Referat: 7. september 2026 kl. 08:30

Kopier link til punktet  -   Print

1 : Godkendelse af dagsorden

Sagsnr:

Ingen bilag.

Godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

2 : Dialogmøde med Ringkøbing-Skjern Forsyning

Sagsnr: 26-016989

Ringkøbing-Skjern Forsyning har årligt dialogmøde med Økonomiudvalget.

Bestyrelsen for Ringkøbing-Skjern Forsyning har fremsendt følgende forslag til dagsordenspunkter:

• Ringkøbing renseanlæg – orientering om ombygningsprojektet
• Beredskab – drøftelse af beredskabssituationen
• Ejerstrategi – ifølge den nuværende ejerstrategi skal den revideres det andet år i byrådsperioden. Ideer og input til ejerstrategien.
• Grundvandsbeskyttelse – situationen med grundvandsbeskyttelse er ændret med folketingsvalget i foråret. Det er indskrevet i regeringsgrundlaget at der skal indføres et nationalt sprøjteforbud på sårbare grundvandsdannende områder. Det har fået forsyningen til at sætte indgåelse af nye dyrkningsaftaler på pause, indtil det er afklaret hvordan en national løsning ser ud.
• Affald og rottebekæmpelse – Drøftelse af om de to opgaveområder kunne varetages af Ringkøbing-Skjern Forsyning. Et flertal i folketinget traf i 2022 beslutning om at kommunernes affaldsydelser skulle selskabsgøres. Udmøntningen af denne aftale er dog siden gået i stå, men gælder i princippet stadig. I oktober 2023 traf byrådet i RKSK beslutning om, efter indstilling fra administrationen, at arbejde efter at selskabsgøre affaldsydelserne i et fælleskommunalt selskab. Bestyrelsen i Ringkøbing-Skjern Forsyning ønsker at drøfte om det nu tre år efter, og et nyt byråd, fortsat er den rette beslutning.
• Bestyrelsen ønsker også at drøfte rottebekæmpelsen, som i dag er en kommunal opgave. Opgaven har en naturlig relation til kloakforsyningen, og der kan være synergier at hente.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Drøftelse med bestyrelsen for Ringkøbing-Skjern Forsyning.

• Ejerstrategi for Ringkøbing-Skjern Forsyning

Dialogmøde fandt sted.

Kopier link til punktet  -   Print

3 : 1. behandling - budgetlægning for perioden 2027-2030

Sagsnr: 25-022670

Budgetlægningen for 2027 samt overslagsår 2028-2030 fremsendes til 1. behandling.

Budgetforslaget svarer til det budgetforlig, som 7 ud af 8 partier indgik på budgetkonferencen den 27. og 28. august 2026, jævnfør vedhæftede bilag som omfatter:

• Resultatopgørelse
• Oversigt over:
  • DUT-sager
  • Nye tiltag/aktivitetsændringer
  • Anlægsinvesteringer

Der pågår en fælleskommunal budgetkoordinering med henblik på, at kommunerne under ét overholder rammerne i økonomiaftalen. I forlængelse heraf er det muligt, at Borgmesteren fremlægger ændringsforslag i forbindelse med 2. behandlingen.

Herudover vil der til 2. behandling eventuelt blive fremlagt administrative ændringsforslag som tekniske korrektioner, sammen med eventuelle politiske ændringsforslag, som jf. budgetproceduren har frist den 17. september 2026 kl. 10.

Indtægtssiden i 2027 i budgetforslaget er baseret på det tilbudte statsgaranterede udskrivningsgrundlag og generelle tilskud (statstilskud og udligning), da dette vurderes økonomisk bedre end indtægter baseret på selvbudgettering. Frem mod 2. behandlingen vil der komme nye skøn for skattegrundlaget. Resultatet heraf samt indstilling om valg mellem statsgaranti og selvbudgettering i det endelige budget forelægges Økonomi- og Koordinationsudvalget den 28. september 2026 i forbindelse med 2. behandlingen.

Budgetforslaget indeholder uændret skatteudskrivningsprocent, dækningsafgifter for offentlige ejendomme og grundskyldspromiller.

Staten har ved lov fastsat maksimal grundskyldpromille gældende fra budget 2024. For Ringkøbing-Skjern Kommune er grundskyldpromillen fastsat til 16,4 promille for øvrige grunde.

Det betyder, at budgetforslaget indeholder følgende udskrivningsprocenter:

HovedMED afholder møde den 14. september 2026, og deres høringssvar samt input fra andre parter sendes til Byrådet forud for 1. behandlingen den 15. september. Høringssvar vil derudover være bilag til 2. behandling af budgettet.

Lov om kommunernes styrelse §37 og §38 foreskriver, at Økonomi- og Koordinationsudvalget udarbejder budgetforslag til behandling i Byrådet, og at budgetforslag senest den 15. oktober 2026 skal have været undergivet 2 behandlinger med mindst 3 ugers mellemrum.

Ringkøbing-Skjern Kommune ansøgte Økonomi- og Indenrigsministeriet om tilskud jf. § 16 til særligt stillede kommuner samt låneadgang/deponeringsfritagelse. Ringkøbing-Skjern Kommune har fået afslag på begge ansøgninger. 

Ingen bemærkninger. 

Administrationen indstiller, 

1. at budgetforslaget oversendes til Byrådets 1. behandling
2. at eventuelle ændringsforslag fra de politiske partier til 2. behandling, skal være Borgmesteren i hænde senest torsdag den 17. september kl. 10.

• Budgetforlig 2027-2030
• Pressemeddelelse

Administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

4 : Budgetopfølgning pr. 31. juli 2026

Sagsnr: 25-021444

Administrationen har gennemført budgetopfølgning pr. 31. juli 2026. De overordnede tal fremgår nedenfor, og derefter følger en mere detaljeret gennemgang. Budgetopfølgningen er opgjort ekskl. overførsler fra 2025.

På det skattefinansierede område er resultatet af ordinær driftsvirksomhed et merforbrug på 42,9 mio. kr. i forhold til korrigeret budget, mens der på der på det brugerfinansierede område forventes et mindreforbrug på 2,5 mio. kr.   

Afvigelsen på det skattefinansierede område skyldes delvist en fortsat forventning om en merudgift vedr. grundskyld, som for nuværende estimeres til 18 mio. kr. Efterreguleringerne skyldes, at det i 2022 og 2023 kun har været muligt, at opkræve borgerne ud fra de "gamle" vurderinger, som generelt set var for høje. Derfor sker der nu en efterregulering til husejerne i takt med, at de nye vurderinger offentliggøres. Der er ikke budgetlagt med denne udgift til efterregulering, da oplysningerne om forventet efterregulering ikke er kendte på forhånd. I forbindelse med budgetopfølgningen pr. 31. oktober 2026 søges beløbet tillægsbevilget af kassen. 

Vedrørende driftsudgifterne er der et merforbrug på 25,5 mio. kr., hvor de centrale og decentrale afvigelser specificeres yderligere i det efterfølgende afsnit. 

Der forventes et merforbrug på 51 mio. kr. vedrørende anlæg. Anlægsopfølgningen fremgår på udvalgsniveau i et af de efterfølgende afsnit. 

Driftsafvigeler på udvalgsniveau

Budgetopfølgningen er foretaget i forhold til korrigeret budget ekskl. overførsler. Den sidste kolonne angiver, hvilken andel af afvigelsen, der forventes finansieret af overførte midler. 

Nedenfor fremgår afvigelserne på de skattefinansierede og brugerfinansierede driftsudgifter pr. 31. juli 2026.

