Referat: 9. juni 2026 kl. 13:00
Deltagere
- Marie Kamp From
- Maria Kjærgaard
- Irene Lund Pedersen
- Preben V. Enevoldsen
- Søren Christensen
Referat
- Godkendelse af dagsorden
- Fastsættelse af 2027 gebyrer for renovation
- Administrationen anmoder om bemyndigelse til at sende tillæg nr. 2 til Spildevandsplan direkte til Økonomi-og Koordinationsudvalget
- Proces for borgerinddragelse i planlægning for solceller og vindmøller
- Ansøgning til Velux Fonden om støtte til udvikling af helhedsplan gennem nye borgerinddragelsesprocesser
- Udpegning af Fjelstervang til individuelle varmeløsninger
- Udpegning af medlemmer til referencegruppe for Planstrategi 2027
- Godkendelse af politisk mødekalender 2027
- Budgetforslag 2027-2030 - Klima-, Miljø- og Naturudvalget
- Budgetopfølgning pr. 31. maj 2026, Klima-, Miljø- og Naturudvalget
- Indledende samtale om proces for Klimaplan A
- Kommissorium Klimarådet i Ringkøbing-Skjern Kommune
- Gensidig orientering
- Underskriftsside
Kopier link til punktet - Print
1 : Godkendelse af dagsorden
Sagsnr:
BilagIngen bilag.
BeslutningKlima-, Miljø- og Naturudvalget godkendte dagsordenen.
Kopier link til punktet - Print
2 : Fastsættelse af 2027 gebyrer for renovation
Sagsnr: 26-002656
SagsfremstillingHvert år fremsender administrationen forslag til gebyrer på renovations- og genbrugspladsområdet via Klima-, Miljø- og Naturudvalget og Økonomi- og Koordinationsudvalget til Byrådet.
Gebyrerne på renovations- og genbrugspladsområdet omfatter gebyrerne for de kommunale affaldsordninger til henholdsvis husstandene og erhverv samt producentgebyrer for emballageaffald.
Forslaget til gebyrerne beregnes på baggrund af det budget administrationen har fastlagt for Genbrug det kommende år.
Til beregningen af gebyrerne for 2027 bruges de samme beregningsmodeller som er brugt til dette års gebyrer.
Der er frist for at fastsætte og offentliggøre kommunens producentgebyrer for emballageaffald for 2027 senest 1. oktober 2026. Gebyrerne for 2027 på renovations- og genbrugspladsområdet skal derfor godkendes på Byrådet inden denne dato.
For at gebyrerne for 2027 kan komme på Byrådsmødet den 15. september 2026, ønsker administrationen at få tildelt kompetencen til at sende forslag til 2027 gebyrer på renovations- og genbrugspladsområdet direkte til Økonomi- og Koordinationsudvalget, da Klima-, Miljø- og Naturudvalgets møde den 4. august 2026 er aflyst.
Lovgrundlag og juridisk vurderingAffaldsbekendtgørelsen, Affaldsaktørbekendtgørelsen og Emballagebekendtgørelsen.
ØkonomiAffaldsområdet er et brugerfinansieret område.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller at Klima-, Miljø- og Naturudvalget godkender, at
- Gebyrerne på renovations- og genbrugspladsområdet for 2027 beregnes med de samme beregningsmodeller som er brugt til 2026 gebyrerne
Administrationen bemyndiges til at fremsende forslag til gebyrer for 2027 på renovations- og genbrugspladsområdet direkte til Økonomi- og Koordinationsudvalget med henblik på, at udvalget anbefaler sagen videresendt til godkendelse i Byrådet
Ingen bilag.
BeslutningKlima-, Miljø- og Naturudvalget godkendte administrationens indstilling.
Kopier link til punktet - Print
3 : Administrationen anmoder om bemyndigelse til at sende tillæg nr. 2 til Spildevandsplan direkte til Økonomi-og Koordinationsudvalget
Sagsnr: 26-007568
SagsfremstillingFormålet med sagens fremlæggelse er at opnå politisk stillingtagen til forslag til tillæg til spildevandsplanen.
Forslag til tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2024-2031 for Ringkøbing-Skjern Kommune er udarbejdet for at skabe det juridiske grundlag for etablering af nødvendig bassinkapacitet til kloakering for tag- og overfladevand. Regnvandsbassinet skal håndtere overfladevandet fra centerområdet, der etableres øst og vest for Holstebrovej i Ringkøbing.
