Referat: 17. marts 2026 kl. 09:00
Deltagere
- Knud Bach
- Birthe Fløe Frøslev
- Grethe Madsen
- Hanne Damgaard
- Helge Albertsen
- Henning Olesen
- Nancy P. Frich
- Søren Peder Søe Nørgaard
- Anette Bæk Tarpgaard
- Torben P. Schou
- Carsten Daugaard
- Bjørn Barbre Pedersen
Fraværende
- Hans Christensen
- Birthe Elisabeth Byskov Larsen
Referat
- Gennemgang af Ældre- og Sundhedsudvalgets dagsorden
- Orientering om Sundhed og Omsorg
- Orientering om plejeboligområdet
- Drøftelse og orientering om resultaterne i Plejeboliganalysen 2026
- Næstformanden orienterer
- Orientering fra kursus for nyvalgte ældrerådsmedlemmer
- Nyt fra arbejdsgrupper, øvrige politiske udvalg samt ældre- og aktivitetscentre
- Overblik over kommende møder og arrangementer
- Eventuelt
Kopier link til punktet - Print
1 : Gennemgang af Ældre- og Sundhedsudvalgets dagsorden
Sagsnr:
SagsfremstillingGennemgang af Ældre- og Sundhedsudvalgets dagsorden ved formand for Ældre- og Sundhedsudvalget Lennart Qvist og fagchef Anja Thoft Bach.
Inden punktet opfordrer næstformanden for Ældrerådet til, at Ældrerådets medlemmer har sat sig ind i ældre- og sundhedsudvalgsmødets dagsordenen.
Endvidere vil Ældrerådet under dette punkt på dette møde gerne drøfte:
Sundhedsreformen:
1. Er sundheds og omsorgspladserne til fordeling i hele Regionen eller er det sundhedsrådene,
der styrer pladserne i vestklyngen?
Sundhedscentret seniormøder:
2. Ældrerådet er bekymret over deltagerantallet til seniormøderne. Kan der gøres noget?
Samarbejde og inddragelse i kommunens øvrige politiske områder i sager, der påvirker ældre borgere i kommunen:
3. Hvordan sikrer vi, at Ældrerådet bliver brugt/involveret?
IndstillingAdministrationen indstiller, at:
- Der gives gensidig orientering om nyt i forhold til sundhedsreformen
samt, at Ældrerådet tager beslutning om, hvorvidt:
2. Der skal udarbejdes høringssvar til dagsordenspunkter på Ældre- og Sundhedsudvalgets
førstkommende møde.
3. der er spørgsmål og emner, som rådet ønsker at drøfte med Lennart Qvist og Anja Thoft
Bach på næste ældrerådsmøde.
Ingen bilag.
BeslutningGennemgang af Ældre- og Sundhedsudvalgets dagsorden ved formand for Ældre- og Sundhedsudvalget Lennart Qvist og fagchef Anja Thoft Bach.
Der blev ført til referat fra følgende dagsordenspunkter:
Punkt 5: Status for Åkanden - orientering
Det tidligere Byråd har besluttet, at madproduktionen fortsat skal være kommunal. Der er imidlertid ikke taget endelig stilling til, hvorvidt det skal ske i lejede eller kommunale lokaler.
Åkanden drøftes også på dialogmødet den 9. april 2026 mellem Ældre- og Sundhedsrådet og Ældrerådet.
Et medlem gjorde opmærksom på, at placeringen af en ny Åkanden har betydning for arbejdspladserne i Tarm.
Punkt 6: Regnskabsresultat 2025 samt driftsoverførsel fra 2025 til 2026
Et medlem gjorde opmærksom på, at princippet med overførsel af over- og underskud er problematisk, når der ansættes nye ledere. Hvis en leder ansættes på en enhed med gæld skal vedkommende starte sit arbejde op med at iværksætte tiltag til afvikling af overført underskud.
Pkt. 8: Budgetopfølgning ultimo februar 2026
Der ses stadig stigende udgifter til mellemkommunal refusion.