Budgetopfølgningen pr. 31. juli 2026 viser et forventet merforbrug på det skattefinansierede område på 25,5 mio. kr., fordelt med et forventet merforbrug på de centrale områder på 14,5 mio. kr. og et forventet merforbrug på de decentrale områder på 11 mio. kr.

Den seneste budgetopfølgning på det centrale område pr. 31. maj viste et forventet merforbrug på 20,8 mio. kr., hvormed der er en forbedring på det centrale område på 6,3 mio. kr. På det decentrale område var der ved den seneste opfølgning pr. 31. marts en forventning om et mindreforbrug på 2,9 mio. kr., hvormed forventningen på det decentrale område er steget med 13,9 mio. kr.

På det brugerfinansierede område forventes et mindreforbrug på 2,5 mio. kr. 

En nærmere redegørelse af de centrale og decentrale afvigelser ses nedenfor. 

Økonomi- og Koordinationsudvalget

På Økonomi- og Koordinationsudvalgets område er der et forventet mindreforbrug på 9,9 mio. kr. Ved den seneste budgetopfølgning var der en forventning om et mindreforbrug på 8,5 mio. kr. Ændringen kan henføres til ændrede forventninger på flere forskellige forhold. Hovedårsagen til mindreforbruget er den afsatte generelle reserve på 10,6 mio. kr.

Ældre- og Sundhedsudvalget

Ældre- og Sundhedsudvalget forventer et samlet merforbrug på 9 mio. kr., fordelt med et forventet mindreforbrug på det centrale område på 1,3 mio. kr., og et forventet merforbrug på det decentrale område på 10,3 mio. kr. 

På det centrale område er forventet regnskab forbedret med 2,8 mio. kr. siden den seneste budgetopfølgning, da der ved den seneste opfølgning var en forventning om et merforbrug på 1,5 mio. kr. Ændringen skyldes hovedsageligt en forbedring vedrørende aktivitetsbaseret medfinansiering på 3,8 mio. kr. Kommunal medfinansiering ophører som en del af sundhedsreformen, hvormed det ikke er en kommunal udgift pr. 1. januar 2027. Med økonomiaftalen for 2027 er det aftalt, at kommunerne ikke efterreguleres i 2027, hvormed mindreforbrug i 2026 kan tilføres kassen.

På det decentrale område forventes et merforbrug på 10,3 mio. kr. Forventningen er 2,1 mio. kr. lavere end forventningen pr. 31. marts 2026. Merforbruget er fordelt med et forventet merforbrug for ældrecentre på 5,8 mio. kr., for hjemmeplejen og akutfunktionen forventes et merforbrug på 4,2 mio. kr. og et forventet merforbrug på 0,2 mio. kr. for de øvrige områder.

I forhold til ældrecentrene er der følgende bemærkninger til merforbruget:

• For de selvejende ældrecentre er der et forventet merforbrug på 3,7 mio. kr. Der er dialog mellem fagchef og Danske Diakonhjem om økonomien.
• Øvrige centre forventer et samlet merforbrug på 2,1 mio. kr., hvilket er en forbedring på 1 mio. kr. Rosenlunden og Egvad Plejehjem indgår i et pilotprojekt med et samlet fokus på normering og økonomi i forening. Når forandringerne er helt på plads forventes løbende en forbedring af resultatet. Aktuelt er der et forventet merforbrug på 3,9 mio. kr. samlet for de to enheder. 

Helhedsplejen og sygeplejen forventer samlet et merforbrug på 4,2 mio. kr., hvilket er en forbedring på 0,5 mio. kr. siden den seneste opfølgning i marts. For sygeplejen forventes et mindreforbrug på 2,5 mio. kr., mens merforbruget er i helhedsplejen og primært skyldes følgende to forhold: 

• Højt sygefravær i helhedsplejen, som giver afledte meromkostninger til vikarer og merarbejde.
• Den nye organisering i helhedspleje og sygepleje er nu trådt i kraft i budgetopfølgningen. Den økonomiske styring ved omstilling til helhedsplejen med implementering af forløb giver nogle styringsudfordringer grundet ændrede afregningsmetoder og etablering af nye dataværktøjer.

Social-, Psykiatri- og Handicapudvalget

Social-, Psykiatri- og Handicapudvalget forventer et samlet merforbrug på 23,5 mio. kr. Merforbruget er fordelt med et forventet merforbrug på det centrale område på 17,5 mio. kr. og et merforbrug på de decentrale områder på 6 mio. kr. 

På det centrale område forventes et merforbrug på 17,5 mio.kr., hvor forventningen ved den seneste opfølgning var et merforbrug på 17,4 mio. kr. Der er dermed en lille stigning, og ændringen dækker over flere forskellige forhold. Det forventede merforbrug inkluderer en antagelse om, at området kan opnå en udgiftsreduktion ved brug af fælles vikarkorps på 0,1 mio. kr. i 2026.

Social-, Psykiatri- og Handicapudvalget besluttede på deres udvalgsmøde den 22. maj 2026, at udvalget ikke kan anbefale den budgetlagte servicenedgang. På den baggrund indstillede Økonomi- og Koordinationsudvalget den 8. juni 2026, at man tilbagefører budgetreduktionen til behandling ved budgetkonferencen. I merforbruget på 17,5 mio. kr. er den budgetlagte servicenedgang i 2026 ikke længere indarbejdet. Selvom potentialet på 2 mio. kr. er fjernet, har fagområdet formået at holde resultatet relativt neutralt i forhold til den seneste budgetopfølgning. 

På det decentrale område forventes der samlet et merforbrug på 5,9 mio. kr., og der er en stigning på 3,9 mio. kr. siden den seneste opfølgning i marts. 

De decentrale enheder under Handicap og Psykiatri arbejder fortsat målrettet med at tilpasse driftsudgifterne til budgettet for at nedbringe merforbruget. For de tilbud, der oplever økonomiske udfordringer er der tæt dialog mellem administrationen og de daglige ledere om yderligere tilpasninger og indsatser. 

Ændringen i merforbruget er på de længerevarende botilbud samt indenfor ledelse, sekretariat og udvikling. 

For de længerevarende tilbud, som er kommunens botilbud, er det forventede merforbrug steget med 1,9 mio. kr. siden opfølgningen i marts. Det øgede merforbrug er forårsaget af en kombination af strukturelle vilkår såsom personalemæssige forhold, bemandingskrav, tomgangshusleje, arbejdsmiljømæssige nødvendigheder og en fortsat mere kompleks målgruppe. Der arbejdes blandt enhederne på at mindske det forventede merforbrug. For Bakkehuset og Rosengården, arbejdes der med konkrete handleplaner, for at nedbringe det forventede merforbrug. 

Enkelte enheder forventer et mindreforbrug. Mindreforbruget forventes at være af midlertidig karakter og kan primært henføres til personalemæssige forhold. Der forventes derfor ikke en tilsvarende helårseffekt i det efterfølgende budgetår.

For ledelse, sekretariat og udvikling forventes et mindreforbrug på 1,4 mio. kr. Ved den seneste opfølgning var der en forventning om et mindreforbrug på 3,4 mio. kr. Ændringen skyldes primært udgifter forbundet med styrkelse af ledelseskapaciteten på området. 

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

På Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets område forventes et mindreforbrug på 0,4 mio. kr. Der var samme forventning ved den seneste opfølgning. 

Klima-, Miljø- og Naturudvalget

På Klima-, Miljø- og Naturudvalget forventes et samlet mindreforbrug på 2,8 mio. kr. Der var samme forventning ved den seneste opfølgning. Det forventede mindreforbrug er fordelt med et forventet mindreforbrug på 0,3 mio. kr. på det skattefinansierede område og et forventet mindreforbrug på 2,5 mio. kr. på det brugerfinansierede område. 