Regnvandsbassinet vil blive ejet og driftet af Ringkøbing-Skjern Forsyning A/S.
Formålet med regnvandsbassinet er at reducere udledning af stoffer til recipienten Skelbæk til Von Å mest muligt. Regnvandsbassinet skal afvande til forsyningens eksisterende bassin syd for området. Herfra udledes vandet til Skelbækken og Ringkøbing Fjord.
Med dette tillæg til spildevandplan foreligger det juridiske grundlag for ekspropriering af området.
Klima-, Miljø- og Naturudvalget behandlede sagen den 5. maj, hvor det anbefalede at sende tillægget i offentlig høring i 8 uger efter den er godkendt i Byrådet 26. maj 2026. Byrådet godkendte anbefalingen.
Sagen kort
Den politiske godkendelse af tillæg til spildevandsplan omfatter godkendelse i Klima-, Miljø- og Naturudvalget, Økonomi- og Koordinationsudvalget og Byrådet efterfulgt af 8 ugers offentlig høring, og så atter godkendelse i Klima-, Miljø- og Naturudvalget, Økonomi- og Koordinationsudvalget og Byrådet. Med aflysningen af Klima-, Miljø- og Naturudvalgets møde den 4. august 2026, vil projektets endelige godkendelse blive udsat fra 15. september 2026 til 6. oktober 2026. Årsagen til, at udsættelsen er problematisk for projektet, er, at byggeriet allerede er fremskredent og det haster derfor med at få vandhåndteringen i området etableret.
Derfor anmoder administrationen om, at sagens 2. godkendelse i det politiske system sendes direkte til Økonomi- og Koordinationsudvalget og herefter til Byrådet.
Skulle det vise sig, at indkomne høringssvar i den offentlige høring kommer til at medføre væsentlige ændringer i form af ændringer i placering af regnvandsbassin eller andre elementer, der medfører ændringer i ekspropriationen. Da fastholder administrationen de normale godkendelsesprocedurer og projektet må tåle en udsættelse til 6. oktober 2026
Lovgrundlag og juridisk vurderingLovgrundlag er bestemmelser om spildevandplan i Miljøbeskyttelsesloven (Lovbekendtgørelse nr. 1742 af 22. december 2025) og Spildevandsbekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr. 1446 af 27. november 2025).
ØkonomiProjektet forventes at være udgiftsneutral for kommunen.
Udgifter til etablering og drift af separatkloakken afholdes for takstfinansierede midler af Ringkøbing-Skjern Forsyning A/S.
EffektvurderingDer vil ske en stigning i vandmængderne, der skal afledes fra de nye centerområde, men med bassinets renseeffekt vurderer kommunen, at vandhåndteringen i forbindelse med etablering af centerområdet ikke medfører en negativ effekt på vandmiljøet.
IndstillingAdministrationen indstillinger, at Klima-, Miljø- og Naturudvalget godkender, at
- Administrationen bemyndiges til at fremsende Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2024-2031 - Etablering af regnvandsbassin i Engbyen, Ringkøbing, direkte til Økonomi- og Koordinationsudvalget med henblik på, at udvalget anbefaler sagen videresendt til godkendelse i Byrådet.
- Forslag til tillæg 2 - Bassin i Ringkøbing 17.04.2026
- Bilag 1 - Screening RKSK Tillæg nr 2 rev 16-04-2026
Klima-, Miljø- og Naturudvalget godkendte administrationens indstilling.
Kopier link til punktet - Print
4 : Proces for borgerinddragelse i planlægning for solceller og vindmøller
Sagsnr: 24-016093
SagsfremstillingFormålet med dagsordenspunktet er, at Byrådet træffer beslutning om en overordnet model for borgerinddragelse i planlægning for vedvarende energianlæg (VE-anlæg).
Baggrund
Den 11. november 2025 vedtog Byrådet en ny proces for borgerinddragelse – det såkaldte Borgerspor. Samtidig besluttede Byrådet, at processen skulle genbesøges tidligt i den nye byrådsperiode.
Bilag 1 viser det nuværende Borgerspor i en planproces.
Administrationen har gjort de første erfaringer med at anvende elementer fra Borgerspor i igangværende VE-projekter, særligt den tidlige lokale dialog.
I maj 2026 har Byrådet på et temamøde desuden givet signaler om ønsker til borgerinddragelse i VE-plansager, herunder brugen af Borgerspor.
Justering af Borgerspor
Administrationen foreslår på den baggrund, at Borgerspor fortsat anvendes som model for borgerinddragelse i VE-sager med enkelte præciseringer og justeringer.
