Referat: 18. august 2026 kl. 09:00

Egvad Plejehjem, Ågade 2, Tarm
Ældrerådet

Deltagere

  • Grethe Madsen
  • Bjørn Barbre Pedersen
  • Nancy P. Frich
  • Henning Olesen
  • Torben P. Schou
  • Knud Bach
  • Birthe Elisabeth Byskov Larsen
  • Helge Albertsen
  • Hans Christensen
  • Anette Bæk Tarpgaard
  • Søren Peder Søe Nørgaard
  • Hanne Damgaard
  • Birthe Fløe Frøslev
  • Carsten Daugaard

Kopier link til punktet  -   Print

1 : Gennemgang af Ældre- og Sundhedsudvalgets dagsorden

Sagsnr:

Sagsfremstilling

Gennemgang af Ældre- og Sundhedsudvalgets dagsorden ved formand for Ældre- og Sundhedsudvalget Lennart Qvist og fagchef Anja Thoft Bach.

Inden punktet opfordrer formanden for Ældrerådet til, at Ældrerådets medlemmer har sat sig ind i ældre- og sundhedsudvalgsmødets dagsordenen.

Indstilling

Administrationen indstiller, at:

  1. der gives gensidig orientering om nyt i forhold til sundhedsreformen

samt, at Ældrerådet tager beslutning om, hvorvidt:

     2. der skal udarbejdes høringssvar til dagsordenspunkter på Social- og Sundhedsudvalgets
         førstkommende møde.
     3. der er spørgsmål og emner, som rådet ønsker at drøfte med Lennart Qvist og Anja Thoft
         Bach på næste ældrerådsmøde.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Gennemgang af Ældre- og Sundhedsudvalgets dagsorden ved formand for Ældre- og Sundhedsudvalget Lennart Qvist og afdelingsleder Dorthe Gammelgaard Jensen, som var mødt i stedet for fagchef Anja Thoft Bach.

Der blev ført til referat fra følgende dagsordenspunkter:

Pkt. 2: Budgetopfølgning ultimo juli 2026
Der er stadig udfordringer med stigende udgifter til mellemkommunal refusion. Ældrerådet ønsker, som tidligere udtalt, at mellemkommunal refusion flyttes ud af Sundhed og Omsorgs budget, da det er en udgift, som fagområdet ikke har direkte indflydelse på.

Pkt. 3: Budgetopfølgning for decentrale enheder ultimo juli 2026
Enkelte enheder har økonomiske udfordringer. Der arbejdes på, at nedbringe disse underskud. Dette gøres inspireret af en tidligere proces fra Fjordglimt Plejehjem. På Fjordglimt Plejehjem blev et underskud nedbragt via investering bl.a. i mere personale, som på sigt medførte en nedbringelse af sygefravær, og som resultat blev økonomien bedre for plejehjemmet.

Pkt. 4: Drøftelse og godkendelse af tids- og procesplan for arbejdet med politisk retning og strategi på ældre- og sundhedsområdet
Ældrerådet gør opmærksom på, at de gerne vil orienteres og inddrages i processen.

Pkt. 10 : Gensidig orientering
A.
Sundhedsrådet Vestjylland besøger Ringkøbing-Skjern Kommune den 8. september. Interessenter bliver inviteret med til møde med Sundhedsrådet.

H.
Status på sommerferiebemanding.
Der har været udfordringer ved at skaffe sommerferievikarer 2026 samt at fastholde dem i sommerperioden. Dette har været udfordrende for det faste personale at takle. 

Dorte Gammelgaard Jensen orienterede om, at der pt. arbejdes meget med at uddanne personalet til den nye Ældrereform og den øgede fokus på tværfaglighed.
Der er udfordringer med at rekruttere faglært personale til området. Ufaglærte medarbejdere betyder, at opgaverne for de fastansatte faglærte medarbejdere ændres; de skal bl.a. oplære de ufaglærte kollegaer.
Sundhed og Omsorg bruger endvidere at ansatte ufaglærte medarbejdere for på den måde at give de ufaglærte ansatte lyst til at tage en uddannelse indenfor området.

