Referat: 19. juni 2025 kl. 09:00

Smed Sørensens Vej 1, 6950 Ringkøbing, lok. 1.8. Dækket.øbing
Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord

Deltagere

  • Amalie Bredmose Thomsen
  • Ole Nyholm Knudsen
  • Helle Rasmussen
  • Kasper Pauli Pedersen
  • Jens Bernhard Knudsen
  • Andreas Wûrtz
  • Leif Nørgaard
  • Per Rodahl Thisted
  • Mads Hartlev Jansen
  • Morten Lund Hansen
  • Michael Beck-Hansen
  • Majbritt Rasmussen
  • John Thomsen
  • Irene Lund Pedersen
  • Jacob Spangsberg

Kopier link til punktet  -   Print

1: Godkendelse af dagsorden

Sagsnr:

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Dagsordenen blev godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

2: Opmærksomhedspunkter efter tegnemøder i oplandet

Sagsnr: 25-000034

Sagsfremstilling

Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord bedes tage resultatet af tegnemøderne til efterretning og drøfte planen for den videre fremdrift under næste punkt på dagsordenen.

Tegnemøder

Alle kommuner i Ringkøbing Fjords opland har nu afholdt ét eller flere tegnemøder. Kommunerne og landboforeningerne inviterede lodsejerne til tegnemøderne, så de kunne høre om muligheden for at bidrage til implementeringen af omlægningsindsatsen. På møderne kunne lodsejerne indtegne mulige projektarealer og skrive sig op til at høre mere fra Den Lokale Trepart. 

Under punktet fremlægger sekretariatet resultatet af tegnemøderne i oplandet og hvordan de indtegnede mulige projektarealer er ved at blive bearbejdet i kommunerne.

Det er vigtigt at bemærke, at alle projektarealerne kun er udtryk for at lodsejerne ønsker dialog om muligheder i omlægningsarbejdet. På sigt vil lodsejerne blive kontaktet for at finde frem til områder, hvor der faktisk kan blive implementeret omlægningsindsatser. 

Indstilling

Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord bedes tage resultatet af tegnemøderne til efterretning og drøfte planen for den videre fremdrift under næste punkt på dagsordenen.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Orienteringen blev taget til efterretning.

Kopier link til punktet  -   Print

3: Fremdrift for Omlægningsplan 2025

Sagsnr: 25-000034

Sagsfremstilling

Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord bedes tage stilling til ledergruppens indstilling angående fremdrift frem mod 4. møde i Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord d. 21. august 2025.

Målsætninger og fremdrift:

Ministeriet for Grøn Trepart har ultimo januar 2025 fastsat måltal reduktion af kvælstofudvaskning for alle lokale treparter. I Ringkøbing Fjords opland lyder målet på en reduktion af 1685,8 tons/N/år.

D. 16. april besluttede Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord at alle kommuner indtegner skitseprojekter således, at kommunerne i meget grove tal har indtegnet skitseprojekter, der flugter med indsatsfordelingen fra Styrelsen for Grøn Arealanvendelse og Vandmiljø både ift. udtagning af lavbundsjord og kvælstofreduktion.

Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord besluttede at regne med en kvælstofreducerende effekt på 60 kg/N pr. hektar.

Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord besluttede, at Omlægningsplan 2025 skal indeholde en teknisk buffer på 20%, der tager hensyn til et vist frafald blandt de indtegnede skitseprojekter.

Omlægningsplan 2025 skal således indeholde op mod 33.700 ha i Ringkøbing Fjords opland.

Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord besluttede også at alle parter fortsætter med at implementere omlægningsprojekter indtil målet om reduktion af kvælstofudvaskning med 1685,8 tons N er nået. Dette mål vurderes for nuværende at være tilstrækkeligt for at opnå Godt Økologisk Potentiale.