Administrationen foreslår følgende ændringer:
1) borgerspor som grundmodel for borgerinddragelse
Det præciseres i teksten, at Borgerspor er grundmodellen for borgerinddragelse i sager om planlægning for solceller og vindmøller.
Det indebærer:
- at modellen anvendes som udgangspunkt, men at Byrådet i den enkelte sag kan beslutte at justere modellen
- at elementer fra modellen også kan anvendes i andre plansager, eksempelvis ved planlægning af biogasanlæg
2) Tydeliggørelse af formål med borgerinddragelse
- tilføjelse af følgende tekst:
"Vores mål er at skabe de bedste løsninger, og derfor er dialog og samarbejde med borgere, virksomheder og foreninger naturlige og integrerede dele af vores beslutningsprocesser. Det betyder ikke, at alle kan få ret, men at alle relevante perspektiver er kommet i spil."
- formålet med opstartsfase ændres til: "Lokalområdet har opnået viden og fået mulighed for indflydelse på VE-projektet og borgerinvolveringen. Der har været en sondering af lokale udviklingsønsker"
- Det tilrettes, at naboer anses som værende inden for 8 gange møllehøjde.
4) Udbygning af værktøjskassen
Det foreslås at følgende tilføjes til værktøjskassen, som et nyt værktøj:
- Politiske dialogmøder, som kan gennemføres med repræsentanter for eksempelvis naboer, borgergrupper, lodsejere og projektudviklere.
- Besigtigelsesmøder, hvor f.eks. borgergrupper, lodsejere, projektudviklere og politikkere mødes på stedet for det ansøgte.
Bilag 2 viser administrationens forslag til et revideret Borgerspor med de foreslåede ændringer.
Lovgrundlag og juridisk vurderingLov om planlægning.
Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).
Lov om vedvarende energianlæg.
Vejledning om lovlige hensyn ved planlægning for VE
Der resterer ca. 200.000 kr. af de tidligere bevilgede midler til VE-facilitatorer fra Klimavækstpuljen.
EffektvurderingRealiseringen af solcelleanlæg og vindmøller understøtter kommunens Klimaplan A for CO2-neutralitet og klimarobusthed. Det gælder særligt målene om, at Ringkøbing-Skjern Kommune skal
- nedbringe CO2-udledningen med 70 % i perioden 1990-2030,
- blive et 100 % fossilfrit område i 2040 og
- være CO2-neutral i 2050.
Administrationen indstiller, at Klima-, Miljø- og Naturudvalget og Økonomi- og Koordinationsudvalget anbefaler Byrådet at beslutte:
- at det tilrettede Borgerspor (Bilag 2) er grundmodel for borgerinddragelse i planlægning for solceller og vindmøller.
- Bilag 1: Nyt borgerspor godkendt af Byrådet den 11. november 2025
- Bilag 2: Borgerspor - tilrettet maj 2026
Et flertal i Klima-, Miljø- og Naturudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.
Søren Christensen kunne ikke tilslutte sig anbefalingen.
Kopier link til punktet - Print
5 : Ansøgning til Velux Fonden om støtte til udvikling af helhedsplan gennem nye borgerinddragelsesprocesser
Sagsnr: 26-012148
SagsfremstillingUdvalget skal tage stilling til, om Ringkøbing-Skjern Kommune skal ansøge Velux Fonden om støtte til et projekt, der skal arbejde med nye former for borgerinddragelse med sigte på at udvikle en helhedsplan for et område af kommunen.
Velux Fonden
Velux Fonden har åbnet en pulje til projekter, der udvikler nye løsninger inden for bæredygtighed gennem et tæt samarbejde mellem lokalsamfund og kommune. Fonden kan yde op til 1 mio. kr. til projekter med en varighed på 12-24 måneder. Bilag 1 Velux Fondens beskrivelse af indkaldelse af projektforslag.
Et helhedsplansarbejde med borger- og sogneforeninger
Administrationen vurderer, at puljen giver mulighed for at afprøve en ny model for udvikling af helhedsplaner. Ringkøbing-Skjern Kommune har allerede gode erfaring med at udvikle helhedsplaner for byer og landsbyer. Puljen giver mulighed for at søge midler til at udvikle en model for, hvordan man helhedsplanlægger for et landdistrikt, hvor lokalsamfund og kommune i fællesskab udarbejder en samlet plan for områdets fremtidige udvikling. Puljen giver også mulighed for at afprøve nye former for borgerinddragelse.