Udgifter til mellemkommunal refusion er midler, som Ringkøbing-Skjern Kommune betaler til en anden kommune for udgifter forbundet med borgere, som er tilflyttet den anden kommune, men oprindelig boede i Ringkøbing-Skjern Kommune. Det kan f.eks. være betaling for plejehjemsplads for en borger, som har ønsket at bosætte sig på et plejehjem i Århus.
Lennart Qvist opfordrede Ældrerådet til at forespørge i deres netværk, hvad de tænker omkring evt. geografisk placering for deres fremtidig ældre- eller plejebolig?.
Punkt 10: Orientering om og drøftelse af deltagelse i café-møder med borgere og pårørende i juni 2026
Ældrerådet gjorde opmærksom på, at det er vigtigt at have fokus på at kunne få mange deltagere med til cafemøderne.
Tidligere har der været succes med at få mange borgere med til "75-års fødselsdagsfejring-arrangementerne"; da disse blev afløst af seniormøder faldt deltagerantallet meget.
Anja svarede, at cafe-møderne var noget andet, idet der her er mere fokus på inddragelse af deltagernes viden og holdninger; dette i forhold til Ældrereformens mål med borgerinddragelse.
Ældrerådet foreslog, at kommunen og herunder Aktivitetscentrene gav mulighed for online tilmelding.
Lennart Qvist opfordrede til at emnet deltagelse og PR for kommunale arrangementer drøftes på et kommende møde.
Øvrig drøftelse under punktet:
Sundhedsreformen:
Er sundheds og omsorgspladserne til fordeling i hele Regionen eller er det sundhedsrådene, der styrer pladserne i "Sundhedsklyngen Vestjylland"
Svar:
Regionsrådet beslutter fordelingen af pladser mellem de enkelte sundhedsråd. Efterfølgende fordeler sundhedsrådet pladser mellem de enkelte kommuner tilknyttet sundhedsrådet. Der flyttes ikke pladser mellem sundhedsrådene.
Ældrerådet forespurgte til ældrerådenes mulighed for deltagelse i patient- og pårørendegruppen omkring Sundhed Vestjylland? Ældrerådene vil fremsende en anmodning til de kommunale repræsentanter i Sundhedsrådet derom. Lennart Qvist vil undersøge dette.
Sundhedscentret seniormøder:
Ældrerådet er bekymret over deltagerantallet til seniormøderne. Kan der gøres noget?
Svar:
Sundhedsfremmeafdelingen under Sundhedscentret vil gerne deltage på et kommende ældrerådsmøde og fortælle mere om seniormøderne.
Samarbejde og inddragelse i kommunens øvrige politiske områder i sager, der påvirker ældre borgere i kommunen:
Hvordan sikrer vi, at Ældrerådet bliver brugt/involveret?
Svar:
Det blev aftalt, at Anja Thoft Bach bringer bringer dette budskab med på chefforum-møde til de andre fag- og stabschefer.
Der blev endvidere i forhold til andre fagområder konkret forespurgt til:
- Hvordan får man oprettet en handicapparkeringsplads ved Apoteket i Hvide Sande?
- Hvad er reglerne, hvis en borger med rollator gerne vil have en rollator med i en bus?
Svar:
Lennart og Anja opfordrede til at beskrive problemstillingen skriftligt og meget gerne sende det i en mail til kommunen.
Indstillingens punkter:
Ad 1:
Se referat ovenfor.
Ad. 2:
Der udarbejdes ikke høringssvar.
Ad 3:
Tilbydes borgerne i Ringkøbing-Skjern Kommune en valgmulighed mellem kommunal og privat udbyder af helhedspleje?
- Hans Christensen
- Birthe Elisabeth Byskov Larsen
Kopier link til punktet - Print
2 : Orientering om Sundhed og Omsorg
Sagsnr: 26-002204
SagsfremstillingFagchef Anja Thoft Bach giver en orientering om Sundhed og Omsorgs organisering og arbejdsområder.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Ældrerådet tager orienteringen til efterretning.
BilagIngen bilag.
BeslutningFagchef Anja Thoft Bach gav en orientering om Sundhed og Omsorgs organisering og arbejdsområder.