Plan- og Trafikudvalget

På Plan- og Trafikudvalgets område forventes et merforbrug på 2,6 mio. kr., hvilket er en forbedring på 2,2 mio. kr. i forhold til den seneste budgetopfølgning. Ændringen skyldes dels et forventet mindreforbrug på 1,2 mio. kr. på vejbelysning og svingbrosprojektet i Hvide Sande og dels en forbedring på 1 mio. kr. vedr. kollektiv trafik, siden den seneste opfølgning. I forhold til kollektiv trafik har MidtTrafik tidligere udmeldt en forventet merudgift på 1 mio. kr. for kommunen i forhold til stigende dieselpriser. Regeringen har besluttet at holde hånden under den lokale kollektive transport ved at kompensere trafikselskaberne for merudgifter til brændstof i bustrafikken og den åbne flextrafik. Det må derfor forventes, at den tidligere forventede merudgift på 1 mio. kr. bliver kompenseret fra Staten og ikke belaster kommunen. 

Børne- og Familieudvalget

Børne- og Familieudvalget forventer et samlet mindreforbrug på 3,8 mio. kr. fordelt med et forventet merforbrug i Børn og Familie på 8 mio. kr. og et forventet mindreforbrug i Dagtilbud og Undervisning på 11,8 mio. kr. 

Merforbruget i Børn og Familie er fordelt med et forventet merforbrug på det centrale område på 6 mio. kr. og et forventet merforbrug på det decentrale område på 2 mio. kr. 

På det centrale område er det forventede merforbrug uændret siden den seneste budgetopfølgning. 

De decentrale enheder under Børn og Familie er gået fra en forventning om et samlet mindreforbrug på 0,8 mio. kr. pr. 31. marts til et forventet merforbrug på 2 mio. kr. Ændringen skyldes forbrug af overførte midler, som var disponeret før Byrådet opfordrede til tilbageholdenhed. 

Mindreforbruget i Dagtilbud og Undervisning er fordelt med et forventet mindreforbrug på det centrale område på 4,6 mio. kr. og et forventet mindreforbrug på det decentrale område på 7,2 mio. kr. 

På det centrale område er der ingen ændring i det forventede merforbrug i forhold til den seneste budgetopfølgning, mens det samlede mindreforbrug på det decentrale område er faldet fra 16,5 mio. kr. til 7,2 mio. kr. siden den seneste opfølgning i marts. 

Ændringen skyldes primært, at finanslovsmidlerne vedr. minimumsnormeringer, som var tilført de forskellige dagtilbud ved den seneste opfølgning, endnu ikke var disponeret til øgede personaleressourcer. Derudover er der i Dagtilbud og Undervisning sket visitationer siden den seneste budgetopfølgning, hvilket betyder en stigning i udgifterne til specialområdet. 

Kultur- og Fritidsudvalget

På Kultur- og Fritidsudvalgets område er der en forventning om et merforbrug på 4,8 mio. kr. Det forventede merforbrug er faldet en anelse i forhold til forventningen pr. 31. maj, som dækker over ændringer på flere områder. Merforbruget finansieres af overførte midler.

Anlæg og jordforsyning

I nedenstående tabel fremgår forventet regnskab vedrørene anlægsprojekter og jordforsyning i 2026.

Budgetopfølgningen pr. 31. juli 2026 viser et forventet forbrug af overførte midler på det skattefinansierede anlægsområde ekskl. jordforsyning på 47,4 mio. kr. Ved den seneste opfølgning var der en forventning om et forbrug af overførte midler på 45,9 mio. kr. Der er små justeringer på alle udvalg, men den største ændring er på Økonomi- og Koordinationsudvalget, som er gået fra en forventning om, at forøge de overførte midler, til at et forventet forbrug på 3,2 mio. kr. af de overførte midler. Hovedårsagen til denne ændring er budgettekniske forhold. 

Det forventede regnskab er behæftet med en vis usikkerhed omkring opstart og afslutning af projekter.

Flere af projekterne løber over flere år, hvormed der er tale om forskydninger mellem år. Der er overført 235 mio. kr. til 2026.  

Samlet set forventes merforbrug/mindreindtægter på 3,6 mio. kr. på jordforsyningsområdet, hvor der pr. 31. marts var en forventning om merforbrug/mindreindtægter på 4,3 mio. kr. 

Likviditeten

Likviditeten opgjort efter kassekreditreglen er den likviditetsstørrelse, kommunerne bliver målt på af ministeriet. Kassekreditreglen beregnes som den gennemsnitlige daglige likviditet over de seneste 12 måneder - denne må aldrig blive negativ. 

Figuren viser udviklingen fra primo 2024 til og med 31. juli 2026. Den blå kurve viser den gennemsnitlige likviditet ekskl. deponerede midler, som pr. 31. juli 2026 udgør 396 mio. kr. ("fri likviditet"). Den orange kurve viser den gennemsnitlige likviditet inkl. deponerede midler, som pr. 31. juli 2026 udgør 478,6 mio. kr. 

Deponerede midler omhandler primært udlodningerne fra forsyningsvirksomhederne, som frigives over 10 år med 1/10 årligt. Kommunen har aktuelt deponeret 82,5 mio. kr. 

Den gennemsnitlige kassebeholdning ekskl. deponerede midler på 396 mio. kr. svarer til 7.174 kr. pr. indbygger, og ligger således både over kommunens eget måltal for kassebeholdning på 250 mio. kr. og ministeriets krav på 3.000 kr. pr. indbygger.

I opgørelsen over hvilke kommuner der ultimo 2. kvartal 2026 har den største gennemsnitlige kassebeholdning, er Ringkøbing-Skjern Kommune nummer 70. Ultimo 2. kvartal var der ingen af landets kommuner der havde en gennemsnitlig kassebeholdning under det anbefalede gennemsnit på 3.000 kr. pr. indbygger, og tre af landets kommuner har en kassebeholdning over 20.000 kr. pr. indbygger. På landsplan var den gennemsnitlige kassebeholdning 12.299 kr. pr. indbygger. Ringkøbing-Skjern Kommune lå under gennemsnittet med 7.130kr. pr. indbygger.

Kassebeholdningen har gennem det seneste år stagneret og viser nu en faldende tendens. Det skal ses i lyset af, at gennemsnittet i 2026 er væsentligt påvirket af udviklingen i regnskab 2025. I regnskab 2025 har der været et kassetræk på 70,5 mio. kr. Sædvanligvis ligger en større del af udgifterne i 2. halvår (herunder efterregulering af statstilskud). Herudover er der i det oprindelige budget 2026 kalkuleret med et forbrug på 28 mio. kr. Den aktuelt faldende gennemsnitlige likviditetsudvikling er i tråd hermed. 

Kassebeholdningen forventes fortsat at falde over de kommende år, da kommunen ser ind i en tid med budgetlagt kassetræk, og hvor flere forhold, vil påvirke kassebeholdningen i negativ retning. Det er hovedsageligt forhold som:

• Efterregulering i forbindelse med selvbudgettering
• Forbrug af overførte midler
• Usikkerhed i relation til de økonomiske konsekvenser af de mange igangværende reformer, det være sig ekstraordinære udgifter i forbindelse med implementering og/eller direkte tab i forbindelse med delingsaftalen på sundhedsområdet
• Usikkerhed og risiko for tab i forbindelse med ny lovgivning vedrørende kommunernes tilskud og udligning. 

Kommunalbestyrelsens §21. 

Bevillingsoverskridelse

Jævnfør kommunens retningslinjer for forvaltning af budgettet, har det enkelte udvalg ansvaret for, at udvalgets nettobudget til driften (nettobevillingen) overholdes. 

