Referat: 18. maj 2026 kl. 08:30

Kopier link til punktet  -   Print

1 : Godkendelse af dagsorden

Sagsnr:

Ingen bilag.

Godkendt.

• Mads Fuglede ()

Kopier link til punktet  -   Print

2 : Budgetopfølgning på driften pr. 31. marts 2026 på Økonomi- og Koordinationsudvalget

Sagsnr: 25-021438

Sideløbende med den samlede budgetopfølgning forelægges Økonomi- og Koordinationsudvalget en særskilt budgetopfølgning for udvalgets egne poster. Denne budgetopfølgning følger hvert kvartal. 

Budgetopfølgningen på Økonomi- og Koordinationsudvalgets eget område pr. 31. marts, viser et forventet mindreforbrug på 11,6 mio. kr. I februar var det forventede mindreforbrug på 9,8 mio. kr. 

Det samlede mindreforbrugfordeler sig således:

Ændringen i mindreforbrugetsiden februar skyldes hovedsageligt følgende:

• I Børn og Familie har der været vakante stillinger, som har medført et mindreforbrug på områdets lønninger. 
• Et mindreforbrugpå IT

Ingen bemærkninger

I nedenstående tabel ses det, hvordan budgetafvigelsen fordeler sig på områder med og uden overførselsadgang.

Administrationen har i de månedlige budgetopfølgninger til Byrådet gjort opmærksom på, at Ringkøbing-Skjern Kommune har en udfordring med at overholde servicerammen i 2026. Servicerammen opgøres for kommunerne under ét og udgør kommunernes samlede loft over serviceudgifter indenfor driften. Servicerammen opgøres også på kommuneniveau og svarer her i udgangspunktet til det oprindelige budget. Hvis kommunerne under ét overskrider servicerammen ved regnskabsafslutningen, nedsættes kommunernes bloktilskud tilsvarende. 40% af nedsættelsen fordeles mellem alle kommuner fordelt på folketal, mens 60% fordeles forholdsmæssigt på de kommuner, der har overskredet deres serviceramme. Der forventes mindre justeringer af sigtepunktet i løbet af året, eksempelvis i forlængelse af lovændringer. For at undgå en eventuel sanktion er det derfor vigtigt, at Ringkøbing-Skjern Kommune overholder sigtepunktet for serviceudgifterne.

Med budgetopfølgningen pr. 28. februar 2026 lå Ringkøbing-Skjern Kommunes serviceudgifter forventeligt 22,4 mio. kr. over kommunens serviceramme. På den baggrund anbefaler administrationen, at alle fagudvalg drøfter, om der er opgaver og dermed udgifter, som kan udsættes til senere år eller som helt kan prioriteres væk.

Ingen bemærkning

Administrationen indstiller til Økonomi- og Koordinationsudvalget, at 

• Udvalget drøfter hvorvidt der er opgaver og dermed udgifter der kan udsættes eller som helt kan prioriteres væk. 

• Udvalget tager budgetopfølgningen til efterretning. 

Ingen bilag.

Taget til efterretning.

• Mads Fuglede ()

Kopier link til punktet  -   Print

3 : Budgetopfølgning pr. 31. marts 2026

Sagsnr: 25-021444

Administrationen har gennemført budgetopfølgning pr. 31. marts 2026. De overordnede tal fremgår nedenfor, og derefter følger en mere detaljeret gennemgang. Budgetopfølgningen er opgjort ekskl. overførsler fra 2025.

På det skattefinansierede område er resultatet af ordinær driftsvirksomhed et merforbrug på 33,3 mio. kr. i forhold til korrigeret budget, mens det brugerfinansierede område forventes at balancere. 

En væsentlig årsag til afvigelsen på det skattefinansierede område er en forventning om en merudgift vedr. grundskyld, som for nuværende estimeres til 21 mio. kr. Efterreguleringerne skyldes, at det i 2022 og 2023 kun har været muligt, at opkræve borgerne ud fra de ”gamle” vurderinger, som generelt set var for høje. Derfor sker der nu en efterregulering til husejerne i takt med, at de nye vurderinger offentliggøres. Der er ikke budgetlagt med denne udgift til efterregulering, da oplysningerne om forventet efterregulering ikke er kendte på forhånd. I forbindelse med budgetopfølgningen pr. 31. oktober 2026 søges beløbet tillægsbevilget af kassen.

Vedrørende driftsudgifterne er der et forventet merforbrug på 12,9 mio. kr., hvor de centrale og decentrale afvigelser specificeres yderligere i det efterfølgende afsnit.

Der forventes et merforbrug på 50 mio. kr. vedrørene anlæg. Anlægsopfølgningen fremgår på udvalgsniveau i et af de efterfølgende afsnit. 

Forventet merudgift på finansforskydninger skyldes primært en forventning om, at statens overtagelse af borgernes gæld til kommunen vedrørende lån til ejendomsskat og indefrysning ikke når at blive udbetalt i 2026. Derudover forventes en merudgift til indskud i landsbyggefonden.  

Driftsafvigelser på udvalgsniveau

Budgetopfølgningen er foretaget i forhold til korrigeret budget ekskl. overførsler. Den sidste kolonne angiver, hvilken andel af afvigelsen, der forventes finansieret af overførte midler.

Nedenfor fremgår afvigelserne på de skattefinansierede og brugerfinansierede driftsudgifter pr. 31. marts 2026.

Budgetopfølgningen pr. 31. marts 2026 viser et forventet merforbrug på det skattefinansierede område på 13 mio. kr., fordelt med et forventet merforbrug på de centrale områder på 15,9 mio. og et forventet mindreforbrug på de decentrale områder på 2,9 mio. kr.

Det brugerfinansierede område forventes at balancere. Der var samme forventning ved den seneste opfølgning. 

En nærmere redegørelse for de centrale og decentrale afvigelser ses nedenfor. 

Økonomi- og Koordinationsudvalget

På Økonomi- og Koordinationsudvalgets område forventes et mindreforbrug på 11,6 mio. kr., hvor forventningen ved den seneste opfølgning var et mindreforbrug på 9,8 mio. kr. Ændringen skyldes vakante stillinger og et forventet mindreforbrug på IT og telefoni. 

Ældre- og Sundhedsudvalget 

Ældre- og Sundhedsudvalget forventer et samlet merforbrug på 14,9 mio. kr. fordelt med et forventet merforbrug på det centrale område på 2,5 mio. kr. og et forventet merforbrug på det decentrale område på 12,4 mio. kr. 

På det centrale område er det forventede merforbrug faldet med 2,5 mio. kr. siden den seneste opfølgning i pr. 28. februar. Ændringen skyldes blandt andet et forventet mindreforbrug på visiterede timer på 1,9 mio. kr. Mindreforbruget er forbundet med en vis usikkerhed, da området overgår til forløbsafregning pr. 1. maj 2026. Der er derudover en forbedring på mellemkommunale betalinger på 1,2 mio. kr. siden den seneste opfølgning. Afvigelsen skyldes øget salg af plaser på egne enheder. På området vil der være naturlige udsving i forventningerne, og administrationen rapporterer månedligt det aktuelle niveau.

På det decentrale område forventes et merforbrug på 12,4 mio. kr. Merforbruget er fordelt med et forventet merforbrug for ældrecentrene på 7,2 mio. kr., for hjemmeplejen og akutfunktonen forventes et merforbrug på 4,7 mio. kr. og der forventes et merforbrug på 0,5 mio. kr. for de øvrige områder.

I forhold til ældrecentrene er der følgende bemærkninger til merforbruget:

• For de selvejende ældrecentre er der et forventet merforbrug på 4,1 mio. kr. Der er dialog mellem fagchef og Danske Diakonhjem om økonomien. 
• Øvrige centre forventer et samlet merforbrug på 3,1 mio. kr. Der gøres opmærksom på, at Rosenlunden og Egvad Plejehjem er en del af et pilotprojekt med et samlet fokus på normering og økonomi i forening. Når forandringerne er helt på plads forventes en løbende forbedring af resultatet. Aktuelt pr. 31. marts forventes et merforbrug på 3,7 mio. kr. for de to enheder. 

