Hjælpemidler 

Du eller dit barn med et varigt fysisk eller psykisk handicap kan blive aflastet i hverdagen med hjælpemidler. Hvis du søger og kommunen bevilger et hjælpemiddel, kan du låne det gratis, eller du kan få tilskud til, at du selv kan købe det.

Der findes mere end 60.000 forskellige typer hjælpemidler. Det kan fx være en rollator, en kørestol, et gangstativ eller et forhøjet toiletsæde. Det kan også være kropsbårne hjælpemidler som brokbind, støttekorset, diabetiker- og stomihjælpemidler m.m.

Kommunen skal yde støtte til et hjælpemiddel, hvis hjælpemidlet i væsentlig grad:

• kan afhjælpe de varige følger af din nedsatte funktionsevne
• kan lette dagligdagen i dit hjem
• er nødvendigt i dit arbejdsliv

Du skal søge kommunen, inden du køber, og du kan få støtte til det bedst egnede og billigste hjælpemiddel. Ønsker du et dyrere hjælpemiddel, skal du selv betale den ekstra udgift.

Det er gratis for dig at låne hjælpemidlet af kommunen, og din egen økonomi har ikke indflydelse på, om du kan få, eller hvor meget du kan få i tilskud. Tilskuddet er desuden skattefrit.

• Rådgivningsydelser efter serviceloven – hvad er kommunens forpligtelse? (nyt vindue)

Helbredstillæg for pensionister

Pensionister har mulighed for at søge kommunen om almindeligt eller udvidet helbredstillæg til medicin, tandlæge, høreapparat, fysioterapi, fodterapi, psykologhjælp og kiropraktorbehandling.

Det er din økonomi, som afgør, om du kan få tilskud.

• Helbredstillæg

Har du behov for hjælpemidler til dit privatliv, eller som du skal bruge både i privatlivet og på arbejdspladsen, skal du søge hos kommunen.

Du skal søge om kropsbårne hjælpemidler digitalt. Hvis du ikke har mulighed for at betjene dig selv på nettet, kan du få hjælp i kommunens borgerservice eller på biblioteket.

Du skal anskueliggøre, hvordan hjælpemidlet, forbrugsgodet eller boligændringen kan kompensere for din eller dit barns nedsatte funktionsevne. Hvis det er første gang, du søger, eller din funktionsevne har ændret sig, skal kommunen have aktuelle oplysninger fra sygehuset eller din læge.

Hver enkelt kommune har selvstændigt fastlagt de tilbud, der er til rådighed for borgerne i kommunen. Det kaldes kommunens serviceniveau. I praksis betyder det, at ydelser og tilbud varierer fra kommune til kommune.

Sektoransvar

Som grundregel er det den sektor, som har ansvaret for en ydelse, der også har ansvaret for at ydelsen er tilgængelig for borgere med nedsat funktionsevne. Det kaldes sektoransvarlighedsprincippet.

Skal du bruge hjælpemidler på dit uddannelsessted, skal du kontakte uddannelsesstedet. Gerne i god tid inden skoleåret begynder, eller det er semesterstart.

Kontakt jobcentret, hvis du skal bruge hjælpemidler på din arbejdsplads.

• DUKH om sektoransvar (nyt vindue)
• Find dit lokale jobcenter (nyt vindue)

Du skal søge om kropbårne hjælpemidler digitalt. Hvis du ikke har mulighed for at betjene dig selv på nettet, kan du få hjælp i kommunen.

Nogle af de typer kropsbårne hjælpemidler, du kan søge støtte til, er:

• ortopædisk fodtøj
• kompressionsstrømper
• arm- og benproteser
• støttekorsetter og bandager
• parykker
• brystproteser
• stomihjælpemidler
• kropsbårne synshjælpemidler til personer med varig øjenlidelse.

For nogle hjælpemidler er der en egenbetaling, dvs. at du selv betaler det årligt regulerede beløb for den type hjælpemiddel, og kommunen giver støtte til resten. Se fx Tilskud til ortopædisk fodtøj.

• Jeg har ikke NemID - hvad gør jeg?

Ortopædisk fodtøj hører til gruppen af kropsbårne hjælpemidler, som du skal søge hjælp til digitalt.

Du kan søge tilskud, men der er en egenbetaling.