Det er et krav, at der straks iværksættes initiativer og handlinger ved konstaterede budgetudfordringer, hvor det forventede regnskab viser udsigt til budgetoverskridelser. 

Der er udsigt til budgetoverskridelse på Ældre- og Sundhedsudvalget samt Social-, Psykiatri- og Handicapudvalget på grund af merforbrug samt de negative overførsler til udvalgene fra tidligere år. Bevillingsoverskridelserne forventes for nuværende at være 19 mio. kr. for Ældre- og Sundhedsudvalget samt 29,4 mio. kr. for Social-, Psykiatri- og Handicapudvalget. Der er tæt opfølgning på udvalgsområderne og et stort ledelsesfokus. Håndtering af den samlede bevillingsoverholdelse behandles i forbindelse med budgetopfølgningen pr. 31. oktober 2026. Administrationen vil frem mod dette finde mulige finansieringsforslag. 

Ringkøbing-Skjern Kommune har ikke for sædvane at give tillægsbevillinger på driftsområdet i budgetopfølgningerne, da de relativt store overførsler mellem årene (som tillægsbevilliges) medfører, at udvalgenes samlede nettobevilling kan rumme eventuelle merforbrug (forbrug af opsparede midler). I 2024 blev der dog givet en tillægsbevilling til Social- og Sundhedsudvalget, da de havde en negativ overførsel fra 2023 til 2024, samt et merforbrug i 2024. Situationen var den samme i 2025 for Social- og Sundhedsudvalget, hvor der igen var en negativ overførsel fra 2024 til 2025, som nedskrev udvalgets bevilling, mens der ligeledes var et merforbrug på området. I både 2024 og 2025 var hovedparten af finansieringen det tidligere Økonomiudvalgs generelle reserve, som var ca. 30 mio. kr. i begge år. I 2026 er der sat godt 10 mio. kr. af i den generelle reserve, hvilket ikke dækker den forventede overskridelse. 

Servicerammen

Kommunerne bliver under ét målt på, om servicerammen overholdes. Servicerammen er kommunernes samlede loft over serviceudgifter indenfor driften. Hvis kommunerne under ét overskrider servicerammen ved regnskabsafslutningen, nedsættes kommunernes bloktilskud tilsvarende. 40% af nedsættelsen fordeles mellem alle kommuner fordelt efter folketal, mens 60% fordeles forholdsmæssigt på de kommuner, der har overskredet deres serviceramme. Det er derfor vigtigt, at Ringkøbing-Skjern Kommune overholder sigtepunktet for serviceudgifterne. Sigtepunktet er i udgangspunktet det oprindelige budget, men bliver justeret i løbet af året ved eksempelvis lovændringer. Der er siden den seneste budgetopfølgning sket justeringer, som har forhøjet sigtepunktet. 

Med budgetopfølgningen pr. 31. juli 2026 ligger Ringkøbing-Skjern Kommunes serviceudgifter forventeligt 16,8 mio. kr. over kommunens serviceramme. I forbindelse med behandlingen af budgetopfølgningen pr. 31. marts 2026 blev det besluttet, at følge serviceudgifterne tæt, og at eventuelle tiltag afventer budgetopfølgningen pr. 31. juli 2026. Derudover besluttede Byrådet, at er opfordres til tilbageholdenhed med at anvende overførte midler på drift.

Afvigelsen på de 16,8 mio. kr. fremgår ikke andre steder i budgetopfølgningen, da den samlede opfølgning på driften består af serviceudgifter, overførselsudgifter og særligt dyre enkeltsager. Refusionsindtægterne vedrørende særligt dyre enkeltsager bidrager til at nedbringe nettomerforbruget, men indgår ikke i servicerammen. 

Ingen bemærkninger. 

Administrationen indstiller til Økonomi- og Koordinationsudvalget og Byrådet, 

1. at det drøftes, hvorvidt der skal iværksættes yderligere tiltag i forhold til at overholde servicerammen. 
2. at budgetopfølgningen tages til efterretning. 

Ingen bilag.

Taget til efterretning.

Kopier link til punktet  -   Print

5 : Budgetopfølgning på driften pr. 31. juli 2026 på Økonomi- og Koordinationsudvalget

Sagsnr: 25-021438

Sideløbende med den samlede budgetopfølgning forelægges Økonomi- og Koordinationsudvalget en
særskilt budgetopfølgning for udvalgets egne poster. Denne budgetopfølgning følger hvert kvartal.

Budgetopfølgningen på Økonomi- og Koordinationsudvalgets eget område pr. 31. juli, viser et
forventet mindreforbrug på 9,9 mio. kr. I maj var det forventede mindreforbrug på 8,5 mio. kr.

Det samlede mindreforbrug fordeler sig således

Ændringen i mindreforbruget kan henføres til en række forskellige områder, som hver især har bidraget i mindre omfang og samlet set resulteret i et mindreforbrug på knap 1,5 mio. kr. Et par eksempler herpå

• Administrationsbidraget til Udbetaling Danmark, hvor der tidligere var forventet et merforbrug på 0,16 mio. kr., mens der nu forventes et mindreforbrug på 0,07 mio. kr. Det svarer til en forbedring på ca. 0,23 mio. kr. 
• På tværs af flere områder har der været forskydninger i lønomkostninger, som samlet set resulterer i et mindreforbrug. 

Ingen bemærkninger.

I nedenstående tabel ses det, hvordan budgetafvigelsen fordeler sig på områder med og uden
overførselsadgang.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller til Økonomi- og Koordinationsudvalget, at

• Udvalget tager budgetopfølgningen til efterretning.

Ingen bilag.

Taget til efterretning.

Kopier link til punktet  -   Print

6 : Prioritering af anlægssager, Ejendomscentret

Sagsnr: 24-019092

Formål med sagen

Anlægsoversigten for Ejendomscenterets område fremsendes til politisk behandling med henblik på prioritering af kommunens anlægssager på ejendomsområdet.

Ud over de konkrete anlægssager bistår Ejendomscenteret kommunens fag- og stabsområder med besigtigelser, analyser, ændringer af bygningsmassen og udvikling af kommende anlægsønsker. Flere af disse opgaver er væsentligt ressourcekrævende. Derudover varetager Ejendomscenteret drift, vedligeholdelse og energioptimering af kommunens samlede bygningsmasse.

Hvornår sidst

Den seneste prioritering blev foretaget af Økonomiudvalget den 2. december 2025. Økonomi- og Koordinationsudvalget blev orienteret om prioriteringerne og status i april 2026.

Hvad er der aktuelt i gang, og hvad skal der tages beslutning om

Ejendomscenteret håndterer aktuelt et omfattende antal anlægssager i prioritet 1 og 2. Sammen med afdelingens øvrige opgaver medfører dette et betydeligt ressourceforbrug. En række sager afventer fortsat opstart.

Administrationen anbefaler, at udvalget drøfter prioriteringslisten.

Prioriteringsprincipper

Anlægssagerne prioriteres efter følgende kategorier:

1. prioritet: Sager, som administrationen arbejder kontinuerligt med.

2. prioritet: Sager, som administrationen arbejder med faseopdelt, når der er ledige ressourcer mellem projekter i 1. prioritet.

3. prioritet: Sager, som administrationen aktuelt ikke arbejder med. Sagerne igangsættes løbende, når ressourcer og øvrige forhold gør det muligt.

Opmærksomhedspunkt

Hvis der er et politisk ønske om at opprioritere en sag, bør det samtidig afklares, hvilke andre sager der skal nedprioriteres af hensyn til administrationens samlede ressourcer.

