Dagsorden: 22. juni 2026 kl. 08:30

Mødelokale 7, Rådhuset, Ved Fjorden 6, Ringkøbing
Økonomi- og Koordinationsudvalget

Deltagere

  • Kristian Andersen
  • Lennart Qvist
  • Casper B. F. Jensen
  • Niels Kristian Larsen
  • Mads Fuglede
  • Jens Jensen
  • Søren Møller Christensen
  • Lone Andersen
  • Susanne Kristensen

Kopier link til punktet  -   Print

1 : Godkendelse af dagsorden

Sagsnr:

Bilag

Ingen bilag.

Kopier link til punktet  -   Print

2 : Revision af årsregnskabet 2025

Sagsnr: 26-010261

Sagsfremstilling

På byrådsmødet den 21. april 2026, dagsordenens punkt 3, godkendte Byrådet årsregnskabet for 2025 og overgav regnskabet til revisionen. Med denne sag skal Økonomi- og Koordinationsudvalget og Byrådet godkende årsrapporten for 2025 endeligt.

Revisionsfirmaet PwC har den 12. juni 2026 fremsendt revisionsberetning vedrørende årsregnskabet for 2025. I revisionsberetningen anføres det, at revisionen ikke har givet anledning til generelle bemærkninger til årsrapporten. Det anføres i revisionsberetningen, at kommunens forretningsgange og kontrolmiljø er tilrettelagt på en betryggende og hensigtsmæssig måde. Endelig anfører revisionen, at man ikke har fundet forhold, der kræver særskilt besvarelse til tilsynsmyndigheden.

For så vidt angår revision af områder med refusion eller tilskud fra staten, har revisionen fundet anledning til at afgive en bemærkning på integrationsområdet efter Integrationslovens bestemmelser. Bemærkningen omhandler, at der ikke foreligger rettidig underskrevet integrationskontrakt indenfor 1 måned, som lovgivningen foreskriver. Revisionen foretog 3 stikprøver, hvor der manglede underskrevet integrationskontrakt i dem alle. Revisionen bemærker at de konstaterede fejl alene er af formel karakter. Fejlen har ikke refusionsmæssig betydning.

Forholdet medfører en revisionsbemærkning, grundet revisionen også ved sidste års gennemgang, konstaterede manglende underskrift på integrationskontrakten i 3 ud af 3 sager.

Kommunen har i sin tilbagemelding anført;

”På baggrund af Revisionens bemærkninger iværksættes en gennemgang af alle nuværende sager for at konstatere, hvor der mangler underskrevet kontrakt med henblik på at en opdateret kontrakt underskrives og journaliseres i sagen. Der vil snarest være en automatiseret dannelse af opgave til rådgiver med forfaldsdato 3 uger efter sagens opstart med påmindelse om at kontrakten skal være modtaget inden for 7 dage. Ledelsesmæssigt vil det fremgå, hvis opgaven ikke er afsluttet på grund af modtagelse af underskrevet kontrakt inden for 4 uger”.

På baggrund af almindelig rotationsprincip på revisionen, tiltræder Jesper Møller Langvad som ledende revisionspartner for den kommende periode, og erstatter Jesper Randall Petersen. I forbindelse med det nye byråds tiltrædelse er der udarbejdet en ny tiltrædelsesberetning, der skal behandles af byrådet. Tiltrædelsesberetningen er vedlagt som bilag 2, side 26, i revisionsberetningen vedrørende årsregnskabet 2025 (bilag 2). 

Kommunens revisor Jesper Møller Langvad fra PwC fremlægger revisionsberetningen for Økonomi- og Koordinationsudvalget. Herudover deltager stabschef Thomas Andersen og Jane Eichenwald Henriksen i behandlingen af punktet.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Bekendtgørelse af lov om kommunernes styrelse §42.

Økonomi

Viden & Strategi, Økonomi følger i efteråret 2026 op på status vedrørende revisionsbemærkningen på Integrationsområdet.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller at Økonomi- og Koordinationsudvalget anbefaler Byrådet at 

• tage revisionsberetningen vedrørende årsregnskabet for 2025 til efterretning
• godkende årsrapporten for 2025 endeligt

Bilag

Kopier link til punktet  -   Print

3 : Status på økonomiaftalen

Sagsnr: 25-022670

Sagsfremstilling

Forhandlingerne om den kommunale økonomi for 2027 er igangsat. Ved tidspunktet for udsendelse af dagsorden foreligger der endnu ingen økonomiaftale, men det er muligt, at aftalen indgås forud for udvalgsmødet. De lokale konsekvenser kendes dog først senere. 

