Hvis du ikke kan klare dig i eget hjem og har behov for en plads på et plejehjem eller i en ældre- eller plejebolig, skal kommunen tilbyde dig en plads eller bolig. Hvis du har behov for en plejehjemsplads eller plejebolig, skal kommunen tilbyde dig en sådan inden for to måneder, efter du er optaget på ventelisten – (plejeboliggaranti).

Du kan få bevilget en pleje- eller ældrebolig, hvis du har behov for en bolig, der er indrettet specielt til ældre. Hvis du har behov for at komme på plejehjem, er det fordi du er afhængig af pleje og omsorg flere gange i døgnet, og plejen ikke kan gives i anden bolig, men kun på plejehjemmet.

Boliger til ældre:

• ældrebolig
• plejebolig
• plejehjem
• friplejebolig

Siden oktober 2018 har der eksisteret en plejehjemsoversigt, som giver information om og overblik over alle plejehjem, plejecentre og friplejehjem. Formålet med plejehjemsoversigten er at understøtte det frie valg af plejehjem og at understøtte lige konkurrence mellem private og offentlige leverandører.

• Plejehjemsoversigten (nyt vindue)

Hvad er en ældrebolig?

En ældrebolig er en selvstændig lejebolig, hvor du betaler indskud og husleje.

Med en ældrebolig får du:

• en lejlighed i nærheden af andre ældreboliger
• en bolig, som er indrettet særligt til ældre og handicappede med elevator og plads til kørestol

Hvem kan få en ældrebolig?

Du kan søge om en ældrebolig, hvis der ikke er mulighed for at indrette din nuværende bolig hensigtsmæssigt.

Du kan få hjælp i form af en ældrebolig, hvis du blandt andet har:

• nedsat fysisk funktionsevne
• behov for den specielle indretning, som er i ældreboliger.

Hvordan får jeg en ældrebolig?

Du selv, din familie, din læge eller sygehuset kan kontakte kommunen med henblik på visitation til ældrebolig.

Hvornår kan jeg få en ældrebolig?

Kommunen anviser dig til ældrebolig i forhold til dit behov for boligen. Det vil sige, at kommunen skal anvise boligen til den borger der har størst behov for boligen uanset borgerens placering på ventelisten.

Får du tilbudt en bolig, har du kort betænkningstid. Siger du ja, skal du flytte ind i boligen hurtigst muligt. Hvis du afviser et boligtilbud, opretholder du din ansøgning om en ældrebolig.

Hvad koster det at bo i en ældrebolig?

Du skal betale indskud og husleje i ældreboliger. Du betaler også el og varme. Du kan søge om boligindskudslån og boligstøtte til huslejen.

Læs mere om økonomien på Ældre Sagens hjemmeside.

• Ældre Sagen om betaling i ældrebolig (nyt vindue)

En plejebolig er en selvstændig ældrebolig med serviceareal og tilknyttet personale.

Du kan søge om en plejebolig, hvis du har et omfattende behov for hjælp eller af anden årsag har brug for tryghed og pleje. I en plejebolig er der tilknyttet personale døgnet rundt, som kan støtte dig i forhold til dine behov. Desuden har du mulighed for at være en del af et fællesskab og deltage i daglige aktiviteter fx omkring måltiderne.

Hvordan får jeg en plejebolig?

Du selv, din familie, din læge eller sygehuset kan kontakte kommunen med henblik på visitation til plejebolig.

Hvornår kan jeg få en plejebolig?

Når kommunen har godkendt og truffet beslutning om at tilbyde dig en plads på ventelisten til en plejebolig, må der højst gå to måneder, før du bliver tilbudt en plejebolig ifølge plejeboliggarantien.

Hvad koster det at bo i plejebolig?

Du skal betale indskud og husleje i en plejebolig. Du betaler også el og varme. Du kan søge om boligindskudslån og boligstøtte til huslejen.

Du får den samme hjælp i en plejebolig og på et plejehjem. Visitation og indflytningsreglerne er de samme for plejeboliger og plejehjemspladser, se under plejebolig.

Hvad koster det at bo på plejehjem?

• På plejehjem opført før 1988, betaler beboerne for husleje, varme og el. Der betales ikke indskud.
• Der er ofte forskellige priser på lejen for de enkelte plejehjem, da den fastsættes på baggrund af boligens budgetterede driftsomkostninger og beboerens indkomst.

• Boliger til ældre (nyt vindue)

Hvad er en friplejebolig?

