Referat: 2. september 2026 kl. 12:30

Mødelokale 1, Rødkløvervej 4, Ringkøbing
Ældrerådet

Deltagere

  • Grethe Madsen
  • Knud Bach
  • Carsten Daugaard
  • Birthe Fløe Frøslev
  • Birthe Elisabeth Byskov Larsen
  • Nancy Frich
  • Bjørn Barbre Pedersen
  • Hanne Damgaard
  • Hans Christensen
  • Henning Olesen
  • Søren Peder Søe Nørgaard
  • Torben P. Schou
  • Anette Bæk Tarpgaard

Fraværende

  • Helge Albertsen

Kopier link til punktet  -   Print

1 : Orientering om resultat af Byrådets budgetkonference

Sagsnr: 26-002215

Sagsfremstilling

Fagchef Anja Thoft Bach giver en orientering om resultatet af Byrådets budgetkonference. 

Resultat af budgetkonferencen foreligger om eftermiddagen fredag den 28. august og vil blive offentliggjort i pressemeddelelse og på kommunens hjemmeside.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Ældrerådet giver et høringssvar til budgetresultatet.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Fagchef Anja Thoft Bach gennemgik resultatet af budgetkonferencen for kommunens budget 2027-2030. Skemaet skal læses således, at et "-" er lig med, at budgettet reduceres med det oplistede beløb; mens et "+" er lig med at budgettet øges.

Anja anbefalede, at Ældrerådet sammenligner budgetresultat med den tidligere oversigt med forslag til nye tiltag, finansieringsforslag og anlæg i Sundhed og Omsorg. Denne er vedhæftet referatet fra  Ældre- og Sundhedsudvalgets møde maj 2026. Dette for at kunne se, hvilke af de oprindelige forslag til tiltag og besparelser, som Byrådet ikke valgte at gå videre med.

Anja Thoft Bach orienterede om, at budgetresultatet overvejende er positivt for Sundhed og Omsorgs område. Hun nævnte bl.a. at:

  • demografiudviklingen fremadrettet vil regulere budgettet
  • der er afsat yderligere midler til mellemkommunal refusion
  • der afsættes yderligere midler til genoptræning på gr. af øget mængde af genoptræningsplaner.

I forhold til etablering af ny produktionskøkken(ny Åkanden) er anlægsmidlerne blevet skubbet. Der blev ikke i kommunens økonomi fundet midler til et nyt produktionskøkken. Det gælder ligeledes ved en evt. lejeløsning, at kommunen skal deponere kommunale midler.

Endvidere blev der orienteret om, at Byrådet har besluttet, at der skal udarbejdes et sparekatalog efterfølgende budgetforliget, idet kommunens kassebeholdning på sigt er udfordret.

Ældrerådet tog orienteringen til efterretning.

 

 

Fraværende
  • Helge Albertsen

Kopier link til punktet  -   Print

2 : Resultat af budgetkonferencen - hvad skal Ældrerådet skrive i høringssvar?

Sagsnr: 26-002215

Indstilling

Formanden indstiller, at Ældrerådet tilkendegiver, hvad der skal medtages i høringssvaret.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Ældrerådet aftalte, at formanden laver et positivt høringssvar, hvor der bl.a. sættes fokus på det øgede budget til mellemkommunal refusion. Der kan nævnes en betænkelighed ved udsættelsen af etablering af ny Åkanden. Ældrerådet vil følge udviklingen.

Fraværende
  • Helge Albertsen
Kontaktoplysninger
Administrationen - Sundhed og Omsorg
Administrationen - Sundhed og Omsorg
Rødkløvervej 4
6950 Ringkøbing