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Økonomi- og Koordinationsudvalget drøfter status på budgetlægningen.

Bilag

Ingen bilag.

Kopier link til punktet  -   Print

4 : Budgetlægning 2027 - 2030 på Økonomi- og Koordinationsudvalgets område

Sagsnr: 25-022670

Sagsfremstilling

I henhold til tidsplanen for budgetlægningen for perioden 2027-2030 fremsendes hermed budgetmateriale på Økonomi- og Koordinationsudvalgets område til drøftelse. 

Nye driftsforslag

Der vedlægges følgende driftsforslag samt tilhørende kompenserende besparelser til budget-lægningen for 2027-2030 på Økonomi- og Koordinationsudvalgets område. En del af de kompenserende besparelser ligger på andre fagudvalg. 

 Anlæg

Der er fire anlægsforslag på Økonomi- og Koordinationsudvalgets område. Nedenstående tabel viser anlægsprojekterne samt tilhørende anlægsønsker. 

Parkering infrastruktur ved Stauning Skole 

Anlægssagen vedrørende parkering og infrastruktur ved Stauning Skole er en udløber af en henvendelse fra Friplejehjemmet i Stauning, som for en del år siden forelagde kommunen planer om udvidelse af plejehjemmet. I den forbindelse ønskede Friplejehjemmet at erhverve kommunal jord i Stauning. Et eventuelt salg af jord til Friplejehjemmet har ikke været politisk behandlet ligesom deres eventuelle kapacitetsudvidelse ikke har været drøftet i Ældre- og Sundhedsudvalget. I fald det pågældende jordstykke sælges til Friplejehjemmet, vil anlægsprojekt vedrørende parkering og infrastruktur skulle gennemføres.  

Budgetskema vedrørende prisregulering af anlægsprojekter

Økonomi- og Koordinationsudvalget besluttede på sit møde den 2. februar 2026 pkt. 3, at der skal ske prisfremskrivning af udvalgte anlægsprojekter. Praksis i kommunen er, at der ikke foretages prisfremskrivning af anlægsprojekter. Administrationen havde dog gennemgået listen af vedtagne anlægsprojekter, hvor prisregulering kan give mening. Der var fem projekter på listen, som ØKU besluttede skal prisfremskrives i forbindelse med budgetvedtagelsen for budget 2027-2030.

De fem projekter er:

  • Renovering af daghjem/aflastningspladser på Bakkehuset
  • Hvide Sande skole
  • Skolen i Skjern og SkjernÅskolen
  • Ungdomsskolen i Skjern
  • STU-huset på Lønborgvej

Der sker hele tiden udviklinger i anlægsprojekterne, og der er derfor identificeret to yderligere anlægsprojekter, som ud fra samme kriterier, som anvendt på de 5 ovenstående, også bør skal prisfremskrives. Der er tale om:

  • Pladsproblemer Vorgod-Barde Dagtilbud
  • Fysiske rammer Tim hjemmepleje

Der udarbejdes et samlet budgetskema herpå, som kommer til at indgå i det samlede budgetarbejde frem mod budgetkonferencen. Budgetskemaet vil anvende den seneste prisregulering, som denne udmeldes i en kommende økonomiaftale.

Jordforsyning (køb- og salg af jord samt byggemodning)

I forhold til jordforsyningsområdet er der ikke ændringer til det budget, som blev indarbejdet for overslagsårene i forbindelse med budgetvedtagelsen for budget 2026. Følgende budget er indarbejdet for budget 2027 og frem. Budget 2030 er sat lig budget 2029 jf. budgetlægningsproceduren. 

Budgetskemaet for jordforsyning er vedhæftet som bilag. 

Oversigt over allerede indregnede anlægssager på Økonomi- og Koordinationsudvalgets område for budget 2027-2030 (ekskl. jordforsyning) ses i bilag. 