Orienteringen blev givet som et uddrag ud fra dette Power Point-oplæg
Hjemmeplejen blev sidste år omdøbt til helhedsplejen. Dette skete som en del af arbejdet med også at blive omorganiseret til Ældrereformen, hvor der bl.a. blev lavet mindre enheder og ansat flere ledere, som skal være tættere på de ansatte.
Der er samlet 1400 ansatte i Sundhed og Omsorg. Anja nævnte, at hun gerne vi have en afdeling præget af vidensdeling og læring. Lederne mødes på tværs en gang månedligt.
Endvidere blev der kort orienteret om afdelingen Faglig Drift og Udvikling, som bl.a. rummer de elevansvarlige, demenskoordinatorerne mm. Se Power Point-præsentation fra ældre- sundhedsudvalgsmødet den 18. marts 2026.
Ældrerådet tog orienteringen til efterretning.
Fraværende- Hans Christensen
- Birthe Elisabeth Byskov Larsen
Kopier link til punktet - Print
3 : Orientering om plejeboligområdet
Sagsnr: 26-002204
SagsfremstillingOmrådeleder for plejeboligområdet Mariann Gaardbo Smith orienterer om organisering og opgaver på plejeboligområdet.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Ældrerådet tager orienteringen til efterretning.
BilagBeslutningOmrådeleder for plejeboligområdet Mariann Gaardbo Smith gav en orientering om organisering og opgaver på plejeboligområdet.
Power point-oplæg vedhæftes som bilag.
Frivillige:
Ældreråder kommenterede, at der i gennemgang af ansatte på plejehjemmene også bør opgives, hvor mange frivillige, som er tilknyttet plejecentrene.
Ældrerådet foreslog, at der laves god støtte omkring de frivillige på plejecentrene, således at det bliver dejligt at være frivillig på de enkelte plejecentre. Mariann Gaardbo Smith nævnte, at nyansatte ergoterapeuter skal arbejde med dette.
Fuldtids- kontra deltidsansatte:
Der blev forespurgt til, om der gøres noget for at få flere ansatte på plejehjemmene på fuldtid. Pt. er 50 ud af 462 månedslønnede på fuldtid.
Svar: Der arbejdes på, at nye stillinger opslås, således at medarbejderne selv kan vælge deres timetal og herunder fuldtid, såfremt de ønsker det.
Specialteamet:
Oprettelse af et specialteam blev besluttet i sommeren 2024. Specialtemaet er tværgående på tværs af plejehjemmene og består af tre social- og sundhedsassistenter, en pædagog og en sygeplejerske. Teamet kan rykke ud, når der opstår et behov for nye øjne på en opgave.
Formålet med specialteamet er at give støtte til plejeboligområdet. Støtten har været faglig analyse, sparring eller rent praktiske indsatser, der styrker både borgernes livskvalitet men også personalets kompetence.
Målet er, at beboerne får større trivsel, tryghed for pårørende og en højere faglighed i personalegrupperne.
Teamets faglige fundament er personcentreret omsorg.
Der ses allerede nu rigtig god effekt af temaet bl.a. mindre behov for ekstra normering omkring borgere med forståelig adfærd.
Gruppeledelse:
Ældreloven har nye forventninger til mere nærved-ledelse. Der er derforoprettet yderligere gruppelederstillinger på de store plejehjem i kommunen.
Ergoterapeuttemaet:
Teamet er lige opstartet og skal bl.a. have fokus på borgernære aktiviteter og frivillighed. De arbejder ligeledes ud fra tilgangen med personcentrerede omsorg. En tilgang, der sætter mennesket før sygdommen (især ved demens).
Ældrerådet tog orienteringen til efterretning.
- Hans Christensen
- Birthe Elisabeth Byskov Larsen
Kopier link til punktet - Print
4 : Drøftelse og orientering om resultaterne i Plejeboliganalysen 2026
Sagsnr: 25-010639
SagsfremstillingÆldrerådet orienteres om og drøfter resultaterne i Plejeboliganalysen 2026, som præsenteres for Ældre- og Sundhedsudvalget den 22. april 2026.
