Boliger til ældre

Er du ældre, og kan du ikke klare dig i dit nuværende hjem, fordi du har behov for en bolig, der er særligt indrettet med elevator og plads til kørestol? Eller er du afhængig af pleje og omsorg flere gange i døgnet? Da skal kommunen tilbyde dig en egnet bolig. 

Nedenfor kan du læse om de forskellige typer af boliger til ældre, samt hvordan og hvornår du kan få en bolig, og hvad det koster at bo i boligen.

Typer af bolig til ældre:

• ældrebolig
• plejebolig
• plejehjem
• friplejebolig

En ældrebolig er til dig, der har brug for en bolig, som har en elevator og plads til kørestol. 

Hvis du er afhængig af omsorg flere gange i døgnet eller af anden årsag har brug for tryghed og pleje, kan du søge kommunen om en plejebolig eller en plads på et plejehjem. 

Hvis du er visiteret af kommunen til en plejehjemsplads eller plejebolig, skal kommunen tilbyde dig en sådan inden for 2 måneder, efter du er optaget på ventelisten – (plejeboliggaranti).

Hvis du er godkendt (visiteret) af kommunen til en plejebolig eller en plads på et plejehjem, har du også mulighed for at vælge en friplejebolig på et friplejehjem. En friplejeboliger et boligtilbud udbudt af private.

Der findes plejehjem, plejeboliger og ældreboliger i alle landets kommuner. I nogle kommuner findes også friplejehjem. På Plejehjemsoversigten kan du finde information om plejehjem, plejecentre og friplejeboliger herunder information om det enkelte steds værdier, aktiviteter og faciliteter m.m.

• Plejehjemsoversigten

Hvad er en ældrebolig?

En ældrebolig opføres efter almenboligloven og udgør en selvstændig lejebolig, der både kan været ejet og drevet af almene boligorganisationer, kommuner eller selvejende institutioner.

En ældrebolig er indrettet specielt til ældre og personer med handicap, herunder kørestolsbrugere.

Ældreboliger skal i sin indretning være kørestolsegnede, og adgangsforhold og indretning skal være velegnede for gangbesværede. En ældrebolig skal herudover være indrettet med eget rummeligt bad og toilet med plads til kørestol mv. samt køkken.

Der er ikke tilknyttet personale til en ældrebolig, som der er til en plejebolig, så du skal være i stand til at klare dig hjemme uden hjælp det meste af døgnet. Bliver du visiteret til en ældrebolig, kan du samtidig blive visiteret til hjemmehjælp, hvis du fx har behov for praktisk hjælp eller behov for hjælp til personlig pleje og madservice.

Hvornår kan jeg få en ældrebolig?

Kommunen anviser dig til en ældrebolig i forhold til dit behov for boligen. Du har derfor ikke krav på at få tildelt en ældrebolig, blot fordi du har nået en høj alder.

Kommunen skal anvise ældreboligen til den borger, der har størst behov for boligen uanset borgerens placering på ventelisten. Der er derfor ikke nogen ventegaranti på ældreboliger. Får du tilbudt en bolig, har du ofte kort betænkningstid.

Siger du ja, skal du flytte ind i boligen hurtigst muligt. Vælger du at afvise et tilbud, mister du ikke retten til en anden ældrebolig, men kommunen vil foretage en vurdering af, om du fortsat tilhører målgruppen for en ældre og handicapegnet bolig.

Hvis du ikke længere har et aktuelt behov og dermed ikke tilhører målgruppen, vil du ikke få tilbudt flere boliger og skal søge på ny, hvis du får behovet. Hvis du bliver godkendt til en ældrebolig, har du ret til frit at vælge blandt sådanne boliger og ønske en bestemt bolig. Frit valg af ældrebolig giver fx ret til, at en ægtefælle eller samlever kan flytte med.

Det frie valg gælder i ens egen kommune, såvel som i en anden kommune. Ønsker du at flytte til en anden kommune skal du dog også opfylde denne kommunes visitationsbetingelser. Læs mere under ”Frit valg”.

Hvad koster det at bo i en ældrebolig? 