Indskud i støttet byggeri

Til orientering er der indarbejdet et årligt rammebeløb på 2,7 mio. kr. til indskud i støttet byggeri ved budgetlægningen for 2026. Beløbet afsat i 2030 svarer til beløbet i 2029. Med de afsatte midler og aktuelt disponerede midler vil der være 24 mio. kr. til disposition i budgetperioden. Hertil kommer, at Byrådet med budget 2026 gav tilsagn om grundkapitalindskud i 8-10 boliger i Astrup, i regi af projektgruppen Boligselskabet Kærnen, Faster Astrup og Ringkøbing-Skjern Boligforening. Der er dog endnu ikke modtaget konkret ansøgning i den forbindelse. Eventuel godkendelse af en sådan ansøgning sker således indenfor den ikke-disponerede ramme på 24 mio. kr. 

Ringkøbing-Skjern Boligforening har herudover ytret ønske om yderligere byggeri i Ringkøbing og Højmark. Lejerbo har udviklingsønsker i Skjern, mens Bomidtvest har forslag om projekter i Ringkøbing, Spjald og Skjern. Der er dialogmøder med boligforeningerne i september. En eventuel strategisk drøftelse i Økonomi- og Koordinationsudvalget kan med fordel afvente disse møder. 

Høringssvar fra Det Koordinerende AdministrationsMED samt input fra 8 FagMED er vedhæftet som bilag 11 og 12.

Thomas Andersen og Jane Henriksen deltager under punktet.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Det er muligt at afsætte op til 1 pct. af serviceudgifterne i en ikke konkretiseret pulje. Fordelen er, at det følgende års vejledende serviceramme i udgangspunktet fastsættes tilsvarende højere. Ligeledes vil et eventuelt merforbrug i budgetåret i mindre grad medføre en overskridelse (og dermed risiko for sanktion) af servicerammen. Ringkøbing-Skjern Kommune har tidligere indregnet 1 pct. af serviceudgifterne til denne generelle reserve. Til budget 2026 var der ikke ledig serviceramme til at afsætte 1 pct. af serviceudgifterne, hvormed det afsatte budget til generel reserve i budget 2026 er væsentlig mindre. 

I 2026 er der udfordringer med at overholde servicerammen, og den generelle reserve er i 2026 1/3 af hvad den tidligere har været, og hvad kommunen må budgettere med, hvorfor der ikke er så stor en reserve at trække på i år. I forhold til at kunne overholde servicerammen fremadrettet vil det derfor være fordelagtigt, at der i budgettet er afsat en generel reserve. 

Effektvurdering

Ingen bemærkninger. 

Indstilling

Administrationen indstiller, 

  1. at Økonomi- og Koordinationsudvalget tager MED høringssvar til efterretning
  2. at Økonomi- og Koordinationsudvalget beslutter hvilke forslag der skal oversendes til budgetkonferencen og prioriterer disse

Bilag

Kopier link til punktet  -   Print

5 : Udpegning af medlemmer til referencegruppe for Planstrategi 2027

Sagsnr: 26-011430

Sagsfremstilling

Fire politiske udvalg skal hver udpege to medlemmer til referencegruppen for Planstrategi 2027.

Det drejer sig om følgende udvalg: Klima-, Miljø-, og Naturudvalget; Plan- og Trafikudvalget; Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget samt Økonomi- og Koordinationsudvalget.

Baggrund

Planstrategien er Byrådets strategi for den fysiske udvikling af kommunen. I planstrategi 2027
præsenteres de strategiske målsætninger og overordnede retningslinjer, der skal danne grundlag for
den kommende kommuneplanrevision i 2029.

Planstrategien er en lovbunden opgave. Strategien skal være offentliggjort inden udgangen af
første halvdel af den kommunale valgperiode. Strategien skal jf. planloven indeholde oplysninger om
den planlægning, der er gennemført siden sidste revision af kommuneplanen samt en beslutning om,
hvordan den kommende kommuneplan skal revideres.

Organisering

Planstrategien er administrativt forankret i Planafdelingen og politisk i Plan- og Trafikudvalget som
foretager indstilling til Økonomi- og Koordinationsudvalget samt Byrådet.

