Referat: 7. oktober 2025 kl. 09:00

Mødelokale 1, Rødkløvervej 4, Ringkøbing
Ældrerådet

Deltagere

  • Carsten Daugaard
  • Hans Christensen
  • Torben P. Schou
  • Birthe Elisabeth Byskov Larsen
  • Martin Riis
  • Jan Holm Rasmussen
  • Lars Elkjær Nielsen
  • K.B. Nielsen
  • Birthe Fløe Frøslev

Fraværende

  • Eva Sønderby Jepsen
  • Gerda Marie Christiansen
  • Poul Nielsen
  • Nancy P. Frich

Kopier link til punktet  -   Print

1: Gennemgang af Social- og Sundhedsudvalgets dagsorden

Sagsnr:

Sagsfremstilling

Gennemgang af Social og Sundhedsudvalgets dagsorden ved formand for Social- og Sundhedsudvalget Jens Erik Damgaard og fagchef Anja Thoft Bach.

Inden punktet opfordrer formanden for Ældrerådet til, at Ældrerådets medlemmer har sat sig ind i social- og sundhedsudvalgsmødets dagsordenen.

Endvidere gensidig nyt i forhold til sundhedsreformen.

Indstilling

Administrationen indstiller, at:

  1. Der gives gensidig orientering om nyt i forhold til sundhedsreformen

samt, at Ældrerådet tager beslutning om, hvorvidt:

     2. Der skal udarbejdes høringssvar til dagsordenspunkter på Social- og Sundhedsudvalgets
         førstkommende møde.
     3. der er spørgsmål og emner, som rådet ønsker at drøfte med Jens Erik Damgaard og Anja Thoft
         Bach på næste ældrerådsmøde.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Anja Thoft Bach og medlem af Social- og Sundhedsudvalget Susanne Høy, som var mødt i stedet for Jens Erik Damgaard, gennemgik dagsordenen til social- og sundhedsudvalgsmødet den 8. oktober 2025.

Der blev ført til referat fra følgende punkter:

Pkt. 6: Statistik for magtanvendelser 2024 - Sundhed og Omsorg
Anja Thoft Bach orienterede om, at der ses en positiv nedgang i anvendelsen af magt. Det kan bl.a. skyldes specialteamets virke, undervisning af personalet i forhold til ny tilgang, hvor det tidligere begreb "udadreagerende adfærd" i stedet forsøges forstået og benævnt "uforståelig adfærd".

Pkt. 8: Takster 2026 for ældreområdet og handicap- og psykiatriområdet
Ældrerådet er bekymret for de stigende takster på aktivitetscentrene. De ser ligeledes med bekymring på, at Byrådet vælger at overføre underskuddet på aktivitetscentrene. Et underskud, som aktivitetscentrene ikke selv har haft indflydelse på, men som er opstået på grund af udefrakommende årsager.

Øvrige drøftelse:

Beredskabsplaner:
Der blev forespurgt til, hvornår der lægger en kommunal beredskabsplan for plejehjemmene mv. klar?
Anja orienterede om, at den overordnede beredskabsplan skal godkendes i Byrådet inden årets udgang.
Kommunen er forpligtet til at have 3 døgns beredskab klar til borgere på plejehjem. Der er ikke den samme direkte kommunal forpligtelse i forhold til borgere i hjemmeplejen. Kommunen skal selvfølgelig leve op til livsvigtige ydelserne under sundhedsloven f.eks. medicingivning; men det vil meget være pårørende og netværk, som komme til at støtte op omkring vand, mad og varme mv.

Ældrerådet efterlyste, at pårørende og netværk oplyses om, at de har denne opgave.
Det oplystes, at denne oplysnings-opgave ligger på  nationalt plan. Se f.eks. Beredskabsstyrelsens oplysningshæfte:
https://www.brs.dk/globalassets/brs---beredskabsstyrelsen/dokumenter/forberedt/-forberedt-pa-kriser-lowres-2.pdf.

