Referat: 6. november 2023 kl. 14:00
Deltagere
- Steen Rosby
- Marianne Møller Kirkgaard
- Ann Elisabeth Bjerrehøj
- Peter Vennevold
- Hanne Jensen
- Bjarne Svendsen
- Søren Elbæk
- Hans Christian Vestergaard
- Lars Foged
Referat
- Godkendelse af referat fra sidste møde
- Godkendelse af dagsorden
- Prioritering af bymidteprojekterne
- Stier i Ringkøbing-Skjern Kommune
- Indlandsturisme
- Centerbyernes individuelle styrker og potentialer
- Orientering fra Planområdet
- Orientering fra Ekstern Udvikling
- Orientering fra byerne
- Dato og sted for møderne det kommende år
- Eventuelt
Kopier link til punktet - Print
1: Godkendelse af referat fra sidste møde
Sagsnr:
SagsfremstillingGodkendelse af referat fra sidste møde i BYFORA styregruppen den 14. august 2023 i Skjern.
IndstillingDet indstilles, at referatet godkendes.
BilagBeslutningGodkendt.
Kopier link til punktet - Print
2: Godkendelse af dagsorden
Sagsnr:
SagsfremstillingGodkendelse af dagsordenen
IndstillingDet indstilles, at dagsordenen godkendes.
BilagIngen bilag.
BeslutningGodkendt.
Kopier link til punktet - Print
3: Prioritering af bymidteprojekterne
Sagsnr:
SagsfremstillingOpfølgning på Bymidte projekterne i centerbyerne i Videbæk, Tarm, Skjern og Ringkøbing.
På sidste møde blev det besluttet at indstille følgende prioritering til administrationen i Ringkøbing-Skjern Kommune:
- Tarm
- Videbæk
- Ringkøbing
- Skjern (som stadig er i en afklaringsfase om et eventuelt projekt)
Prioriteringen tages op igen i efteråret 2024, da projektafklaringerne over tid kan afstedkomme forskydninger. Det drøftes, hvorvidt der er ændringer fra de enkelte byer, der gør, at prioriteringen skal tager op igen.
I nærværende møde drøftes en status i arbejdet.
IndstillingTil orientering.
BilagIngen bilag.
BeslutningTarm Udviklingsforum arbejder på deres bymidteprojekt med henblik på, at fase 1 (køb af ejendom) gennemføres i 2023.
Leder af Ekstern udvikling i Ringkøbing-Skjern Kommune, Marianne Møller foreslår, at projektet bliver forelagt Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget til orientering i forbindelse med den årlige afrapportering på Byforamidlerne i januar 2024. Det er et godt eksempel på, hvorledes centerbyerne samarbejder om at prioritere projektmidlerne (bevilget af både stat og kommune), og hvordan de ligeledes formår at geare ressourcerne. Administrationen indkalder formanden for Tarm Udviklingsforum Steen Rosby til udvalgsmødet, som foregår den 22. januar 2024 kl. 8.00.
Kopier link til punktet - Print
4: Stier i Ringkøbing-Skjern Kommune
Sagsnr:
SagsfremstillingVi drøftede på sidste møde stisystemer i Skjern ud fra oplæg fra deltagerne fra Skjern. Det giver anledning til en mere principiel drøftelse af, hvordan vi som udviklingsfora forholder os til arbejdet med etablering og vedligeholdelse af stisystemerne i centerbyerne.
Ringkøbing-Skjern Kommune har overfor styregruppens formand tilkendegivet, at kommunen vil fastlægge, hvilke stier, kommunen fremover skal vedligeholde, hvilke stier Udviklingsfora (og eventuelt andre) skal vedligeholde og hvilke stier, der kan være et samarbejde omkring vedligeholdelsen.
Dette arbejde gennemføres i foråret 2024. Byfora er velkommen til at komme med input til dette arbejde.
Emnerne omkring stisystemerne kan være:
Hvad er principperne for, hvornår en sti er kommunal og hvornår den er drevet/ejet af en forening eller en privat virksomhed/person?
Hvad er principperne for kommunalt tilskud til etablering af stier, som ikke er 100% kommunale?
Hvem er ansvarlig for vedligeholdelse af stierne, hvorunder hvordan kan kommunen støtte den enkelte forening i deres arbejde med vedligeholdelsen?
Hvilke forsikringer skal der tegnes? ( ved uheld, for de frivillige, andre?)
Og som drøftet sidst (og aftalt medtages i næste møde): Vedligeholdelsesopgaverne - en udfordring for frivilligheden generelt.
IndstillingTil drøftelse.
BilagIngen bilag.