Der henvises til følgende bilag:
- Tids- og procesplan for plejeboliganalysen
- Principnotat 2025
Baggrund:
Plejeboliganalysen blev igangsat af det daværende Social- og Sundhedsudvalg den 22. januar 2025. Analysen er siden udarbejdet administrativt med afsæt i kommissoriets punkter og de politiske drøftelser. Plejeboliganalysen består aktuelt af to spor:
1. Principnotat 2025:
Formålet med principnotatet var, at det daværende Social- og Sundhedsudvalg fastlagde og videregav politiske retninger på plejeboligområdet til det kommende Ældre- og Sundhedsudvalg. På temamødet den 22. september 2025 blev tre centrale temaer udpeget:
- Kapacitet
- Normering
- Demensvenlig indretning
Principnotatet blev godkendt den 10. december 2025 og er efterfølgende forelagt til orientering for Ældre- og Sundhedsudvalget d. 18. februar 2026.
2. Plejeboliganalysen 2026:
Plejeboliganalysen udgør den samlede analyse med hovedfokus på kapacitet.
Analysen har til formål at give et kvalificeret bud på kommunens fremtidige behov for plejeboliger i lyset af den forventede stigning i antallet af ældre borgere. Analysen skal dermed danne et solidt grundlag for de strategiske politiske beslutninger på plejeboligområdet.
Herudover gives der en status på den videre proces vedrørende (se bilag tids- og procesplan for plejeboliganalysen):
- Normering
- Demensvenlig indretning
- Plejetyngdemåling herunder en vurdering af, om der ses en stigning i kompleksiteten blandt borgerne i kommunen i dag.
Ældrerådet orienteres om og drøfter resultaterne i Plejeboliganalysen 2026.
BilagBeslutningDer blev givet en orientering om de foreløbige resultater af plejeboliganalysen.
Fra administrationen deltog konsulent Merete Bendtsen, leder af plejeboligområder Mariann Gaardbo Schmidt samt leder af myndighed Kirsten Bjerg.
De foreløbige resultater af plejeboliganalysen blev gennemgået ud fra et Power Point-oplæg.
Ældrerådet forespurgte til, om plejehjem stadig skal bestå af både skærmede enheder og normale plejehjempladser? Eller, om der skal laves plejehjem udelukkende for borgere med demens?
Mariann Gaardbo Smith svarede, at der endnu ikke er opstillede løsningsforslag på baggrund af analysen. Der er fordele og ulemper ved alle løsninger f.eks. viser erfaringer fra Århus Kommune, at da de byggede et plejehjem udelukkende for borgere med demens, var det svært at skaffe personale til enheden.
Der blev forespurgt til, om personalet bliver uddannet til at tage sig af borgere med demens eller det forventes, at de kan det?
Mariann Gaardbo Schmidt svarede, at Sundhed og Omsorg til stadighed arbejder på, at personalet dygtiggør sig inde for området. Blandt andet er 4 social- og sundhedsassistenter i gang med en diplomuddannelse. Næste år trækkes diplomuddannelsen til vestjylland, hvorfor det forventes, at flere ansatte i Sundhed og Omsorg vil tage diplomuddannelsen. Specialtemaet og de nyansatte ergoterapeuter understøtter også det igangværende arbejde med, at personalet dygtiggøres i arbejdet med "personcentreret omsorg".
Efterfølgende drøftede Ældrerådets oplægget og gav deres svar på følgende spørgsmål:
Hvad vil være vigtigt for jer, hvis det var jeres pårørende, som skulle på plejehjem?
- At der er ledige plejehjemspladser, når behovet opstår. Der blev fortalt en personlig beretning, om hvordan er ægtefælle med demens og manglende tilbud om plejehjemsplads gjorde at vedkommende måtte sygemelde sig for at tage sig af sin syge ægtefælle. Der blev først tilbudt en ledig plejebolig i forbindelse med at ægtefællen med demens blev indlagt på sygehus.
Er der noget særligt, som I ligger mærke til i oplægget?
- Borgere kommer senere på plejehjem i Ringkøbing-Skjern Kommune end sammenlignet med landsgennemsnittet. Skyldes det bedre sundhedstilstand, bedre hjemmepleje eller mangel på plejehjemspladser i Ringkøbing-Skjern Kommune?