Bemærkninger til prioriteringen

Prioriteringen af den enkelte sag beror blandt andet på:

• ønsket tidspunkt for realisering
• politiske prioriteringer
• tilgængelige medarbejderressourcer
• projektets effekt og konsekvenser, herunder konsekvenserne ved en eventuel udsættelse.

Administrationen anbefaler følgende prioriteringsliste:

Administrationen anbefaler følgende prioriteringsliste:

1. prioritet – Igangværende sager

2. prioritet

3. prioritet

Øvrige væsentlige projekter (ressourcekrævende)

* Skoleprojekt i Skjern og Tarm er opdelt i tre delprojekter, hvortil projekterne hænger sammen
grundet brugen af bygningerne til de enkelte projekter.

Ingen bemærkninger

Ingen bemærkninger

Ingen bemærkninger

Administrationen indstiller, at Økonomi og Koordineringsudvalget drøfter og godkender
anlægsprioriteringslisten.

Ingen bilag.

Forslag til prioritering blev godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

7 : Anlægsbevilling til støjvold langs Ndr. Ringvej, Ringkøbing

Sagsnr: 26-013409

Administrationen foreslår at igangsætte et pilotprojekt, hvor ren overskudsjord fra offentlige bygge- og anlægsprojekter anvendes til etablering af en støjvold ved Ndr. Ringvej i Ringkøbing. Projektet skal skabe erfaring med en mere bæredygtig og omkostningseffektiv håndtering af overskudsjord.

Formålet med sagen er at tage politisk stilling til at bevilge og frigive midler til et pilotprojekt om nyttiggørelse af ren overskudsjord fra offentlige bygge- og anlægsprojekter.

Baggrund – strategi for bæredygtig jordhåndtering

Kommunen har en strategi og handlingsplan for grundudvikling, som primært beskriver kommunen arbejde med at udvikle nye bolig- og erhvervsgrunde. Strategien indeholder også en målsætning om at udarbejde en strategi for bæredygtig jordhåndtering.

Formålet med en strategi for bæredygtig jordhåndtering er at opnå miljø- og klimamæssige samt økonomiske gevinster ved at udnytte jordressourcen bedre og begrænse transporten af overskudsjord. Målet er, at overskudsjord fra byggeprojekter i videst muligt omfang nyttiggøres lokalt, eksempelvis til rekreative landskaber, støjvolde m.v.

Administrationen anbefaler, at arbejdet med en selvstændig strategi erstattes af et konkret pilotprojekt om nyttiggørelse af overskudsjord. Erfaringerne fra pilotprojektet kan danne grundlag for en senere politisk drøftelse af, om og hvordan kommunen skal arbejde videre med bæredygtig jordhåndtering, herunder om der senere skal etableres lignende projekter andre steder i kommunen.

Figur 1 viser placering samt faseopdelte etaper for etablering af støjvolden startende med det kommunalejede areal matr.nr. 18a.

Projektbeskrivelse

Dette pilotprojekt kan omfatte jord fra offentlige projekter, men ordningen kan på sigt udvides til også at omfatte eksempelvis forsyningsselskaber eller private bygherrer.

I forbindelse med udvidelsen af Rute 15 har Vejdirektoratet mulighed for at aflevere ren overskudsjord til kommunen. Derudover forventer kommunen inden for de næste par år også at få overskudsjord fra etablering af nyt erhvervsområde i den østlige del af Ringkøbing og fra etablering af nyt boligområde i Ringkøbing i Naturbydelen. 

Administrationen foreslår, at jorden anvendes til etablering af en støjvold langs Ndr. Ringvej i Ringkøbing mellem Mergelvej og Rindumvej. Støjvolden skal reducere vejstøj og etableres med samme grønne udtryk som de eksisterende støjvolde langs Ndr. Ringvej.

Volden forventes at blive op til ca. 4,5 meter høj og ca. 20 meter bred ved foden. Den etableres i faser i takt med, at der tilføres overskudsjord. Jorden der indgår i støjvolden skal være undersøgt for mulig forurening inden der gives en jordflytningstilladelse af kommunens miljøafdeling. Samtidig vil der løbende være et tilsyn fra kommunens driftsafdeling med den jord, der modtages og indbygges i støjvolden.

Kommunen ejer en større matrikel bagved den fremtidige støjvold. Størstedelen af arealet til støjvold er i dag privatejet. Administrationen har derfor haft en indledende dialog med lodsejeren, som har tilkendegivet en positiv interesse for projektet. Lodsejeren er indstillet på at drøfte et eventuelt salg af det nødvendige areal. Det indstilles derfor, at en del af anlægsøkonomien omfatter opkøb af areal svarende til voldens placering på en mindre del af strækningen.

Støjvolden forventes etableret i etaper, jf. figur 1. Den samlede etablering forventes at ske over 5-10 år med jord fra blandt andet kommunale byggemodningsprojekter, eksempelvis erhvervsområderne Ringkøbing Øst, Skjern Øst og boligudvikling i Naturbydelen. Støjvoldsprojektet vil således medvirke til at nedbringe omkostninger til bortskaffelse af jord så længe der er tale om ren overskudsjord.

Plangrundlag

Området er i Kommuneplan 2025-2037 udlagt til offentlige formål, men anvendes i dag til landbrugsdrift. På sigt kan det overvejes, om en del af arealet bedre kan anvendes til boliggrunde end offentlige formål.

Administrationen vurderer, at projektet kan realiseres gennem en landzonetilladelse og en miljøgodkendelse til projektet.  

Ingen bemærkninger.

Projektet medfører udgifter til erhvervelse af areal, hvorpå jordvolden skal bygges, samt udgifter til nødvendige undersøgelser og myndighedstilladelser. Da arealet er udlagt til byudviklingsformål, finansieres udgifterne inden for jordforsyningsområdet.

Støjvolden etableres løbende i takt med tilførsel af overskudsjord fra øvrige byggemodningsprojekter. Der må derfor påregnes årlige driftsudgifter til vedligeholdelse og tilsyn med anlægget.

Projektets anlægsudgifter kan afholdes inden for jordforsyningsområdets eksisterende budgetramme. Det indstilles derfor, at der meddeles anlægsbevilling og frigives 0,5 mio. kr. til projektet. De efterfølgende driftsudgifter afholdes indenfor områdets driftsbudget.

Projektet understøtter kommunens strategi og handlingsplan for grundudvikling og kommunens klimapolitik (Klimaplan A) ved at fremme en mere bæredygtig håndtering af overskudsjord. Samtidig kan genanvendelse af jorden bidrage til støjdæmpning langs Ndr. Ringvej.

Administrationen indstiller, at Plan- og Trafikudvalget samt Økonomi- og Koordinationsudvalget anbefaler Byrådet, at bevilge og frigive 0,5 mio. kr. fra jordforsyningsområdet til køb af areal og etablering af støjvoldsprojektet.

Ingen bilag.

Økonomi- og Koordinationsudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

8 : Offentliggørelse af planforslag for et område til centerformål ved Fresiavej, Tim

Sagsnr: 26-014685

Formålet med dagsordenen er, at forslag til lokalplan nr.13.014A samt kommuneplantillæg nr. 24 for et område til centerområde ved Fresiavej i Tim, godkendes og sendes i offentlig høring.

Planlægningen skal give mulighed for at anvende den tidligere børnehave til hjemmeplejens administration og behandlingsklinik for ældre borgere samt at sikre en mere fleksibel anvendelse af ejendommen fremadrettet.

Plan- og Trafikudvalget godkendte den 24. februar 2026 igangsætning af planlægning for et område til centerformål ved Fresiavej 4 i Tim.