Administrationens umiddelbare forslag er at ansøge om støtte til et projekt for sognene ved Sønder Bork, Nørre Bork, Hemmet, Sdr. Vium og Lyne. En ansøgning forudsætter naturligvis, at der er opbakning til at indgå i arbejdet fra mindst en delmængde af ovenstående borger- og sogneforeninger, hvor en helhedsplan vil kunne afgrænses til at rumme en delmængde af dette store område.
De ansøgte midler vil primært skulle bruges til projektansættelse af en medarbejder, men vil også kunne bruges til at afvikle møder, lave undersøgelser og hente ekstern bistand ind til arbejdet.
Valg af område
Området foreslås som udgangspunkt for arbejdet, fordi der tidligere er givet udtryk for et ønske om en mere helhedsorienteret planlægning.
Samtidig er der i dette område også flere udviklingsmuligheder og udfordringer, blandt andet:
- Arealomlægninger som følge af den grønne trepart.
- Eksisterende og potentielle fremtidige vedvarende energianlæg.
- Risiko for nedlæggelse af boliger samt muligheder for etablering af erstatningsboliger.
- Behov for udvikling og renovering af fælles bygninger og mødesteder.
- Behov for at styrke samarbejder og fællesskaber på tværs af landsbyerne.
Projektets hovedformål er at understøtte lokalsamfundenes arbejde med at formulere en fælles vision og udarbejde en helhedsplan for områdets fremtidige udvikling. Samtidig skal projektet udvikle og afprøve metoder til inddragelse og samarbejde mellem kommune og lokalsamfund, som efterfølgende kan anvendes i andre dele af Ringkøbing-Skjern Kommune og give inspiration til andre kommuner.
Administrationen anbefaler dermed, at det i første omgang afklares, om der er opbakning til projektet i denne sydlige del af kommunen. Hvis der ikke er lokal opbakning til projektet i området, anbefaler administrationen, at det undersøges, om et andet landdistrikt ønsker at deltage. I så fald kan der søges om samme type projekt for et andet område i kommunen.
Lovgrundlag og juridisk vurderingEn helhedsplan er en plantype, som ikke vil være juridisk bindende for borgere eller kommune.
ØkonomiDer kræves ingen medfinansiering fra Velux Fonden, når der søges om støtte til projektansat og midler til øvrige omkostninger til borgerinddragelse og udarbejdelse af helhedsplan. Dog vil projektet i et vist omfang kræve, at eksisterende medarbejdere afsætter tid til projektets gennemførelse og forankring. Herunder forventes det primært at berøre Planafdelingen i Land, By og Kultur og Ekstern Udvikling i Viden & Strategi med landdistriktskoordinatorer og Klimasekretariat. Andre afdelinger kan dog også blive berørt f.eks. Natur, Land og Vand i Land, By og Kultur.
EffektvurderingAdministrationen vurderer, at planen kan give erfaringer med nye former for samarbejde mellem kommune og lokalsamfund om en bæredygtig udvikling af et område. Dermed kan arbejdet bidrage til at udvikle kommunens arbejde med borgerinddragelse.
Samtidig er målet med en helhedsplan for området, at planen sikrer en mere helhedsorienteret udvikling i området. For både kommunen og lokalområdet forventes en væsentlig effekt at være, at områdets udviklingspotentialer, udfordringer og prioriteringer samles i én fælles strategi, som kan danne grundlag for fremtidige initiativer, projektudvikling, fondsansøgninger og kommunale prioriteringer. En væsentlig effekt vurderes også at være en styrkelse af den lokale involvering og ejerskab til udviklingen. Dette harmonerer med kommunens vision om "Naturens Rige" og ønsket om at skabe attraktive rammer for det gode liv i hele kommunen.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Klima-, Miljø- og Naturudvalget samt Plan- og Trafikudvalget anbefaler Økonomi- og Koordinationsudvalget, at
- administrationen afklarer lokale interesse for at deltage i et projekt finansieret af Velux Fonden.
- ved lokal interesse ansøger Velux Fonden om støtte til projektet.
Klima-, Miljø- og Naturudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.
Kopier link til punktet - Print
6 : Udpegning af Fjelstervang til individuelle varmeløsninger
Sagsnr: 26-009938
SagsfremstillingFormålet med sagen er at orientere om, at administrationen har justeret den strategiske varmeplan for Fjelstervang. Justeringen betyder, at Fjelstervang ikke længere er udpeget som muligt fjernvarmeområde. Borgerne får dermed mulighed for at søge statslige tilskud til individuelle varmeløsninger som varmepumper.