Som beboer i en ældrebolig er du lejer og derfor har du en lejekontrakt og skal ved indflytning betale indskud, husleje samt udgifter til el og varme. Du kan søge kommunen om boligindskudslån og boligstøtte til huslejen.

Hvad er en plejebolig?

En plejebolig opføres efter almenboligloven og udgør en selvstændig ældrebolig, der både kan været ejet og drevet af almene boligorganisationer, kommuner eller selvejende institutioner. Til en plejebolig er der tilknyttet personale, der hele døgnet kan støtte dig i forhold til dine behov.

I tilknytning til plejeboligen er der servicearealer der anvendes til omsorgs- og servicefunktioner for beboerne fx fysioterapi og genoptræningslokaler.

En plejebolig er typisk større end en bolig på et plejehjem og er indrettet ud fra et hensyn om tilgængelighed ift. kørestolsbrugere og gangbesværede. En plejebolig skal herudover være indrettet med eget rummeligt bad og toilet med plads til kørestol mv. samt køkken.

Plejeboliger er omfattet af en mærkningsordning i forhold til deres egnethed for demente beboere. Mærkningsordningen belyser forhold omkring stedets fysiske, bygningsrelaterede rammer men ikke plejen af demente.

Hvornår kan jeg få en plejebolig?

Hvis du er godkendt (visiteret) af kommunen til en plejebolig, skal kommunen tilbyde dig en sådan inden for 2 måneder, efter du er optaget på ventelisten – (plejeboliggaranti).

Kommunen kan opfylde garantien ved at tilbyde en bolig i egen kommune eller en bolig i en anden kommune, hvor de har aftale om at kunne anvise boliger. Hvis du afslår et tilbud, bliver du ikke slettet fra ventelisten, men der kan gå op til 2 måneder, før kommunen skal tilbyde dig en anden bolig.

Hvis du bliver godkendt til en plejebolig, har du ret til frit at vælge blandt sådanne boliger og ønske en bestemt bolig. Det frie valg gælder i ens egen kommune, såvel som i en anden kommune. Ønsker du at flytte til en anden kommune, skal du også opfylde denne kommunes visitationsbetingelser. 

Ønsker du at gøre brug af det frie valg og bo i en bestemt plejebolig, gælder den kommunale garanti på de 2 måneder ikke. Du bliver derved i stedet optaget på en specifik venteliste frem for kommunens generelle venteliste. Læs mere under ”Frit valg”. Hvis du er visiteret af kommunen til en plejebolig, har du samtidig ret til i stedet at vælge en friplejebolig. En friplejebolig er en plejebolig udbudt af private. Du kan læse mere om friplejeboliger under ”Friplejebolig”.

Hvad koster det at bo i en plejebolig? 

Som beboer i en plejebolig skal du ikke betale for den daglige pleje og omsorg, men du skal ved indflytning betale indskud, husleje, kost og medicin samt egne forbrugsudgifter (el og varme).

Som beboer i en plejebolig har du fuldt ud samme rettigheder, som da du boede i egen bolig og får fortsat din pension og kan søge om boligstøtte til huslejen.

Hvad er et plejehjem?

Et plejehjem udgør et boligtilbud til ældre med et særligt behov for pleje og omsorg. Plejehjem er en del af den kommunale boligforsyning og kan både være drevet af kommuner, selvejende institutioner eller private aktører.

Et plejehjem har tilknyttet personale, der hele døgnet kan støtte dig i forhold til dine behov. Du får den samme hjælp på et plejehjem som i en plejebolig. På plejehjemmet kan der være arealer der anvendes til omsorgs- og servicefunktioner for beboerne fx fysioterapi og genoptræningslokaler.

Et plejehjem indeholder mindre boliger med eget toilet og bad. Nogle plejehjem har også boliger med eget køkken.   

Hvornår kan jeg få en plads på et plejehjem?  

Hvis du er godkendt (visiteret) af kommunen til en plads på et plejehjem, skal kommunen tilbyde dig en sådan inden for 2 måneder, efter du er optaget på ventelisten – (plejeboliggaranti).