Figur 1: Planområdet er vist med sort stiplet linje

Planforslaget
Planforslagene omfatter ejendommen Fresiavej 4 i Tim, med et samlet areal på ca. 2.600 m². Ejendommen har tidligere været anvendt til børnehave, men har stået tom siden 2023, hvor børnehave, skole og fritidsaktiviteter blev samlet i den nordlige del af Tim. I samarbejde mellem Sundhed og Omsorg og Ejendomscentret i kommunen, er det vurderet muligt, at hjemmeplejen kan overtage ejendommen.

Ejendommen er beliggende i et eksisterende fuldt bebygget boligområde i det sydvestlige Tim. Den ønskede ændring er ikke i overensstemmelse med gældende kommuneplanramme, da området i dag udelukkende er udlagt til boligformål. Derfor skal er der udarbejdet kommuneplantillæg 24, hvor arealet indenfor det afgrænset planområdet ændres til et centerområde uden mulighed for butikker.

Der gives mulighed for følgende anvendelser:

• Sundhedsinstitutioner
• Dag- og døgninstitutioner
• Kulturelle institutioner
• Offentlig administration
• Kontor- og serviceerhverv
• Åben-lav boligbebyggelse

Med ændringerne sikres fleksibilitet i forhold til bygningens fremtidige brug.

Lokalplan nr. 03.014A ændrer anvendelsesbestemmelserne for lokalplanens delområde III, så anvendelsen bringes i overensstemmelse med kommuneplantillægget. Dette gøres ved at ændre i formål og anvendelsesbestemmelser for delområde III.

Vej - og Parkeringsforhold
Det forventes, at hjemmeplejens aktiviteter vil medføre omkring samme mængde trafik som den tidligere børnehave.  Det vil dog være mere fordelt mere ud på hele dagen. Der vil komme et begrænset antal besøg til behandlingsklinikkerne. Trafikmængden vurderes samlet set ikke at overstige den tidligere anvendelse som børnehave væsentligt.

De eksisterende overkørsler fastholdes, og der er i planlægningen taget hensyn til de omkringliggende boliger. Planområdet ligger med god adgang til Hovedgaden via Fresiavej, Vandværksvej og Grønnevej.

Informationsmøde
I forbindelse med udarbejdelse af planforslaget, er der blevet afholdt et informationsmøde, hvor nærmeste naboerne var inviteret. Her blev de orienteret om planlægningen.  

Miljøvurdering
Der er gennemført en miljøscreening af planforslagene. Konklusionen af screeningen er, at planforslagene ikke giver anledning til væsentlige indvirkninger på miljøet og derfor ikke er omfattet af kravet om miljøvurdering. Screening er vedlagt som bilag 2. 

Den videre proces
Administrationen anbefaler, at forslag til Lokalplan nr. 03.014A og forslag til Kommuneplantillæg nr. 24 fremlægges i offentlig høring i 8 uger i henhold til planlovens bestemmelser.

Efter høringsperiodens udløb vil eventuelle bemærkninger og indsigelser blive behandlet politisk i forbindelse med den endelige vedtagelse af planforslagene.

Planloven

Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)

Der er i budgetaftalen for 2025 afsat 9,3 mio. kr. ekskl. moms til de fysiske rammer for Tim Hjemmepleje, herunder ombygning og renovering af den tidligere børnehave på Fresiavej 4.

Planforslagene medfører ikke yderligere planlægningsmæssige udgifter ud over de allerede afsatte midler.

Planlægningen bidrager til en bæredygtig arealanvendelse ved at understøtte fortætning og genbrug af eksisterende bygningsmasse. Samtidig sikres bedre fysiske rammer for hjemmeplejen og bedre behandlingsmuligheder for ældre borgere i Tim og omegn.

Planerne understøtter desuden Tims funktion som lokalcenterby ved at fastholde og udvikle offentlige servicefunktioner i byen.

Administrationen indstiller, at Plan- og Trafikudvalget og Økonomi- og Koordinationsudvalget anbefaler Byrådet, at: 

1. Forslag til Kommuneplantillæg nr. 24 til Kommuneplan 2025-2037 og Lokalplan 13.014A for et område til centerformål ved Fresiavej godkendes og fremlægges i offentlig høring i 8 uger.

• Bilag 1A: Forslag til Lokalplan nr. 13.014A
• Bilag 1B: Forslag til Kommuneplantillæg 24
• Bilag 2: Miljøscreening

Økonomi- og Koordinationsudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

9 : Evaluering af kommunal- og regionsrådsvalget 2025 samt folketingsvalget 2026

Sagsnr: 26-002744

Tirsdag den 18. november 2025 og tirsdag den 24. marts 2026 blev der afviklet hhv. kommunal- og regionsrådsvalg og folketingsvalg. Økonomi- og Koordinationsudvalget modtager her evalueringen af de to valg, der pga. den tidsmæssigt sammenhæng behandles sammen. 

Generelt forløb valgene planmæssigt og uden større problematikker, dog med nedenstående bemærkninger:

Kommunal- og regionsrådsvalget:

• En vælger nægtes bistand til at afgive stemme med bistand alene fra en personlige hjælper. Dette resulterer i en valgklage, der blev behandlet af byrådet på dets møde december 2025.
• Kø ved flere valgsteder i tidsrummet kl. 16-18.
• Nedbrud i flytteanmeldelser op til valgdagen gav travlhed med hensyn til valglisten.

Folketingsvalget:

• En brevstemme blev sendt hjem til vælgerens bopæl og afleveret på valgdagen af naboerne på valgstedet. Brevstemmen blev ikke taget i betragtning.
• Herudover blev der modtaget fire brevstemmer i løbet af valgdagen via postvæsnet. Brevstemmerne blev ikke taget i betragtning. Dette er også et opmærksomhedspunkt for ministeriet på nationalt plan. Se yderligere nedenfor.
• En lokal afstemning vedr. et vedvarende energiprojekt blev afviklet på valgdagen i Stauning. Organisatoren bag afstemningen var i dialog med valgsekretariatet for at sikre en lovlig og gennemførelig afstemning. Valgsekretariatet vejledte omkring regler for valgagitation i nærheden af folketingsvalgstedet. Den lokale afstemning foregik ca. 150 meter længere neden ad hovedgaden fra valgstedet. 

Nyt valgsystem

Kommunal- og regionsrådsvalget var første gang, at KOMBITs nye valgsystem blev taget i brug. Den generelle vurdering, på trods af forbedringsønsker, er, at systemet er et effektivt redskab i valgafviklingen. Mest iøjefaldende er den hurtigere behandling af valgresultater, men effektiviseringsgevinster findes langs hele valgprocessen.

Bemanding (inkl. politisk udpeget bemanding)

Ved begge valg har den politisk udpeget bemanding været udfordrende. Ved kommunal- og regionsrådsvalget var den største udfordring ønsket fra tidligere valgstyrer om at kunne forlade valgstedet for at deltage i valgcafeen og derfor behov for at genbesætte pladserne. Ved folketingsvalget var det et spørgsmål om at kunne finde det fornødne antal personer, og valgsekretariatet måtte efter aftale med nogle partier lade pladserne besætte med borgere eller administrativt personale, hvoraf sidstnævnte formelt blev udpeget som valgstyrer.

Generelt bekræfter ovenstående tendensen med partiorganisationernes udfordringer med at finde det fornødne antal personer, herunder deres evne til at bidrage til valgafviklingen.

Til orientering skulle partierne samlet set finde 90 valgstyrer samt 24 tilforordnede vælgere. Der er 22 borger-pladser som tilforordnede vælgere. Til sammenligning er 53 administrative medarbejdere, 100 stemmetællere (ca. 75 % er borgere, resten kommunale medarbejdere), og 18 valgstyrersekretærer (administrativt personale).

Administrationen ønsker derfor en drøftelse vedr. omfanget af politisk udpegede til valgafviklingen.