Baggrund
Byrådet vedtog den 13. marts 2022 en strategisk varmeplan for Ringkøbing-Skjern Kommune. Planen beskriver, hvor der er etableret fjernvarme, hvor den forventes udbygget, og hvor individuelle løsninger vurderes mest relevant.
Fjelstervang er udpeget som et område, hvor fjernvarme vurderes muligt ved tilstrækkelig lokal opbakning.
Byrådet besluttede den 19. september 2023, at administrationen kan justere den strategiske varmeplan for blandt andet Fjelstervang, hvis der ikke kan opnås tilstrækkelig lokal opbakning til en fælles varmeløsning.
Teknik- og Miljøudvalget gav den 29. april 2025 betinget godkendelse til et fjernvarmeprojekt i Fjelstervang under forudsætning af, at mindst 75 % af borgerne afgav bindende tilsagn om tilslutning til fjernvarme.
Det har ikke været muligt at opnå den nødvendige opbakning. På en ekstraordinær generalforsamling den 16. marts 2026 blev det derfor besluttet at nedlægge foreningen bag projektet.
Administrationen har derfor justeret den strategiske varmeplan, så Fjelstervang ikke længere fremgår som et muligt fjernvarmeområde. Ændringen betyder, at borgerne i Fjelstervang nu får mulighed for at søge statslige tilskud til individuelle varmeløsninger som varmepumper.
Kommunen har tidligere støttet indledende undersøgelser af potentialet for fjernvarme i Fjelstervang. Støtten er finansieret via en statslig pulje til fjernvarmeprojekter.
Ændringen af udpegningen til individuelle varmeløsninger medfører ingen kommunale udgifter.
EffektvurderingEfter justeringen får Fjelstervangs borgere mulighed for at søge støtte fra statslige puljer til at konvertere til individuelle varmepumper.
IndstillingAdministrationen indstiller, at udvalget tager orienteringen til efterretning.
BilagIngen bilag.
BeslutningKlima-, Miljø- og Naturudvalget tog orienteringen til efterretning.
Kopier link til punktet - Print
7 : Udpegning af medlemmer til referencegruppe for Planstrategi 2027
Sagsnr: 26-011430
SagsfremstillingFire politiske udvalg skal hver udpege to medlemmer til referencegruppen for Planstrategi 2027.
Det drejer sig om følgende udvalg: Klima-, Miljø-, og Naturudvalget; Plan- og Trafikudvalget; Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget samt Økonomi- og Koordinationsudvalget.
Baggrund
Planstrategien er Byrådets strategi for den fysiske udvikling af kommunen. I planstrategi 2027
præsenteres de strategiske målsætninger og overordnede retningslinjer, der skal danne grundlag for
den kommende kommuneplanrevision i 2029.
Planstrategien er en lovbunden opgave. Strategien skal være offentliggjort inden udgangen af
første halvdel af den kommunale valgperiode. Strategien skal jf. planloven indeholde oplysninger om
den planlægning, der er gennemført siden sidste revision af kommuneplanen samt en beslutning om,
hvordan den kommende kommuneplan skal revideres.
Organisering
Planstrategien er administrativt forankret i Planafdelingen og politisk i Plan- og Trafikudvalget som
foretager indstilling til Økonomi- og Koordinationsudvalget samt Byrådet.
Formålet med referencegruppen er at drøfte og konkretisere indholdet i planstrategien. Referencegruppens 8 medlemmer forventes at mødes to gange i 2026 – første gang i august/september og anden gang i november.
Lovgrundlag og juridisk vurderingPlanstrategien udarbejdes i henhold til planlovens bestemmelser om kommunal planstrategi.
ØkonomiIngen bemærkninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Klima-, Miljø- og Naturudvalget udpeger to medlemmer til referencegruppen for Planstrategi 2027.
BilagIngen bilag.
BeslutningKlima-, Miljø- Naturudvalget udpegede Maria Kjærgaard og Søren Christensen som medlemmer til referencegruppen for Planstrategi 2027.
Kopier link til punktet - Print
8 : Godkendelse af politisk mødekalender 2027
Sagsnr: 26-008848
SagsfremstillingAdministrationen har udarbejdet forslag til mødekalender for byråds- og udvalgsmøderne i 2027.