En friplejebolig er en plejebolig, som bliver udbudt af private. Det betyder bl.a., at du kun skal visiteres til en friplejebolig i den kommune du bor i, og ikke af den kommune du eventuelt flytter til, hvis du vælger en friplejebolig i en anden kommune.

Hvem kan få en friplejebolig?

Hvis du er visiteret til en plejebolig, har du ret til at vælge en friplejebolig. Det gælder, uanset om friplejeboligen ligger i din egen kommune eller i en anden kommune. Du kan få en friplejebolig, hvis du har et intensivt behov for pleje ligesom den almindelige plejebolig, hvor der er knyttet omsorgs- og servicefunktioner og personale, der kan hjælpe dig med dine behov.

• Boliger til ældre (nyt vindue)

Hvis du mener, at du har behov for en ældrebolig, en plejebolig eller en plejehjemsplads, skal du kontakte din kommune. Din familie, din læge eller sygehuset kan også kontakte kommunen. Det er forskelligt fra kommune til kommune, om der findes selvbetjeningsløsninger. 

Kommunen skal herefter visitere dig – det vil sige tage stilling til, om du kan godkendes til at få en ældrebolig, plejebolig eller plejehjemsplads. Her tager kommunen udgangspunkt i dine konkrete behov i forhold til din fysiske, psykiske og sociale situation.

Vurderingen af en ansøgning sker i sammenhæng med kommunens tilbud til personer i eget hjem, f.eks. personlig og praktisk hjælp, dagcenter eller ældrecenter, midlertidig eller permanent dag- eller natpleje, boligændringer i nuværende bolig, særlig støtte eller aflastning eller afløsning af ægtefælle eller andre pårørende.

Hvis du bliver godkendt til en ældrebolig eller plejebolig har du ret til frit at vælge blandt sådanne boliger, og ønske en bestemt bolig.

Frit valg af ældrebolig giver fx ret til, at en ægtefælle eller samlever kan flytte med.

Ventetidsgaranti

Hvis du er visiteret til en plejebolig eller en plads på et plejehjem, og er kommet på den generelle venteliste, skal kommunen tilbyde dig en bolig senest to måneder efter du kom på ventelisten. Boligen skal være klar til at flytte ind i senest to uger efter udløb af fristen.

Kommunen kan opfylde garantien ved at tilbyde bolig i kommunen eller plads i en anden kommune, hvor de har aftale om at kunne anvise boliger.

Hvis du afslår et tilbud bliver du ikke slettet fra den generelle venteliste, men starter forfra på en frist på to måneder.

Hvis du vælger en bolig i en anden kommune, skal betingelserne for anvisning af boligen være opfyldt både i bopælskommunen og i den kommune du gerne vil flytte til. En kommunalbestyrelse har ret til i særlige tilfælde at beslutte, at borgere fra andre kommuner ikke midlertidigt kan komme på venteliste af hensyn til forpligtelsen til at sikre boliger til kommunens egne borgere.

Du har krav på at blive optaget på venteliste, når du ønsker at flytte til en anden kommune af en række nærmere fastsatte grunde.

Hvad er et tidsbegrænset ophold?

Tidsbegrænset ophold er for dig, som af en eller flere grunde, ikke kan klare at bo hjemme i egen bolig med hjemmehjælp.

Hvem kan komme på tidsbegrænset ophold?

Tidsbegrænset ophold tager udgangspunkt i en faglig vurdering af hvordan du fungerer og hvilke behov du har for pleje, tilsyn og evt. træning.

Du kan få hjælp i form af tidsbegrænset ophold, hvis du:

• venter på visiteret bolig eller plejehjem, og du kan ikke vente i eget hjem
• har behov for at komme til kræfter efter et sygdomsforløb, og det kan ikke klares i eget hjem
• har behov for træningsindsatser efter hospitalsophold, og der er restriktioner i bevægelsesmulighederne, som ikke kan overholdes i eget hjem.

Hvordan får jeg et tidsbegrænset ophold?

Tidsbegrænset ophold tager udgangspunkt i en faglig vurdering af din funktionsevne og individuelle behov for pleje og tilsyn og evt. træning.

Du kan få hjælp i form af tidsbegrænset ophold, hvis du:

• venter på visiteret bolig eller plejehjem, og du kan ikke vente i eget hjem
• har behov for at komme til kræfter efter et sygdomsforløb, og det kan ikke klares i eget hjem
• har behov for træningsindsatser efter hospitalsophold, og der er restriktioner i bevægelsesmulighederne, som ikke kan overholdes i eget hjem.

