Referat: 20. august 2026 kl. 08:00
Deltagere
- Linda Nielsen
- Marcus Juul Grønbæk
- Niels Rasmussen
- Jens Erik Damgaard
- Vivi Altenburg
Referat
- Godkendelse af dagsorden
- Introduktion til udvalgsarbejdet
- Budgetopfølgning ultimo juli 2026
- Budgetopfølgning for decentrale enheder ultimo juli 2026
- Godkendelsesmodel til private leverandører af Helhedspleje
- Dagtilbud i Skjern
- Drøftelse af forslag til udviklingsområde i Rammeaftale 2027-28
- Orientering om indsatsen med bekæmpelse af velfærdskriminalitet på socialområdet
- Gensidige orienteringer
- Underskriftsside
Kopier link til punktet - Print
1 : Godkendelse af dagsorden
Sagsnr:
BilagIngen bilag.
BeslutningDagsordenen er godkendt.
Kopier link til punktet - Print
2 : Introduktion til udvalgsarbejdet
Sagsnr: 25-028082
SagsfremstillingSocial-, Psykiatri- og Handicapudvalget fik en introduktion til udvalgets område på mødet den 22. januar 2026.
På mødet i januar 2026 godkendte udvalget desuden oplægget til introduktionsforløb for de resterende udvalgsmøder i første halvår 2026.
Program for introduktion til udvalgsarbejdet den 20. august (udsat fra mødet den 22. maj 2026):
Velfærdsteknologi og digital transformation - orientering om status i Handicap og Psykiatri v. digitaliseringskonsulent Mette Viftrup.
Mette Viftrup deltager i mødet kl. 08.20.
Lovgrundlag og juridisk vurderingIngen bemærkninger.
ØkonomiIngen bemærkninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Social-, Psykiatri- og Handicapudvalget tager introduktionen til udvalgets område til efterretning.
BilagBeslutningDer blev givet en introduktion vedr. velfærdsteknologi og digital transformation.
Kopier link til punktet - Print
3 : Budgetopfølgning ultimo juli 2026
Sagsnr: 25-027596
SagsfremstillingDenne sag omhandler den månedlige budgetopfølgning for de centrale områder under Social-, Psykiatri- og Handicapudvalget.
Budgetopfølgning
I nedenstående diagram ses resultatet af budgetopfølgningen for juli 2026 for udvalgets område:
Budgetopfølgningen ultimo juli viser et samlet merforbrug på 17,5 mio. kr., hvor der ved den seneste opfølgning var en forventning om et merforbrug på 17,4 mio. kr. Der ses aktuelt derfor et øget forventet merforbrug på 0,1 mio. kr. sammenlignet med den seneste opfølgning.
Der er følgende bemærkninger til budgetopfølgningen:
Administrationen gør opmærksom på, at resultatet for opfølgningen er et øjebliksbillede, som er dannet på baggrund af borgerens indsatser, ud fra de forudsætninger, som på nuværende tidspunkt er kendt af Myndighedsafdelingen. Resultatet kan derfor hurtigt ændre sig i takt med, at nye oplysninger tilgår, da området er karakteriseret ved, at få borgere kan have stor økonomisk betydning.
Nedenfor er oplistet de primære årsagsforklaringer til det øgede merforbrug på 0,1 mio. kr. i forhold til sidste måned:
- Tilgang til hjerneskadeområdet
- Mistet salg
- Ukendt afgang
- Enkelte borgere er reduceret i indsats, hvilket medvirker til, at det øgede merforbrug ikke er højere.
Det forventede merforbrug inkluderer en antagelse om, at Myndighedsafdelingen kan opnå en udgiftsreduktion ved brug af fællesvikarkorps på 0,1 mio. kr. i 2026.
Social-, Psykiatri- og Handicapudvalget besluttede på deres udvalgsmøde den 22. maj 2026, at udvalget ikke kan anbefale den budgetlagte servicenedgang. På den baggrund indstillede Økonomi- og Koordinationsudvalget den 8. juni 2026, at man tilbagefører budgetreduktionen til behandling ved Budgetkonferencen. I merforbruget på 17,5 mio. kr. er den budgetlagte servicenedgang i 2026 fjernet. Selvom potentialet på 2 mio. kr. er fjernet har fagområdet formået at holde resultatet relativt neutralt i forhold til seneste budgetopfølgning. Lovgrundlag og juridisk vurdering
Ingen bemærkninger.
