Boliger til ældre

Hvis du ikke kan klare dig i eget hjem og har behov for en plads på et plejehjem eller i en ældre- eller plejebolig, skal kommunen tilbyde dig en plads eller bolig. Hvis du har behov for en plejehjemsplads eller plejebolig, skal kommunen tilbyde dig en sådan inden for to måneder, efter du er optaget på ventelisten – (plejeboliggaranti).

Du kan få bevilget en pleje- eller ældrebolig, hvis du har behov for en bolig, der er indrettet specielt til ældre. Hvis du har behov for at komme på plejehjem, er det fordi du er afhængig af pleje og omsorg flere gange i døgnet, og plejen ikke kan gives i anden bolig, men kun på plejehjemmet.

Boliger til ældre:

• ældrebolig
• plejebolig
• plejehjem
• friplejebolig

Hvad er en ældrebolig?

En ældrebolig er en selvstændig lejebolig, hvor du betaler indskud og husleje.

Med en ældrebolig får du:

• en lejlighed i nærheden af andre ældreboliger
• en bolig, som er indrettet særligt til ældre og handicappede med elevator og plads til kørestol

Hvem kan få en ældrebolig?

Du kan søge om en ældrebolig, hvis der ikke er mulighed for at indrette din nuværende bolig hensigtsmæssigt.

Du kan få hjælp i form af en ældrebolig, hvis du blandt andet har:

• nedsat fysisk funktionsevne
• behov for den specielle indretning, som er i ældreboliger.

Hvordan får jeg en ældrebolig?

Du selv, din familie, din læge eller sygehuset kan kontakte kommunen med henblik på visitation til ældrebolig.

Hvornår kan jeg få en ældrebolig?

Kommunen anviser dig til ældrebolig i forhold til dit behov for boligen. Det vil sige, at kommunen skal anvise boligen til den borger der har størst behov for boligen uanset borgerens placering på ventelisten.

Får du tilbudt en bolig, har du kort betænkningstid. Siger du ja, skal du flytte ind i boligen hurtigst muligt. Hvis du afviser et boligtilbud, opretholder du din ansøgning om en ældrebolig.

Hvad koster det at bo i en ældrebolig?

Du skal betale indskud og husleje i ældreboliger. Du betaler også el og varme. Du kan søge om boligindskudslån og boligstøtte til huslejen.

Læs mere om økonomien Ældre Sagens hjemmeside.

• Ældre Sagen om betaling i ældrebolig (nyt vindue)
• Plejehjem og plejeboliger (nyt vindue)

En plejebolig er en selvstændig ældrebolig med serviceareal og tilknyttet personale.

Du kan søge om en plejebolig, hvis du har et omfattende behov for hjælp eller af anden årsag har brug for tryghed og pleje. I en plejebolig er der tilknyttet personale døgnet rundt, som kan støtte dig i forhold til dine behov. Desuden har du mulighed for at være en del af et fællesskab og deltage i daglige aktiviteter fx omkring måltiderne.

Hvordan får jeg en plejebolig?

Du selv, din familie, din læge eller sygehuset kan kontakte kommunen med henblik på visitation til plejebolig.

Hvornår kan jeg få en plejebolig?

Når kommunen har godkendt og truffet beslutning om at tilbyde dig en plads på ventelisten til en plejebolig, må der højst gå to måneder, før du bliver tilbudt en plejebolig ifølge plejeboliggarantien.

Hvad koster det at bo i plejebolig?

Du skal betale indskud og husleje i en plejebolig. Du betaler også el og varme. Du kan søge om boligindskudslån og boligstøtte til huslejen.

Du kan få en plads på et plejehjem, hvis du er afhængig af pleje og omsorg flere gange i døgnet, og hvor plejen ikke kan gives i anden bolig end på plejehjemmet.