Formålet med referencegruppen er at drøfte og konkretisere indholdet i planstrategien. Referencegruppens 8 medlemmer forventes at mødes to gange i 2026 – første gang i august/september og anden gang i november.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Planstrategien udarbejdes i henhold til planlovens bestemmelser om kommunal planstrategi.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Økonomi- og Koordinationsudvalget udpeger to medlemmer til referencegruppen for Planstrategi 2027.

Bilag

Ingen bilag.

Kopier link til punktet  -   Print

6 : Proces for borgerinddragelse i planlægning for solceller og vindmøller

Sagsnr: 24-016093

Sagsfremstilling

Formålet med dagsordenspunktet er, at Byrådet træffer beslutning om en overordnet model for borgerinddragelse i planlægning for vedvarende energianlæg (VE-anlæg).

Baggrund
Den 11. november 2025 vedtog Byrådet en ny proces for borgerinddragelse – det såkaldte Borgerspor. Samtidig besluttede Byrådet, at processen skulle genbesøges tidligt i den nye byrådsperiode.

Bilag 1 viser det nuværende Borgerspor i en planproces.

Administrationen har gjort de første erfaringer med at anvende elementer fra Borgerspor i igangværende VE-projekter, særligt den tidlige lokale dialog.

I maj 2026 har Byrådet på et temamøde desuden givet signaler om ønsker til borgerinddragelse i VE-plansager, herunder brugen af Borgerspor.

Justering af Borgerspor
Administrationen foreslår på den baggrund, at Borgerspor fortsat anvendes som model for borgerinddragelse i VE-sager med enkelte præciseringer og justeringer.

Administrationen foreslår følgende ændringer:

1) borgerspor som grundmodel for borgerinddragelse

Det præciseres i teksten, at Borgerspor er grundmodellen for borgerinddragelse i sager om planlægning for solceller og vindmøller.

Det indebærer:

  • at modellen anvendes som udgangspunkt, men at Byrådet i den enkelte sag kan beslutte at justere modellen
  • at elementer fra modellen også kan anvendes i andre plansager, eksempelvis ved planlægning af biogasanlæg

2) Tydeliggørelse af formål med borgerinddragelse

  • tilføjelse af følgende tekst:

"Vores mål er at skabe de bedste løsninger, og derfor er dialog og samarbejde med borgere, virksomheder og foreninger naturlige og integrerede dele af vores beslutningsprocesser. Det betyder ikke, at alle kan få ret, men at alle relevante perspektiver er kommet i spil."

3) Udbygning af opstartsfasen
 
 Det præciseres, at formålet med modellen er at styrke den tidlige borgerdialog ved at: 
  • formålet med opstartsfase ændres til: "Lokalområdet har opnået viden og fået mulighed for indflydelse på VE-projektet og borgerinvolveringen. Der har været en sondering af lokale udviklingsønsker"
  • Det tilrettes, at naboer anses som værende inden for 8 gange møllehøjde.

4) Udbygning af værktøjskassen

Det foreslås at følgende tilføjes til værktøjskassen, som et nyt værktøj:

  • Politiske dialogmøder, som kan gennemføres med repræsentanter for eksempelvis naboer, borgergrupper, lodsejere og  projektudviklere.
  • Besigtigelsesmøder, hvor f.eks. borgergrupper, lodsejere, projektudviklere og politikkere mødes på stedet for det ansøgte.

Bilag 2 viser administrationens forslag til et revideret Borgerspor med de foreslåede ændringer.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Lov om planlægning.
Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).
Lov om vedvarende energianlæg.
Vejledning om lovlige hensyn ved planlægning for VE

Økonomi

Der resterer ca. 200.000 kr. af de tidligere bevilgede midler til VE-facilitatorer fra Klimavækstpuljen.

Effektvurdering

Realiseringen af solcelleanlæg og vindmøller understøtter kommunens Klimaplan A for CO2-neutralitet og klimarobusthed. Det gælder særligt målene om, at Ringkøbing-Skjern Kommune skal

  • nedbringe CO2-udledningen med 70 % i perioden 1990-2030,
  • blive et 100 % fossilfrit område i 2040 og
  • være CO2-neutral i 2050.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Klima-, Miljø- og Naturudvalget og Økonomi- og Koordinationsudvalget anbefaler Byrådet at beslutte:

  1. at det tilrettede Borgerspor (Bilag 2) er grundmodel for borgerinddragelse i planlægning for solceller og vindmøller.
Klima-, Miljø- og Naturudvalget 09-06-2026
Et flertal i Klima-, Miljø- og Naturudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Søren Christensen kunne ikke tilslutte sig anbefalingen.