ØkonomiDet forventes, at udgiftsniveauet overordnet vil være stigende i overslagsårene.
Dog kan helårseffekten af allerede iværksatte indsatser eller borgersager, hvor den økonomiske betydning kun har været afholdt i en del af budgetåret have indflydelse på den økonomiske situation i de efterfølgende år. Hertil kommer, at området er præget af løbende ændringer i målgruppens behov og udviklingen i antallet af borgere med behov for støtte, hvoraf nogle af disse borgere er kendt. Udsving i det forventede regnskab i overslagsårene skal derfor ses som en kombination af, at tidligere beslutninger får fuld effekt i henhold til at nedbringe forbruget, og at der fortsat sker udvikling i behovet for støtte på området, som øger forbruget.
Inklusiv de decentrale enheder ser den samlede budgetopfølgning ultimo juli 2026 for Social-, Psykiatri- og Handicapudvalget således ud:
Den aktuelle forventning hos de decentrale enheder er et samlet merforbrug på 5,9 mio. kr.
Viden & Strategi, Økonomi har ikke yderligere bemærkninger. EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller til Social-, Psykiatri- og Handicapudvalget, at:
- budgetopfølgningen tages til efterretning.
Budgetopfølgningen tages til efterretning.
Kopier link til punktet - Print
4 : Budgetopfølgning for decentrale enheder ultimo juli 2026
Sagsnr: 25-027596
SagsfremstillingDenne sag omhandler den anden budgetopfølgning for de decentrale områder under Social-, Psykiatri- og Handicapudvalget i 2026.
Generelt
Der udarbejdes decentrale budgetopfølgninger til politisk behandling tre gange årligt pr. 31. marts, 30. juni (31. juli) og 31. oktober. For Social-, Psykiatri- og Handicapudvalget omfatter det de decentrale enheder under Handicap og Psykiatri og andre konti med mulighed for overførsel af mer- eller mindreforbrug mellem årene. Budgetopfølgningerne udarbejdes i et samarbejde mellem de decentrale enhedsledere, områdeledere og økonomikonsulenter i Viden & Strategi.
Budgetopfølgningerne er udarbejdet med udgangspunkt i de korrigerede budgetter for 2026 eksklusiv overførsler fra tidligere år. Et mer- eller mindreforbrug er således udtryk for, om enheden forventer at bruge flere eller færre midler end budgetteret i indeværende år.
Budgetopfølgning
Enhederne under Handicap og Psykiatri forventer et samlet merforbrug på 5,9 mio. kr., hvilket er en ændring på ca. 3,9 mio. kr. i forhold til sidste opfølgning. Ændringen er forårsaget af flere faktorer som beskrevet nedenfor.
De decentrale tilbud under Handicap og Psykiatri arbejder fortsat målrettet med at tilpasse driftsudgifterne til budgettet for at nedbringe merforbruget. For de tilbud, der oplever økonomiske udfordringer er der tæt dialog mellem administrationen og de daglige ledere om yderligere tilpasninger og indsatser.
Korterevarende tilbud forventer et samlet mindreforbrug på 0,1 mio. kr.
Vendepunktet og Uvisiterede tilbud forventer et mindreforbrug på 0,5 mio. kr.
Det lavere mindreforbrug i forhold til sidste opfølgning skyldes en tilretning af opgørelsen for Vendepunktet. Uvisiterede tilbud er næsten uændret i forhold til forrige opgørelse.
Dagtilbud forventer et mindreforbrug på 0,2 mio. kr.
På dagtilbudsområdet forventer fire ud af de seks enheder et mindreforbrug. To af enhederne forventer dog et merforbrug i 2026. Merforbruget for de to enheder er primært forårsaget af personalemæssige forhold kombineret med en reduktion af budgettet på enhederne.
Bostøtte forventer et merforbrug på 0,7 mio. kr.
To ud af de tre enheder forventer et mindreforbrug. Merforbruget på området er som ved forrige opfølgning primært forårsaget af en øget tilgang af borgere kombineret med en reduktion af budgettet på området. Derfor har enhederne igangsat tiltag, der kan imødekomme den øgede tilgang. Det består dels af gruppetilbud, og dels af muligheden for at give borgerne tilbud på flere tidspunkter af døgnet. Det forventes at give et øget forbrug på kort sigt, men kan medvirke til at nedbringe merforbruget på længere sigt.