For hjemmeplejen og akutfunktionen er der følgene årsager til merforbruget:

• Omstilling til helhedsplejen, hvor implementeringen kræver ændrede arbejdsgange og kompetencer målrettet tværgående teams. I overgangsperioden forventes der flere omkostninger grundet øget behov for oplæring og koordinering.
• Der er højt sygefravær i hjemmeplejen, som er begrundet med flere forskellige årsager. Sygefraværet giver afledte meromkostninger til vikarer og merarbejde. 

Generelt set for hele det decentrale områdes arbejdes der fortsat intenst med at overholde budgetterne. Dette arbejde er forankret i Styregruppen for Bæredygtige enheder.

Social-, Psykiatri- og Handicapudvalget 

Social-, Psykiatri- og Handicapudvalget forventer et samlet merforbrug på på 16,4 mio. kr. fordelt på det centrale og det decentrale område.

På det centrale område forventes et merforbrug på 14,4 mio. kr., hvilket er 1,2 mio. kr. lavere end forventningen ved den seneste opfølgning. De primære årsager til de ændrede forventninger er:

• Øgede udgifter grundet ændret støttebehov og tilgang af nye borgere.
• Afgang af eksisterende borgere.
• Overgang af borgere fra botilbud til bostøtte, hvor borgerne modtager en mindre indgribende indsats.

Det forventede merforbrug inkluderer en antagelse om, at Myndighedsafdelingen kan opnå en udgiftsreduktion på 3,8 mio. kr. i 2026.

På det decentrale område forventes et merforbrug på 2 mio. kr. Årsagen til merforbruget skyldes primært de længerevarende botilbud, hvor der er en forventning om et samlet merforbrug på 5,5 mio. kr. For de botilbud, hvor der forventes merforbrug, bliver der arbejdet fokuseret med at nedbringe merforbruget gennem ressourceoptimering samt optimering af vagtplaner.  

I forhold til ressourceoptimering er der tale om at sikre, at den bevilgede og leverede støtte matcher borgernes faktiske behov. Dette indebærer blandt andet en systematisk vurdering af borgernes behov for støtte, en optimering af anvendelsen af ressourcer og en prioritering af indsatser. Denne ressourceoptimering forventes at reducere merforbruget for de længerevarende tilbud med 1,4 mio. kr., samtidig med at kvaliteten i borgernes støtte opretholdes. 

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget   

På Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets område forventes et merforbrug på 0,5 mio. kr. Der var samme forventning ved den seneste opfølgning. Merforbruget er indenfor Udvikling, Erhverv og Turisme, hvor det primært er et forventet merforbrug på vækstpuljerne der er årsagen til det forventede merforbrug. I forhold til vækstpuljerne er det relevant at nævne, at 1,45 mio. kr. af det forventede regnskab er administrativt disponeret.

Merforbruget finansieres af overførte midler. 

Klima-, Miljø- og Naturudvalget   

Opfølgningen i Klima-, Miljø- og Naturudvalget forventer et mindreforbrug på 0,3 mio. kr. Der var samme forventning ved den seneste opfølgning. 

Plan- og Trafikudvalget

På Plan- og Trafikudvalgets område forventes et merforbrug på 4,8 mio. kr., hvilket er 1 mio. kr. højere i forhold til den seneste opfølgning. Ændringen skyldes, at MidtTrafik har udmeldt, at de nuværende dieselpriser er indarbejdet med en forventet merudgift for kommunen på 1 mio. kr. Det samlede merforbrug finansieres af overførte midler. 

Børne- og Familieudvalget   

Børne- og Familieudvalget forventer et samlet mindreforbrug på 16,7 mio. kr. fordelt med et forventet merforbrug i Børn og Familie på 1,1 mio. kr., og et forventet mindreforbrug i Dagtilbud og Undervisning på 17,8 mio. kr. 

Merforbruget i Børn og Familie er fordelt med et forventet merforbrug på det centrale område på 1,9 mio. kr. og et forventet mindreforbrug på 0,8 mio. kr. på det decentrale område. 

Siden den seneste budgetopfølgning er forventningen til det centrale område i Børn og Familie ændret fra et forventet mindreforbrug på 0,4 mio. kr. til et forventet merforbrug på 1,9 mio. kr. 

Ændring skyldes stigende udgifter til anbringelser, som er opjusteret med 2,6 mio. kr., grundet antallet af anbringelser er steget. Der arbejdes på at nedbringe udgifterne til anbringelser, hvilket særligt gøres ved at opjustere forebyggende foranstaltninger. Arbejdet med at nedbringe udgifterne til anbringelser afspejles i de forebyggende foranstaltninger, som er steget 1 mio. kr. siden den seneste opfølgning. Børn og Families initiativer må forventes at rette op på det nuværende underskud på det centrale område. 

En andel af merforbruget udlignes af andre områder. 

På det decentrale område forventer samlet et mindreforbrug på 0,8 mio. kr. For enhederne under Børn og Familie er det kun tandplejen, som forventer et merforbrug. 

Mindreforbruget i Dagtilbud og Undervisning er fordelt med et forventet mindreforbrug på det centrale område på 1,3 mio. kr. og et forventet mindreforbrug på det decentrale område på 16,5 mio. kr.

Siden den seneste budgetopfølgning er mindreforbruget faldet med 1 mio. kr., og ændringen skyldes en merudgift på 1 mio. kr. i dagplejen.

På det decentrale område forventes et mindreforbrug på 16,5 mio. kr. Det skal dog bemærkes, at det forholdsvis store forventede mindreforbrug er opgjort på et tidligt tidspunkt af året, og resultatet kan godt nå at ændre sig. Resultatet skal ses i lyset af, at nogle enheder kom ud af 2025 med underskud. Derfor skal nogle af enhedernes mindreforbrug også ses som afdrag på disse underskud. Ydermere har dagtilbuddene jf. finansloven fået tildelt 6,9 mio. kr. i 2026, som er indregnet i mindreforbruget, idet afklaring omkring ansættelser ikke er truffet endnu for alle enheder. 

Kultur- og Fritidsudvalget 

I Kultur- og Fritidsudvalget forventes et merforbrug på 4,9 mio. kr. Der var samme forventning ved den seneste opfølgning. Merforbruget finansieres af overførte midler.

Anlæg og jordforsyning

I nedenstående tabel fremgår forventet regnskab vedrørende anlægsprojekter og jordforsyning i 2026.

Budgetopfølgningen pr. 31. marts 2026 viser et forventet forbrug af overførte midler vedr. det skattefinansierede anlæg ekskl. jordforsyning på 45,9 mio. kr. Flere af projekterne løber over flere år, hvormed der er tale om forskydninger mellem år. Der er overført 234,8 mio. kr. fra tidligere år. Det forventede regnskab er behæftet med en vis usikkerhed omkring opstart og afslutning af projekter. 

Samlet set forventes et merforbrug/mindreindtægter på 4,3 mio. kr. på jordforsyningsområdet. Der forventes dels 5,7 mio. kr. færre indtægter end det budgetlagte, mens der modsat forventes 1,4 mio. kr. færre udgifter end budgetlagt. Afvigelsen vil indgå i overførslerne til 2027.

Likviditet

Likviditeten opgjort efter kassekreditreglen er den likviditetsstørrelse, kommunerne bliver målt på af ministeriet. Kassekreditreglen beregnes som den gennemsnitlige daglige likviditet over de seneste 12 måneder – denne må aldrig blive negativ.

