end 30% af opgangen af store laks til Skjern Å. Det er derfor stadig vigtigt at kombinere vandløbsrestaureringer med udsætninger, for at der på sigt kan opnås en stor og fuldt ud selvreproducerende laksebestand i Skjern Å.

Nedgangen i antallet af fangster i Skjern Å i 2023 og 2024 resulterede i et totalt stop for hjemtagning af laks fanget i Skjern Å i 2025. Dette stop for hjemtagning resulterede i et stort fald i antallet af solgte fiskekort i 2025. Der er således god grund til at fortsætte udsætningerne, så der igen kan hjemtages laks fra Skjern Å.

Administrationen indstiller, at der vedtages en bevilling på 200.000 kr. pr. år
i årene 2026, 2027 og 2028 som tilskud til udsætning af laks i Skjern Å systemet finansieret af driftsmidlerne til vandløbsrestaurering.

• Ansøgning

Klima-, Miljø- og Naturudvalget godkendte administrationens indstilling.

Kopier link til punktet  -   Print

7 : Aktive foranstaltninger i og ved vandløb - perioden 2026-2027

Sagsnr: 25-027007

Formålet er, at udvalget skal beslutte hvorvidt den herunder fremlagte aktivitetsplan skal fremmes.

Statens vandområdeplaner for 3. planperiode indeholder bindende mål for den lokale vand- og naturkvalitet og sætter rammerne for kommunernes fremtidige indsats i perioden 2023-2027. Fra 2023 har kommunen igangsat udarbejdelse og gennemførelse af de vedtagne vandplansopgaver for Ringkøbing-Skjern Kommune.

Med de vedtagne vandplansopgaver skal vandet gerne blive renere og naturen rigere. Med reformen har kommunen det fulde ansvar for at genslynge åer, fjerne spærringer, fjerne okker, forbedre de fysiske forhold, fjerne næringsstoffer (kvælstof) ved genskabelse af våde enge, etablere ådalsprojekter til fjernelse af fosfor og forbedre spildevandsrensningen og meget mere for at sikre, at vi når kvalitetsmålene for vores vand- og naturområder.

Med den nye Grøn Treparts aftale fra 2024 er der kommet endnu mere skub i ”den grønne” omstillingsproces og det gælder også i Ringkøbing-Skjern Kommune. Med det nye ekstra tiltag vil der skulle omlægges endnu flere landbrugsarealer til ny skov- og vådområder, samt mere natur. Målene herfor er at sikre en større CO2-reduktion, mindre kvælstofudledning, øget biodiversitet og rent drikkevand i fremtiden.

Fiskebestandene i visse af de danske vandløb er i dag i fremgang. Flere og flere vandløbssystemer får det bedre, og flere vandløb har nu selvreproducerende bestande af ørreder og laks, som er indikatorer for god vandløbskvalitet. Dette gælder også i Ringkøbing-Skjern Kommune, selv om der stadigvæk også er vandløb, som ikke viser den ønskede fremgang.

En af årsagerne til den positive udvikling i fiskebestandene er de mange restaureringsprojekter, som er gennemført i de seneste årtier.

Her er der efter projekternes gennemførelse registreret målbare fremgange på især smådyrsfaunaen, men også for fiskebestandene, i vandløbene efter at vandløb er blevet genslynget og restaureret over mange kilometer.

Her er bl.a. kommunens nye store naturgenopretningsprojekt i toppen af Kirke å-systemet et meget fint eksempel på at det virkeligt nytter at gøre noget aktivt i vore vandløb – altså rent naturgenopretningsmæssigt.

Indsatserne bidrager også til en reduceret næringsstoftilførsel til Ringkøbing Fjord med forbedring af vandkvaliteten til følge, til gavn for mennesker, fugle og fisk.

Administrationen har med baggrund i kommunens forpligtigelser over for staten udarbejdet en aktivitetsplan for kommunens planlagte foranstaltninger i 2026-2027 (bilag A). Den udarbejdede aktivitetsplan, der er opstillet i skemaform, skal være med til at anskueliggøre de forskellige indsatsområder i de kommende år.

I planen er der opstillet foreløbige forslag til iværksættelse af konkrete projekter og miljøforbedrende tiltag. Prioriteringen af de enkelte projekter er ikke mere fastlagt, end der kan ske omrokeringer, såfremt et projekt pludselig bliver mere aktuelt eller et projekt må udgå på grund af f.eks. manglende lodsejeropbakning.