Længerevarende tilbud forventer samlet et merforbrug på 7,4 mio. kr.
De fleste længerevarende tilbud forventer aktuelt et merforbrug. Det øgede merforbrug er forårsaget af en kombination af strukturelle vilkår såsom personalemæssige forhold, bemandingskrav, tomgangshusleje, arbejdsmiljømæssige nødvendigheder og en fortsat mere kompleks målgruppe.
Der arbejdes blandt enhederne på at mindske det forventede merforbrug. For Bakkehuset og Rosengården, som forventer det største merforbrug, arbejdes der med konkrete handleplaner, for at nedbringe det forventede merforbrug.
Enkelte enheder forventer et mindreforbrug ved årets udgang. Mindreforbruget forventes at være af midlertidig karakter og kan primært henføres til personalemæssige forhold. Der forventes derfor ikke en tilsvarende helårseffekt i det efterfølgende budgetår.
Slutteligt for de længerevarende tilbud vil der fortsat være fokus på yderligere tilpasninger og indsatser i tæt koordinering mellem de daglige ledere og administrationen for at nedbringe merforbruget.
Ledelse, Sekretariat og Udvikling forventer et samlet mindreforbrug på 1,4 mio. kr.
Ved forrige opfølgning var forventningen et samlet mindreforbrug på 3,4 mio. kr. Det lavere mindreforbrug på de ca. 2,0 mio. kr. kan primært henføres til udgifter forbundet med styrkelse af ledelseskapaciteten på området.
Lovgrundlag og juridisk vurderingIngen bemærkninger.
ØkonomiIngen bemærkninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Social-, Psykiatri- og Handicapudvalget tager budgetopfølgningen til efterretning.
BilagBeslutningBudgetopfølgningen tages til efterretning.
Kopier link til punktet - Print
5 : Godkendelsesmodel til private leverandører af Helhedspleje
Sagsnr: 25-017740
SagsfremstillingAdministrationen har udarbejdet et materiale til brug for godkendelse af private leverandører af helhedspleje i henhold til godkendelsesmodellen. Materialet sendes til behandling i såvel Handicap-,Psykiatri- og Socialudvalget som Ældre- og Sundhedsudvalget, da borgere i regi af såvel Handicap og Psykiatri som Sundhed og Omsorg kan være i målgruppen for helhedspleje.
På indeværende møde præsenteres det foreliggende materiale, jf. vedhæftede bilag.
Den økonomiske beregning afventer administrativ afklaring af flere spørgsmål, herunder fastsættelse af budgettildelingsfaktor i helhedsplejen og beregning af takster på ydelser vedrørende genoptræning og rehabilitering. Derfor forventes den økonomiske beregning først at være klar til behandling på udvalgsmøder i Ældre- og Sundhedsudvalget og Social-, Psykiatri,- og Handicapudvalget i december.
Den samlede godkendelsesmodel, inklusiv økonomiberegninger, forventes efter udvalgsmøderne i december at blive oversendt til behandling i Økonomi- og Koordinationsudvalget i december og endelig godkendelse i Byrådet i januar 2027.
Baggrund
I forbindelse med at Ældreloven trådte i kraft den 1. juli 2025 blev det udvidede frie valg af private leverandører af helhedspleje gjort gældende og Kommunalbestyrelsen skal hermed skabe grundlag for, at borgere, der modtager et tilbud efter Ældreloven, kan vælge mellem to eller flere leverandører, hvoraf alene den ene leverandør kan være kommunal.
For at opfylde forpligtelsen skal kommunen som minimum, jf. ÆL §18:
- Indgå kontrakt med en eller flere leverandører eller
- tilbyde et fritvalgsbevis, som giver borgere, der modtager tilbud adgang til, at de selv indgår aftale med en cvr-registreret virksomhed om hjælpens udførelse.
Det daværende Social- og Sundhedsudvalg præciserede et krav om, at den private leverandør skal kunne levere opgaveløsningen i hele kommunen uanset borgerens bopæl.
Det blev endvidere besluttet, at kommunen arbejder ud fra en godkendelsesmodel, som grundlag for at kunne sikre det frie leverandørvalg.