Vedrørende indstillingens punkter:

Ad 1.
Intet til referat.

Ad 2.
Der udarbejdes høringssvar til punkt 2 på social- og sundhedsudvalgsmødets dagsorden:

Ældrerådet udtaler, at "Danmarkskortet over omgørelsesprocenter på socialområdet 2024" procentvise opgørelse kan virke misvisende. Ældrerådet har ikke yderligere kommentarer til "Danmarkskortet".

Ad 3.
Der er ikke tilkendegivet spørgsmål.

Fraværende
  • Eva Sønderby Jepsen
  • Gerda Marie Christiansen
  • Poul Nielsen
  • Nancy P. Frich

Kopier link til punktet  -   Print

2: Danmarkskort over omgørelsesprocenter på socialområdet for året 2024

Sagsnr: 25-014377

Sagsfremstilling

Fagchefen for Sundhed og Omsorg orienterer om danmarkskort over omgørelsesprocenter på socialområdet 2024 med henblik på afgivelse af høringssvar.

Ankestyrelsen behandler klagesager fra borgerne på socialområdet og offentliggør hvert år
resultaterne af deres behandling på tre danmarkskort. Byrådet skal ifølge retssikkerhedsloven
behandle danmarkskortene på et møde. En lovændring betyder, at der ikke længere er et krav om, at Byrådet skal tage stilling til, om der skal udarbejdes en handlingsplan til styrkelse af den juridiske kvalitet i kommunens sagsbehandling. Ankestyrelsen kan heller ikke længere pålægge kommunen at udarbejde en sådan handlingsplan.

Hvad viser danmarkskortene?

Ankestyrelsens afgørelse af en klagesag kan have et af følgende resultater:

  • Stadfæstelse: Ankestyrelsen fastholder kommunens afgørelse. Der sker ingen ændringer for
    borgeren, som har klaget.
  • Hjemvisning: Ankestyrelsen sender sagen tilbage til kommunen, hvorefter kommunen skal
    genbehandle sagen.
  • Ændring/ophævelse: Ankestyrelsen er helt eller delvis uenig i afgørelsen og ændrer/ophæver den.

Andelen af realitetsbehandlede klagesager i Ankestyrelsen, som enten er hjemvist, ændret eller
ophævet, kaldes omgørelsesprocenten. Omgørelsesprocenten fortæller derfor noget om rigtigheden
af den del af kommunens afgørelser, der påklages Ankestyrelsen. Det er dog en meget lille del af
kommunens afgørelser, der påklages til Ankestyrelsen. 

Danmarkskortene 2024

Der er offentliggjort tre forskellige danmarkskort over omgørelsesprocenter for 2024:

  1. Danmarkskortet for socialområdet generelt. Her indgår alle bestemmelser i serviceloven og barnets lov, hvor der er kommunal klageadgang, dvs. både voksenområdet og børneområdet: https://www.sm.dk/danmarkskort/2025/jun/omgoerelsesprocenter-paa-socialomraadet-i-2024
  2. Danmarkskortet specifikt for en række bestemmelser på børnehandicapområdet: https://www.sm.dk/danmarkskort/2025/jun/omgoerelsesprocenter-paa-boernehandicapomraadet-i-2024
  3. Danmarkskort specifikt for en række bestemmelser på voksenhandicapområdet:  https://www.sm.dk/danmarkskort/2025/jun/omgoerelsesprocenter-paa-voksenhandicapomraadet-i-2024

Danmarkskortet for socialområdet generelt (nr. 1) viser en omgørelsesprocent på 44 procent i Ringkøbing-Skjern Kommune og 44,9 procent på landsplan.

Danmarkskortet for børnehandicapområdet (nr. 2) viser en omgørelsesprocent på 29 procent i Ringkøbing-Skjern Kommune og 48,9 procent på landsplan.