Figuren nedenfor viser udviklingen fra primo 2024 til og med 31. marts 2026. Den blå kurve viser den gennemsnitlige likviditet ekskl. deponerede midler, som pr. 31. marts 2026 udgør 408,8 mio. kr. (”fri likviditet”). Den orange kurve viser den gennemsnitlige likviditet inkl. deponerede midler, som pr. 31. marts 2026 udgør 494,8 mio. kr.

Deponerede midler omhandler primært udlodning fa forsyningsvirksomhederne, som frigives over 10 år med 1/10 årligt. Kommunen har aktuelt deponeret 82,5 mio. kr.

Den gennemsnitlige kassebeholdning ekskl. deponerede midler på 408,8 mio. kr. svarer til 7.391 kr. pr. indbygger, og ligger således både over kommunens eget måltal for kassebeholdning på 250 mio. kr. og ministeriets krav på 3.000 kr. pr. indbygger.

I opgørelsen over hvilke kommuner der ultimo 4. kvartal 2025 har den største gennemsnitlige kassebeholdning, er Ringkøbing-Skjern Kommune nummer 64. Ultimo 4. kvartal var der ingen af landets kommuner der havde en gennemsnitlig kassebeholdning under det anbefalede gennemsnit på 3.000 kr. pr. indbygger, og tre af landets kommuner har en kassebeholdning over 20.000 kr. pr. indbygger. På landsplan var den gennemsnitlige kassebeholdning 12.025 kr. pr. indbygger. Ringkøbing- Skjern Kommune lå under gennemsnittet med 7.460 kr. pr. indbygger.

Kassebeholdningen er steget gennem 2025, hvilket skal ses i lyset af, at gennemsnittet i 2025 er væsentligt påvirket af likviditetsopbygningen i 2024. 365-dages gennemsnittet afspejler dermed i betydeligt omfang historiske niveauer, og indebærer en tidsmæssig forskydning i forhold til en aktuelle likviditetsudvikling. Kassebeholdningen forventes generelt at falde over de kommende år, da kommunen ser ind i en tid med budgetlagt kassetræk, og hvor flere forhold, vil påvirke kassebeholdningen i negativ retning. Det er hovedsageligt forhold som:

• Efterregulering i forbindelse med selvbudgettering
• Eventuelt forbrug af overførte midler
• Usikkerhed i relation til de økonomiske konsekvenser af de mange igangværende reformer, det være sig ekstraordinære udgifter i forbindelse med implementering og /eller direkte tab i forbindelse med delingsaftale på sundhedsområdet
• Usikkerhed og risiko for tab i forbindelse med ny lovgivning vedrørende kommunernes tilskud og udligning

Kommunalbestyrelsens § 21.

Jævnfør kommunes retningslinjer for forvaltning af budgettet, har det enkelte udvalg ansvaret for, at udvalgets nettobudget til driften (nettobevillingen) overholdes. 

Det er et krav, at der straks iværksættes initiativer og handlinger ved konstaterede budgetudfordringer, hvor det forventede regnskab viser udsigt til budgetoverskridelser. 

Der er udsigt til en budgetoverskridelse på Ældre- og Sundhedsudvalget samt Social-, Psykiatri- og Handicapudvalget. Det skyldes dels indeværende års forventede merforbrug og dels merforbrug fra tidligere år, som er overført til udvalgene. Der er tæt opfølgning på udvalgene og stort ledelsesfokus. Håndtering af den samlede bevillingsoverholdelse behandles i forbindelse med budgetopfølgningen pr. 31. oktober 2026.

Servicerammen

Kommunerne bliver under ét målt på, om servicerammen overholdes. Servicerammen er kommunernes samlede loft over serviceudgifter indenfor driften. Hvis kommunerne under ét overskrider servicerammen ved regnskabsafslutningen, nedsættes kommunernes bloktilskud tilsvarende. 40% af nedsættelsen fordeles mellem alle kommuner fordelt på folketal, mens 60% fordeles forholdsmæssigt på de kommuner, der har overskredet deres serviceramme. Det er derfor vigtigt, at Ringkøbing-Skjern Kommune overholder sigtepunktet for serviceudgifterne, som i udgangspunktet svarer til det oprindelige budget. Der forventes mindre justeringer af sigtepunktet i løbet af året, eksempelvis i forlængelse af lovændringer.

Med budgetopfølgningen pr. 31. marts 2026 ligger Ringkøbing-Skjern Kommunes serviceudgifter forventeligt 21 mio. kr. over kommunens serviceramme.

Afvigelsen på de 21 mio. kr. fremgår ikke andre steder i budgetopfølgningen, da den samlede budgetopfølgning på driften består af serviceudgifter, overførselsudgifter og særligt dyre enkeltsager. Refusionsindtægterne vedrørende særligt dyre enkeltsager bidrager til at nedbringe nettomerforbruget, men indgår ikke i servicerammen.

Fagudvalgene har på deres møder i april ved behandlingen af budgetopfølgningen drøftet, hvorvidt der er opgaver og dermed udgifter, der kan udsættes eller som helt kan prioriteres væk. Drøftelserne har ikke ikke anledning til konkrete forslag. 

Ingen bemærkninger. 

Administrationen indstiller til Økonomi- og Koordinationsudvalget og Byrådet, 

1. at udviklingen i serviceudgifterne følges tæt og at eventulle tiltag afventer budgetopfølgningen pr. 31. juli 2026.
2. at der opfordres til tilbageholdenhed med at anvende overførte midler på drift. 
3. at budgetopfølgningen tages til efterretning.

Ingen bilag.

Økonomi- og Koordinationsudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

• Mads Fuglede ()

Kopier link til punktet  -   Print

4 : Brand og Redning MidtVest - Regnskab 2025

Sagsnr: 26-007548

Brand & Redning MidtVests årsregnskab forelægges for interessentkommunerne til orientering

Beredskabskommissionen godkendte regnskabet den 5. maj 2026.

Årsregnskabet er udarbejdet i overensstemmelse med reglerne i det kommunale budget- og
regnskabssystem. Regnskabsåret løber fra 1. januar til 31 december.

Den lovpligtige revision omfatter både finansiel revision, juridisk-kritisk revision og løbende forvaltningsrevision. Regnskabet for 2025 har ikke givet anledning til bemærkninger af betydning for revisionspåtegningen.

Som fastlagt i de faglige standarder for forvaltnings- og juridisk-kritisk revision gennemgår revisionen over en 5 årig periode en række fast definerede emner, som en del af den samlede revisionsproces.

De udvalgte plantemaer i 2025 er ”Gennemførsel af køb” under juridisk-kritisk revision og ”Styring af offentlige indkøb” under forvaltningsrevision. De udvalgte emner er ”Beredskabets efterlevelse af egne indkøbspolitikker og øvrige gældende regler” under juridisk-kritisk revision samt ”Beredskabets håndtering af indkøb” under forvaltningsrevision. Emnerne er udvalgt på grundlag af en væsentlighedsvurdering.

I 2025 har Brand & Redning MidtVest haft en omsætning på knap 61 mio. kr. fordelt med 48,8 mio. kr. i kommunalt tilskud fra de tre ejerkommuner og 12,1 mio. kr. fra faktureringen af opgaver udført af Brand & Redning MidtVest.

De samlede driftsudgifter i 2025 har været på 59,6 mio. kr. hvoraf stationsdrift og personaleudgifter udgør de to største poster med hhv. 22,4 mio. og 18,4 mio. kr.

Samlet blev driftsresultatet for Brand & Redning MidtVest et mindreforbrug på 1.4 mio. kr.

Ingen bemærkninger.

Viden & Strategi, Økonomi har ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Plan- og Trakfikudvalget og Økonomi- og Koordinationsudvalget anbefaler Byrådet, at regnskabet tages til orientering.