Hvor længe varer opholdet?

Varigheden af det tidsbegrænsede ophold er efter behov, dog maksimalt tre måneder.

Hvad koster det?

Du skal ikke betale husleje ved tidsbegrænset ophold. Du skal betale for kost og husholdningsartikler på tidsbegrænset ophold.

Hvis du ikke er enig i kommunens afgørelse, kan du klage til kommunen inden fire uger. Afgørelsen skal så genvurderes inden fire uger, fra klagen er modtaget.

Hvis kommunen fastholder sin afgørelse, bliver din klage sendt videre til Ankestyrelsen, som tager stilling til afgørelsen.

• Typiske spørgsmål og svar om klagesager (nyt vindue)

Indefrysningsordningen er en ordning, hvor husstande kan få indefrosset en del af deres regning for el, gas og fjernvarme, hvis prisen er over en fastsat grænse. Der er tale omen midlertidig og frivillig ordning.

Indefrysningsordningen blev besluttet i en politisk aftale mellem regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier den 23. september 2022 og er en del af større aftale om vinterhjælp. Folketinget vedtog lovgivningen den 29. september 2022.

Indefrysningsordningen gælder i seks år, henholdsvis ét år, hvor det er muligt at få indefrosset en del af energiregningen, ét års afdragsfrihed og en afdragsperiode på fire år.

Som husstand får du mulighed for midlertidigt at indefryse en del af dine energiregninger i en periode på 12 måneder. Denne periode kaldes indefrysningsperioden. Når indefrysningsperioden på 12 måneder er udløbet, følger et afdragsfrit år. Herefter skal du vælge, om du vil betale din gæld til dit energiselskab (det samlede indefrosne beløb) på én gang – eller om du ønsker at afdrage gælden til din energivirksomhed over en periode på 4 år.

Du kan dog når som helst i forløbet vælge at afmelde dig ordningen og afregne din samlede gæld på én gang. Du kan til enhver tid vælge at udtræde helt af ordningen, og indfri ding gæld på én gang. Hvis du har udtrådt af ordningen, kan du dog godt tilmelde dig ordningen igen senere.

Hvis du ønsker at benytte dig af ordningen, har du selv ansvar for at tilmelde dig ordningen på vegne af din husstand. Du tilmelder dig ordningen direkte hos din energivirksomhed.

Det kan variere lidt, hvornår den enkelte energivirksomhed åbner for tilmelding, men ordningen for el- og gasregninger gælder under alle omstændigheder fra den 1. november 2022.

Tilmeld dig hos din energivirksomhed

Du kan læse på din energivirksomheds hjemmeside, hvornår og hvordan tilmelding kan ske.   

Ordningen giver husstande mulighed for midlertidigt at få indefrosset en del af deres regning for el, gas og fjernvarme, hvis prisen er over en fastsat grænse. Grænsen omtales som ”prisloft” i ordningen.

Du vil således fortsat skulle betale den del af regningen, der er under prisloftet. 

Prisloft for gas

Hvis prisen på gas er over et loft, der er fastsat efter gasprisen i 4. kvartal af 2021, kan du få indefrosset den del af energiregningen, der overstiger dette prisloft.

Prisloftet for gas er gasprisen før tariffer, afgifter og moms. Prisloftet er:

• 5,84 kr. pr. m3, hvilket svarer til en typisk forbrugerpris på 15,45 kr. pr. m3.

Prisloft for el

Når prisen på el kommer over et niveau, der er fastsat efter prisen i 4. kvartal af 2021, kan du få indefrosset den del af energiregningen, der overstiger prisen.

Prisloftet for el er elprisen før tariffer, afgifter og moms, Prisloftet er:

• 0,8 kr. pr. kWh, hvilket svarer til en typisk forbrugerpris på 2,18 kr. pr. kWh

Bemærk, at forbrugerpriserne er opgjort før den kommende nedsættelse af elafgiften i de første 6 måneder af 2023.

Prisloft for fjernvarme

Det er ikke alle fjernvarmevirksomheder, der skal tilbyde indefrysning. Det afhænger af virksomhedens seneste prisanmeldelse til Forsyningstilsynet. Din fjernvarmevirksomhed kan oplyse, om de er omfattet af indefrysningsordningen, og du dermed har mulighed for at få indefrosset en del af din varmeregning.