Danmarkskortet for voksenhandicapområdet (nr. 3) viser en omgørelsesprocent på 55 procent i Ringkøbing-Skjern Kommune og 40,4 procent på landsplan.

Ankestyrelsens afgørelser inden for Handicap og Psykiatri og Sundhed og Omsorg

Ankestyrelsen har i 2024 realitetsbehandlet 36 klagesager vedrørende paragraffer inden for Handicap og Psykiatri og Sundhed og Omsorg sammenlignet med 22 klagesager i 2023. Omgørelsesprocenten er steget fra 36,4 i 2023 til 61,1 procent i 2024.

Ankestyrelsen har truffet følgende afgørelser i de 36 sager, som er realitetsbehandlet i 2024:

  • Stadfæstede sager: 14
  • Ændrede/ophævede sager: 1
  • Hjemviste sager: 21

Indstilling

Administrationen indstiller, at Ældrerådet afgiver høringssvar.

BilagBeslutning

Ældrerådet udtaler, at "Danmarkskortet over omgørelsesprocenter på socialområdet 2024" procentvise opgørelse kan virke misvisende. Ældrerådet har ikke yderligere kommentarer til "Danmarkskortet".


Fraværende
  • Eva Sønderby Jepsen
  • Gerda Marie Christiansen
  • Poul Nielsen
  • Nancy P. Frich

Kopier link til punktet  -   Print

3: Formanden orienterer

Sagsnr:

Sagsfremstilling

Formanden orienterer bl.a. om:

  • Forretningsudvalgsmøde i Regionsældrerådet den 22. september 2025
  • Henvendelser til formanden vedr. valg til.

Indstilling

Det indstilles, at Ældrerådet tager orienteringen til efterretning.

BilagBeslutning

Ældrerådsvalg:
Der har været en del henvendelser vedr. ældrerådsvalget.
Borgerne ønsker mere oplysning omkring de opstillede kandidater. Det kunne f.eks. gøres på hjemmesiden ved, at de enkelte kandidater hver især skrev en kort beskrivelse.

Der har været efterlyst midtvejsstatus på den elektroniske valgdeltagelsen.  

Sekretæren sørger for, at der lægges en liste med kandidaterne ud på hjemmesiden samt efterspørger muligheden for oplysning om foreløbig elektronisk valgdeltagelse.

Ønskerne tages med til evaluering af ældrerådsvalget.

Regionsældrerådet:
Der har været møde i forretningsudvalget under Regionsældrerådet. Der drøftes forskellige fremtidige samarbejdsrelationer til Regionen.


Ældrerådet tog orienteringen til efterretning.

Fraværende
  • Eva Sønderby Jepsen
  • Gerda Marie Christiansen
  • Poul Nielsen
  • Nancy P. Frich

Kopier link til punktet  -   Print

4: Økonomi ved kasserer

Sagsnr:

Sagsfremstilling

Gennemgang af økonomi ved kasserer.

Indstilling

Formanden indstiller, at Ældrerådet tager orienteringen til efterretning.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Kassebeholdning dags dato er kr. 249.708.

Ældrerådet tog orienteringen til efterretning.

Fraværende
  • Eva Sønderby Jepsen
  • Gerda Marie Christiansen
  • Poul Nielsen
  • Nancy P. Frich

Kopier link til punktet  -   Print

5: Studietur 2025

Sagsnr: 25-012912

Indstilling

Formanden indstiller, at Ældrerådet drøfter og tager stilling til, om:

  1. der skal planlægges en studietur for Ældrerådet i november 2025?
  2. nyvalgte ældrerådsmedlemmer til den kommende valgperiode skal inviteres med?