Ældrelovens målgruppe er primært borgere over 67 år.
Borgere under 67 år med behov for personlig pleje og praktisk hjælp visiteres i de fleste tilfælde efter Servicelovens §83. Disse borgere visiteres til personlig pleje og praktisk hjælp fra såvel Sundhed og Omsorg som Handicap og Psykiatri.
Borgere i denne målgruppe har også krav på frit leverandørvalg. Der har hidtil ikke været private leverandører, som har ansøgt om godkendelse som leverandør af personlig pleje, men der er fem private leverandører af praktisk hjælp. Borgere, som har ønsket en privat leverandører af personlig pleje, er tilbudt fritvalgsbevis.
Med den foreliggende godkendelsesmodel lægges der op til at private leverandører byder ind på både helhedspleje efter Ældreloven og personlig pleje og praktisk hjælp efter Serviceloven. Hermed sikres borgere under 67 år en bedre mulighed for frit valg - også vedrørende personlig pleje.
Materiale til godkendelsesmodel
Vedhæftet sagen findes materiale til godkendelsesmodellen, som er udarbejdet med inspiration fra lignende materiale i andre kommuner. Der henvises til vedlagte bilagsoversigt for at få et overblik.
Følgende bilag kan særligt fremhæves:
- Kontrakten udgør det juridiske hoveddokument og vedrører aftalens grundlag, omfang og løbetid, vilkår for arbejdets tilrettelæggelse, ansvar og forsikring, opsigelse af aftalen, samarbejde, vilkår for anvendelse af underleverandører m.m.
- Bilag A: Kravsspecifikation inklusiv uddybende bilag, som vedrører de forhold, regler, retningslinjer m.m. i Ringkøbing-Skjern Kommune, som leverandøren skal overholde. Det er for eksempel regler om dokumentation, GDPR-regler, kvalitetskrav, krav om personalets kompetenceniveau, nødkald, nøgleinstruks m.v., som er lovgivning eller regler og retningslinjer, der allerede er godkendt og implementeret i Ringkøbing-Skjern Kommune.
- Bilag B: Forløb og afregningspriser, som vedrører takst og bagvedliggende beregninger. På nuværende tidspunkt består bilaget udelukkende af beskrivende tekst. Selve beregningen foreligger, som nævnt, til drøftelse på udvalgsmøderne i december.
Krav til godkendelse af leverandør
Udover at overholde gældende lovgivning, skal den private leverandør leve op til en række krav, som fremgår løbende i materialet, for at blive godkendt som leverandør af helhedspleje.
I de vedhæftede bilag Ansøgningsskema og Information til ansøgere er der nævnt flere specifikke krav, herunder vedrørende:
- Økonomiske forhold, egenkapital, soliditetsgrad, anfordringsgaranti og maksimum gæld til det offentlige
- kapacitet, antal fuldtidsansatte (årsværk)
- dokumenteret erfaring.
På udvalgsmødet vil der blive lagt op til en drøftelse af disse krav.
Politisk proces
Den politiske behandling af sagen foregår sideløbende i Ældre- og Sundhedsudvalget og Social-, Psykiatri- og Handicapudvalget, nemlig henholdsvis på møderne den 19. og 20. august samt den 9. og 10. december. Efter sidstnævnte møde forventes sagen oversendt til behandling i Økonomi- og Koordinationsudvalget den 14. december og endelig godkendelse i Byrådet i januar 2027.
Høring i råd
Der ønskes en stillingtagen til, hvorvidt udvalgene ønsker, at de særlige krav til godkendelse af leverandører skal sendes i høring i henholdsvis Ældrerådet og Handicaprådet.
Administrationen forventer at deltage på møder i de to råd i september. Frist for den eventuelle høring anbefales at være ultimo oktober med henblik på at høringssvarene kan indgå i behandlingen af sagen i december.
Leder af Myndighedsafdelingen Kirsten Bjerg og specialkonsulent Lene Vesely deltager i mødet kl. 09.00, hvor de giver en mundtlig præsentation af materialet.