Bemandingen af borger- og administrative pladser forløber på et tilfredsstillende niveau, og det vurderes forsat som en gevinst at tilbyde borgere pladser til valget. 

Fintælling inkl. valgbestyrelsens godkendelse af valget

Ved folketingsvalget var Ringkøbing-kredsen den sidste kreds i Vestjyllands Storkreds til at offentliggøre det endelige resultat af folketingsvalget. Dette var overvejende en følge af det planlagte valgbestyrelsesmøde, der var tidssat til midt på eftermiddagen. 

Administrationen ønsker derfor en drøftelse i regi af valgbestyrelsen vedr. behovet for en model for en smidigere frigivelse af valgresultater, herunder valgbestyrelsens godkendelse af valget.

DAOs distribution af valgkort og brevstemmer

DAO har til Indenrigsministeriet oplyst, at 99,8 % af valgkortene kom ud til vælgerne. Sammenholdt med indberetninger fra valgstederne lader det til, at distributionen af valgkortene fungerede.

Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets indtryk, at der desværre var en del kommuner, der modtog flere for sent indkomne brevstemmer end sædvanligt. Kommunen har modtaget syv brevstemmer for sent, hvilket vurderes at være på nogenlunde niveau med tidligere valg. Sammenholdt med den brevstemme, der blev leveret på vælgerens adresse, hvor der er lignede eksempler på landsplan, vil valgsekretariatet have et fokus herpå ved de efterfølgende valg. Det bemærkes, at post fra udlandet forsat leveres af PostNord.

Beredskab

Valgsekretariatet har som følge af ØA26 udarbejdet en beredskabsplan for valgafviklingen, som har været gældende ved hhv. kommunal- og regionsrådsvalg og folketingsvalg. Der har ikke været beredskabshændelser ved valgene. Valgsekretariatet koordinerer og deltager i møder med relevante myndigheder op til valgene. 

Valgdeltagelse

Det daværende Økonomiudvalg bevilligede et budget på 100.000 kr. til en indsats for at øge valgdeltagelse for udvalgte grupper. Der afventes undersøgelse fra KU mht. valgdeltagelsen i disse gruppe, men den generelle valgdeltagelse ved valgene fremgår af nedenstående. Bemærk at valgene 2021 og 2022 afvikledes med 25 valgsteder. 

De største stigninger i valgdeltagelsen var Hee (+5,3 %-point), Hvide Sande (+4,7 %-point) og Tarm +4,0 %-point), mens de største fald var Borris (-2,5 %-point) og Troldhede (-1,6 %-point).

Ved folketingsvalget blev der udsendt påmindelse om valgdagen via valgsystemet NemSMS-løsning i dagene op til valget.

De største stigninger i valgdeltagelsen var Troldhede(+0,6 %-point), Skjern (+0,4 %-point) og Hemmet (+0,04 %-point), mens de største fald var Ådum, Lem, Borris(-2,5 %-point), samt Hee(-2,4 %-point) og Hvide Sande (-2,2 %-point).

Folketingsvalgloven.

Kommunal- og regionalvalgloven.

Udgiften til kommunal- og regionsrådsvalget udgjorde ca. 2,2 mio. kr. sammenholdt med et budget på godt 1,4 mio. kr. Indeholdt i udgiften er udgifter til valgcafe, aktiviteter til øget valgdeltagelsen, samt enkelte udgifter til politikerintro.

Udgiften til folketingsvalget udgjorde ca. 1,5 mio. kr. sammenholdt med et budget på godt 1,6 mio. kr. Der mangler afregning med Vej og Park, hvilket vil bringe udgiften op på ca. 1,7 mio. kr.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller til Økonomi- og Koordinationsudvalget

1. at orienteringen vedr. kommunal- og regionsrådsvalget og folketingsvalget tages til efterretning, samt
2. at udvalget drøfter omfanget af politisk udpegede til valgafviklingen.

Ingen bilag.

Orientering blev taget til efterretning. Udvalget ser positivt på fortsat at tilbyde borgere pladser til valget i det omfang, der ikke kan udpeges politisk udpegede til valghandlingen.

Kopier link til punktet  -   Print

10 : Forslag til gebyrer for renovation i 2027

Sagsnr: 26-002656

Hvert år fremsender administrationen forslag til gebyrer på renovations- og genbrugspladsområdet
via Klima-, Miljø- og Naturudvalget og Økonomi- og Koordinationsudvalget til Byrådet.

Gebyrerne på renovations- og genbrugspladsområdet omfatter gebyrerne for de kommunale
affaldsordninger til henholdsvis husstandene og erhverv samt producentgebyrer for emballageaffald.

Forslaget til gebyrerne beregnes på baggrund af det budget administrationen har fastlagt for Genbrug
det kommende år.

Der er frist for at fastsætte og offentliggøre kommunens producentgebyrer for emballageaffald for
2027 senest 1. oktober 2026. For at gebyrerne for 2027 kan nå at komme på Byrådet inden denne dato har Klima-, Miljø- og Naturudvalget på mødet den 9. juni 2026 bemyndiget administrationen til at fremsende forslag til gebyrer for 2027 på renovations- og genbrugspladsområdet direkte til Økonomi- og Koordinationsudvalget.

Renovationsgebyrerne 

Indledningsvis orienteres om de forskellige strukturelle ændringer, der vil have betydning for
gebyrerne fremadrettet. Herefter gennemgås begrundelserne for de gebyrændringer, der er for 2027.

Strukturelle ændringer

Udvidet producentansvar på batterier

Producenterne har med virkning fra 1. januar 2026 overtaget ansvaret for indsamlingen af batterier fra kommunerne. Administrationen har indgået en aftale med producenternes kollektive ordninger om at fortsætte indsamlingen som hidtil mod betaling.

Der er taget højde for indtægten fra indsamlingen af batterier i 2027 budgettet og dermed i 2027-gebyrerne.

Momsfritagelse på renovationsgebyrer for husholdninger

På baggrund af Landsskatterettens afgørelse i 2020 om, at renovationsgebyrer for private er
momsfritaget, har administrationen ansøgt Skat om tilbagebetaling af moms på de private
renovationsgebyrer fra 2012 og frem. Det er pt. uafklaret hvad resultatet bliver, men
administrationen forventer, at der vil komme en tilbagebetaling, som skal tilbageføres til borgerne
gennem renovationsgebyrerne. En tilbageførelse via renovationsgebyrerne vil tidligst ske med
2028-gebyrerne og frem.

2027 gebyrerne

Til beregningen af gebyrerne for 2027 er brugt de samme beregningsmodeller som er brugt til dette
års gebyrer.

Som følge af det nye tømmeudbud, der træder i kraft pr. 1. november i år, og en nedjustering af de forventede omkostninger til håndtering af ikke-emballage i ordningen for producentansvar for emballageaffald, er der et overordnet fald i gebyrerne for henteordningerne for rest/mad og det genanvendelige affald, dog med undtagelse af gebyrerne for ekstra tømning.

Dette fald sløres dog af, at der gennemføres henholdsvis en øget tilbagebetaling og ekstraopkrævning på henteordningerne for rest/mad og det genanvendelige affald (se nedenstående afsnit). Både tilbagebetalingen og ekstraopkrævningen håndteres som et fast beløb ligeligt fordelt pr. beholder og udgør derfor en større procentvis tilbagebetaling for mad/rest-ordningen og en større procentvis ekstraopkrævning for den genanvendelige affaldsordning på de beholder med mindst kapacitet (størrelse og tømmefrekvens).

Der er en generel stigning i håndteringsomkostningerne for de forskellige affaldstyper, særligt for affald til nedgravning og tagplader, hvilket afspejles i genbrugspladsgebyret og henteordningen for eternit- og asbesttagplader. 