Kommunen kan opfylde garantien ved at tilbyde dig en plads på et plejehjem beliggende i egen kommune eller en plejehjemsplads i en anden kommune, hvor de har aftale om at kunne anvise boliger. Hvis du afslår et tilbud, bliver du ikke slettet fra den generelle venteliste, men starter forfra på en frist på 2 måneder. Hvis du bliver godkendt til en plejehjemsplads, har du ret til frit at vælge plejehjem.

Det frie valg gælder i ens egen kommune, såvel som i en anden kommune. Ønsker du at flytte til en anden kommune, skal du dog også opfylde denne kommunes visitationsbetingelser. Ønsker du at gøre brug af det frie valg og bo på et bestemt plejehjem, gælder den kommunale garanti på de 2 måneder ikke. Du bliver derved i stedet optaget på en specifik venteliste frem for kommunens generelle venteliste.

Læs mere under ”Frit valg”. Hvis du er visiteret af kommunen til en plejehjemsplads, har du samtidig ret til i stedet at vælge en friplejebolig. En friplejebolig er et boligtilbud udbudt af private. Du kan læse mere om friplejeboliger under ”Friplejebolig”.

Hvad koster det at bo på plejehjem?

Som beboer på et plejehjem skal du ikke betale for den daglige pleje og omsorg, men du skal betale husleje, kost og medicin samt egne forbrugsudgifter (el og varme).

Som beboer på et plejehjem har du fuldt ud samme rettigheder, som da du boede i egen bolig og får fortsat din pension og kan søge om boligstøtte til huslejen.

Hvad er en friplejebolig?

En friplejebolig er en plejebolig, som bliver udbudt af private fx selvejende institutioner, pensionsselskaber, og fonde. Til en friplejebolig er der tilknyttet servicearealer med omsorgs- og servicefunktioner samt personale, der hele døgnet kan hjælpe dig med dine behov. I en friplejebolig kan du få den samme hjælp og pleje som i en kommunal eller almen plejebolig eller på et kommunalt plejehjem. Institutionen med friplejeboliger kaldes et friplejehjem. Et friplejehjem har ofte en særlig profil og værdier. På et friplejehjem har du som beboer mulighed for at tilkøbe ekstra ydelser som eksempelvis ekstra rengøring eller at blive ledsaget af plejepersonale på en gåtur. 

Hvornår kan jeg få en friplejebolig?

Friplejeboligerne har egne ventelister og de kan vælge at opstille egne kriterier for, hvilke ansøgere der skal tilbydes en plads. Hvor lang tid der går, før du kan få den ønskede friplejebolig afhænger derfor af, hvor lang ventelisten er.

Hvad koster en friplejebolig? 

Som beboer i en friplejebolig skal du ikke betale for den daglige pleje og omsorg. Tilsvarende kommunale plejeboliger skal du ved indflytning i en friplejebolig betale indskud, husleje samt udgifter til el og varme. Du kan søge om boligindskudslån og boligstøtte til huslejen. I en friplejebolig er det muligt at tilkøbe ydelser ud over den almindelige pleje og omsorg, fx ekstra rengøring, ledsagelse ud af huset mv.

Hvis du har behov for en ældrebolig, en plejebolig eller en plejehjemsplads, skal du kontakte kommunen. Pårørende, din læge eller sygehuset kan også kontakte kommunen.

Før du kan få tildelt en bolig, skal kommunen tage stilling til, om du kan godkendes til at få en ældrebolig, plejebolig eller plejehjemsplads. Her tager kommunen udgangspunkt i dine konkrete behov i forhold til din fysiske, psykiske og sociale situation. Vurderer kommunen, at du har behov for en bolig, vil kommunen visitere dig til en bolig. At blive visiteret betyder, at du er berettiget og derved godkendt til en bolig.

Vurderingen af en ansøgning sker i sammenhæng med kommunens tilbud til personer i eget hjem, fx personlig og praktisk hjælp, dagcenter eller ældrecenter, midlertidig eller permanent dag- eller natpleje, boligændringer i nuværende bolig, særlig støtte eller aflastning eller afløsning af ægtefælle eller andre pårørende.

Det er forskelligt fra kommune til kommune, om der findes selvbetjeningsløsninger, hvor du kan ansøge om en plejebolig/ældrebolig. Du kan se om kommunen tilbyder en selvbetjeningsløsning ved tryk på ”Start”. 