Lovgrundlag og juridisk vurderingÆldreloven, LOV nr. 1651 af 30/12/2024
Lov om Social Service, LBK nr. 1129 af 22/09/2025
Sundhedsloven, LBK nr. 275 af 12/03/2025 ØkonomiDen økonomiske beregning (Bilag B) fremlægges på december-mødet i de to politiske udvalg.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at udvalget
- tager det foreliggende materiale til godkendelsesmodellen til private leverandører af helhedspleje til efterretning,
- drøfter de nævnte krav til godkendelse af leverandører med henblik på kvalificering forud for endelig behandling i december.
- træffer beslutning vedrørende eventuel høring i Ældreråd og Handicapråd om krav til godkendelse af leverandører.
- Bilagsoversigt
- 1) Kontrakt
- 2) Bilag A Kravspecifikation
- 3) Bilag A.1 Indsatskatalog
- 4) Bilag A.2 Opgave og ansvarsbeskrivelser
- 5) Bilag A.3 Opgaver og ansvar for ufaglærte medarbejdere
- 6) Bilag A.4 Medicinhåndtering
- 7) Bilag A.5-7 Elektronisk nøglsystem og nødkald
- 8) Bilag A. 8 Instruks GPS
- 9) Bilag A.9 Kliniske forsyninger til private leverandører
- 10) Bilag A.10 Instruks retningslinjer Triage
- 11) Bilag A.11 Instruks arbejdsgang Triage
- 12) Bilag A.12 Instruks for anvendelse af TOBS
- 13) Bilag A.13 Fælles kvalitetsaftale elever
- 14) Bilag A.14 Når du kommer til en låst dør
- 15) Bilag B Forløb og afregningspriser
- 16) Bilag C Magtanvendelse
- 17) Bilag C.1 Anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile
- 18) Bilag D Utilsigtede hændelser
- 19) Bilag D.1 Behandling af utilsigtede hændelser med alvorlige konsekvenser
- 20) Bilag E Dokumentation og IT-understøttelse
- 21) Information til ansøgere (til hjemmeside)
- 22) Ansøgningsskema
- 23) Støtteerklæring
Der blev givet signaler til sagen og Social-, Psykiatri- og Handicapudvalget ønsker at sagen kommer på dagsordenen til oktober.
Kopier link til punktet - Print
6 : Dagtilbud i Skjern
Sagsnr: 26-009989
SagsfremstillingSocial-, Psykiatri- og Handicapudvalget behandlede på mødet den 18. juni 2026 forslag om at sammenlægge dagtilbuddet for ADHD og autisme på Fredensgade/Drosselvej og dagtilbuddet Rosengården for borgere med sindslidelser til ét samlet dagtilbud på Drosselvej i Skjern.
Udvalget besluttede at sende forslaget i høring i Handicaprådet og FagMED, hvorefter sagen skulle genoptages med henblik på endelig stillingtagen.
Der er efterfølgende modtaget høringssvar fra Handicaprådet og FagMED. LokalMED har bidraget til kvalificering af FagMEDs høringssvar. Høringssvarene er vedlagt som bilag.
Handicaprådet bakker overordnet op om de positive erfaringer fra prøvehandlingen og fremhæver betydningen af faglig robusthed, stabile relationer og et trygt arbejdsmiljø. Handicaprådet peger samtidig på, at en sammenlægning skal ske med fortsat fokus på borgernes individuelle behov, aktivitetsmuligheder og deltagelse. Derudover efterspørges en tydelig beskrivelse af, hvordan de nuværende aktiviteter og fysiske rammer på Rosengården videreføres i et samlet tilbud.
FagMED Handicap og Psykiatri bakker op om sammenlægningen af dagtilbuddene, da en sammenlægning forventes at styrke kvaliteten og robustheden i tilbuddet gennem bedre faglige samarbejdsmuligheder, øget fleksibilitet i personaledækningen samt fortsat gode udviklings- og deltagelsesmuligheder for borgerne.
FagMED anbefaler en proces, hvor borgernes behov, aktivitetsmuligheder og bygningens rammer gennemgås inden en endelig sammenlægning.
Lovgrundlag og juridisk vurderingServiceloven §§103 og 104.
ØkonomiSammenlægningen forventes at bidrage til en mere robust og bæredygtig drift gennem bedre ressourceudnyttelse og mindre sårbarhed ved ferie og sygdom. Sammenlægningen vil ikke få budgetmæssige konsekvenser. Sammenlægningen vil sænke omkostningerne, da der ikke skal indkaldes så mange vikarer ved sygdom og ferie mm. Herudover bliver et lokale i overskud på Rosengården, som kan anvendes til andet formål.