Hvis din fjernvarmevirksomhed er omfattet af indefrysningsordningen, vil du kunne få indefrysning for den del af din varmeregning, der overstiger 1,44 kr. pr. kWh. Prisloftet på 1,44 kr. pr. kWh er for den samlede pris for opvarmet vand.

• For el og gas træder ordningen i kraft den 1. november 2022.
• For fjernvarme træder ordningen i kraft den 1. januar 2023.

Det kan variere lidt, hvornår den enkelte energivirksomhed åbner for tilmelding, men ordningen gælder under alle omstændigheder fra den 1. november 2022 for el- og gasregninger og den 1. december januar 2023 for fjernvarmeregninger.

Læs om tilmelding hos din energivirksomhed

Du kan læse på din energivirksomheds hjemmeside, hvornår tilmelding kan ske.

Alle privatkunder hos et el-, gas- eller fjernvarmevirksomhed i Danmark har mulighed for at gøre brug af ordningen. Det er frivilligt, om du ønsker at gøre brug af ordningen.

Hvis din husstand betaler energiregningen direkte til en energivirksomhed, har du selv ansvar for at tilmelde dig ordningen hos din energivirksomhed. Du får besked af din energivirksomhed, når tilmeldingen er åben, og du kan tilmelde dig. Energivirksomhederne er forpligtet til at informere deres kunder om ordningen.

Hvis din husstand ikke er direkte kunde hos en el-, gas- eller fjernvarmevirksomhed, kan du ikke tilmelde dig direkte hos din energivirksomhed. Se nogle eksempler her nedenfor:

• Hvis du bor til leje, og du betaler for dit energiforbrug direkte til din udlejer, og udlejer er kunde hos energivirksomheden. Så er det udlejer, der skal tilmelde sig ordningen hos energivirksomheden. Udlejer står for den lokale implementering ift. lejer(e).
• Hvis din husstand er medlem af en ejerforening, hvor ejerforeningen er kunde hos en energivirksomhed, og du betaler en del af energiforbruget. Så er det ejerforeningen, der skal tilmelde sig ordningen på vegne af dens medlemmer. Ejerforeningen står for den lokale implementering hos sine medlemmer.
• Hvis din husstand er medlem af en andelsforening, hvor andelsforeningen er kunde hos en energivirksomhed, og du betaler en del af energiforbruget, er det andelsforeningen, der skal tilmelde sig ordningen på vegne af dens medlemmer. Andelsforeningen står for den lokale implementering hos sine medlemmer.

Bemærk, at du for nogle energiregninger kan være direkte kunde, mens du i andre tilfælde ikke er den direkte kunde til en energivirksomhed.

Når de nærmere vilkår for boligforeninger i indefrysningsordningen er på plads, kan du læse mere om reglerne på Erhvervsstyrelsens hjemmeside.

• Erhvervsstyrelsens hjemmeside (nyt vindue)

Du tilmelder dig ordningen hos din energivirksomhed.

Det kan variere lidt, hvornår den enkelte energivirksomhed åbner for tilmelding, men ordningen for el- og gasregninger gælder under alle omstændigheder fra den 1. november 2022. For fjernvarmeregninger gælder ordningen fra den 1. januar 2023.

Læs om tilmelding på din energivirksomheds hjemmeside

Du kan læse på din energivirksomheds hjemmeside, hvornår og hvordan tilmelding kan ske.

Du kan løbende vælge at afmelde dig indefrysningsordningen. Du skal anmode din energivirksomhed om at blive afmeldt ordningen. Din energivirksomhed skal herefter stoppe med at lave indefrysning på dine fremtidige energiregninger

Efter din afmelding skal du beslutte, om du vil tilbagebetale hele det indefrosne beløb på én gang, eller om du vil afdrage gælden over 4 år, når afdragsperioden starter.

Efter indefrysningsperioden på 12 måneder er udløbet, følger et afdragsfrit år, hvor der fortsat tilskrives renter på det indefrosne beløb, dvs. din gæld til dit energiselskab.

Efter det afdragsfrie år skal du vælge, om du vil afdrage din gæld på én gang, eller om du vil afdrage gælden over 4 år. Det betyder, at du skal begynde at betale det indefrosne beløb tilbage 2 år efter, at ordningen træder i kraft.

Du skal senest én måned før det afdragsfrie år er udløbet meddele din beslutning til din energivirksomhed. Hvis du ikke meddeler din beslutning til din energivirksomhed, vil du automatisk blive tilmeldt afdragsordningen på 4 år.