Kadencen for byråds- og udvalgsmøderne er som følgende:
- Ét byrådsmøde i hver måned - i nærværende udkast er maj mødet udsat til 1. juni
- To månedlige møder i Økonomiudvalget- og Koordinationsudvalget
- Èt møde i hver måned for alle fagudvalgene
Der er taget udgangspunkt i - og hensyn til - følgende i forslaget:
- Der skal jf. styrelsesloven være mindst 3 uger mellem byrådsmøderne i september og oktober
på grund af 2 behandlinger af budgetforslaget og budgetoverslagene. - Budgetkonferencen er placeret sidst i august af hensyn til bedre tid til at få materialet færdigt
og til indhentning af så mange oplysninger som muligt. - Byrådets oktobermøde skal holdes inden den 15. oktober, da 2. behandlingen af
budgetforslaget skal foretages senest denne dato. - Der er ikke tidsmæssigt sammenfald for byrådsmedlemmerne, som sidder i flere udvalg, når
der holdes flere udvalgsmøder samme dag. - Der holdes ikke møder i vinterferien (uge 7), de 3 dage før påske, i juli, i efterårsferien (uge
42) og i uge 52/1.
Derudover er der reserveret tid til:
- Et budgetorienteringsmøde i august før budgetkonferencen.
- Budgetkonference i august.
- Ét temamøde for byrådet pr. kvartal
- Seks møder i Bevillingsnævnet (som ligger umiddelbart forud for ØKU)
- Forskellige konference- og temadage, som KL arrangerer for udvalgene (så vidt muligt).
Udkastet til mødekalender behandles således:
- Ældre- og Sundhedsudvalget den 27. maj 2026
- Børne- og Familieudvalget den 27. maj 2026
- Kultur- og Fritidsudvalget den 28. maj 2026
- Klima-, Miljø- og Naturudvalget 9. juni 2026
- Social-, Psykiatri- og Handicapudvalget 18. juni 2026
- Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 23. juni 2026
- Plan- og Teknikudvalget den 23. juni 2026
- Økonomi- og Koordinationsudvalget den 3. august 2026
- Byrådet den 18. august 2026
Styrelsesloven §§ 8 og 20.
ØkonomiIngen bemærkninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at udvalget godkender forslaget til politisk mødekalender for 2027
vedrørende udvalgets møder og aktiviteter.
Klima-, Miljø- og Naturudvalget godkendte administrationens indstilling.
Kopier link til punktet - Print
9 : Budgetforslag 2027-2030 - Klima-, Miljø- og Naturudvalget
Sagsnr: 25-022673
SagsfremstillingAdministrationen har tilrettet budgetskemaet over nyt anlægsforslag til forundersøgelser for projekter under den grønne trepart.
Forslaget ønskes endelig prioriteret som følgende:
1 udvalget er enigt
2 udvalget er uenigt
3 forslaget kan ikke anbefales af udvalget
4 forslaget har ikke været udvalgsbehandlet
Ingen bemærkninger.
ØkonomiViden & Strategi, Økonomi har ingen bemærkninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at udvalget prioriterer budgetforslaget.
BilagBeslutningKlima-, Miljø- og Naturudvalget godkendte administrationens indstilling.
Kopier link til punktet - Print
10 : Budgetopfølgning pr. 31. maj 2026, Klima-, Miljø- og Naturudvalget
Sagsnr: 25-027597
SagsfremstillingAdministrationen har udarbejdet budgetopfølgning pr. 31. maj 2026 for udvalgets driftsområde til orientering. Budgetopfølgningen er udarbejdet med udgangspunkt i de korrigerede budgetter for 2026 eksklusiv overførsler fra tidligere år. Et mer- eller mindre forbrug er således udtryk for, om der bruges mere eller mindre af indeværende års budget.
Budgetopfølgningen viser et samlet mindre forbrug på 2,809 mio. kr. Det forventede resultat er forbedret med 2,5 mio. kr. og i forhold til sidste måneds opfølgning.
Budgetopfølgningen fordeler sig som følgende:
Klima:
Der er afsat 0,609 mio. kr. på området. Det forventes, at der anvendes 0,3 mio. kr., hvilket giver et forventet mindre forbrug på 0,309 mio. kr.
Miljø:
Det samlede budget på området forventes at balancere.
Natur og Vandløb:
Der forventes på nuværende tidspunkt hverken mer- eller mindreforbrug på området.
Genbrug - brugerfinansieret område:
Det brugerfinansierede område omfatter indsamling og bortskaffelse af affald samt håndtering af genanvendelige materialer. Der er budgetteret med et samlet mindre forbrug/nettomerindtægt på 0,868 mio. kr.