- Behov for gode kompetencer hos personalet i forhold til demens
- Behov for styrkelse af det frivillige liv omkring plejehjemmene
- Behov for flere ansatte omkring beboerne, som er fysisk tilstede ved beboerne - og ikke sidder på kontorerne
- Behov for, at personalet omkring beboerne er nærværende.
Det aftaltes, at Mariann Gaardbo Schmidt deltager på et kommende ældrerådsmøde og orienterer yderligere om demensvenlig indretning samt normering på området.
Ældrerådet tog orienteringen til efterretning.
- Hans Christensen
- Birthe Elisabeth Byskov Larsen
Kopier link til punktet - Print
5 : Næstformanden orienterer
Sagsnr:
SagsfremstillingOrientering bl.a. fra:
- Regionsældrerådsmøde den 23. februar i Viborg
Det indstilles, at Ældrerådet tager orienteringen til efterretning.
BilagIngen bilag.
BeslutningNetværksmøde i Holstebro:
Helge og Birthe B havde deltaget i stedet for formandsskabet.
Helge orienterede om, at der arbejdes på, at ældrerådene får en repræsentant i Gødstrup Hospitals Bruger- og Pårørendeudvalg. De enkelte kommunalpolitikere i Sundhedsrådet kontaktes for at fremme ældrerådenes repræsentation.
Repræsentantskabsmøde:
Danske Ældreråd holder repræsentantskabsmøde den 4. maj 2026 på Hotel Nyborg Strand. Formanden sørger for fælles tilmelding. Ældrerådsmedlemmer, som ønsker at deltage, skal senest den 20. marts sende en mail til formanden.
Ældrerådet tog orienteringen til efterretning.
Fraværende
- Hans Christensen
- Birthe Elisabeth Byskov Larsen
Kopier link til punktet - Print
6 : Orientering fra kursus for nyvalgte ældrerådsmedlemmer
Sagsnr: 26-002204
SagsfremstillingDanske Ældreråd har den 4. og 5. marts 2026 afholdt kursus for nyvalgte ældrerådsmedlemmer i henholdsvis Viborg og Fredericia.
IndstillingNæstformanden indstiller:
- De deltagende ældrerådsmedlemmer giver en orientering om, hvad de fik med hjem fra kurset?
- Ældrerådet drøfter, om inspiration fra kurserne giver anledning til nye indsatsområder, som Ældrerådet skal arbejde med( Jævnfør punkt 11 på sidste ældrerådsmøde)?
Ingen bilag.
BeslutningNæstformanden indstiller:
- De deltagende ældrerådsmedlemmer giver en orientering om, hvad de fik med hjem fra kurset?
- Ældrerådet drøfter, om inspiration fra kurserne giver anledning til nye indsatsområder, som Ældrerådet skal arbejde med( Jævnfør punkt 11 på sidste ældrerådsmøde)?
Ad. 1:
- vi varetager alle +60-åriges interesse - også borgere, som ikke har f.eks. helbredsmæssige udfordringer
- husk, at der altid skal være en privat konkurrent i udbud af helhedspleje i forhold til kommunal helhedspleje
- Lab PR for Ældrerådet f.eks. pressemeddelelse og facebook-opslag
- etabler borgermøder om aktuelle emner for ældre f.eks. hvornår skal jeg aflevere kørekortet
- lav en strategi/plan for hvad, Ældrerådet vil sætte fokus på og arbejde for at opnå i valgperioden
- ældreråd skal kunne afgive høringssvar i god tid
- Ældreråd eller Seniorråd - hvad skal rådet hedde?,
Ad 2:
Ældrerådet aftalte at forsøge at afsætte et møde i tilknytning til dialogmødet med Ældre- og Sundhedsudvalget den 9. april 2026.