Hvis du bliver godkendt til en ældrebolig, plejebolig eller en plads på et plejehjem har du ret til frit at vælge blandt sådanne boliger og ønske en bestemt bolig kommunen. Du har også ret til at ønske at flytte til en ældrebolig, plejebolig eller plejehjem i en anden kommune, hvis du opfylder visitationskravene i både fraflytnings- og tilflytningskommunen

Frit valg kan fx være relevant, hvis du gerne vil flytte tættere på dine børn, der bor et andet sted i landet.

Ønsker du at gøre brug af det frie valg og bo på et bestemt plejehjem eller plejebolig, gælder den kommunale garanti på de 2 måneder ikke. Du bliver derved i stedet optaget på en specifik venteliste frem for kommunens generelle venteliste.

En kommunalbestyrelse har ret til i særlige tilfælde at beslutte, at borgere fra andre kommuner ikke midlertidigt kan komme på venteliste af hensyn til forpligtelsen til at sikre boliger til kommunens egne borgere. Borgere, der ønsker at flytte til en anden kommune, har dog i særlige tilfælde ret til at få anvist en bolig efter samme retningslinjer, som gælder for kommunens egne borgere.

Særlige tilfælde udgør

• et hensyn til at bevare en tæt kontakt til nære pårørende, der bor i tilflytningskommunen
• religiøse grunde
• et behov for at blive optaget i et særligt tegnsprogsmiljø for døve
• for at opnå en særlig bolig beregnet for personer, der er omfattet af lov om erstatning til besættelsestidens ofre.

Ventetidsgaranti

Hvis du er visiteret til en plejebolig eller en plads på et plejehjem, og er kommet på den generelle venteliste, skal kommunen tilbyde dig en bolig senest 2 måneder efter du kom på ventelisten. Boligen skal være klar til at flytte ind i senest 2 uger efter udløb af fristen.

Kommunen kan opfylde garantien ved at tilbyde bolig i kommunen eller plads i en anden kommune, hvor de har aftale om at kunne anvise boliger.

Hvis du afslår et tilbud bliver du ikke slettet fra den generelle venteliste, men starter forfra på en frist på 2 måneder.

Hvis du vælger en bolig i en anden kommune, skal betingelserne for anvisning af boligen være opfyldt både i bopælskommunen og i den kommune du gerne vil flytte til. En kommunalbestyrelse har ret til i særlige tilfælde at beslutte, at borgere fra andre kommuner ikke midlertidigt kan komme på venteliste af hensyn til forpligtelsen til at sikre boliger til kommunens egne borgere.

Du har krav på at blive optaget på venteliste, når du ønsker at flytte til en anden kommune af en række nærmere fastsatte grunde.

Hvad er et tidsbegrænset ophold?

Tidsbegrænset ophold er for dig, som af en eller flere grunde, ikke kan klare at bo hjemme i egen bolig med hjemmehjælp.

Hvem kan komme på tidsbegrænset ophold?

Tidsbegrænset ophold tager udgangspunkt i en faglig vurdering af hvordan du fungerer og hvilke behov du har for pleje, tilsyn og evt. træning.

Du kan få hjælp i form af tidsbegrænset ophold, hvis du:

• venter på visiteret bolig eller plejehjem, og du kan ikke vente i eget hjem
• har behov for at komme til kræfter efter et sygdomsforløb, og det kan ikke klares i eget hjem
• har behov for træningsindsatser efter hospitalsophold, og der er restriktioner i bevægelsesmulighederne, som ikke kan overholdes i eget hjem.

Hvordan får jeg et tidsbegrænset ophold?

Tidsbegrænset ophold tager udgangspunkt i en faglig vurdering af din funktionsevne og individuelle behov for pleje og tilsyn og evt. træning.

Du kan få hjælp i form af tidsbegrænset ophold, hvis du:

• venter på visiteret bolig eller plejehjem, og du kan ikke vente i eget hjem
• har behov for at komme til kræfter efter et sygdomsforløb, og det kan ikke klares i eget hjem
• har behov for træningsindsatser efter hospitalsophold, og der er restriktioner i bevægelsesmulighederne, som ikke kan overholdes i eget hjem.