Bilag

Kopier link til punktet  -   Print

7 : Bymidtemidlerne for år 2023

Sagsnr: 25-021827

Sagsfremstilling

Den 4. november 2025 besluttede Økonomiudvalget, at de statslige og kommunale bymidtemidler for kalenderåret 2023 tildeles Videbæk. Der er sammenlagt ca. 1,6 mio. kr. til rådighed i projektet. Heraf er 1 mio. kr. en statslig andel og 0,6 mio. kr. er fra Videbæks egen BYFORA pulje. Egenfinansieringen på 0,6 mio. kr. kommer fra den kommunale BYFORA pulje, hvor hver centerby tildeles 200.000,00 kr. årligt.

Projektet i Videbæk omhandler opkøb og nedrivning af to nedslidte ejendomme i bymidten.
Når ejendommene er revet ned, er det planen, at der i stedet skal etableres en P-plads til byens forsamlingshus på Godthåbsvej 2 og en ny bygning til erhvervsudlejning på adressen Bredgade 43.

Godthåbsvej 2

er en nedslidt, mindre villa i bymidten, hvor kommunen kan yde støtte til opkøb med henblik på nedrivning, samt den efterfølgende nedrivning af bygningen. Administrationen har modtaget en vurdering af vores eksterne ejendomsmægler og valuar, som dokumenterer, at der ikke sker en værditilvækst på grunden, når huset er revet ned, som ville skulle trækkes fra den kommunale støtte til projektet.  Der er enighed om prisen og handlen er således klar til at blive gennemført, når Økonomi- og Koordinationsudvalget har godkendt kommunens køb og nedrivning og efterfølgende overdragelse til Videbæk Udviklingsforum.

Bredgade 43

er en nedslidt erhvervsejendom i midtbyen, som Videbæk Erhvervsgruppe A/S ønsker at købe med henblik på at søge kommunen om hjælp til nedrivning, hvorefter de bygger en ny erhvervsudlejningsejendom. Heller ikke denne ejendom vurderes af ekstern valuar til at opnå en værdidstigning, når bygningen er fjernet. 

 

 

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Lovbekendtgørelse nr. 794 af 27. april 2021 om byfornyelse og udvikling af byer.

Økonomi

De statslige bymidtemidler for år 2023 er ca. 1 mio. kr. og finansierer 60% af projektet. Den
kommunale andel på 40% finansieres med Videbæks opsparede midler på BYFORA puljen. Samlet set
har Videbæk ca. 1,6 mio. kr. til rådighed i nærværende bymidteprojekt.

Effektvurdering

Bymidtemidlerne bidrager til at få igangsat større udviklingsprojekter i bymidterne i vores centerbyer (plus 4000 indbyggere).

Indstilling

Administrationen indstiller, at projektet med opkøb og nedrivning igangsættes nu, hvor diverse vurderinger er gennemført. Det sker på baggrund af Økonomiudvalgets principielle beslutning den 4. november 2025. 

Bilag

Ingen bilag.

Kopier link til punktet  -   Print

8 : Holmsland Sogneforening søger Ringkøbing-Skjern Kommune om 1 mio. kr. til Projekt Holmsland Hotspot

Sagsnr: 26-012745

Sagsfremstilling

Holmsland Sogneforening søger Ringkøbing-Skjern Kommune om et tilskud på 1,0 mio. kr. fra kommunens gearingspulje til realisering af kunst- og arkitekturprojektet Holmsland Hotspot ved Kloster.

Projektet er udviklet som et lokalt forankret mødested og landmærke i tilknytning til den nye DagliBrugs på Holmsland og skal styrke både hverdagslivet, fællesskabet og områdets attraktivitet for borgere, gæster og turister. Ansøgningen fremgår af bilag 1.