Kommunens aktive foranstaltninger i vandløb vil komme til at omfatte en række forskelligartede projekttiltag, som generelt vil være med til at højne vandløbskvaliteten og med tiden skabe målsætningsopfyldelse i de enkelte vandløb.

Aktivitetsplanen udføres ved

1. at administrationen er bemyndiget til at udføre eventuelt andre mindre vandløbsrestaureringsprojekter efter anmodning fra lodsejere,
2. at administrationen ansøger om relevante tilskud til de respektive projekters gennemførelse,
3. at administrationen er bemyndiget til at indgå aftaler med de berørte lodsejere og dambrugsejere om gennemførelse af projekterne,
4. at projekterne kan betragtes som endeligt godkendte i henhold til vandløbsloven, hvis der ikke kommer indsigelser. I modsat fald forelægges sagerne på ny,
5. at sagerne fremmes i henhold til vandløbsloven,
6. at sagerne godkendes i henhold til naturbeskyttelseslovens og planlovens bestemmelser,
7. at anlægsarbejderne så vidt muligt gennemføres inden den 31. december 2027 indenfor de til området afsatte og budgetterede midler.

Planen dækker statens udpegede projekter og indsatser, samt kommunens egne planlagte projektopgaver.

Aktivitetsplanen for 2026-2027 (bilag A) omhandler følgende indsatsområder:

• Etablering af nye, forbedrede passageforhold ved dambrug

• Planlægning og igangsætning af nye okkerrensningsprojekter i de mest okkerbelastede vandløb

• Igangsætning af nye anlægsarbejder til forbedring af de fysiske forhold i vandløbene - bl.a. ved etablering af nye grusstryg på udvalgte vandløbsstrækninger

• Planlægning og iværksættelse af nye ”våde-enge-projekter”, nye klima- og lavbundsprojekter, - bl.a. med henblik på reduktion af næringsstofbelastningen i Ringkøbing Fjord.

I nogle vandløbsområder vil kommunen med fordel kunne koble egne planlagte aktiviteter sammen med statens vedtagne opgaver. Dette vil i særlige tilfælde kunne give bedre og mere langtidssikrede helhedsløsninger for det samlede vandløbssystem.

Udgifterne til den udarbejdede aktivitetsplan vil kunne afholdes inden for områdets drifts- og anlægsbudget for 2026. Samlet økonomioversigt for 2026 fremgår af Bilag B.

Placeringen af de enkelte restaurerings- og vådområdeprojekter ved kommunens mange vandløb og vandområder fremgår af oversigtskort i Bilag C.

Ringkøbing-Skjern Kommune har nu siden kommunalreformen i 2007 gennemført omkring 183 små og store vandløbsprojekter. Bilag D viser en samlet opgørelse over de gennemførte restaureringsprojekter i Ringkøbing-Skjern Kommune siden 2007.

Bilag E viser fordelingen af de mange forskelligartede restaureringsprojekter der er gennemført i Ringkøbing-Skjern Kommune i perioden 2007-2025.

Projekterne godkendes efter vandløbsloven, naturbeskyttelsesloven og lov om planlægning. Desuden vil mange af projekterne følge loven om vandplanlægning.

Udgifterne til aktivitetsplanen kan afholdes inden for drifts- og anlægsbudgettet. Samlet økonomioversigt for 2026 fremgår af bilag B.

Administrationen laver løbende opfølgning på effekten af de mange års tidligere gennemførte restaureringsprojekter i kommunen.

Administrationen indstiller til Klima-, Miljø- og Naturudvalget, at den udarbejdede aktivitetsplan for de aktive foranstaltninger i kommunens vandløb godkendes, hvormed administrationen bemyndiges til at gennemføre den udarbejdede aktivitetsplan

• Bilag A. Aktive foranstaltninger i vandløbene i perioden fra 2026-2027 (endelig version)
• Bilag B. Samlet økonomioversigt for vandløbsområdets anlægs- og driftsudgifter i 2026 (002)
• Bilag C. Oversigtskort med placering af kommende vandløbsprojekter i RKSK - for perioden 2026-2027
• Bilag D. Statusopgørelse for vandløbsprojekter gennemført i perioden fra 2007-2025
• Bilag E. Lagkagediagram - vedr. RKSK`s vandløbsrestaureringsprojekter (2007-2025)

Klima-, Miljø- og Naturudvalget godkendte administrationens indstilling.

Kopier link til punktet  -   Print

8 : Repræsentant for Ringkøbing-Skjern Kommune i bestyrelsen for Naturnationalpark Stråsø

Sagsnr: 26-001491

Ringkøbing-Skjern Kommune skal vælge et nyt medlem til bestyrelsen for Naturnationalpark Stråsø, efter afgåede udvalgsformand Ole Knudsen.