Viden & Strategi, Økonomi har ikke yderligere bemærkninger.
EffektvurderingSammenlægningen forventes at styrke kvaliteten og robustheden i tilbuddet gennem bedre faglige samarbejdsmuligheder, øget fleksibilitet i personaledækningen samt fortsat gode udviklings- og deltagelsesmuligheder for borgerne.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Social-, Psykiatri- og Handicapudvalget godkender, at dagtilbuddet for ADHD og autisme og dagtilbuddet for sindslidende sammenlægges til ét fælles dagtilbud.
Bilag- Høringssvar fra Handicaprådet vedr. mulig sammenlægning af dagtilbuddene Rosengården og Drosselvej-Fredensgade
- Høringssvar fra FagMED vedr. sammenlægning af dagtilbud
- Høringssvar fra lokalMED vedr. sammenlægning af dagtilbud i Skjern
Administrationens indstilling godkendes.
Kopier link til punktet - Print
7 : Drøftelse af forslag til udviklingsområde i Rammeaftale 2027-28
Sagsnr: 26-016237
SagsfremstillingKommunerne og regionen i Midtjylland indgår hvert andet år en rammeaftale om samarbejdet på det specialiserede social- og specialundervisningsområde. Formålet med rammeaftalen er at sikre fælles principper for styring og udvikling af det sociale område på tværs af kommuner og region.
Den Administrative Styregruppe for Social- og Specialundervisningsområdet i Midtjylland (DASSOS), der består af direktører med ansvar for det specialiserede socialområde i kommunerne, udarbejder i det kommende halvår et udkast til en rammeaftale for perioden 2027-28, som behandles i KKR Midtjylland med efterfølgende godkendelse i alle byråd og i regionsrådet.
Som led i processen har KKR Midtjylland på sit møde 13. april 2026 godkendt forslag til udviklingsområde for den kommende rammeaftale, med henblik på drøftelser i hver af de midtjyske kommuner.
Det er kommunernes ansvar at koordinere det specialiserede social- og specialundervisningsområde i samarbejde med regionen. Denne koordination foregår via rammeaftalen, som indeholder aftaler om fælles udviklingstiltag, kapacitet og styring på det sociale område.
Området omhandler blandet andet tilbud til borgere med fysiske og mentale handicap eller psykiske lidelser, hvor kommunerne sammen med regionen i regi af rammeaftalen skal sikre, at der er den nødvendige kapacitet i regionen som helhed i form af for eksempel tilbud til børn og unge eller voksne. En række af tilbuddene har en faglig specialisering, der gør, at det ikke er fagligt og økonomisk bæredygtigt, at alle kommuner opretter tilbud til bestemte målgrupper. Nedenstående udviklingsområde adresserer denne udfordring.
Læs om den nuværende Rammeaftale 2025-26 her:
https://sekretariatmidtjylland.viborg.dk/social/rammeaftaler/rammeaftale-2025-2026
https://sekretariatmidtjylland.viborg.dk/social/rammeaftaler/rammeaftale-2025-2026
Det er en vigtig del af processen, at kommunerne og regionen giver input og bemærkninger til udviklingsområdet for den nye Rammeaftale, da Rammeaftalen efter godkendelse skal omsættes til konkrete tiltag for borgerne, der er tilknyttet det sociale område. De midtjyske byråd samt regionsrådet har derfor nu mulighed for at afgive bemærkninger til den kommende Rammeaftale. KKR Midtjylland behandler herefter det endelige udkast til Rammeaftale 2027-28 på KKR-mødet 1. september 2026. Rammeaftale 2027-28 sendes til endelig godkendelse i kommuner og region i perioden primo september til 1. december 2026.
Forslag til udviklingsområde: Borgere med komplekse udfordringer
Forud for DASSOS’ og KKR Midtjyllands drøftelse af mulige udviklingsområder har der været gennemført en rundspørge hos alle 19 kommuner, hvor kommunerne har haft mulighed for at give input til blandt andet udviklingsområderne. Resultatet heraf er samlet i de kommunale indberetninger for henholdsvis børne- og ungeområdet og voksenområdet.