Holmsland Hotspot består af et markant, stedsspecifikt kunstværk i tegl, udformet som et horisontalt trappelandskab i det åbne fjordlandskab mellem Kloster, Ringkøbing Fjord og adgangsvejene til området. Kunstværket skal fungere som både stedmarkør, opholdsrum og aktivitetssted. Projektet rummer blandt andet opholds- og udsigtsmuligheder, lægivende elementer, aktivitetsplads samt faciliteter målrettet lokale borgere, cyklister, turister og kitesurfere. Kunstnerteamet består af billedkunstner Mette Winckelmann, arkitekt Martin Winther og landskabsarkitekt Sophie Sahlqvist. Projektet er nærmere beskrevet i bilag 2.

Baggrund

Projektet udspringer af kampagnen Stedet Tæller X, der er etableret af Realdania og Ny Carlsbergfondet med fokus på lokal udvikling gennem samspil mellem kunst og arkitektur. Holmsland Hotspot er udvalgt som vinderprojekt i kampagnen og er særligt kendetegnet ved, at det er båret af lokale frivillige kræfter. Projektet er dermed ikke alene et kunstprojekt, men også et lokalt udviklingsprojekt, der bygger videre på den helhedsplanproces, som blev igangsat efter, at Kloster i 2015 blev udpeget af Byrådet i Ringkøbing-Skjern Kommune som omdannelseslandsby. Omdannelseslandsbyprojektet var sammen med landsbyen Hover det første af sin art i Danmark.

I helhedsplanprocessen deltog mere end 350 lokale borgere, og processen førte blandt andet til anbefalingen om at flytte DagliBrugsen til den sydlige del af Kloster. Kommunen understøttede denne udvikling gennem planlægning, herunder lokalplan og kommuneplantillæg, som muliggjorde flytningen. Holmsland Hotspot placeres i tilknytning til den nye DagliBrugs og skal ses som næste skridt i udviklingen af et nyt lokalt samlingspunkt, som også bliver særdeles attraktivit for turisterne i området.

Ringkøbing-Skjern Kommune har gennem flere år haft et tæt og konstruktivt samarbejde med Holmsland Sogneforening og de lokale aktører omkring udviklingen i Kloster og på Holmsland. Kommunen har tidligere givet skriftlig opbakning til projektet, blandt andet i interessetilkendegivelsen fra januar 2023, hvor projektet beskrives som værende i god tråd med Helhedsplan Kloster og  turismepolitikken 2023-2027.

En kommunal medfinansiering på 1,0 mio. kr. vil ifølge ansøger have væsentlig betydning for projektets mulighed for at opnå yderligere ekstern finansiering fra større nationale fonde. Et tilskud fra gearingspuljen vil samtidig være et tydeligt signal om kommunal opbakning til et projekt, som bygger videre på kommunens tidligere investeringer, planlægning og strategiske arbejde i området.

Administrationen (Afdelingerne Jura, Plan, Byg og Økonomi) har, forud for Økonomi- og Koordinationsudvalgets behandling af ansøgningen, gennemgået ansøgningsmaterialet og giver grønt lys til det videre arbejde med finansieringen. Når denne er på plads vil projektet indsende en ansøgning til kommunen om endelig realisering.

Administrationens behandling er vejledende og baseret på det fremlagte projektmateriale og kan ikke gøres til genstand for en afgørelse. Der tages forbehold for den efterfølgende byggesagsbehandling og den endelige vurdering i forbindelse med en eventuel ansøgning.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Det er administrationens vurdering, at projektet er i overensstemmelse med lokalplanens anvendelsesbestemmelser, som blandt andet udlægger området til centerformål og publikumsorienterede serviceerhverv. Vurderingen er baseret på, at projektet er beskrevet som en del af byrummet med funktion som stedmarkør, socialt samlingspunkt og aktivitetsområde rettet mod lokale borgere, turister, kitesurfere og øvrige besøgende. Disse funktioner vurderes naturligt at høre hjemme inden for et centerområde. Ovenstående er vejledende og baseret på det fremlagte projektmateriale og kan ikke gøres til genstand for en afgørelse. Der tages forbehold for den efterfølgende byggesagsbehandling og den endelige vurdering i forbindelse med en eventuel ansøgning.