Plan- og Trafikudvalget 12-05-2026
Plan- og Trafikudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

• Åreregnskab 2025
• Revisionsberetning nr. 9 2025
• Årsrapport 2025

Økonomi- og Koordinationsudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

• Mads Fuglede ()

Kopier link til punktet  -   Print

5 : Udkast til tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2024-2031 - Etablering af regnvandsbassin i Engbyen, Ringkøbing

Sagsnr: 26-007568

Formålet med sagens fremlæggelse er at opnå politisk stillingtagen til forslag til tillæg til spildevandsplanen.

Forslag til tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2024-2031 for Ringkøbing-Skjern Kommune er udarbejdet for at skabe det juridiske grundlag for etablering af nødvendig bassinkapacitet til kloakering for tag- og overfladevand. Regnvandsbassinet skal håndtere overfladevandet fra centerområdet, der etableres øst og vest for Holstebrovej i Ringkøbing.

Regnvandsbassinet vil blive ejet og driftet af Ringkøbing-Skjern Forsyning A/S.

Formålet med regnvandsbassinet er at reducere udledning af stoffer til recipienten Skelbæk til Von Å mest muligt. Regnvandsbassinet skal afvande til forsyningens eksisterende bassin syd for området. Herfra udledes vandet til Skelbækken og Ringkøbing Fjord.

Med dette tillæg til spildevandplanen foreligger det juridiske grundlag for ekspropriering af området.

Miljøbeskyttelsesloven (Lovbekendtgørelse nr. 1742 af 22. december 2025)

Spildevandsbekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr. 1446 af 27. november 2025)

Udgifter til etablering og drift af separatkloakken afholdes for takstfinansierede midler af Ringkøbing-Skjern Forsyning A/S.

Der vil ske en stigning i vandmængderne, der skal afledes fra de nye centerområde, men med bassinets renseeffekt vurderer kommunen, at vandhåndteringen i forbindelse med etablering af centerområdet ikke medfører en negativ effekt på vandmiljøet.

Administrationen indstiller, at Klima-, Miljø- og Naturudvalget samt Økonomi-og Koordinationsudvalget anbefaler Byrådet, at sende forslag til Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2024-2031 i offentlig høring i 8 uger.

Klima-, Miljø- og Naturudvalget 05-05-2026
Klima-, Miljø- og Naturudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

• Forslag til tillæg 2 - Bassin i Ringkøbing 17.04.2026
• Bilag 1 - Screening RKSK Tillæg nr 2 rev 16-04-2026

Økonomi- og Koordinationsudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

• Mads Fuglede ()

Kopier link til punktet  -   Print

6 : Endelig vedtagelse af plangrundlag for et område til center- og erhvervsformål i Skjern og Tarm

Sagsnr: 23-000717

Formålet med dagsordenen er, at Lokalplan nr. 498 og Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2025-2037 vedtages endeligt. Planlægningen muliggør en udvidelse af de eksisterende aflastningscentre (butiksområder) i Skjern og Tarm samt af et erhvervsområde i Skjern, se områderne på nedenstående figur 1 og 2.

Baggrund

Byrådet besluttede d. 17. februar 2026 at vedtage forslag til Lokalplan nr. 498 og Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2025-2037.  Planforslagene har været i offentlig høring i perioden fra d. 23. marts til og med d. 20. april, se bilag 1A og 1B

Indhold

Der er udarbejdet en lokalplan for aflastningscenteret nord for Arnborgvej i Skjern. Planen giver mulighed for at udvikle området med både detailhandel og erhverv. Bag selve aflastningscenteret udlægges et erhvervsområde, hvor der også kan etableres butikker til særlig pladskrævende udvalgsvarebutikker – herunder butikker, der kræver meget plads, som f.eks. møbler, byggematerialer eller lignende.

Kommuneplantillægget omfatter en samlet udvidelse af aflastningscentrene i både Skjern og Tarm. Opdateringen betyder, at der fremover er bedre muligheder for at etablere og udvide butikker i begge byer.

I Tarm giver tillægget mulighed for yderligere butiksareal på op til 4.000 m². Det betyder, at der fortsat er plads til nye butikker inden for denne ramme.

I Skjern er området både blevet udvidet geografisk og samtidig fået mulighed for flere butiksarealer. Her er der lagt op til en udvidelse på i alt 7.500 m² til nye butikker.

Figur 1: Ovenstående kort viser lokalplanområdet i Skjern.

Figur 2: Ovenstående kort viser arealet omfattet af kommuneplantillægget i henholdsvis Tarm og Skjern.

Høringssvar

Kommunen har i høringsperioden modtaget høringssvar fra:

• Vejdirektoratet,
• Jordforsyningsteamet,
• Tarm Udviklingsforum,
• Skjern Udviklingsforum – Det Grønne Skjern
• Biltema,
• Ribe Stift (ingen bemærkninger til plangrundlaget),
• Brand og Redning (ingen bemærkninger til plangrundlaget)
• to borgere. 

Høringssvarene omhandler blandt andet:

• Risiko for tømning af servicefunktioner og øgning af tomme lokaler i Skjern midtby som følge af lokalplansforslagets mulighed for etablering af kontor- og serviceerhverv, herunder klinikker, i aflastningsområdet i Skjern.
• Ønsker til større byggemuligheder/ønsker om lempede krav nord for Arnborgvej i Skjern i forhold til bedre muligheder for skiltning, belysning, samt reducerede krav til beplantning og cykelparkering
• Positiv tilkendegivelse af lokalplansforslagets krav til beplantning og dermed begrønning af indfaldsveje til Skjern.
• Ønske om inddragelse arealet nord for Nørremarksvej som aflastningsområde for udvalgsvarebutikker og dermed bedre muligheder for detailhandelsudvikling i Tarm.

Administrative bemærkninger

I det følgende har administration fremhævet de vigtigste administrative forslag til behandling af bemærkningerne.

Vedr. ønsker til større byggemuligheder/ønsker om lempede krav nord for Arnborgvej i Skjern i forhold til bedre muligheder for skiltning, mindre krav til beplantning og cykelparkering: 

• Administrationen anbefaler at videreføre den skiltelokalplan 99, som gælder i forvejen i nærområdet og f.eks. også omfatter nyeste planlægninger i området ved McDonalds og langs Ringvejen. Herunder er disse anbefalinger i tråd med Plan- og Udviklingsstrategien 2023, Bypolitikken og Helhedsplanen for Skjern-Tarm om fokus på indfaldsveje til større byer. Yderligere sætter Kommuneplanen rammer for skiltning, som administrationens anbefalinger og bestemmelser i lokalplan 498 er i tråd med. Dette er for at skabe ensartet udtryk i omkringliggende erhvervsområder og indfaldsveje med udgangspunkt i skiltelokalplan 99. Konkret betyder en videreførelse at bestemmelser fra skiltelokalplan 99 eksempelvis, at et ønske om tresidet pylon på 15 meters højde og 10 meters bredde ikke vil kunne imødekommes, men at maksimal højde på skilte og pyloner vil være 8,5 meter i højden og maksimalt 2,5 meters bredde – som det tilsvarende gælder for andre virksomheder i nærområdet.
• Administrationen anbefaler at imødekomme ønsket om at mindske krav til antal cykelparkeringer, således at større bebyggelse over 4.000 m² får lavere krav til antal cykelparkeringspladser pr. m².
• Administrationen anerkender at der med denne planlægning lægges op til en skærpelse i forhold til tidligere praksis i forhold til at sikre beplantning. Skærpelsen sker med udgangspunkt i de grønne intentioner fra helhedsplanen for Skjern og Tarm fra 2022 samt for at forskønne indfaldsveje, som er en ambition fra Plan- og udviklingsstrategi 2023 Dermed anbefaler administrationen at fastholde krav om træbeplantning på erhvervsgrunde og at 10 procent af parkeringsareal begrønnes.
• Vedr. ønske om detailhandel nord for Nørremarksvej:
• Administrationen anbefaler, at spørgsmål vedrørende udvalgsvarebutikker nord for Nørremarksvej afklares politisk i forhold til den anden, igangværende planlægning nord for Nørremarksvej. Denne anden, igangværende planlægning nord for Nørremarksvej behandles som andet dagsordenspunkt på samme udvalgsmøder som dette dagsordenspunkt. 