Ældrerådet gjorde opmærksom på, at de havde hørt fra erfarne ansatte, at de er ved generelt at "køre træt"

Vedrørende indstillingen:


Ad 1:
Ældrerådet havde forespurgt til planerne for aflastnings- og akutpladserne i kommunen.
Lennart Qvist gav en politisk orientering bl.a. om, at 70 % af de nuværende pladser overtages af Regionen. De resterende 30% af pladserne bibeholdes i kommunalt regi.
Denne procentdeling er lovbestemt.

De nuværende politiske meldinger fra Regionen er, at der planlægges bygget en samlet akutfunktion til afløsning af eksisterende 2 kommunale akutfunktioner i Tarm og Ringkøbing.

Ad. 2:
Ældrerådet udarbejder ikke høringssvar.

Ad. 3:
Intet til referat.

Kopier link til punktet  -   Print

2 : Introduktion til Helhedsplejen, Sygeplejen, Akutteam og Aflastningsområdet

Sagsnr: 26-002213

Sagsfremstilling

Områdeleder Lise Lotte Ullits Boserup deltager på mødet fra kl. 10.30 - 11.15 og giver en orientering om sit område.

Endvidere gives en orientering i forhold til Ældrerådets spørgsmål fra tidligere møder:

  1. "Det nære sundhedsvæsen”. Dette især i forhold til, hvorledes det ser ud pt. med planerne for akut- og aflastningspladser i kommunen fremover?
  2. De økonomiske forhold for borgere, som kommer på henholdsvis akut- og aflastningsophold samt, hvorledes Sundhed og Omsorg sikrer, at borgerne oplyses derom.

 

Indstilling

Administrationen indstiller, at Ældrerådet tager orienteringen til efterretning.

BilagBeslutning

Områdeleder Lise Lotte Ullits Boserup giver en orientering om sit område.
PowerPoint-oplægget vedhæftet som bilag.

Ældrerådet forespurgte til kommunens erfaringer med at drifte som Helhedspleje?
Lotte Boserup svarede, at det havde Ringkøbing-Skjern Kommune endnu arbejdet længe nok med til at kunne konkludere noget. Hun henviste til erfaringer fra projekter i andre kommuner. En rapport fra VIVE viser, at helhedspleje har positiv indvirkning på plejen omkring borgerne. På medarbejderniveau opleves øget faglighed og beslutningskompetence.

Helhedsplejen er opmærksom på, at ændringerne i en overgangsperiode vil være en udfordring - både for borgere og ansatte.

Ældrerådet gjorde opmærksom på, at det er vigtigt at inddrage frivillige og pårørende i arbejdet


I forhold til Ældrerådets spørgsmål i sagsfremstillingen blev der orienteret følgende:

Pkt. 1. og 2. Planerne og økonomien omkring akut- og aflastningspladser i kommunen fremover?
Pr. 1.1. 2027 overgår 70% af pladserne til Regionen. Pladserne vil fremover hedde "sundhed- og omsorgspladser".

Kommunen er stadig i forhandling med Regionen om, hvordan samarbejdet skal være? Blandt andet, hvordan kommunen får mulighed for i fremtiden at indlægge borgere på sundhed- og omsorgspladserne. Det er Regionen, som har visitationsretten til pladserne. Der vil blive oprettet en fælles-visitation, hvor den kommunale sygepleje og praktiserende læger vil kunne henvise borgere til sundheds- og omsorgspladser.

Regionen har oprettet en ny enhed "Borgernær Sygepleje", som er ansvarlig for sundheds- og omsorgspladserne og akutteamet.

Akutteamet vil fortsætte i Regionsregi. Det vil blive udvidet til døgndækning. Der vil formentlig ske øget samarbejde mellem præhospital-området og akutteamet.

Ophold på de nye sundhed- og omsorgspladser vil blive vederlagsfrit for borgerne.
Ved overflytning af en borger fra hospital til en sundheds- og omsorgsplads sker det ikke som en udskrivning, men blot som en intern overflytning, hvorfor borgerens økonomiske forhold formodes ligestillet med vilkårene for indlagte patienter.