BeslutningDet blev besluttet at bede administrationen om at afklare de rejste spørgsmål og at bede relevante fagpersoner deltage i det næste styregruppemøde til en drøftelse af:
- Rollefordelingen imellem kommunen og den enkelte centerby i forbindelse med etablering af stier, vedligeholdelse af stier, tilskud til drift af stier etc.
- Forsikringsmæssige forhold: de frivilliges arbejde, uheld etc.
- Sidst: Vedligeholdelsesopgaven i byerne generelt. Det kan være en stor opgave at løfte.
Kopier link til punktet - Print
5: Indlandsturisme
Sagsnr:
SagsfremstillingI tema drøftelsen med Skjern Udviklingsforum i august mødet besluttede vi at arbejde med indlandsturisme, herunder hvordan vi styrker det til gavn for centerbyerne på indersiden af Ringkøbing Fjord.
Formanden foreslår, at drøftelsen påbegyndes, når Destination Vesterhavet har ansat en ny direktør, og at vedkommende så inviteres med i det første mulige møde i 2024 til gensidig inspiration og aftale om, hvordan vi kommer i gang.
IndstillingTil drøftelse.
BilagIngen bilag.
BeslutningFormandens forslag blev vedtaget. Styregruppen inviterer den nye direktør til foråret.
Kopier link til punktet - Print
6: Centerbyernes individuelle styrker og potentialer
Sagsnr:
SagsfremstillingI det seneste møde i Skjern besluttede vi at igangsætte drøftelsen af de fem centerbyers individuelle styrker og potentialer. Formanden foreslår, at vi indledningsvis drøfter processen for, hvordan vi griber det an, inden vi dykker ned i selve temaet.
IndstillingTil drøftelse.
BilagIngen bilag.
BeslutningDet blev besluttet, at den enkelte centerby drøfter egne styrker og potentialer i egen bestyrelse for at være klar til at indgå i en dialog med Planafdelingen i et møde den 27. november. Her drøftes overskrifterne til beskrivelse af den enkelte centerby i arbejdet med den nye kommuneplan. Den enkelte by kan komme med forslag til beskrivelse af deres by. Beskrivelsen vil i udkast efterfølgende indgå i arbejdet med den nye kommuneplan.
Det enkelte styregruppemedlem sætter selv holdet på 1-3 deltagere, som repræsenterer byen i mødet med Planafdelingen den 27. november.
Kopier link til punktet - Print
7: Orientering fra Planområdet
Sagsnr:
SagsfremstillingPlanafdelingen orienterer om aktuelle projekter i afdelingen.
IndstillingTil orientering.
BilagIngen bilag.
BeslutningLeder af Planafdelingen, Ann Elisabeth Bjerrehøj, orienterede om arbejdet med den nye kommuneplan og forberedelserne til Byrådets prioriteringsdrøftelse af VE-anlæg næste forår.
Kopier link til punktet - Print
8: Orientering fra Ekstern Udvikling
Sagsnr:
SagsfremstillingAfdeling Ekstern Udvikling giver en orientering om aktuelle projekter i afdelingen.
IndstillingTil orientering.
BilagIngen bilag.
BeslutningForslag til udvidet rapportering fra BYFORA: Hvordan forløber et konkret projekt (se beslutning fra pkt. 3 )
Kopier link til punktet - Print
9: Orientering fra byerne
Sagsnr:
SagsfremstillingGensidig information fra centerbyerne er udsendt på mail, hvorfor punktet anvendes til eventuelle spørgsmål til de fem byers gensidige information.
IndstillingTil orientering.
BilagIngen bilag.
BeslutningDrøftet.
Kopier link til punktet - Print
10: Dato og sted for møderne det kommende år
Sagsnr:
BilagIngen bilag.
BeslutningMøde 1 i 2024: Mandag den 5. februar 2024 i Videbæk kl. 14.00 –17.00
Møde 2 i 2024: Mandag den 19. august 2024 i Hvide Sande kl. 14.00 - 17.00
Møde 3 i 2024: Mandag den 11. november 2024 i Ringkøbing kl. 14.00 . 17.00
Kopier link til punktet - Print
11: Eventuelt
Sagsnr:
SagsfremstillingOpfølgning på, hvordan BYFORA repræsenteres i det nye Kunstråd. I det seneste møde blev vi ikke helt færdige - eller helt klare på, hvad vi besluttede.
BilagIngen bilag.
BeslutningKort drøftelse af BYFORA´s etablering af en kunstgruppe, som supporterer BYFORA's repræsentant i Ringkøbing-Skjern Kommunes nye Kunstråd.
Kunstgruppen sammensættes af medlemmer fra de lokale udviklingsfora. Medlemmerne er:
Ringkøbing: Karsten Rasmussen
Tarm: Steen Rosby
Skjern: Lars Foged
Videbæk: Peter Vennevold
Hvide Sande: Hanne Jensen