Fremdrift i arbejdet med Omlægningsplan 2025

Ledergruppen indstiller følgende plan til godkendelse i Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord:

  • 19. juni-1.juli: Sekretariatet formulerer udkast til faktaark ”Hvad betyder det, at din jord er omfattet af omlægningsplanen”.
  • 1. juli. 10. august: Udkastet udsendes til eftersyn hos parterne.
  • 21. august: Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord godkender faktaarket til udsendelse fra hver kommune på vegne af Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord til alle de omfattede lodsejere. Faktaarket udsendes sammen med et kort over  alle projektskitserne.
  • 21. august- 27. oktober: Hver kommune udsender besked til alle lodsejere omfattet af planen.
  • Frist 27. oktober: Hver kommune uploader projektskitser i MARS’ planlægningsmodul.
  • 27. oktober – 7. november. Styrelsen for Grøn Arealanvendelse og Vandmiljø verificerer omlægningsplanen.
  • 7. november Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord godkender omlægningsplanen.
  • 7. november til 31. december: Alle relevante udvalg og byråd godkender omlægningsplanen i deres kommune.

Indstilling

Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord bedes tage stilling til ledergruppens indstilling angående fremdrift frem mod 4. møde i Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord d. 21. august 2025.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Den Lokale Trepart besluttede at sekretariatet laver et udkast til et faktaark, som kommunerne kan benytte i deres orientering til lodsejerne. Kommunerne bestemmer selv, om de ønsker at redigere faktaarket efterfølgende, og hvilket materiale, de ønsker at sende ud til lodsejerne forud for Omlægningsplanens offentliggørelse. 

Kopier link til punktet  -   Print

4: Naturgenopretning i omlægningsarbejdet

Sagsnr: 25-000034

Sagsfremstilling

Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord bedes drøfte Danmarks Naturfredningsforenings forslag om naturgenopretning i omlægningsarbejdet.

Danmarks Naturfredningsforenings forslag til nyt fast punkt på dagsordenen: 

"Hvor og hvordan kan vi, i et bredt samarbejde, skabe store sammenhængende naturområder af høj kvalitet i Ringkøbing Fjords vandopland?

Herunder til drøftelse:

Novo Nordisk Fonden planlægger, at ca. 7,5 mia. kr. vil gå til projekter, der handler om arealomlægning. Der er primært tale om midler der skal accelerere etableringen af større sammenhængende naturarealer og skovrejsning. 
 
Hvordan sikrer vi at netop vores vandopland får gavn af disse midler? 
Ide: Kan treparten invitere de store fonde på tur ved Skjern Å? (Den Danske Naturfond, Klimaskov Fonden, Aage V. Jensen Naturfond, andre?)"

Danmarks Naturfredningsforening præsenterer punktet på mødet. 

Indstilling

Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord bedes drøfte Danmarks Naturfredningsforenings forslag om naturgenopretning i omlægningsarbejdet.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord drøftede punktet.

Parterne er enige om, at arbejdet med at opnå kvælstofreduktionsmålet, og bidrage til lavbundsmålet vil bidrage til mere og bedre natur.

Kommuner og Naturstyrelsen er allerede i dialog med flere fonde om skov og natur i forbindelse med flere konkrete indsatser.

Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord ønsker at prioritere projekter, der bidrager til mere og bedre natur, frem for projekter, der ikke gør, hvor disse bidrager med samme effekt til kvælstofreduktionsmålet. 


Kopier link til punktet  -   Print

5: Status for omlægningsarbejdet

Sagsnr:

Sagsfremstilling

Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord bedes tage følgende til efterretning 1) orienteringen om status 2) hvilke projekter, der indgår i baseline.

Sekretariatet orienterer på status for omlægningsarbejdet. Den aktuelle status kan ses på https://mars.sgav.dk/dashboard 

Desuden orienterer sekretariatet om, svar fra Styrelsen for Grøn Arealanvendelse og Vandmiljø angående hvilke konkrete projekter, der indgår i baseline. Styrelsen henviser til, at snitfladen mellem baseline og indsats fremgår af vejledning til planlægningsmodulet, tabel 3, side 13-14, som ses her: https://sgav.dk/Media/638737390087949978/MARS - Planlægningsmodul - Faglig vejledning.pdf

Efterhånden, som projekterne i baseline realiseres vil kvælstofreduktionsmålet blive justeret.