DASSOS drøftede behovet for, at kommunerne står stærkere sammen om kapacitetsudfordringer på det specialiserede socialområde. På den baggrund har KKR Midtjylland godkendt forslaget fra DASSOS om, at der arbejdes videre med ”borgere med komplekse udfordringer” som et overordnet udviklingsområde. Herunder foreslås det, at der blandt andet arbejdes med ”mental sundhed og psykiatri” samt ”overgangen fra børne- og ungeområdet til voksenområdet”, hvilket er en fortsættelse af fokus fra den nuværende rammeaftale.
Borgere med komplekse udfordringer
Kommunerne peger i de kommunale indberetninger på, at der fortsat er udfordringer med en række målgrupper inden for både børn- og voksenområdet med komplekse udfordringer. Der peges blandt andet på følgende målgrupper, hvor der kan være behov for at udvikle tilbudsviften:
- Børn og unge med komplekse udfordringer, herunder psykiatri, autisme, betydelige udviklingsmæssige vanskeligheder, selvskadende adfærd, misbrug, flere funktionsnedsættelser og intellektuelle handicap m.v. Der er oftest tale om flere udfordringer på én gang.
- Børn og unge med høj grad af udadreagerende adfærd – herunder voldsparathed og adfærd forbundet med sikkerhedsrisici, kriminalitetstruede unge, mangel på pladser på sikret/særlig sikret institution, matchningsudfordringer i forhold til eksisterende børne- og ungehjem på grund af risiko for andre beboere samt behov for høj normering, behov for skærmning m.v.
- Voksne med komplekse udfordringer, herunder autisme, psykiatri, misbrug, udviklingshæmning, senhjerneskade, betydelige plejebehov kombineret med psykiatriske eller adfærdsmæssige udfordringer. Der er oftest tale om flere udfordringer på én gang.
- Voksne med udadreagerende adfærd (på tværs af diagnoser), herunder problemer med at indgå i almindelige tilbud på grund af risiko for medbeboere, voldsom reaktion ved overstimulering, behov for skærmede fysiske rammer og høj personalenormering.
Som en del af udviklingsområdet ”borgere med komplekse udfordringer” fortsættes arbejdet med de fælles kommunale principper for samarbejdet på det specialiserede socialområde. Formålet med principperne er at:
- Styrke kvalitet og effekt af borgerindsatsen
- Styrke samarbejdet gennem gensidig forpligtelse om kapacitet, forsyningssikkerhed og fælles styringspraksis
- Knække den stigende udgiftskurve.
I DASSOS er der desuden enighed om, at man i det videre arbejde med udarbejdelse af udkast til rammeaftale skal søge at gøre den så handlingsorienteret som muligt, så de fælles indsatser i stigende grad kan bidrage til at håndtere de økonomiske og kapacitetsmæssige udfordringer på området.
Lovgrundlag og juridisk vurderingIfølge bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde indgår kommunalbestyrelserne i region og regionsrådet en rammeaftale om faglig udvikling, styring og koordinering af de kommunale og regionale tilbud, der ligger i regionen.
ØkonomiRammeaftalen fastlægger rammerne for styring af økonomi- og kapacitetsudviklingen på de omfattede tilbud.
EffektvurderingRammeaftale 2027-2028 sætter retningen for de kommende års samarbejde om udvikling af faglige indsatser og koordinering af kapacitet og styring på det specialiserede social- og specialundervisningsområde i Midtjylland.
IndstillingAdministrationen indstiller, at forslag til udviklingsområde i Rammeaftale 2027-2028 drøftes.
BilagIngen bilag.
BeslutningSocial-, Psykiatri- og Handicapudvalget bakker op om de foreslåede udviklingsområder. Der er et ønske om, at der er en øget opmærksomhed ind mod samarbejdet med beskæftigelsesområdet omkring målgruppen.
Kopier link til punktet - Print
8 : Orientering om indsatsen med bekæmpelse af velfærdskriminalitet på socialområdet
Sagsnr: 26-016315
SagsfremstillingKommunerne har de seneste år haft et stigende fokus på forebyggelse og bekæmpelse af velfærdskriminalitet på socialområdet. Formålet er at sikre, at offentlige midler anvendes til den støtte og de indsatser, de er bevilget til, og at borgere modtager tilbud af den kvalitet, som lovgivningen forudsætter.