Egenbetaling for ortopædisk fodtøj

• For ortopædisk fodtøj til børn er der en egenbetaling på 500 kr. (2019)
• For ortopædisk fodtøj til voksne er der en egenbetaling på 900 kr. (2019)

Lægelige grunde for hjælp til ortopædiske sko og ortopædiske fodindlæg

1. Leddegigt med svært forfodsfald og tådeformiteter (indlæg eventuelt suppleret med gængesål)
2. Sårdannelser med risiko for sår i fodsålen med føleforstyrrelser som følge af sukkersyge, kroniske nervelidelser eller ved svær kompromittering af blodomløbet (kredsløbsinsufficiens)
3. Svært forfodsfald ved samtidigt dårligt blodomløb, fx klostillede tæer, hammertæer, deforme ledhoveder på mellemfodsknoglerne
4. Stiv fodrod - medfødte sammenvoksninger (coalitio), svære fejlstillinger efter brud på fodrodsknogler, kroniske ledbetændelser eller leddegigt
5. Erhvervet platfod som følge af degeneration
6. Aflastning af varigt smertende ar i fodsålen
7. Andre foddeformiteter af tilsvarende sværhedsgrad efter særlig begrundelse, fx svært fikseret platfod, svær slaphed af ledbånd og ledkapsler ved medfødt knogleskørhed (osteogenesis imperfecta). Der kan ikke søges hjælp til indlæg ved almindelig platfod eller blød platfod hos børn

Betingelsen for at få tilskud til høreapparat er, at du er blevet undersøgt, rådgivet og har fået en henvisning fra en ørelæge. Det gælder både for nye ansøgninger og for genansøgning.

Du kan vælge, om du vil købe et apparat hos en privat forhandler eller få det via det offentlige.

Et apparat fra det offentlige er gratis.

For ansøgninger fra privat forhandler udgør tilskuddet:

• Høreapparat på 1. øre på op til 4.129 kr. (2019)
• Høreapparat på 2. øre på op til 2.373 kr. (2019)

Medmindre du med tiden får en meget dårligere hørelse, kan du kun få tilskud én gang inden for en periode på fire år. Du skal søge om tilskud, før du køber apparatet, og den private forhandler skal være godkendt.

Det er regionen, som yder tilskuddet. Folkepensionister og førtidspensionister efter den gamle ordning kan søge om yderligere økonomisk tilskud til høreapparat fra kommunen. Læs mere under helbredstillæg.

Du kan se de aktuelle ventetider på undersøgelse på venteinfo.dk. På Sundheds- og Ældreministeriets hjemmeside kan du læse mere om høreapparater.

• Helbredstillæg
• venteinfo.dk (nyt vindue)
• Sundheds- og Ældreministeriet om høreapparater (nyt vindue)
• Liste over private forhandlere af høreapparater (nyt vindue)

Batterier er gratis. Du kan læse om batterier og bestilling af batterier på Høreforeningens hjemmeside.

• Batterier - høreapparat (nyt vindue)
• Hvis du skal ha´ høreapparat - pjece fra Sundhedsstyrelsen (nyt vindue)

Lægelige grunde for hjælp til briller og kontaktlinser

1. uregelmæssig hornhinde (irregulær astigmatisme) ved fx keratokonus, hornhindear m.v.
2. defekter i regnbuehinden, fx aniridi, kolobom, albinisme, samt følger efter fx skader eller operation
3. løs øjenlinse (ektopi), følger efter operation i barnealderen for grå stær (afaki)
4. smertende øjenlidelser, fx blærer på hornhinden (keratitis bullosa) eller kronisk hornhindesår
5. stærkt skæmmende øjenlidelser
6. sygdomsbetinget dobbeltsyn uden mulighed for operativ korrektion
7. sygdomsbetinget lysoverfølsomhed ved øjenlidelser i nethinde eller brydende medier
8. ekstreme optiske synsfejl karakteriseret ved, at etableringen af forbedret synsfunktion kun kan opnås med specialfremstillede brilleglas eller kontaktlinser
9. børn og unge registreret i synsregistret ved Kennedy Centeret
10. afaki kombineret med synsfeltsdefekter efter indstilling fra Kennedy Centeret
11. myopi større end eller lig med -7 kombineret med kikkertsynsfelt på 10 grader eller derunder
12. hængende øjenlåg (ptose)
13. hypermetrop > + 7 i højst brydende plan til børn indtil 10 år
14. andre medicinsk-optisk definerede, varige øjenlidelser af tilsvarende sværhedsgrad efter indstilling fra Kennedy Centeret

Disse lægelige grunde er en forudsætning for at søge om tilskud fra kommunen.