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Ad 1
Ældrerådet aftalte, at studietursgruppen arbejder videre med at arrangere en studietur.
Der var følgende forslag til studieegnede lokationer:

  • tur til Gødstrup for at se og høre om forskningsenheden om ældresygdomme.
  • tur til Mors/Salling med aflastningscenter i Øster Jølby, genoptræningscenter for trafikskadede samt Regionens genoptræningscenter i Skive
  • Vesthimmerlands Kommunes Living Lab på Gundestrupgaard.

Forslag til studiedag: tirsdag den 25. november eller onsdag den 26. november 2025.

Ad 2
Nyvalgte ældrerådsmedlemmer inviteres ikke med.

Fraværende
  • Eva Sønderby Jepsen
  • Gerda Marie Christiansen
  • Poul Nielsen
  • Nancy P. Frich

Kopier link til punktet  -   Print

6: Evaluering af Højmarkmødet den 2. oktober 2025

Sagsnr: 25-012912

Indstilling

Formanden indstiller, at Ældrerådet evaluerer Højmarkmødet.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Evaluering:

  • et godt møde med stor opbakning - 471 deltagere
  • der skal arbejdes på, at få TVMidtvest til at dække Højmark-dagen næste år
  • ros til Højmark-udvalget.

Fraværende
  • Eva Sønderby Jepsen
  • Gerda Marie Christiansen
  • Poul Nielsen
  • Nancy P. Frich

Kopier link til punktet  -   Print

7: Nyt fra arbejdsgrupper samt bruger- og pårørenderåd

Sagsnr:

Sagsfremstilling

Ældrerådet har nedsat følgende tre faste udvalg:
Studietur: Lars, Nancy, Birthe F
Højmarkmødet: Gerda, Poul, Birthe B, Nancy
PR: KB, Eva, Jan, Carsten, Hans og Nancy

Ældrerådet har udpeget følgende repræsentanter til råd og arbejdsgrupper:
Sundhedsråd: Hans
Indkøbsaftaler: Gerda
Kvalitetsprogram i Sundhed og Omsorg: Birthe F og Gerda
Handicaprådets tilgængelighedsudvalg: Eva
A5 infopjece om Ældrerådet: KB(tovholder), Lars, Carsten og Jan.
Revision af kvalitetsstandarder: KB, Gerda, Carsten, Eva og Poul
Ny aflastnings- og akutfunktion: Jan, Hans, Eva, Gerda og Birthe B
Valgbestyrelsen for ældrerådsvalget 2025: Hans, Carsten, Birthe B, Nancy og Torben.

Endvidere er der i forhold til de enkelte bruger- og pårørenderåd på ældreområdet udpeget faste repræsentanter fra Ældrerådet.

Indstilling

Det indstilles, at de enkelte ældrerådsmedlemmer giver en orientering, hvor der er sket nyt.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Intet til referat.

Fraværende
  • Eva Sønderby Jepsen
  • Gerda Marie Christiansen
  • Poul Nielsen
  • Nancy P. Frich

Kopier link til punktet  -   Print

8: Overblik over kommende møder og arrangementer

Sagsnr:

Sagsfremstilling

Kommende møder og arrangementer:

  • Ældrerådsmøde den 11. november 2025 på Rødkløvervej 4.

Indstilling

Formanden indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Intet til referat.

Fraværende
  • Eva Sønderby Jepsen
  • Gerda Marie Christiansen
  • Poul Nielsen
  • Nancy P. Frich

Kopier link til punktet  -   Print

9: Eventuelt

Sagsnr:

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Sekretæren orienterede om, at fratrædende ældrerådsmedlemmer kan købe deres brugte IPad for 500 kr. Genvalgte ældrerådsmedlemmer fortsætter med at benytte deres IPad.

Fraværende
  • Eva Sønderby Jepsen
  • Gerda Marie Christiansen
  • Poul Nielsen
  • Nancy P. Frich
Kontaktoplysninger
Administrationen - Sundhed og Omsorg
Administrationen - Sundhed og Omsorg
Rødkløvervej 4
6950 Ringkøbing