Hvor længe varer opholdet?

Varigheden af det tidsbegrænsede ophold er efter behov, dog maksimalt 3 måneder.

Hvad koster det?

Du skal ikke betale husleje ved tidsbegrænset ophold. Du skal betale for kost og husholdningsartikler på tidsbegrænset ophold.

Hvis du ikke er enig i kommunens afgørelse, kan du klage til kommunen inden 4 uger. Afgørelsen skal så genvurderes inden 4 uger fra klagen er modtaget.

Hvis kommunen fastholder sin afgørelse, bliver din klage sendt videre til Ankestyrelsen, som tager stilling til afgørelsen.

• Typiske spørgsmål og svar om klagesager

De forskellige typer af boliger til ældre er opført og administreres efter gældende regler og love.

For nærmere viden om de forskellige typer af boliger henvises til følgende love og bekendtgørelser:

• Almenboligloven
• Bekendtgørelse om plejehjem og beskyttede boliger
• Serviceloven
• Friplejeboligloven

Har du spørgsmål til gældende lovgivning, kan du kontakte Social- og Boligstyrelsen på e-mail:

almenbolig@sbst.dk

På borger.dk kan du finde yderligere information om en række af emner af relevans for dig med interesse i en bolig til ældre. Du kan bl.a. finde information om fysisk tilgængelighed, hvordan du søger boligstøtte samt muligheden for lån til beboerindskud.

• Tilgængelighed og god adgang
• Boligstøtte
• Boligstøtte, særligt for dig der er pensionist
• Lån til beboerindskud

Hvis du har fået indefrosset en del af din el-, gas- eller fjernvarmeregning, skal det indefrosne beløb inklusive renter tilbagebetales. Hvis du ikke allerede har tilbagebetalt beløbet til din energivirksomhed, vil Erhvervsstyrelsen stå for opkrævningen af det indefrosne beløb.

At Erhvervsstyrelsen står for opkrævningen, og ikke din energivirksomhed, vil ikke ændre de grundlæggende vilkår, der gælder for tilbagebetaling af det indefrosne beløb. Du vil desuden ikke blive opkrævet administrationsgebyrer af Erhvervsstyrelsen i afdragsperioden.

• Efter indefrysningsperiodens udløb (den 1. november 2023 for el- og gas, den 31. december 2023 for fjernvarme), følger et afdragsfrit år.
• Efter det afdragsfrie år følger afdragsperioden, som strækker sig over 4 år.
• Hvis du ikke ønsker at afdrage og gerne vil betale det fulde beløb med det samme, kan du læse hvordan her på siden.

Betal med det samme

Hvis du ønsker at tilbagebetale ét eller flere indefrosne beløb med det samme, skal du sende en mail.

E-mail: energi@erst.dk

I mailen skal du skrive:

• dit fulde navn
• sagsnummer eller sagsnumre - find det i din seneste opkrævning eller i orienteringsbrevet fra Erhvervsstyrelsen
• om du ønsker at betale flere indefrosne beløb tilbage. 

Afdrag

Afdragsperioden løber over 4 år med start i begyndelsen af november 2024 for el- og gaskunder (starten af februar 2025 for fjernvarmekunder) og efterfølgende ét afdrag hver tredje måned: 16 afdrag i alt, eller indtil hele gælden inklusive renter er tilbagebetalt.

Hvis du vælger at benytte afdragsordningen, vil du altså modtage en opkrævning hver 3. måned i afdragsperioden, indtil gælden er tilbagebetalt.

Hvis du betaler din fulde restgæld, men ikke har anmodet om fuld indfrielse via mailen energi@erst.dk, vil den del af beløbet, der svarer til det aktuelle afdragsbeløb blive registreret, og det overskydende beløb tilbageført til din konto.

Du vil ikke få besked om, at pengene er tilbageført. Du bedes kontakte Erhvervsstyrelsen, hvis du ønsker at indfri din fulde restgæld.

Skriv til mail: energi@erst.dk

Hvis du har anmodet om at indfri det fulde beløb via energi@erst.dk, vil du modtage en kreditnota på afdragsbeløbet.