Administrationens behandling af indkomne bemærkninger kan læses i bilag 5. I slutningen af dokumentet er i skematisk form vist de ændringer, som administrationen foreslår på baggrund af de indkomne høringssvar. Af bilag 6 fremgår administrationens supplerende egne forslag til rettelser, herunder sproglige og redaktionelle ændringer. Alle indkomne bemærkninger kan læses i deres helhed i bilag 4. Administrationen indstiller, at notatet med behandling af indkomne bemærkninger anvendes som svar.

Miljøvurdering

Der er gennemført en miljøvurdering af planerne, og der er derfor udarbejdet en miljørapport.

I miljørapporten er der blevet redegjort nærmere for håndtering af overfladevand og påvirkning af butikker og bymiljøer som følge af denne planlægning for aflastningscentre, se nærmere nedenfor. Konklusionen af miljøvurderingen er, at realisering af plangrundlaget, ikke vurderes at medføre væsentlige miljøpåvirkninger.

I henhold til miljøvurderingsloven er der udarbejdet et udkast til en sammenfattende redegørelse. Denne beskriver, hvordan miljøhensyn er inddraget i planen, hvordan miljøvurderingen og de indkomne bemærkninger er taget i betragtning i planerne samt hvad der ligger til grund for valg af alternativer. Den sammenfattende redegørelse er vedlagt som bilag 3.

Planloven

Miljøvurderingsloven

Når et landbrugsareal overføres til byzone via en lokalplan, kan kommunen blive forpligtet til at overtage arealet, hvis lodsejeren anmoder om det (jf. Planlovens § 47a).

Udgifter til udarbejdelse af plangrundlaget og eventuelt jordkøb i forbindelse med overtagelsespligt afholdes af jordforsyningsområdet. Det samme gælder udgifter til byggemodning. Disse udgifter er allerede indarbejdet i jordforsyningsområdets budget for de kommende år.

Planlægningen vil skabe plads og fleksibilitet til butiksformål i aflastningscentrene og imødekommer blandt andet kommunens målsætning i handelspolitikken om at tiltrække og fastholde detailvirksomheder til kommunen. Samtidig er det også et vigtigt mål i Kommuneplan 2025-2037 at fastholde levende midtbyer.

Administrationen indstiller, at Plan- og Trafikudvalget samt Økonomi- og Koordinationsudvalget anbefaler Byrådet, at:

1. Tillæg 14 til Kommuneplan 2025-2037 og Lokalplan 498 for et område til Center – og Erhvervsformål i Skjern og Tarm med tilhørende miljørapport vedtages endeligt med de rettelser, som fremgår af bilag 5 og bilag 6.
2. Notatet med behandling af indkomne bemærkninger godkendes og anvendes som besvarelse.
3. Notatet med administrative rettelser godkendes.
4. Den sammenfattende redegørelse færdiggøres på baggrund af vedtagelsen af planen.

• Det tilrettes, at pyloner og fritstående skilte skal være to-sidet.
• Lokalplanbestemmelse nr. 8.7 tilrette til følgende: "Cykelparkering. Der skal etableres cykelparkering i tilknytning til bebyggelsens hovedindgang. Der skal som minimum etableres følgende antal cykelparkeringspladser inden for  lokalplanområdet: Kontor og Industri - 0,4 cykelparkeringspladser pr. ansat, jf. vejreglerne, Detailhandel/butikker - for bebyggelser under 4.000m2, 1 cykelparkeringsplads pr. 150m2 etageareal - for bebyggelse over 4.000m2, 1 cykelparkeringsplads pr. 200 m2 etageareal. Dog gælder, at ved bebyggelser over 6.000m2 er minimumskravet sat til 30 cykelparkeringspladser, og der skal reserveres areal til cykelparkeringen op til 30 pladser.

• Bilag 1A: Forslag til Lokalplan nr. 498 (som har været i offentlig høring)
• Bilag 1B: Forslag til Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2025-2037 (som har været i offentlig høring)
• Bilag 2: Miljørapporten
• Bilag 3: Sammenfattende redegørelse
• Bilag 4: Modtagne høringssvar
• Bilag 5: Notat med behandling af bemærkninger
• Notat med administrative rettelser
• Bilag 7A: Lokalplan nr. 498 (tilrettet version på baggrund af høringssvar)
• Bilag 7B: Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2025-2037 (tilrettet version på baggrund af høringssvar)
• Bilag 8: Skiltelokalplan 99

Økonomi- og Koordinationsudvalget anbefaler Plan- og Trafikudvalgets indstilling godkendt.

• Mads Fuglede ()

Kopier link til punktet  -   Print

7 : Fornyet beslutning om anvendelsen af området nord for Nørremarksvej samt igangsættelse af planlægning for aflastningscentret i Tarm

Sagsnr: 23-007035

Formålet med dagsordenen er at træffe beslutning om:

• Hvilke butikstyper og øvrige erhverv der skal placeres nord for Nørremarksvej, herunder om aflastningsområdet i Tarm skal udvides til at omfatte arealer nord for Nørremarksvej.
• at igangsætte lokalplanlægning for aflastningsområdet i Tarm.

Valget af butikstyper på arealerne nord for Nørremarksvej har betydning for, hvilke øvrige erhvervsvirksomheder der kan planlægges her samt for udviklingen af Skjern bymidte

Baggrund
Med Kommuneplantillæg nr. 14 gives mulighed for flere butiksarealer i aflastningsområdet i Tarm, se figur 1 (område 47ce115).

I Kommuneplan 2025-2037 er der ikke mulighed for "almindelige" udvalgsvarebutikker nord for Nørremarksvej, men alene mulighed for butikker med særlig pladskrævende varer. Til sådanne butikker kommer kunderne oftest i bil, da der er tale om store varer som f.eks. biler, byggematerialer, planter, møbler og lignende.

Arealerne nord for Nørremarksvej er omfattet af tre rammeområder til erhvervsformål (se figur 1). Område 47er001 er udlagt til lettere industri samt håndværks-, lager- og værkstedsvirksomhed, herunder service og administration. Område 47er002 giver mulighed for kontor- og serviceerhverv, herunder handels- og kontorvirksomhed, lettere industri, lager- og værkstedsvirksomhed, restaurant samt butikker med særlig pladskrævende varer. Begge områder er udlagt til erhverv i miljøklasse 3-5. Område 47er003 er udlagt til erhverv i miljøklasse 3-6 og giver mulighed for tungere erhverv, herunder produktionsvirksomhed, transport- og logistikvirksomhed, levnedsmiddelfabrikker, maskin- og betonfabrikker samt overfladebehandlende virksomheder. Der er desuden mulighed for let industri og håndværk samt mod vest butikker med særlig pladskrævende varer.

Figur 1: Detailhandelsstrukturen som i Kommuneplantillæg nr. 14. Der er ikke ændret på udpegningen til butikker med særlig pladskrævende varer nord for Nørremarksvej, mens afgrænsningen af aflastningsområdet er præciseret, og der er givet mulighed for flere butiksarealer (4.000 m²).

Butikker hører typisk til i miljøklasser 2–3. Hvis erhvervsområdet nord for Nørremarksvej ikke opdeles tydeligt efter miljøklasse, kan de mindst miljøbelastende anvendelser blive styrende for udviklingen, fordi de kun tåler begrænset støj og anden miljøpåvirkning. Det betyder, at etablering af butikker kan begrænse mulighederne for produktions- og industrivirksomheder samt større håndværksvirksomheder.