Afregning af over- og underdækning på ordningerne

Der er et markant overskud på rest/mad-ordningen, som stammer fra opsparingen til udrulningen af ordningen i 2020-2021. Implementeringen af ordningen blev ikke så dyrt som forventet, og siden 2025 er der foretaget tilbagebetaling af overskuddet over gebyrerne. Tilbagebetalingen er øget i 2027 gebyrerne for at afslutte tilbagebetalingen i 2027.

Der er et markant underskud på ordningen for det genanvendelige affald, som stammer fra udrulningen af ordningen i 2022-2023. Der blev ikke sparet op til ordningen på forhånd, og siden 2025 er der foretaget ekstra opkrævning over gebyrerne til dækning af underskuddet. Ekstraopkrævningen er øget i 2027 gebyrerne for at sikre, at ekstraopkrævningen kan færdiggøres i 2028.  

På miljøkasseordningen er der blevet opbygget et markant overskud fra driften af ordningen. For at sikre en hurtigst mulig tilbagebetaling af overskuddet er gebyrerne for miljøkasseordningen derfor sat til 0,- kr. i 2027.

Årsgebyr for standardaffaldsløsning

For at give et overblik over betydningen af ændringerne i gebyrerne for 2027 sammenlignet med
2026, er der i vedlagte bilag beregnet årsgebyret for standardaffaldsløsningen for henholdsvis
enfamiliehuse, sommerhuse og husstande med fælles affaldsløsning. Hvor der ved "standard" forstås
den beholdertype der er flest af indenfor den pågældende husstandstype.

Nye gebyrer

Henteordning for tekstilaffald

Den nye henteordning for tekstilaffald ved helårshuse træder i kraft pr. 1. november i år. Gebyret er beregnet ud fra samme principper som henteordningen for miljøkasser.

Supplerende tømmefrekvenser for ferieboliger af det genanvendelige affald

Teknik- og Miljøudvalget har 9. september 2025 godkendt, at der etableres 14. dags tømning for ferieboligerne for alle beholderstørrelserne i henteordningen for de genanvendelige affaldsfraktioner, som træder i kraft pr. 1. januar 2027.

Gebyrerne er beregnet ud fra samme principper som de øvrige beholdere til genanvendelige affaldsfraktioner i henteordningen.

Producentgebyrer for emballageaffald

Producentgebyrerne for emballageaffald er beregnet i henhold til de gældende regler i emballagebekendtgørelsen samt det fastlagte budget for Genbrug for 2027.

Producentgebyrerne for emballageaffald opkræves hos de kollektive ordninger for producenterne.

De fastsatte producentgebyrer for 2027 er vedlagt som bilag.

Affaldsbekendtgørelsen, Affaldsaktørbekendtgørelsen og Emballagebekendtgørelsen.

Affaldsområdet er et brugerfinansieret område.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller at Økonomi- og Koordinationsudvalget anbefaler Byrådet, at: 

• Gebyrerne godkendes, og indarbejdes i det samlede takst- og gebyrblad.

• Producentgebyr 2027
• Årsgebyr for standardløsninger
• Forslag til gebyrer 2027

Økonomi- og Koordinationsudvalget anbefaler Byrådet, at gebyrerne godkendes og indarbejdes i det samlede takst- og gebyrblad.

Kopier link til punktet  -   Print

11 LUKKET PUNKT: Kondemnering

Sagsnr: 23-024175

Administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

12 : Byrådets spørgetid - behandling i Økonomi- og Koordinationsudvalget

Sagsnr: 26-003617

Byrådet besluttede i maj 2026, at Byrådets spørgetid skulle ændres. I den daværende model var der for lidt tid til politisk koordinering og for lidt tid til at udarbejde besvarelser. Nedenfor følger et uddrag af den sagsfremstilling, Byrådet behandlede i maj 2026:

Et centralt formål med Økonomi- og Koordinationsudvalget er at sikre koordination i politiske sager. Derfor foreslås det, at udvalget fremover behandler indkomne spørgsmål fra borgerne med henblik på at koordinere besvarelserne, inden de sendes til formel besvarelse i Byrådet. Da alle politiske partier er repræsenteret i udvalget, vil den nye model samtidig sikre, at alle partier får mulighed for indflydelse på svarene.

I Økonomi- og Koordinationsudvalgets indstilling til Byrådet vil det fremgå, hvilke partier der tilslutter sig en besvarelse, der skal afgives på byrådsmøde. Dette vil fjerne tvivl om, hvorvidt svar gives på vegne af de politiske partier eller blot af borgmesteren eller en udvalgsformand" (Byrådsmøde den 26. maj 2026).

Regler for Byrådets spørgetid fremgår i bilag 1.

Administrationen har modtaget nedenstående spørgsmål, der ønskes besvaret på byrådsmøde den 15. september.

Spørgsmål 1:

Til Ringkøbing-Skjern Kommunes byråd.

Det er med utryghed, at jeg læser de seneste hændelser omkring ulve i Jylland i nyhederne. En ulv som opsøger legende børn i deres egen baghave i vardeområdet, en ulv i nordjylland, som truer en motionsløber, og en SGAV/NST som fraråder, at børn færdes alene i naturen i ulveområder. Vi bor udenfor Hee, hvor der er ynglende ulvekobler, nærmest hele vejen rundt om hvor vi bor.

Vi bor 5 km ude på landet og kommunen har tidligere afvist, at vi kan få skolebuskørsel, med argumentet, at vores børn godt må gå eller cykle op til 6 km til skole. Det gælder både min datter på 8 år som går i Hee skole og min datter på 13 år som går i Tim skole (12 km væk). Min datter som går i Tim skole er tilbudt et busstoppested 3 km væk fra hvor vi bor.

Hvordan forholder byrådet sig til at mine børn skal cykle i skole hhv 3 og 5 km via en vej som går igennem naturområder? Tæt skov, skovbeplantninger og åbne marker. Der er hverken gadebelysning eller cykelstier - men det er ulvene selvfølgelig også ligeglade med. I løbet af efteråret kan vi forvente at ulvene, hvalpe fra i år, vil forlade deres kobbel og skal ud at finde egne revirer. Man ved det er i den periode der opstår flest angreb på husdyr.

HVAD skal vi helt ærligt gøre for at sikre vores børns adgang til skole på en tryg og sikker på?

 Mvh Maria Aaen

Spørgsmål 2:

Hej

Og mange tak for muligheden for at spørge.

Jeg har tidligere været i dialog med formanden for Klima-, Natur- og Miljøudvalget om den mulige udvidelse af Foersom Biogasanlæg og har blandt andet spurgt til konsekvenserne for trafik, støj, lugt og lokalområdet samt til, hvordan naboernes bekymringer vil blive håndteret i den videre proces.

Mit spørgsmål til Byrådet er:

Vil Byrådet betragte naboernes tidligere accept af det eksisterende anlæg som en accept af en eventuel fremtidig udvidelse, eller vil naboernes holdning til selve udvidelsen blive behandlet som et nyt spørgsmål?

Med venlig hilsen
Stefan Lundgaard Christensen

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Økonomi- og Koordinationsudvalget drøfter de to spørgsmål.

• Bilag 1: Regler for Byrådets spørgetid

Drøftet.

Kopier link til punktet  -   Print

13 LUKKET PUNKT: Personalesag

Sagsnr: 26-018350

Drøftet.

Kopier link til punktet  -   Print

14 : Gensidig orientering

Sagsnr:

Ingen bilag.

Intet.

Kopier link til punktet  -   Print

15 : Underskriftsside

Sagsnr:

Ingen bilag.