Der er en række kriterier der skal være opfyldt:

• du har varig nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne og har behov for hjælp og støtte hele døgnet
• du kan ikke klare dig kun med dagtilbud eller aflastning
• du har behov for hjælp mere end otte gange i døgnet, eller du kan ikke være alene mellem besøgene. Eventuelle pårørende kan ikke varetage omsorgen mellem besøgene.

Hvad koster det at bo på plejehjem?

• på plejehjem opført før 1988, betaler beboerne for husleje, varme og el. Der betales ikke indskud.
• der er ofte forskellige priser på lejen for de enkelte plejehjem, da den fastsættes på baggrund af boligens budgetterede driftsomkostninger og beboerens indkomst.
  
  
• Plejehjem og plejeboliger (nyt vindue)
  

Hvad er en friplejebolig?

En friplejebolig er en plejebolig, som bliver udbudt af private. Det betyder bl.a., at du kun skal visiteres til en friplejebolig i den kommune du bor i, og ikke af den kommune du eventuelt flytter til, hvis du vælger en friplejebolig i en anden kommune.

Hvem kan få en friplejebolig?

Hvis du er visiteret til en plejebolig, har du ret til at vælge en friplejebolig. Det gælder, uanset om friplejeboligen ligger i din egen kommune eller i en anden kommune. Du kan få en friplejebolig, hvis du har et intensivt behov for pleje ligesom den almindelige plejebolig, hvor der er knyttet omsorgs- og servicefunktioner og personale, der kan hjælpe dig med dine behov.

• Plejecentre (nyt vindue)

Når du selv, din familie, din læge eller sygehuset har kontaktet kommunen med henblik på at du skal flytte til fx en ældrebolig, skal kommunen visitere dig – det vil sige, tage stilling til, om du kan godkendes til at få en ældrebolig, plejebolig eller plads på et plejehjem. Her tager kommunen udgangspunkt i dine konkrete behov i forhold til din fysiske, psykiske og sociale situation.

Vurderingen af en ansøgning skal ske i sammenhæng med kommunens øvrige tilbud til personer i eget hjem, fx personlig og praktisk hjælp, dagcenter eller ældrecenter, midlertidig eller permanent dag- eller natpleje, boligændringer i nuværende bolig, særlig støtte eller aflastning eller afløsning af ægtefælle eller andre pårørende.

Du har ikke krav på at få tildelt en ældrebolig, blot fordi du eventuelt har nået en høj alder.

Hvis du bliver godkendt til en ældrebolig eller plejebolig har du ret til frit at vælge blandt sådanne boliger, og ønske en bestemt bolig.

Frit valg af ældrebolig giver fx ret til, at en ægtefælle eller samlever kan flytte med.

Ventetidsgaranti

Hvis du er visiteret til en plejebolig eller en plads på et plejehjem, og er kommet på den generelle venteliste, skal kommunen tilbyde dig en bolig senest to måneder efter du kom på ventelisten. Boligen skal være klar til at flytte ind i senest to uger efter udløb af fristen.

Kommunen kan opfylde garantien ved at tilbyde bolig i kommunen eller plads i en anden kommune, hvor de har aftale om at kunne anvise boliger.

Hvis du afslår et tilbud bliver du ikke slettet fra den generelle venteliste, men starter forfra på en frist på to måneder.

Hvis du vælger en bolig i en anden kommune, skal betingelserne for anvisning af boligen være opfyldt både i bopælskommunen og i den kommune du gerne vil flytte til. En kommunalbestyrelse har ret til i særlige tilfælde at beslutte, at borgere fra andre kommuner ikke midlertidigt kan komme på venteliste af hensyn til forpligtelsen til at sikre boliger til kommunens egne borgere.

Du har krav på at blive optaget på venteliste, når du ønsker at flytte til en anden kommune af en række nærmere fastsatte grunde.

Hvad er et tidsbegrænset ophold?

Tidsbegrænset ophold er for dig, som af en eller flere grunde, ikke kan klare at bo hjemme i egen bolig med hjemmehjælp.