Det er derfor vigtigt at afveje, hvilke butikstyper der er hensigtsmæssige i området:

• Dagligvare- og "almindelige" udvalgsvarebutikker har typisk et stort kundeflow og understøtter bymidter
• Butikker med særligt pladskrævende varer har et lavere kundeflow og kan i højere grad placeres i erhvervsområder

Scenarier for detailhandelsplanlægningen
På baggrund af ovenstående har administrationen udarbejdet tre scenarier for den fremtidige detailhandelsplanlægning i det nordlige Tarm. Scenarierne tager udgangspunkt i de politiske drøftelser samt høringssvar ved vedtagelsen af Forslag til Kommuneplantillæg nr. 14.

De tre scenarier er uddybet og vurderet i bilag 1, hvor figur 6 viser de hidtidige aftalte afgrænsninger for lokalplaner og kommuneplantillæg.

• 4.000 m² til nye butikker i aflastningsområdet syd for rundkørslen
• 6.000 m² til butikker med særligt pladskrævende varer nord for Nørremarksvej 

Butikker med særligt pladskrævende varer kan bedst placeres sammen med erhverv i højere miljøklasser, da det giver færre miljøkonflikter. Scenariet giver derfor gode muligheder for erhvervsudvikling nord for Nørremarksvej og fastholder i alt 10.000 m² til nye butikker. Samtidig bevares en klar rollefordeling mellem aflastningsområderne i Tarm og Skjern.

Scenarie 2: Udvidelse af aflastningsområdet uden flere butiksarealer
Aflastningsområdet udvides til at omfatte dele af arealerne nord for Nørremarksvej, uden at det samlede butiksareal i aflastningsområdet øges. Afgrænsningen af området til butikker med særligt pladskrævende varer tilrettes, men butiksarealet på 6.000 m² som udgangspunkt fastholdes. Scenariet indebærer:

• mindre tydelig forskel mellem aflastningsområderne i Tarm og Skjern
• et aflastningsområde på begge sider af en trafikeret vej, hvilket svækker sammenhæng og tilgængelighed for gående og andre bløde trafikanter
• mindre grundlag for et samlet handels- og bymiljø
• øget risiko for miljøkonflikter, som kan begrænse mulighederne for virksomheder i højere miljøklasser nord for Nørremarksvej
• Flere placeringsmuligheder for butikker i det nordlige Tarm

Scenariet forudsætter en detailhandelsredegørelse, umiddelbart af begrænset omfang.

Scenarie 3: Udvidelse af aflastningsområdet og butiksarealet
Aflastningsområdet udvides med arealer nord for Nørremarksvej og rammen til butiksarealer øges. Området til butikker med særligt pladskrævende varer reduceres geografisk, mens butiksarealet som udgangspunkt fastholdes. Scenariet indebærer:

• risiko for, at forskellen mellem aflastningsområderne i Tarm og Skjern udviskes
• et aflastningsområde på begge sider af en trafikeret vej, hvilket svækker sammenhæng og tilgængelighed for gående og andre bløde trafikanter
• mindre grundlag for et samlet handels- og bymiljø
• øget risiko for miljøkonflikter, som kan begrænse mulighederne for tungere erhverv som produktions- og industrivirksomheder nord for Nørremarksvej
• Flere butiksarealer og placeringsmuligheder for butikker i det nordlige Tarm

Scenariet forudsætter en omfattende detailhandelsredegørelse, og det kan være vanskeligt at dokumentere behov for flere butiksarealer i det nordlige Tarm. Især er det usandsynligt, at flere mindre butikker og dagligvarebutikker kan etableres uden væsentlig påvirkning af Skjern bymidte og den samlede handelsbalance i kommunen, se eventuelt Bilag 3 med detailhandelsredegørelsen tilhørende Kommuneplantillæg nr. 14. 

Hvis et behov kan dokumenteres, kan det medføre krav om afbødende tiltag, f.eks. at arealerne nord for Nørremarksvej forbeholdes større udvalgsvarebutikker. Hvis behovet ikke kan dokumenteres, vil planlægningen være i strid med planlovens bestemmelser for aflastningsområder.

• understøtte en klar rollefordeling mellem aflastningsområderne i Tarm og Skjern samt bymidten i Skjern. 
• påvirke bymidten i Skjern mindst og understøtte en levende bymidte, hvilket vurderes at være  vigtig for bosætning i både Skjern og Tarm.
• samle detailhandel og funktioner, hvilket styrker kundestrømme, tilgængelighed og levende bymiljøer, jævnfør Bilag 2, der indeholder den samlede detailhandelsanalyse for hele kommunen fra 2025.
• give de bedste muligheder for erhvervsudvikling nord for Nørremarksvej.

Miljøvurdering
Planlægning nord for Nørremarksvej vurderes at kræve miljøvurdering efter Miljøvurderingsloven. Lokalplanlægning alene for arealerne syd for rundkørslen skal miljøscreenes og kan kræve miljøvurdering.

Den videre proces
Hvis aflastningsområdet udvides til at omfatte arealer nord for Nørremarksvej (scenarie 2 og 3), anbefaler administrationen at indkalde idéer, forslag og bemærkninger samt afholde et borgermøde, da planlægningen kan påvirke et større område.

Planloven
Miljøvurderingsloven

Ingen bemærkninger.

Planlægning for flere butiksarealer i Skjern-Tarm påvirker hele oplandet og resten af kommunen. Skjern og Tarm fungerer som ét samlet handelsområde.

I 2025 gennemførte COWI en samlet detailhandelsanalyse for hele kommunen, se bilag 2. Heri anbefales det at samle detailhandlen og undgå spredning. En samlet placering af detailhandel understøtter: Kundestrømme til butikkerne, levende bymidter og mødesteder samt god tilgængelighed til indkøb. En spredning af detailhandlen vil svække denne struktur.

I detailhandelsanalysen og senere i detailhandelsredegørelsen for Kommuneplantillæg nr. 14 (se bilag 3) anbefales at bygge videre på den eksisterende rollefordeling mellem Skjern og Tarm, hvor:

• Skjern aflastningsområde har hovedvægten af udvalgsvarebutikker. 
• Tarm aflastningsområde har en mere lokal funktion med fokus på dagligvareforsyning.

Konkret anbefales i detailandelsanalysen at aflastningsområdet i Tarm: 

"(...) skal understøttes som hverdagens indkøbssted for borgerne i Tarm. Placeringen af de to eksisterende store dagligvarebutikker gør det muligt i gåafstand at have et bredt udbud af dagligvarer kombineret med enkelte store udvalgsvarebutikker. Set i forhold til det nuværende udbud og struktur anbefales aflastningsområdet at få mulighed for at indeholde støttefunktioner til hverdagslivet herunder enkelte butikker og servicefunktioner. Nyetablering af store udvalgsvarebutikker over 1.000 m² skal som udgangspunkt placeres i aflastningsområde Skjern"

Mens det samtidig fremgår at aflastningsområdet i Skjern:

"(...) skal alene være til store udvalgsvarebutikker og butikker med særligt pladskrævende varer, som ikke naturligt kan indpasses Skjern-bymidte. Aflastningsområdet Skjern skal desuden prioriteres til placering af store butikker i forhold til aflastningsområdet i Tarm."

I Helhedsplanen for Skjern-Tarm fremgår et eksempel på, hvordan det fysiske bymiljø i det nuværende aflastningsområde i Tarm kan udvikles og styrkes også som lokalt mødested.

Administration indstiller, at Plan- og Trafikudvalget anbefaler Økonomi- og Koordineringsudvalget at:

1. Der træffes beslutning om, hvilket detailhandelsscenarie der skal arbejdes videre med
2. At lokalplanlægningen for aflastningsområdet i Tarm igangsættes med udgangspunkt i et af de valgte scenarier
3. At der indkaldes idéer og forslag samt afholdes borgermøde, såfremt scenarie 2 eller 3 vælges.