Naturstyrelsen håber at indstillingen kan udføres hurtigst muligt, så kommunen fortsat kan være repræsenteret i bestyrelsen. 

Der afholdes fire fyraftens-bestyrelsesmøder årligt. 

Bestyrelsesmedlemmer udpeges af Miljøministeren efter indstilling fra organisationerne. Efter ligestillingsreglerne skal kommunen indstille både en mand og en kvinde, hvorefter ministeren udpeger én af dem til posten i bestyrelsen.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Klima-, Miljø- og Naturudvalget udpeger minimum to kandidater, og minimum én mand og én kvinde. 

Ingen bilag.

Klima-, Miljø- og Naturudvalget udpegede udvalgsformand Maria Kjærgaard og Preben V. Enevoldsen som mulige kandidater til bestyrelsen for Naturnationalpark Stråsø.

Kopier link til punktet  -   Print

9 : Status for fjernvarmeværkernes omstilling til vedvarende energi 2025

Sagsnr: 26-000767

Formålet med dette dagsordenspunkt er at give udvalget en orientering om status på
fjernvarmeværkernes omstilling til vedvarende energi.

Baggrund

Byrådet har i Kommuneplan 2025-2037 og i Klimaplan A fastsat en målsætning om, at fjernvarmen i Ringkøbing-Skjern Kommune i 2030 udelukkende skal baseres på vedvarende energi.

Sagsfremstillingen giver en status for 2025 og en vurdering af, om kommunen er på rette vej mod 2030-målet. For yderligere baggrund og oplysninger om de enkelte værkers omstilling, henvises til vedlagte bilag, "Status for fjernvarmeværkernes omstilling til vedvarende energi 2025".

Status 2025 – tæt på målet

Andelen af vedvarende energi (VE) i fjernvarmeproduktionen udgjorde i 2025 88,9 %, mod 81,8 % i 2024

Siden 2013 er den fossile fjernvarmeproduktion reduceret med over 80 %, og VE-andelen er steget fra 38 % til næsten 89 %. Udvikling siden 2013 kan ses på figur 1.

Figur 1: Udvikling i VE og fossil fjernvarmeproduktion og procentvis VE-andel.

Fremgangen i 2025 skyldes især:

• Idriftsættelse af nyt flisværk i Ringkøbing
• Øget anvendelse af elkedler og varmepumper

El er nu den største energikilde i fjernvarmen, og naturgasens andel er reduceret til ca. 11 %.

Hvis biogasandelen i gasnettet indregnes, kan VE-andelen opgøres til over 93 % – og i en lokal opgørelse op mod 97 %. Ifølge Scenarier for fossilfri Ringkøbing-Skjern Kommune 2040, udgjorde biogas 71% af den anvendte gas i Kommunen, i 2024. Hvis dette indregnes i fjernvarmeproduktionen for 2025, ender VE-andelen på 97 %.

Perspektiv mod 2030

Flere større anlæg får i 2026 deres første fulde driftsår. Administrativt vurderes det, at VE-andelen kan stige til 92–95 % i 2026.

Udviklingen viser, at 2030-målsætningen er realistisk.

Den politiske problemstilling frem mod 2030 vedrører primært de sidste 2–5 % fossil andel. En fuld teknisk udfasning af gaskedler kan være omkostningstung, mens anvendelse af biogas til spids- og reservelast kan være en økonomisk og forsyningssikkerhedsmæssig robust løsning.

Trods energikrisen ligger den vægtede fjernvarmepris i kommunen i august 2025 knap 2.500 kr. under landsgennemsnittet. I bilag 1 (side 10) ses varmepriser, for et standard hus, for de enkelte varmeværker.

Det indikerer, at omstillingen hidtil er gennemført uden at svække kommunens konkurrenceevne på varmepriser.

Samlet vurdering

Ringkøbing-Skjern Kommune er meget tæt på målsætningen om fossilfri fjernvarme i 2030. Med 88,9 % VE i 2025 og forventet yderligere stigning i 2026 er udviklingen både markant og stabil.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Fjernvarme i Danmark har en stor samfundsmæssig effekt, der primært centrerer sig om grøn omstilling, forsyningssikkerhed og økonomiske fordele for forbrugerne.

Selvom fjernvarme generelt er har stor samfundsmæssig effekt, er det værd at bemærke, at priserne på fjernvarme kan variere betydeligt fra selskab til selskab. I områder med meget høj fjernvarmepris, eller hvis tilslutningsafgiften er meget høj, kan billedet være anderledes.