Det er blot en information om at afdragsbeløbet er krediteret. Du skal derfor ikke foretage dig noget på baggrund af kreditnotaen.

Hvis du ikke betaler opkrævningen på det seneste afdragsbeløb rettidigt, vil det ikke længere være muligt at fortsætte afdragsordningen, og du vil modtage en opkrævning på din fulde restgæld.

Alle frister for betaling fremgår af opkrævningerne.

Som energikunde kan du have flere indefrysninger, enten hos samme energiselskab, fx tilhørende forskellige målepunkter, eller hos forskellige energivirksomheder.

Hvis du har flere indefrysninger, vil du modtage et brev fra Erhvervsstyrelsen for hver indefrysning.

Hvis du har flere indefrysninger, kan du vælge at lave en fuld tilbagebetaling af dem alle på én gang, betale nogle af indefrysningsbeløbene, eller vælge afdragsordningen for alle indfrysningsbeløb.

Afdrag af flere indefrysninger

Hvis du vælger afdragsordningen for de indefrosne beløb, vil du modtage én opkrævning hver tredje måned pr. energivirksomhed, du har fået indefrosset din energiregning hos.

Hvis du har flere indefrysningsbeløb, men fra samme energivirksomhed, vil de altså blive samlet som én opkrævning.

Hvis du har indefrysninger hos forskellige energivirksomheder, vil du modtage separate opkrævninger.

Du kan til enhver tid i afdragsperioden vælge at lave en fuld tilbagebetaling at ét eller flere af dine indefrysningsbeløb.

Afdragsperioden løber over 4 år med ét afdrag hver tredje måned, 16 i alt.

Beløbet på din regning er beregnet, så hvert af de 16 afdrag er lige store.

Det gøres på denne måde:

• Dit samlede indefrysningsbeløb deles i 16 lige store beløb.
• Den samlede rente af indefrysningsbeløbet deles i 16 lige store beløb. 

Det følger af din aftale om indefrysning af en del af dine energiregninger, at du skal betale renter af din gæld. 

Renten for indefrysning af energiregninger er: 

• husstande: 2 procent pr. år 
• virksomheder 4,4 procent pr. år 

For de energiregninger, der er omfattet af indefrysningsordningen, løber der renter på fra dagen efter energiregningerne forfalder til betaling hos din energivirksomhed. Renterne påløber, indtil det indefrosne beløb inklusive renter er fuldt tilbagebetalt. 

Får jeg rentefradrag?

Renterne på det indefrosne beløb er fradragsberettigede. Renterne er først fradragsberettigede, når de forfalder til betaling. 

Der vil som udgangspunkt ikke være forfaldne renter før tilbagebetaling påbegyndes i slutningen af 2024, medmindre du tilbagebetaler lånet før tid. 

Hvis du har forfaldne renter, vil de automatisk blive indberettet til Skattestyrelsen af energivirksomheden eller Erhvervsstyrelsen og fremgå af din årsopgørelse.  

Særligt for virksomheder

Virksomheder, der ikke får en fortrykt årsopgørelse, har selv ansvar for at oplyse om renter til Skatteforvaltningen. 

Hvis du har modtaget en opkrævning på din fulde restgæld som følge af, at du ikke har betalt dit seneste afdrag, og ikke betaler opkrævningen på den fulde restgæld indenfor fristen, vil din gæld blive overdraget til inddrivelse hos Gældsstyrelsen.

For nærmere information om Gældsstyrelsens inddrivelsesprocesser, kan du læse mere på deres hjemmeside.

• Gældsstyrelsens hjemmeside

Det samlede indefrosne beløb fremgår af dine opkrævninger, og er angivet som restgæld på opkrævningen. Vær opmærksom på, at du vil modtage separate opkrævninger, hvis du har fået indefrosset energiregninger hos flere forskellige energivirksomheder.

Du er også velkommen til at kontakte Erhvervsstyrelsen for mere information. Erhvervsstyrelsen kan informere om beløb på forskellige indefrysninger og fortælle dig, hvor meget du samlet skal betale tilbage.

Har du spørgsmål om indefrysning af din regning?