Velfærdskriminalitet kan blandt andet omfatte økonomisk kriminalitet, dokumentfalsk, svig, interessekonflikter, hvidvask, urigtige oplysninger eller anden systematisk misbrug af offentlige midler. På det specialiserede socialområde kan der eksempelvis være tale om uregelmæssigheder hos private leverandører af botilbud eller andre sociale tilbud, hvor økonomiske interesser tilsidesætter borgernes behov og den faglige kvalitet.
Kommunerne har et ansvar for at reagere, når der opstår mistanke om uregelmæssigheder, men har samtidig begrænsede myndighedsbeføjelser i forhold til den økonomiske kontrol med private tilbud. Ansvarsfordelingen er delt mellem kommunerne, Socialtilsynene, Hvidvasksekretariatet, politiet og andre statslige myndigheder.
Bekæmpelse af velfærdskriminalitet forudsætter et tæt tværmyndighedssamarbejde og en systematisk risikobaseret tilgang.
Kommunen har allerede en række redskaber til rådighed inden for den eksisterende lovgivning. Det omfatter blandt andet:
- systematisk risikovurdering ved visitation til sociale tilbud,
- skærpet opmærksomhed ved kontraktindgåelse og kontraktopfølgning,
- løbende revisitation og opfølgning på borgernes indsatser,
- tæt samarbejde med Socialtilsynet ved bekymringer om kvalitet eller drift,
- underretning af relevante myndigheder ved mistanke om økonomisk kriminalitet eller andre ulovlige forhold,
- styrket intern koordinering mellem myndighed, kontraktstyring, økonomi og kontrolfunktioner.
Regeringen og et bredt flertal i Folketinget har samtidig igangsat en række nationale initiativer med henblik på at styrke indsatsen mod snyd og svigt på sociale tilbud. Initiativerne forventes blandt andet at give myndighederne bedre muligheder for informationsdeling og kontrol samt styrke den samlede indsats mod velfærdskriminalitet. Flere af initiativerne er under implementering.
Administrationen følger de nationale initiativer tæt og vurderer løbende, om der er behov for at styrke vores procedurer i takt med, at ny lovgivning og nye redskaber træder i kraft.
En væsentlig del af indsatsen mod velfærdskriminalitet består i forebyggelse. Det indebærer blandt andet, at medarbejdere og ledere har kendskab til de risikosignaler, der kan indikere økonomisk kriminalitet eller uregelmæssigheder hos leverandører af sociale tilbud. Hvidvasksekretariatet har udarbejdet en vejledning med konkrete "røde flag", som kan understøtte kommunernes opmærksomhed og bidrage til en mere systematisk vurdering af potentielle risici.
Lovgrundlag og juridisk vurderingKommunens opgaver varetages inden for rammerne af blandt andet:
- lov om social service,
- retssikkerhedsloven,
- lov om socialtilsyn,
- forvaltningsloven,
- databeskyttelsesreglerne samt øvrig relevant særlovgivning.
Kommunens handlemuligheder skal udøves inden for de kompetencer, der følger af lovgivningen og i samarbejde med de myndigheder, som har ansvar for henholdsvis tilsyn, kontrol og strafferetlig efterforskning.
ØkonomiIngen bemærkninger.
EffektvurderingEn systematisk og risikobaseret indsats mod velfærdskriminalitet forventes at:
- bidrage til, at offentlige midler anvendes efter deres formål,
- understøtte høj kvalitet og retssikkerhed for borgerne,
- styrke kommunens kontrakt- og leverandøropfølgning,
- reducere risikoen for misbrug af offentlige midler,
- styrke samarbejdet mellem kommunen og relevante kontrolmyndigheder.
Den konkrete økonomiske effekt kan ikke opgøres, men en styrket forebyggende indsats vurderes at kunne reducere risikoen for tab som følge af uregelmæssigheder og økonomisk kriminalitet.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Social-, Psykiatri- og Handicapudvalget tager orienteringen til efterretning.
BilagBeslutningOrienteringen tages til efterretning.
Kopier link til punktet - Print
9 : Gensidige orienteringer
Sagsnr:
SagsfremstillingA.
Holmehusene.
B.
Notat til budgetkonferencen.
C.
Program for temadagen den 9. september 2026.
D.
Oversigt over sager til Social-, Psykiatri- og Handicapudvalget 2026.
Oversigten er vedlagt.
Der blev givet en gensigdig orientering.
6950 Ringkøbing