Projektet placeres på en lejet grund uden beregning. Ejeren er Brugsen Holmsland og lejeperioden følger fondenes krav til lejeperiodens længde på min. 10 år. Det er et kommunalt krav, at der er offentlig adgang til anlægget. Et endeligt forslag til lejekontakt mellem ejeren af jorden og Holmsland Hotspot fremsendes til kommunen sammen med den endelige byggeansøgning. 

Økonomi

Holmsland Hotspot ansøger om 1 mio. kr. fra gearingspuljen til samfinansiering af projekter under anlæg. Der er årligt afsat 1,5 mio. kr. i puljen. Der er i 2026 1,396 mio. kr. tilbage i puljen, mens der ikke er disponeret fra puljen i 2027 og frem. Økonomi bemærker, at der ikke foreligger et specificeret udgiftsbudget og at ansøger selv påpeger, at udgiftsbudgettet er forældet og dermed skal opdateres.  

Projektet har som mål, at den fulde finansiering er på plads inden udgangen af 2026, så realiseringen kan påbegyndes i starten af 2027. Holmsland Sogneforening ejer kunstværket, mens grunden lejes vederlagsfrit af Brugsen Holmsland. Der er indgået en 10-årig aftale om drift og vedligehold mellem Holmsland Sogneforening og Brugsen Holmsland. Projektet er placeret på matr.nr. 77ar, Søgaard Hdg., Ny Sogn, og der har gennem projektperioden været dialog med kommunens planmyndighed og Byg og Miljø. Ansøgning om byggetilladelse indsendes i forbindelse med den endelige projektering.

Effektvurdering

Projektet antages at få stor betydning for tiltrækning af gæster og turister i området. Ligeledes vil det få en positiv afsmitning på handlen i området.

Projektet vurderes at kunne styrke Kloster og Holmsland som lokalsamfund, understøtte bosætning og lokal sammenhængskraft samt skabe et nyt offentligt tilgængeligt mødested, der også kan understøtte bæredygtig turisme og områdets rekreative potentialer.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Økonomi- og Koordinationsudvalget drøfter og anbefaler Byrådet:

  1. om ansøgningen om støtte til Holmsland Hotspot skal imødekommes og med hvilket beløb (inkl.  Moms)
  2. at en eventuel bevilling er betinget af at den resterende finansiering og nødvendige godkendelser falder på plads

 

 

Bilag

Kopier link til punktet  -   Print

9 : Det videre arbejde med store komplekse opgaver

Sagsnr: 25-004654

Sagsfremstilling

Økonomi- og Koordinationsudvalget godkendte på sit møde den 8. juni 2026 den videre proces for igangsætning af arbejdet med de store komplekse opgaver, som Byrådet godkendte den 26. maj 2026 ud fra signalerne på byrådsseminaret den 27. februar 2026.

I forhold til opgaven om ”Et godt børne- og ungeliv” blev det besluttet, at der skulle ske en yderligere konkretisering af selve opgaven, inden processen fortsættes i Børne- og Familieudvalget.

Fagområderne Børn og Familie og Dagtilbud og Undervisning har udarbejdet et notat, der nærmere beskriver status på børn og unges trivsel i Ringkøbing Skjern Kommune og på landsplan. Notatet er vedlagt som bilag.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Økonomi- og Koordinationsudvalget drøfter notatet og afgiver signaler med henblik på præcisering af opgaven om ”Et godt børne- og ungeliv”.

Bilag

Kopier link til punktet  -   Print

10 : Evaluering af udvalgets arbejde

Sagsnr: 26-013459

Sagsfremstilling

Økonomi- og Koordinationsudvalget drøfter samarbejdet i udvalget, herunder samarbejdet med administrationen.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller punktet til drøftelse.

Bilag

Ingen bilag.

Kopier link til punktet  -   Print

11 : Gensidig orientering

Sagsnr:

Bilag

Ingen bilag.

Kopier link til punktet  -   Print

12 : Underskriftsside

Sagsnr:

Bilag

Ingen bilag.

Kontaktoplysninger
Dette er logoet for Ringkøbing-Skjern Kommune
Politisk Administrativt Sekretariat
Ved Fjorden 6
6950 Ringkøbing