Det forventede regnskab for 2026 viser nu et samlet mindre forbrug på 2,5 mio. kr. Det skyldes primært lavere udgifter til indsamling og bortskaffelse af dagrenovation end forudsat i budgettet. Udviklingen kan blandt andet hænge sammen med faldende affaldsmængder som følge af forbedret affaldssortering.
Ingen bemærkninger.
ØkonomiViden & Strategi, Økonomi har ingen bemærkninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at udvalget tager budgetopfølgningen pr. 31. maj 2026 til efterretning.
BilagIngen bilag.
BeslutningKlima-, Miljø- og Naturudvalget tog budgetopfølgningen til efterretning.
Kopier link til punktet - Print
11 : Indledende samtale om proces for Klimaplan A
Sagsnr: 21-027582
SagsfremstillingKlima-, Miljø- og Naturudvalget skal drøfte og kvalificere administrationens forslag til proces for recertificering af Ringkøbing-Skjern Kommunes Klimaplan A.
Pernille Vej Hagen og Henning Donslund deltager ved behandling af sagen.
Baggrund:
Klimaplan A består af tre dele: klimapolitikken, klimahandlingsplanen og Climate Action Planning Framework (CAPF). Planen er udarbejdet i regi af DK2020 og certificeret af CONCITO og C40 i forhold til Parisaftalens mål. Alle 98 danske kommuner har en klimaplan, der er certificeret i samme framework.
I den nuværende klimaplan har kommunen forpligtet sig til at opdatere planen i starten af hver byrådsperiode. Samtidig er der indført et nyt framework fra C40 – Cities Climate Transition Framework (CCTF) – med nye krav og temaer, som kommunen skal leve op til ved recertificering.
Formål med punktet:
Klæde udvalget på til de nye krav i CCTF
Forberede proces for opdateringen
Sikre inddragelse af relevante interessenter
Hovedelementer i procesforslaget
Politisk proces:
Workshop om vision og mål med Klima-, Miljø- og Naturudvalget
Temadrøftelse om vision og mål i Byrådet
Temamøder med Klima-, Miljø- og Naturudvalget om klimaplanens spor
Administrativ proces:
Gennemgang og opdatering af indsatser og handlinger
Inddragelsesproces (Klimaråd, borgere, klimapartnere, andre interessenter)
Samarbejde med eksterne parter:
CONCITO og C40 ift. rammesætning og godkendelse
Download af de tre dele af den eksisterende klimaplan:
Link til udfyldt CAPF (det oprindelige framework for Klimaplan A)
Lovgrundlag og juridisk vurdering
Der er ikke lovkrav om, at kommuner udarbejder klimaplaner. Staten er dog bundet af målene i klimaloven, og kommunerne spiller i praksis en central rolle i implementeringen af klimaindsatsen. Alle 98 kommuner i Danmark har i dag en klimaplan, der er certificeret efter samme standard som Ringkøbing-Skjerns Klimaplan, og der er tæt samarbejde om implementeringen af planerne på tværs af kommunerne - f.eks. igennem EU-projektet LIFE ACT og regionale Klimaalliance-netværk.
ØkonomiTil hver enkelt handling i klimaplanen knytter sig en vurdering af, hvorvidt handlingen kan udføres indenfor de eksisterende rammer, eller om der er behov for yderligere finansiering.
Selve recertificeringen koster ikke noget for kommunen, og Concito og Klimaalliancen stiller viden og ressourcer til rådighed.
EffektvurderingKommunen vil reducere CO2-udledningen i 2030 med 70% ift. 1990, være fossilfrit område i 2040, og være klimarobust og CO2-neutral i 2050.
Den gældende klimahandlingsplan viser, at der ved fuld implementering kan opnås en CO2-reduktion på ca. 82 % i 2030 og 98 % i 2050 i forhold til 1990-niveauet. Dog med væsentlige forbehold:
Effekterne forudsætter fuld implementering af alle indsatser og handlinger.
Planen er udarbejdet i 2022. Siden da har udviklingen vist, at nogle af de teknologier og virkemidler, som både nationalt og i Ringkøbing-Skjern Kommune forventedes at bidrage væsentligt, ikke er modnet så hurtigt som forudsat. Der er derfor behov for at justere både handlinger og forventede effekter.
CO2-effekten for enkelte indsatser, særligt lavbundsjorde, forventes justeret med ny metode.
Overgang til ny metode for CO2-regnskabet vil have effekt på procent-beregningerne, blandt andet på grund af opdaterede tal for udledningen i 1990.