Du skal betale renter af din gæld til dit energiselskab. Renten for indefrysning af husstandes energiregninger er 2 pct. pr. år.

For de energiregninger, der er omfattet af indefrysningsordningen, påløber der renter fra dagen efter energiregningen forfalder.

Din energivirksomhed har desuden ret til at opkræve et gebyr for at administrere indefrysningsordningen i hele ordningens løbetid. Gebyret skal svare til de omkostninger, din energivirksomhed har ved at administrere ordningen, og gebyret skal betales af de husstande, som er tilmeldt ordningen.

Din energivirksomhed skal oplyse, hvad de umiddelbart vil opkræve pr. år, men du skal være opmærksom på, at gebyret godt kan blive højere, hvis din energivirksomheds reelle omkostninger ved at administrere ordningen bliver højere end forudsat. Energivirksomheden skal dog varsle forhøjelser af et gebyr mindst 3 måneder, inden de træder i kraft.

Hvis du vælger at tilmelde dig ordningen, vil en del af energiregningen i indefrysningsperioden blive udskudt.

Du vil således fortsat skulle betale den del af regningen, der er under prisloftet.

Efter du har tilmeldt dig ordning, vil det samlede indefrosne beløb (din gæld) fremgå af dine energiregninger – eller i et særskilt brev sammen med din regning.

Din energivirksomhed kan oplyse dig om, hvordan du ellers kan tilgå oplysninger om din indefrysning.

På den måde vil du løbende kunne følge med i, hvor meget din energivirksomhed har indefrosset af dine energiregninger.

Har du spørgsmål om indefrysning af din regning?

Det er din energivirksomhed, der administrerer indefrysningen af din energiregning. Hvis du har flere spørgsmål til indefrysningsordningen eller spørgsmål til din regning, skal du derfor kontakte din energivirksomhed.

Har du spørgsmål om lovgrundlaget og reglerne?

Den politiske aftale om indefrysningsordningen blev indgået den 23. september 2022, og Folketinget vedtog loven om en indefrysningsordning for høje energiregninger den 29. september 2022.

Du kan læse mere om lovgrundlaget og reglerne på Erhvervsstyrelsens hjemmeside.

• Erhvervsstyrelsens hjemmeside (nyt vindue)

Kontakt 

Erhvervsstyrelsen

Telefon:  70 80 91 81

Telefontid: Mandag-fredag kl. 9-15

E-mail: energi@erst.dk 

Er du bevægelseshæmmet eller har andre nedsatte funktioner og handicap, kan du få posten bragt til din dør. Der er ingen særlige regler for folkepensionister.

Du skal søge hos kommunen.

Det er kun kommunen, der kan afgøre, om du er berettiget til post til døren. Kommunen giver PostNord besked, hvis du skal have din post bragt helt til døren.

Du kan læse mere om reglerne om post til døren på Trafikstyrelsens hjemmeside, eller du kan få flere oplysninger hos kommunen eller på posthuset.

• Trafikstyrelsen om post til døren (nyt vindue)

Det forudsættes, at kommunens afgørelse bygger på, at borgeren i forvejen modtager hjælp i henhold til serviceloven eller sundhedsloven. At være i stand til at hente sin post i brevkasse eller brevkasseanlæg er ikke en specifik kunnen, så hvis du ikke kan det, vil der være meget andet, du skal have hjælp til.

Post til døren er ifølge loven en personlig ret. Det har ingen betydning, om andre i husstanden, end ansøger selv kan hente post.

Hvis du ikke får hjælp fra kommunen i henhold til serviceloven og sundhedsloven eller i øvrigt ikke er kendt af forvaltningen, vil kommunen bede om dokumentation for behovet for post til døren på anden måde.

Det kan fx ske ved en lægeerklæring, som du selv skal betale for.

Hvis du ved lægeerklæring dokumenterer behovet, vil kommunen bevilge post til døren.

Hvis du vil afmelde post til døren, skal du kontakte kommunen.

Du skal have en skriftlig afgørelse, også hvis du får afslag. Hvis du ikke reagerer, bliver sagen henlagt.

Beder du om at få sagen genoptaget, skal du sende dokumentation for din funktionsnedsættelse til kommunen. Det kan fx være en lægeerklæring, som du selv betaler for.

Kommunens afgørelse er endelig, og der er ikke mulighed for at klage over afgørelsen.