Fraværende
- Hans Christensen
- Birthe Elisabeth Byskov Larsen
Kopier link til punktet - Print
7 : Nyt fra arbejdsgrupper, øvrige politiske udvalg samt ældre- og aktivitetscentre
Sagsnr:
SagsfremstillingÆldrerådet har nedsat følgende faste udvalg:
Højmarksudvalg: Birthe Byskov, Birthe Fløe, Nancy, Torben og Anette
Studietursudvalg: Birthe Fløe, Grethe, Knud, Nancy
PR-udvalg: Bjørn, Grethe, Nancy, Hans
Julefrokost-udvalg: Nancy, Helge og Anette
Ældrerådet har udpeget følgende repræsentanter til arbejdsgrupper og -opgaver:
Indkøbsaftaler: Hanne
Revision af kvalitetsstandarder: Helge, Carsten og Torben
Udpegede medlemmer til at holde særlig øje med dagsordener, referater mm fra øvrige politiske udvalg i kommunen:
Plan og Trafik: Helge
Erhvervs- og Beskæftigelse: Helge
Kultur og Fritid: Torben
Økonomi og Koordinationsudvalg: Hans
Social, Psykiatri og Handicap: Anette
Udpegede kontaktpersoner i forhold til kommunens plejehjem og aktivitetscentre for pensionister og +60-årige:
Kommunale plejehjem:
Centerparken, Videbæk - Hans
Egvad Plejehjem, Tarm - Bjørn
Fjordglimt Ældrecenter, Hvide Sande - Nancy
Fjordparken Ældrecenter - Henning
Rosenlunden, Lem - Torben
Tim Plejehjem - Knud Bach
Vorgod Ældrecenter - Birthe Fløe
Ældrecentret Enghaven, Skjern - Hanne
Ældrecentret Åstedparken, Borris - Carsten
Øvrige plejehjem:
Bakkely Plejehjem, Videbæk - Birthe Fløe
Ringkøbing Plejehjem - Anette
Spjald Pleje- og Aktivitetscenter - Helge
Klokkebjerg Plejehjem, Skjern - Søren
Aktivitetscentre:
Aktivitetsgården Tarm - Birthe
AktivitetsCenter Videbæk - Hans
AktivitetsCenter Skjern - Grethe
Aktivitetshuset Ringkøbing - Grethe
Aktivcenteret Hvide Sande - Nancy
Det indstilles, at de enkelte udpegede ældrerådsmedlemmer giver en orientering, hvor der er sket nyt.
BilagIngen bilag.
BeslutningStudietur-udvalg:
Der planlægges en tur til Herning med besøg på Gødstrup Hospitals forskningsenhed for ældresygdomme.
Kontaktpersoner til ældre- og aktivitetscentre:
Administrationen udsender snarest besked til plejehjemmene om, at Ældrerådet har udpeget kontaktpersoner til centrene.
Arbejdsgruppen vedr. cafemøder:
Der er planlagt 2 cafemøder juni 2026. Baggrunden for møderne er Ældrereformens målsætning om civilsamfundsinddragelse. Alle er velkomne til at deltage og give deres mening og holdning til kende. Møderne vil foregå som cafemøder, hvor deltagerne over "cafeborde" drøfter spørgsmål og dilemmaer.
PR/Brochureudvalg:
Nancy er trådt ud af udvalget. Carsten følger op på, om der er andre, som skal træde ind i udvalget.
Ældrerådet tog orienteringen til efterretning,
- Hans Christensen
- Birthe Elisabeth Byskov Larsen
Kopier link til punktet - Print
8 : Overblik over kommende møder og arrangementer
Sagsnr:
SagsfremstillingKommende møder og arrangementer:
- dialogmøde med Ældre- og Sundhedsudvalget den 9. april 2026 kl. 9.45 på Ringkøbing-Skjern Kulturcenter
- ældrerådsmøde den 21. april 2026 kl. 9 på Rødkløvervej.
Næstformanden indstiller, at orienteringen tages til efterretning.
BilagIngen bilag.
BeslutningÆldrerådet tog orienteringen til efterretning.
Fraværende- Hans Christensen
- Birthe Elisabeth Byskov Larsen
Kopier link til punktet - Print
9 : Eventuelt
Sagsnr:
BilagIngen bilag.
BeslutningEt medlem spurgte til, hvad borgere uden smartphone skal gøre efter, at rejsekortet er blevet digitalt?
Fraværende- Hans Christensen
- Birthe Elisabeth Byskov Larsen
6950 Ringkøbing