Effekten af klimapartnerskaber er forbundet med usikkerhed.
Samlet set er der tale om et bedste bud på de forventede reduktionseffekter.
Planen bidrager samtidig til:
Omstilling af energisystemet og udfasning af fossile brændsler.
Arealomlægning og øget biodiversitet.
Klimatilpasning
Lokal værdiskabelse og erhvervsudvikling.
Øget sundhed og trivsel
Borgernes grønne omstilling
Indstilling
Administrationen indstiller, at Klima-, Miljø- og Naturudvalget drøfter og kvalificerer administrationens forslag til proces for recertificering af Klimaplan A.
BilagIngen bilag.
BeslutningKlima-, Miljø- og Naturudvalget drøftede forslaget og afgav signaler til det videre arbejde.
Kopier link til punktet - Print
12 : Kommissorium Klimarådet i Ringkøbing-Skjern Kommune
Sagsnr: 26-008772
SagsfremstillingAdministrationen fremlægger et revideret kommissorium for Ringkøbing-Skjern Klimaråd til godkendelse.
Baggrund:
Klima-, Miljø- og Naturudvalget besluttede på mødet den 5. maj 2026 at udvide Ringkøbing-Skjern Kommunes Klimaråd med mindst 2 unge medlemmer, gerne med geografisk spredning i kommunen, 1 repræsentant fra Danmarks Naturfredningsforening samt 1 medlem med viden om grøn mobilitet.
På baggrund af udvalgets beslutning er kommissoriet for Klimarådet nu tilrettet.
Klimarådet blev etableret i 2022 som en videreudvikling af kommunens Energiråd, der blev oprettet i 2008, og fungerer som rådgivende og koordinerende forum i relation til Ringkøbing-Skjern Kommunes klimaindsats. Det gældende kommissorium blev godkendt af Byrådet den 8. februar 2022.
Ændringer i kommissoriet:
- Klimarådets politiske forankring er opdateret, så rådet nu er forankret i Klima-, Miljø- og Naturudvalget.
- Henvisninger til den tidligere udvalgsstruktur er tilrettet.
- Region Midtjylland er fjernet fra rådets faste sammensætning, da regionen som følge af sundhedsreformen ikke længere udpeger medlemmer til kommunale klimaråd.
- Klimarådet udvides med:
- Mindst 2 unge medlemmer, gerne med geografisk spredning i kommunen
- 1 repræsentant fra Danmarks Naturfredningsforening
- 1 medlem med viden om grøn mobilitet
- Det præciseres, at medlemskab af Klimarådet følger byrådsperioden.
- Kommissoriet tydeliggør nu også koblingen til Ringkøbing-Skjern Kommunes Klimaplan A herunder både klimapolitikken og klimahandlingsplanen.
- Visionen fra Klimaplan A er indarbejdet i kommissoriet.
Formålet med ændringerne er at sikre, at Klimarådets sammensætning og organisatoriske forankring afspejler kommunens nuværende klimaindsats og de brede dagsordener inden for klima, energi, natur, mobilitet og klimatilpasning.
Det reviderede kommissorium er vedlagt som bilag.
Lovgrundlag og juridisk vurderingIngen bemærkninger
ØkonomiDriften af Klimarådet afvikles inden for den eksisterende budgetramme.
EffektvurderingDet reviderede kommissorium forventes at styrke Klimarådets samlede repræsentation og skabe et bredere fagligt grundlag for rådets drøftelser og rådgivning.
Inddragelsen af unge medlemmer kan bidrage med perspektiver på den langsigtede klimaindsats og styrke den lokale forankring blandt yngre generationer. Samtidig forventes den udvidede repræsentation inden for natur og grøn mobilitet at understøtte en mere helhedsorienteret tilgang til klima-, natur- og mobilitetsdagsordenerne.
Tilretningen af kommissoriet skaber desuden tydelighed om Klimarådets organisatoriske forankring og rolle i arbejdet med Klimaplan A.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Klima-, Miljø- og Naturudvalget godkender det reviderede kommissorium for Ringkøbing-Skjern Klimaråd.
BilagBeslutningKlima-, Miljø- og Naturudvalget godkendte administrationens indstilling.
Kopier link til punktet - Print
13 : Gensidig orientering
Sagsnr:
Sagsfremstilling- Status depot og knuseplads, Novej 41 i Heager
Ingen bilag.
BeslutningKlima-, Miljø- og Naturudvalget tog orienteringen til efterretning.