• Bilag 1: Notat med detailhandelsscenarier for Tarm Nord.
• Bilag 2: Samlet detailhandelsanalyse for Ringkøbing-Skjern Kommune, maj 2025
• Bilag 3: Detailhandelsredegørelse for udvidelse af aflastningsområder i Skjern og Tarm, juni 2025

Et flertal i Økonomi- og Koordinationsudvalget godkendte Plan- og Trafikudvalgets anbefaling. Casper B. F. Jensen ønskede, at der arbejdes videre med scenarie 1.

• Mads Fuglede ()

Kopier link til punktet  -   Print

8 : Endelig vedtagelse af plangrundlag for et område til rekreativt formål (Skydebane) ved Sæddingvej 26a, Skjern

Sagsnr: 22-011243

Formålet med dagsordenen er at give mulighed for udvidelse af skydebane ved Sæddingvej gennem endelig vedtagelse af Tillæg nr. 19 til Kommuneplan 2025-2037

Byrådet vedtog d. 17. februar 2026 et forslag til kommuneplantillæg nr. 19. Siden har planforslaget (se bilag 1) været i offentlig høring fra d. 23. februar til og med d. 20. april 2026.

Formål og baggrund

Formålet med kommuneplantillægget er at udvide geografien af kommuneplanrammen samt at justere den tilhørende støjkonsekvenszone om rammeområdet. Rammeområdet udvides fra ca. 10.000 m² til ca. 28.000 m².

Udvidelsen er nødvendig for at etablere en riffelskydebane til tung kaliber. Tung kaliber refererer typisk til riffelammunition med en projektildiameter på 12,7 mm (.50 kaliber) eller derover. Banen vil være den eneste af sin art i kommunen. Samtidig giver udvidelsen bedre udviklingsmuligheder for anlægget på længere sigt. Efter udvidelsen vil skydebanen kunne rumme både riffel- og pistolskydning samt et areal til bueskydning.

Der ønskes etableret støjvolde omkring skydebanen for at reducere støjgener på de omkringliggende arealer. Der forventes meddelt en ny miljøgodkendelse til banen efter offentliggørelsen af kommuneplantillægget, men dette kan først ske efter, at der er opnået landzonetilladelse. En landzonetilladelse giver mulighed for at etablere eller ændre eksisterende anvendelser i det åbne land.

Der er udarbejdet en miljøscreening for planen. Den skal belyse, om planlægningen medfører påvirkninger af miljøet, hvis planen realiseres. Miljøscreeningen viser, at der ikke er væsentlige miljøpåvirkninger.

Høringssvar

Kommunen har alene i høringsperioden fået henvendelse fra Brand og Redning samt Ribe Skift, og begge skriver, at de ikke har bemærkninger

Planloven
Miljøvurderingsloven

Ingen bemærkninger.

Udvidelsen har væsentlig samfundsmæssig betydning, da jægere, skytter og politiet har behov for anlægget til at opnå og vedligeholde nødvendige færdigheder samt til afholdelse af riffelprøver, idet Forsvarets riffelbaner ikke længere er til rådighed.

Administrationen indstiller, at Plan- og Trafikudvalget samt Økonomi- og Koordinationsudvalget anbefaler Byrådet, at:

1. Tillæg 19 til Kommuneplan 2025-2037 for et område til rekreativt formål (skydebane) ved Sæddingvej 26a, Skjern vedtages endeligt.

• Bilag 1: Tillæg nr. 19 til Kommuneplan 2025-2037

Økonomi- og Koordinationsudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

• Mads Fuglede ()

Kopier link til punktet  -   Print

9 : Anmodning om igangsætning af plangrundlag for et erhvervsområde med datacenter ved Stovstrup

Sagsnr: 26-008844

Formålet med ansøgningen er at igangsætte planlægningen for et område til erhvervsformål med mulighed for etablering af et datacenter ved Stovstrup.

Ansøgning om lokalplanlægning for et datacenter

Ringkøbing-Skjern Kommune har den 20. april 2026 modtaget en ansøgning om at få udarbejdet planlægning for et areal på ca. 152 ha, der muliggør etablering af et datacenter med tilhørende tekniske anlæg. Se bilag 1 med ansøgning.

Figur 1: Muligt udseende af det ansøgte hyperscale datacenter

Ansøger ønsker at realisere et hyperscale datacenter med datahaller, administrationsbygning, højspændingsanlæg (koblingsstation) og nødstrømsanlæg. Placeringen er velbegrundet i tilgrænsningen til Energinets højspændingsstation Stovstrup.

Ansøger påpeger, at den samlede planlægning muliggør eventuel fremtidig udbygning af erhvervsområdet sammen med eventuelt andre erhvervstyper, enten indenfor eller i umiddelbar tilknytning til planområdet, f.eks. erhvervstyper, der kan indgå i ressourcemæssig sammenhæng med datacentret og f.eks. udnytte overskudsvarmen.

Endelig anfører ansøger, at lokalplanen skal sikre fastlæggelse af en hensigtsmæssig disponering og regulering for realisering af projektet. På nuværende tidspunkt er datacenterets disponering ikke fuldt afklaret, men forventer det vil ske parallelt med udarbejdelse af lokalplan og miljøundersøgelse. 

Figur 2: Ansøgers mulige disponering af erhvervsarealet. Set nordfra.

Områdets planforhold

Det ansøgte ligger indenfor kommuneplanudlagt rammeområde 47er097 til erhvervsformål, som er forbeholdt energikrævende virksomheder i miljøklasse 4-7. Bebyggelsesprocenten i rammeområde 47er097 er 50 % og maksimal bygningshøjde er 17 meter med mulighed for enkelte bygninger op til 20 meter.

Det ansøgte ligger desuden i tilknytning til rammeområde 47rf091, som er udlagt til rekreativt område.

Planlægningen vil kræve udarbejdelse af en lokalplan for det ansøgte. Herunder forudsættes området overført fra landzone til byzone.

Planlægningen vil også kræve en miljøundersøgelse, som udarbejdes parallelt med lokalplanen og som skal sikre, at lokalplanen og evt. øvrige planer er miljømæssigt forsvarlige.

Lokalplanen ligger inden for kommuneplanens rammeområde og bestemmelser. Det skal dog afklares, om der er behov for et par meters højere bygningshøjde, hvilket kan kræve et kommuneplantillæg.

Figur 3: Det ansøgte planområde 47er097.

Miljøvurdering

Der skal udarbejdes miljøvurdering i forbindelse med planlægningen. Her skal der bl.a. ses på §3-beskyttede naturtyper og vandløb samt egnede levesteder for bilag IV-arter, som forudsættes lagt til grund for planlægningen.

Landskabsmæssigt er planområdet berørt af en 300 m skovbyggelinje, og det skal afklares hvilken afstand og disponering, der er acceptabel inden for byggelinjen. Der kan forventes anden landskabelig påvirkning, som bør afdækkes og illustreres med visualiseringer fra forskellige steder i omgivelserne. 

Opmærksomhedspunkter

Energinet er et vigtigt opmærksomhedspunkt: Dels skal anlægget placeres, så det ikke generer Energinets ønskede kabeltracéer og andre planer. Dels at datacentret har mulighed for at få tilført den ønskede mængde strøm på det ønskede tidspunkt. Ansøger og kommunen har opstartet dialog med Energinet.

Administrationens anbefaling og den videre proces
Rammeområde 47er097 er i 2020 indarbejdet i kommuneplanen for at reservere området til energikrævende erhverv, der har behov for en placering i tæt tilknytning til 400 kV højspændingsstationen ved Stovstrup.

Hensigten har været at tiltrække energikrævende virksomheder. Typen af virksomheder kan bl.a. være datacentre, virksomheder der arbejder med energilagring etc.

Erhvervsområdet ved Stovstrup er derfor velegnet til det ansøgte datacenter.