Ældrerådet tog orienteringen til efterretning.


Kopier link til punktet  -   Print

3 : Formanden orienterer

Sagsnr:

Sagsfremstilling

Orientering fra formandsskabet; herunder om:

  • netværksmøde den 16. september 2026 i Struer.

Indstilling

Formanden indstiller, at Ældrerådet tager orienteringen til efterretning.

BilagBeslutning

Sundhedsrådet Vestjylland inviterer til borgermøde den 8.9. 2026 kl. 17- 19.30 i ROFI-Centret,  Ringkøbing om fremtidens sundhedsvæsen.
Teksten på indbydelsen lyder: "Vi har brug for dig og dine pårørende! For jeres drømme, erfaringer og perspektiver til at udvikle vores sundhedsvæsen".

Yderligere information og tilmelding kan ske på Regionshospital Gødstrups hjemmeside.

Kopier link til punktet  -   Print

4 : Økonomi ved kasserer

Sagsnr:

Sagsfremstilling

Gennemgang af økonomi ved kasserer.

Indstilling

Formanden indstiller, at Ældrerådet tager orienteringen til efterretning.

BilagBeslutning

Kassereren oplyste, at kassebeholdningen dags dato er 303.975 kr.
Ældrerådet tog orienteringen til efterretning.

Kopier link til punktet  -   Print

5 : Ældrerådets nye Facebookside

Sagsnr: 26-002213

Sagsfremstilling

Ældrerådet har oprettet en Facebookside.

Indstilling

Formanden indstiller, at Ældrerådet drøfter Facebooksidens anvendelse og afklarer eventuelle spørgsmål dertil.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Der skal laves PR for Ældrerådets nye Facebookside for, at der bliver flere følgere.

Alle ældrerådsmedlemmer kan lægge op på siden, men en af administratorerne Helge, Hanne eller Bjørn skal godkende opslaget for, at det bliver synligt for læsere.

Kopier link til punktet  -   Print

6 : Studietur den 26. august 2026

Sagsnr: 26-002213

Indstilling

Formanden indstiller, at Ældrerådet afklarer samkørsel mm.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Der er ændring i programmet til studieturen den 26. august 2026, idet besøg på Fuglsangcentret udgår.
Der laves samkørsel kl. 8 fra Hotel Falken, Videbæk.

Kopier link til punktet  -   Print

7 : Temamøde den 2. september i tilknytning til budgetmødet

Sagsnr: 26-002213

Indstilling

Formanden indstiller, at Ældrerådet drøfter og beslutter, hvilke emner og hvordan, de skal drøfte på temamødet efter budgetorienteringen den 2. september 2026.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Fagchef Anja Thoft Bach orienterer den 2. september 2026 kl. 12.30 - 13.30 om resultatet af budgetseminaret.
ældrerådet besluttede, at yderligere afsætte punkt om, hvordan Ældrerådet forholder sig til resultatet. Der afholdes ikke temadrøftelse.

Kopier link til punktet  -   Print

8 : Nyt fra arbejdsgrupper, øvrige politiske udvalg samt ældre- og aktivitetscentre

Sagsnr:

Sagsfremstilling

Ældrerådet har nedsat følgende faste udvalg:

Højmarksudvalg: Birthe Byskov, Birthe Fløe, Nancy, Torben og Anette
Studietursudvalg: Birthe Fløe, Grethe, Knud, Nancy
PR-udvalg: Bjørn, Grethe, Hans
Julefrokost-udvalg: Nancy, Helge og Anette

Ældrerådet har udpeget følgende repræsentanter til arbejdsgrupper og -opgaver:

Indkøbsaftaler: Hanne 
Revision af kvalitetsstandarder: Helge, Carsten og Torben

Udpegede medlemmer til at holde særlig øje med dagsordener, referater mm fra øvrige politiske udvalg i kommunen:

Plan og Trafik: Helge
Erhvervs- og Beskæftigelse: Helge
Kultur og Fritid: Torben
Økonomi og Koordinationsudvalg: Hans
Social, Psykiatri og Handicap: Anette