Det er din energivirksomhed, der administrerer indefrysningen af din energiregning. Hvis du har flere spørgsmål til din regning, skal du derfor kontakte din energivirksomhed.

Har du spørgsmål om overdragelsesprocessen, lovgrundlaget og reglerne?  

Kontakt 

Erhvervsstyrelsen

Telefon:  70 80 91 81

Telefontider:

• Mandag, onsdag og fredag kl. 9.30-12

E-mail: energi@erst.dk

Du kan læse mere om lovgrundlaget og reglerne på Erhvervsstyrelsens hjemmeside.

• Erhvervsstyrelsens hjemmeside

Du kan ikke klage over Erhvervsstyrelsens afgørelser om overtagelse af indefrosne fordringer. Erhvervsstyrelsen håndterer heller ikke klager, der vedrører forholdet mellem kunde og energivirksomhed.

Hvis du ønsker at klage over indefrysningen af din energiregning, kan du indsende din klage til Nævnenes Hus og Forbrugerklagenævnet via Klageportalen.

Har du ikke et dansk CPR-/CVR-nummer, og derfor ikke har MitID, kan du kontakte Nævnenes Hus og få hjælp til at komme videre med klagesagen på mff@naevneneshus.dk.

Har du generelle spørgsmål kan du kontakte Nævnenes Hus på klageportalen@naevneneshus.dk eller ringe på tlf. 72 40 56 00.

• Ofte stillede spørgsmål om klageportalen hos Nævnenes Hus

På borger.dk

• Elforbrug og elpriser
• Når du har gæld

Andre sider

• Erhvervsstyrelsen om energiordninger

• Lov om en indefrysningsordning for høje energiregninger
• Indefrysningsbekendtgørelsen
• Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om likviditetslån mv. til energivirksomheder ved indefrysning af høje energiregninger for husstande, virksomheder mv.
• Bekendtgørelse om statens overtagelse af indefrosne energiregninger for husstande og virksomheder

Er du bevægelseshæmmet eller har andre nedsatte funktioner og handicap, kan du få posten bragt til din dør. Der er ingen særlige regler for folkepensionister.

Du skal søge hos kommunen.

Det er kun kommunen, der kan afgøre, om du er berettiget til post til døren. Kommunen giver Trafikstyrelsen besked, hvis du skal have din post bragt helt til døren.

Du kan læse mere om reglerne om post til døren på Trafikstyrelsens hjemmeside, eller du kan få flere oplysninger hos kommunen eller på posthuset.

• Trafikstyrelsen om post til døren

Det forudsættes, at kommunens afgørelse bygger på, at borgeren i forvejen modtager hjælp i henhold til serviceloven eller sundhedsloven. At være i stand til at hente sin post i brevkasse eller brevkasseanlæg er ikke en specifik kunnen, så hvis du ikke kan det, vil der være meget andet, du skal have hjælp til.

Post til døren er ifølge loven en personlig ret. Det har ingen betydning, om andre i husstanden, end ansøger selv kan hente post.

Hvis du ikke får hjælp fra kommunen i henhold til serviceloven og sundhedsloven eller i øvrigt ikke er kendt af forvaltningen, vil kommunen bede om dokumentation for behovet for post til døren på anden måde.

Det kan fx ske ved en lægeerklæring, som du selv skal betale for.

Hvis du ved lægeerklæring dokumenterer behovet, vil kommunen bevilge post til døren.

Hvis du vil afmelde post til døren, skal du kontakte kommunen.

Du skal have en skriftlig afgørelse, også hvis du får afslag. Hvis du ikke reagerer, bliver sagen henlagt.

Beder du om at få sagen genoptaget, skal du sende dokumentation for din funktionsnedsættelse til kommunen. Det kan fx være en lægeerklæring, som du selv betaler for.

Kommunens afgørelse er endelig, og der er ikke mulighed for at klage over afgørelsen.

Reglen om mulighed for at få bragt post til døren står i postlovens § 9.

• Postloven

På Trafikstyrelsens hjemmeside kan du finde en vejledning om post til døren.

• Trafikstyrelsen om post til døren

På borger.dk

• Hjælpemidler og forbrugsgoder
• Fysisk tilgængelighed

Andre sider

• Trafikstyrelsen om post til døren