Med baggrund heri anbefaler administrationen, at planlægningen igangsættes med foroffentlighedsfase, hvor der indkaldes idéer, forslag og bemærkninger til planlægningen for det ansøgte.

Administrationen anbefaler, at der afholdes borgermøde, som en del af den foroffentlige høring. 

Det er samtidig administrationens vurdering, at der er behov for at undersøge, hvordan et datacenter kan indgå i et samlet erhvervsområde, hvor der tages hensyn til interesser i området. Herunder vurderer administrationen, at det bør undersøges, hvordan en samlet infrastruktur for området kan sikres i forhold til en senere udbygning af et større erhvervsareal øst for Tarm, som også omfatter potentialeområdet syd for det ansøgte område (se figur 3).

Det er forventeligt, at datacentret afgiver en stor mængde varme, som kan anvendes til fjernvarme og/eller af anden type virksomhed med et stort varmebehov, og som evt. kan lokaliseres i projekt- eller potentialeområdet.

Administrationen anbefaler derfor, at foroffentlighedsfasen også benyttes til administrationens undersøgelse af, hvordan anlægget kan indpasses i et fremtidigt område til erhvervsformål med inddragelse af erhvervsaktører.

Figur 4: Ansøgt område 47er097. Skraveret hvidt område: Projektområde igangsat planlægning til Ptx. Skraveret blåt område: Potentielt område til erhverv.

En repræsentant fra DCS Development ApS (udviklergruppen) vil deltage indledningsvist under dagsordenspunktet. Repræsentanten vil deltage med en kort præsentation af projektet og mulighed for at svare på indledende spørgsmål fra udvalget.

Planloven

Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)

Ringkøbing-Skjern Kommune kan blive mødt af krav om overtagelsespligt i op til 4 år efter vedtagelsen af lokalplanen for området, da det ansøgte areal skal overføres fra landzone til byzone, jf. planlovens § 47a. Ansøger har mulighed for at fraskrive sig kravet om overtagelsespligt.

Projektet kan foranledige anlægsudgifter til vejanlæg, byggemodning af områder med videre. Udgifter hertil vil som udgangspunkt være Ringkøbing-Skjern Kommune uvedkommende.

Med denne lokalplanlægning gør byrådet det muligt at udnytte erhvervsarealet tæt ved højspændingsstation Stovstrup til energikrævende virksomhed, som udlagt i kommuneplanen i 2020. Hermed kan etablering af et datacenter ses i sammenhæng med kommunens klimapolitik (Klimaplan A), hvor der også er fokus på lokal værdiskabelse, og en målsætning lyder: "Med afsæt i vores vedvarende energi, energieffektivisering og ressourcer vil vi i samarbejde med andre designe og udvikle intelligente balancerede energisystemer, der skaber værdi for klimaet, borgerne og virksomhederne, og bidrager til udviklingen af fremtidens arbejdspladser".

Administrationen indstiller, at Plan- og Trafikudvalget anbefaler, at Økonomi- og Koordinationsudvalget godkender at:

1. Planlægningen for et område til erhvervsformål med datacenter ved Stovstrup igangsættes for ansøgers regning og risiko, med udgangspunkt i ovenstående anbefalinger til planlægningen
2. Der afholdes en foroffentlig høring med et borgermøde.

• Datacenter ved Stovstrup - anmodning om plangrundlag_v.1.1

Administrationens indstilling godkendt.

• Mads Fuglede ()

Kopier link til punktet  -   Print

10 : Udpegning af Stauning Havn som Maritim Kulturhavn

Sagsnr: 26-008102

Formålet med denne sag er, at Plan- og Trafikudvalget og Byrådet godkender at indgå en partnerskabsaftale med Skibsbevaringsfonden, med henblik på at Stauning Havn udpeges som Maritim Kulturhavn.

Stauning Havn har en særlig historie, som er væsentlig at formidle og bevare for fremtiden. Havnen blev anlagt i sin nuværende form i 1938 og er gennem årene løbende blevet forbedret og vedligeholdt med nye faciliteter. I dag fremstår havnen som en hyggelig og attraktiv havn, der primært anvendes af fritidsfiskere og jægere samt besøgende og turister.

Havnen har bevaret sit oprindelige miljø med bådpladser, redskabsskure og jagthytter. Området rummer en række kulturhistoriske elementer, herunder den bevaringsværdige fjordkutter Grethe fra 1947, som aktuelt er under renovering.

Skibsbevaringsfonden arbejder for at anerkende og motivere kommuner, der værner om kulturhistorisk vigtige havne og den sejlende kulturarv. På nuværende tidspunkt er kun to havne udpeget: Gl. Havn i Middelfart og Fiskerihavnen i Ebeltoft.

De udpegede havne rummer væsentlige kulturhistoriske værdier og bidrager samtidig til turisme og lokal trivsel. Derudover spiller de en vigtig rolle i bevaringen af den sejlende kulturarv.

Formålet med udpegningen af Maritime Kulturhavne er – gennem en enkel og ikke-bureaukratisk indsats – at skabe opmærksomhed om den sejlende kulturarv og inspirere andre kommuner til lignende initiativer.

Skibsbevaringsfonden vurderer, at Stauning Havn opfylder kriterierne for udpegning som Maritim Kulturhavn.

Følgende forhold understøtter udpegningen:

• Et område i den indre del af Fiskerihavnen er forbeholdt historiske fartøjer, herunder fjordkutteren Grethe (1947), den ca. 100 år gamle jolle Smut samt trækfærgen Blindå, der var i drift indtil 1960’erne
• Fjordkutteren Grethe fungerer som et centralt vartegn og formidler af lokal fiskerihistorie
• Havnen rummer historiske redskabsskure, herunder havnekontoret, som er indrettet i en tidligere værkstedsbygning opført under 2. verdenskrig, samt bygningen "Arken" fra ca. 1930
• Havnen har gode fysiske rammer for vedligehold og håndtering af fartøjer
• Historiske fartøjer har friplads, og havnen er en del af Træskibssammenslutningens frihavnsordning
• Havnen er velvedligeholdt og indgår aktivt i kommunens kultur- og turismetilbud
• Der er potentiale for at tiltrække yderligere historiske fartøjer

Der er ingen direkte omkostninger forbundet med udpegningen. Med henblik på at formidle havnens historie til besøgende ønskes der etableret et mindre formidlingspunkt (et lille træhus) i form af et “Stauning Havn Minimuseum”. Det forventes at der kan skaffes ekstern fondsfinansiering til projektet.

Ingen bemærkninger

En udpegning af havnen som Maritim Kulturhavn har ingen økonomiske konsekvenser.

Et partnerskab om en Maritim Kulturhavn er en gensidig hensigtserklæring mellem parterne med fokus på at bevare og udvikle havnens kulturhistoriske værdier. Skibsbevaringsfonden bidrager til synliggørelse i det maritime miljø og tilbyder rådgivning om anvendelse af den sejlende kulturarv i udviklingen af havnemiljøer.

Administrationen indstiller, at Plan- og Trafikudvalget og Økonomi- og Koordinationsudvalget anbefaler Byrådet, at indgå partnerskabsaftale med skibsbevaringsfoden, om en udpegning af Stauning Havn som Maritim Kulturhavn. 

• Henvendelse fra Skibsbevaringsfonden vedr. Stauning Havn
• Folder om Maritime Kulturhavne
• Udkast til samarbejdsaftale om kulturhavn mellem Skibsbevaringsfonden og kommunen

Økonomi- og Koordinationsudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

• Mads Fuglede ()

Kopier link til punktet  -   Print

11 LUKKET PUNKT: Omkostninger

Sagsnr: 26-010153

Økonomi- og Koordinationsudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

12 : Gensidig orientering

Sagsnr:

Ingen bilag.

Orientering fandt sted.

• Mads Fuglede ()

Kopier link til punktet  -   Print

13 : Underskriftsside

Sagsnr:

Ingen bilag.

• Mads Fuglede ()