Styrelsen kan ikke give en konkret liste over projekter i baseline og deres effekt.

Indstilling

Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord bedes tage følgende til efterretning 1) orienteringen om status 2) hvilke projekter, der indgår i baseline.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord tog orienteringen til efterretning. 

Kopier link til punktet  -   Print

6: Behandling af barrierer i omlægningsarbejdet

Sagsnr:

Sagsfremstilling

Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord bedes indmelde barrierer for omlægningsarbejdet til repræsentanterne for Taskforce for Arealudtag.

Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord bedes desuden notere sig tilbagemeldingen fra Taskforce for Arealudtag angående de allerede indmeldte barrierer fra Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord.

Under punktet orienterer sekretariatet om indmeldte barrierer og tilbagemeldinger fra Taskforce for Arealudtag.

Efter sidste møde i Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord blev følgende barrierer indmeldt til Taskforce for Arealudtag:

  • Anlægsloftet
  • Tilskud til skovrejsning
  • Tilskud til hegning
  • Dialog om forsvarets arealer
  • §3
  • Udviklingen i jordpriser

Indstilling

Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord bedes indmelde barrierer for omlægningsarbejdet til repræsentanterne for Taskforce for Arealudtag.

Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord bedes desuden notere sig tilbagemeldingen fra Taskforce for Arealudtag angående de allerede indmeldte barrierer fra Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning


Til Taskforce for arealudtag viderebringes en bekymring om betydningen af udpegning af natur for ammoniakregulering af de omkringliggende arealer. 

Desuden undersøges effekten af okkeranlæg på kvælstofreduktionsmålet for oplandet.

Kopier link til punktet  -   Print

7: Gensidig orientering

Sagsnr: 25-000034

Sagsfremstilling

Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord bedes tage orienteringen til efterretning.

Indstilling

Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord bedes tage orienteringen til efterretning.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord tog orienteringen til efterretning. 

Kopier link til punktet  -   Print

8: Kommunikation ifm. 3. møderække i Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord

Sagsnr: 25-000034

Sagsfremstilling

Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord bedes drøfte om der er særlige emner, der bør formidles til offentligheden efter 3. møderække.

Følgende er nævnt efter 2. møderække:

Sekretariatet tager fat i Landbrugsavisen efter 3. møde i Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord for at skrive om tilslutningen til tegnemøderne.

Indstilling

Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord bedes drøfte om der er særlige emner, der bør formidles til offentligheden efter 3. møderække.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord drøftede punktet og sendte signaler til sekretariatet om udmeldelse af pressemeddelelse efter mødet. 

Kopier link til punktet  -   Print

9: Drøftelse af dagsorden for trepartens møde 21. august

Sagsnr: 25-000034

Sagsfremstilling

Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord bedes komme med forslag til dagsordenen for trepartsmødet d. 21. august 2025. 

Udkast til dagsorden

Punkt 0. Velkomst og præsentationsrunde

Punkt 1. Godkendelse af dagsorden

Punkt 2. Plan for at nå i mål med Omlægningsplan 2025

Punkt 3. Godkendelse af faktaark til udsendelse fra Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord til lodsejere omfattet af omlægningsplan

Punkt 4: Status for omlægningsarbejdet

Punkt 5: Behandling af barrierer i omlægningsarbejdet

Punkt 6. Gensidig orientering

Punkt 7. Kommunikation ifm. 4. møderække i Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord

Punkt 8. Forslag til dagsorden for Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord 8. oktober

Punkt 9. Eventuelt

Indstilling

Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord bedes komme med forslag til dagsordenen for trepartsmødet d. 21. august 2025. 

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Ingen bemærkninger. 

Kopier link til punktet  -   Print

10: Eventuelt

Sagsnr:

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Ingen bemærkninger.

Kontaktoplysninger
Land, By og Kultur
Land, By og Kultur
Smed Sørensens Vej 1
6950 Ringkøbing