Administrationen indstiller, at udvalget tager orienteringen til efterretning.

• Status for fjernvarmeværkernes omstilling til vedvarende energi 2025_.docx

Klima-, Miljø- og Naturudvalget tog orienteringen til efterretning.

Kopier link til punktet  -   Print

10 : Budgetopfølgning pr. 31. marts 2026, Klima, Miljø- og Natur

Sagsnr: 25-027597

Administrationen har udarbejdet budgetopfølgning pr. 31. marts 2026 for udvalgets driftsområde til orientering. Budgetopfølgningen er udarbejdet med udgangspunkt i de korrigerede budgetter for 2026 eksklusiv overførsler fra tidligere år. Et mer- eller mindre forbrug er således udtryk for, om der bruges mere eller mindre af indeværende års budget.

Budgetopfølgningen viser et samlet mindre forbrug på 0,309 mio. kr. Dette er uændret i forhold til sidste måneds forventning til budget 2026.

Budgetopfølgningen fordeler sig som følgende:

Det bemærkes, at der er fuld overførselsadgang på udvalgets skattefinansieret driftsområde. Det betyder, at mer-/mindre forbrug overføres til næste budgetår. Der er følgende bemærkninger til opfølgningen:

• Klima: Der er afsat 0,609 mio. kr. og der forventes anvendt 0,3 mio. kr. og dermed et forventet mindre forbrug på 0,309 mio. kr.
• Miljø: Det samlede budget på området forventes at balancere. I forhold til tidligere forventes indtægtsbudgettet på gebyropkrævningerne at holde. Dette skyldes, at der fra 2026 er sket en beregning af timetaksten, der ligger højere end tidligere. Taksten var tidligere fastsat af staten.
• Natur: Der forventes pt. ingen mer- eller mindre udgifter.
• Genbrug - brugerfinansieret område: Budgettet dækker omkostninger og indtægter på indsamling og bortskaffelse af affald og genanvendelige materialer. Der er budgetteret med en nettomerindtægt på 0,868 mio. kr.

Ingen bemærkninger.

Administrationen har i de månedlige budgetopfølgninger til Byrådet gjort opmærksom på, at Ringkøbing-Skjern Kommune har en udfordring med at overholde servicerammen i 2026. Servicerammen opgøres for kommunerne under ét og udgør kommunernes samlede loft over serviceudgifter indenfor driften. Servicerammen opgøres også på kommuneniveau og svarer her i udgangspunktet til det oprindelige budget. Hvis kommunerne under ét overskrider servicerammen ved regnskabsafslutningen, nedsættes kommunernes bloktilskud tilsvarende. 40% af nedsættelsen fordeles mellem alle kommuner fordelt på folketal, mens 60% fordeles forholdsmæssigt på de kommuner, der har overskredet deres serviceramme. Der forventes mindre justeringer af sigtepunktet i løbet af året, eksempelvis i forlængelse af lovændringer. For at undgå en eventuel sanktion er det derfor vigtigt, at Ringkøbing-Skjern Kommune overholder sigtepunktet for serviceudgifterne.

Med budgetopfølgningen pr. 28. februar 2026 lå Ringkøbing-Skjern Kommunes serviceudgifter forventeligt 22,4 mio. kr. over kommunens serviceramme. På den baggrund anbefaler administrationen, at alle fagudvalg drøfter, om der er opgaver og dermed udgifter, som kan udsættes til senere år eller som helt kan prioriteres væk.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at

1. udvalget drøfter hvorvidt der er opgaver og dermed udgifter der kan udsættes eller som helt kan prioriteres væk
2. budgetopfølgningen pr. 31. marts 2026 tages til efterretning.

Ingen bilag.

Klima-, Miljø- og Naturudvalget drøftede sagen og tog budgetopfølgningen til efterretning.

Kopier link til punktet  -   Print

11 : Gensidig orientering

Sagsnr:

• Status depot og knuseplads, Novej 41 i Heager
• Genbrug giver en orientering om området (30 min og 10 min til spørgsmål)

Ingen bilag.

Klima-, Miljø- og Naturudvalget tog orienteringen til efterretning.

Der blev herudover orienteret om følgende:

• Besøg på Vest Recycling og evt. ESØ
• Henvendelse fra KIMO
• Temamøde om borgersporet
• Udvalgsmødet den 4. august aflyses
• Henvendelse om tilsyn vedrørende asbest
• Afholdt møde i Klimarådet

Kopier link til punktet  -   Print

12 : Underskriftsside

Sagsnr:

Ingen bilag.