Udpegede kontaktpersoner i forhold til kommunens plejehjem og aktivitetscentre for pensionister og +60-årige:

Kommunale plejehjem:

  • Centerparken, Videbæk - Hans
  • Egvad Plejehjem, Tarm - Bjørn 
  • Fjordglimt Ældrecenter, Hvide Sande - Nancy
  • Fjordparken Ældrecenter - Henning
  • Rosenlunden, Lem - Torben
  • Tim Plejehjem - Knud Bach
  • Vorgod Ældrecenter - Birthe Fløe
  • Ældrecentret Enghaven, Skjern - Hanne
  • Ældrecentret Åstedparken, Borris - Carsten.

Øvrige plejehjem:

  • Bakkely Plejehjem, Videbæk - Birthe Fløe
  • Ringkøbing Plejehjem - Anette
  • Spjald Pleje- og Aktivitetscenter - Helge
  • Klokkebjerg Plejehjem, Skjern - Søren.

Aktivitetscentre:

  • Aktivitetsgården Tarm - Birthe
  • AktivitetsCenter Videbæk - Hans
  • AktivitetsCenter Skjern - Carsten
  • Aktivitetshuset Ringkøbing - Grethe
  • Aktivcenteret Hvide Sande - Nancy.

Indstilling

Formanden indstiller, at enkelte ældrerådsmedlemmer giver en orientering, hvor der er sket nyt bl.a. fra Højmark-udvalget og brochure-gruppen.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

PR-udvalg:
Infohæftet er lige på trapperne fra Trykkeriet.

Trykkeriet tilbyder yderligere 2000 flyers uden beregning. Der blev drøftet, hvad disse flyer kan bruges til? Det blev foreslået, at bruge flyer til at oplyse om, hvor man kan følge Ældrerådet via nyhedsbreve, abbonnement til referater kommunens hjemmeside og Facebook.

Højmark-udvalget:
Højmarkdagen afholdes den 1. oktober 2026. Finn Tarpgård giver foredrag og Orla Lisby underholder.
Alle fra Ældrerådet hjælper praktisk.

Ældrerådet tog orienteringerne taget til efterretning.

Kopier link til punktet  -   Print

9 : Overblik over kommende møder og arrangementer

Sagsnr:

Sagsfremstilling

Kommende møder og arrangementer:

  • Den 26. august 2026 studietur 
  • Den 2.  september 2026 kl. 12.30 - 13.30 orienterings- og høringsmøde efter budgetseminaret.
    Efterfølgende afholder Ældrerådet temamøde.
  • Den 15. september 2026 ældrerådsmøde.

Indstilling

Formanden indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Ældrerådet tog orienteringen til efterretning.

Kopier link til punktet  -   Print

10 : Orientering til pressen

Sagsnr:

Indstilling

Formanden indstiller, at ældrerådet tager stilling til, om der er emner til pressen.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Intet til referat.

Kopier link til punktet  -   Print

11 : Eventuelt

Sagsnr:

BilagBeslutning

Nancy gjorde PR for tilbuddet "Solo og Sammen", som starter op den 4. september 2026 kl. 16 - 21.30 Ringkøbing. Det er en klub for enlige, som mødes fredag eftermiddag.
Indbydelse vedhæftet.

Tilbuddet Solo og Sammen er allerede eksisterende i Videbæk og Skjern. Læs mere her.

Helge meldte fra til ældrerådsmødet den 15. september 2026.

Kopier link til punktet  -   Print

12 : Introduktion til Egvad Plejehjem

Sagsnr: 26-002213

Sagsfremstilling

Enhedsleder Anni Schiøtt giver en introduktion og rundvisning på Egvad Plejehjem.

Indstilling

Administrationen indstiller, at ældrerådet tager orienteringen til efterretning.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Ældrerådet tog orienteringen til efterretning.

Kontaktoplysninger
Administrationen - Sundhed og Omsorg
Administrationen - Sundhed og Omsorg
Rødkløvervej 4
6950 Ringkøbing