Hvem kan komme på tidsbegrænset ophold?

Tidsbegrænset ophold tager udgangspunkt i en faglig vurdering af hvordan du fungerer og hvilke behov du har for pleje, tilsyn og evt. træning.

Du kan få hjælp i form af tidsbegrænset ophold, hvis du:

• venter på visiteret bolig eller plejehjem, og du kan ikke vente i eget hjem
• har behov for at komme til kræfter efter et sygdomsforløb, og det kan ikke klares i eget hjem
• har behov for træningsindsatser efter hospitalsophold, og der er restriktioner i bevægelsesmulighederne, som ikke kan overholdes i eget hjem.

Hvordan får jeg et tidsbegrænset ophold?

Tidsbegrænset ophold tager udgangspunkt i en faglig vurdering af din funktionsevne og individuelle behov for pleje og tilsyn og evt. træning.

Du kan få hjælp i form af tidsbegrænset ophold, hvis du:

• venter på visiteret bolig eller plejehjem, og du kan ikke vente i eget hjem
• har behov for at komme til kræfter efter et sygdomsforløb, og det kan ikke klares i eget hjem
• har behov for træningsindsatser efter hospitalsophold, og der er restriktioner i bevægelsesmulighederne, som ikke kan overholdes i eget hjem.

Hvor længe varer opholdet?

Varigheden af det tidsbegrænsede ophold er efter behov, dog maksimalt tre måneder.

Hvad koster det?

Du skal ikke betale husleje ved tidsbegrænset ophold. Du skal betale for kost og husholdningsartikler på tidsbegrænset ophold.

Hvis du ikke er enig i kommunens afgørelse, kan du klage til kommunen inden fire uger. Afgørelsen skal så genvurderes inden fire uger, fra klagen er modtaget.

Hvis kommunen fastholder sin afgørelse, bliver din klage sendt videre til Ankestyrelsen, som tager stilling til afgørelsen.

• Typiske spørgsmål og svar om klagesager (nyt vindue)

Er du bevægelseshæmmet eller har andre nedsatte funktioner og handicap, kan du få posten bragt til din dør. Der er ingen særlige regler for folkepensionister.

Du skal søge hos kommunen.

Det er kun kommunen, der kan afgøre, om du er berettiget til post til døren. Kommunen giver PostNord besked, hvis du skal have din post bragt helt til døren.

Du kan læse mere om reglerne om post til døren på Trafik-, Bygge- og Bolig styrelsens hjemmeside, eller du kan få flere oplysninger hos kommunen eller på posthuset.

• Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen om post til døren (nyt vindue) 

Det forudsættes, at kommunens afgørelse bygger på, at borgeren i forvejen modtager hjælp i henhold til serviceloven eller sundhedsloven. At være i stand til at hente sin post i brevkasse eller brevkasseanlæg er ikke en specifik kunnen, så hvis du ikke kan det, vil der være meget andet, du skal have hjælp til.

Post til døren er ifølge loven en personlig ret. Det har ingen betydning, om andre i husstanden, end ansøger selv kan hente post.

Hvis du ikke får hjælp fra kommunen i henhold til serviceloven og sundhedsloven eller i øvrigt ikke er kendt af forvaltningen, vil kommunen bede om dokumentation for behovet for post til døren på anden måde.

Det kan fx ske ved en lægeerklæring, som du selv skal betale for.

Hvis du ved lægeerklæring dokumenterer behovet, vil kommunen bevilge post til døren.

Hvis du vil afmelde post til døren, skal du kontakte kommunen.

Du skal have en skriftlig afgørelse, også hvis du får afslag. Hvis du ikke reagerer, bliver sagen henlagt.

Beder du om at få sagen genoptaget, skal du sende dokumentation for din funktionsnedsættelse til kommunen. Det kan fx være en lægeerklæring, som du selv betaler for.

Kommunens afgørelse er endelig, og der er ikke mulighed for at klage over afgørelsen.