Nogle folkepensionister og førtidspensionister har mulighed for at søge udvidet helbredstillæg. I særlige tilfælde kan du som borger søge kommunen om økonomisk hjælp, hvis du står i en vanskelig situation.

• Helbredstillæg
• Økonomisk tilskud fra kommunen

Du skal kontakte kommunen, hvis du har mistet dit hjælpemiddel, det er blevet slidt, skal repareres, ikke længere passer eller lignende. Hjælpen ydes efter behov og en konkret vurdering.

Forbrugsgoder er produkter, som massefremstilles og forhandles bredt til almindeligt brug i befolkningen. Du kan få tilskud til visse forbrugsgoder, hvis du har et varigt fysisk eller psykisk handicap. Kommunen skal yde støtte til forbrugsgodet, hvis det i væsentlig grad kan afhjælpe dig, lette dagligdagen i dit hjem, eller hvis det er nødvendigt, for at du kan udøve et erhverv.

Du kan ikke få tilskud til forbrugsgoder, der normalt indgår i sædvanligt indbo, fx en almindelig seng, telefon eller tv.

Du kan få tilskud, hvis din udgift til forbrugsgodet er over 500 kr. Tilskuddet udgør 50 pct. af et almindeligt standardprodukt af den pågældende art. Hvis du grundet dit handicap behøver et forbrugsgode, som er dyrere end et almindeligt standardprodukt, betaler kommunen de nødvendige merudgifter.

Hvis forbrugsgodet udelukkende har til formål at afhjælpe dig grundet dit handicap, er det kommunen, som betaler anskaffelsesprisen.

Hjælpen kan ydes som lån.

• din personlige økonomi har ikke indflydelse på, om du kan få, og hvor meget du kan få i tilskud
• tilskuddet er skattefrit

Hvis du har et varigt fysisk eller psykisk handicap, kan du søge kommunen om hjælp til boligændringer, så din bolig passer bedre til dig og dine behov.

Hvis din nuværende bolig ikke kan ændres i tilstrækkelig grad, kan kommunen yde hjælp til at dække de udgifter, der er forbundet med at finde en ny og mere tilgængelig bolig.

​Når du har fået en bevilling, kan du som hovedregel selv vælge, hvor du køber dit hjælpemiddel. Det gælder fx, når du har behov for engangshjælpemidler som bleer, stomiposer, testmaterialer til diabetes med mere.

Du kan højst få refunderet et beløb svarende til den pris, kommunen kunne have anskaffet hjælpemidlet til, og det må ikke være identisk med det hjælpemiddel, som kommunen kan skaffe fra sit hjælpemiddellager. Typisk drejer det sig om tekniske hjælpemidler.

Eksempel:

Borgeren har fået bevilget en rollator af mærket X. På kommunens hjælpemiddellager findes en brugt rollator af dette mærke. Borgeren ønsker en fuldstændig identisk rollator af samme mærke, men en ny. I denne situation vil borgeren ikke kunne benytte sig af retten til frit at vælge leverandør.

Det er typisk kropsbårne hjælpemidler og personligt tilpassede hjælpemidler, du ikke skal levere tilbage til kommunen:

• Ortopædisk fodtøj
• arm- og benproteser
• støttekorsetter og bandager m.v.
• parykker
• brystproteser
• stomihjælpemidler
• kropsbårne synshjælpemidler til personer med en varigt nedsat synsfunktion eller medicinsk-optisk definerede, varige øjenlidelser

Er der tale om hjælpemidler, der er ordineret som led i en hospitalsbehandling, vil sygehuset normalt udlevere dem til låns. Ligesom kommunen udlåner tekniske hjælpemidler, som fx en rollator fra hjælpemiddellageret.

Anvendelse af overskud efter brug

I nogle tilfælde kan du få din egenbetaling tilbage, når du leverer dit hjælpemiddel tilbage.

Værdiforringelsen, der følger af brugen af hjælpemidlet, bliver dog trukket fra det oprindelige ekstrabeløb, du betalte for at få et dyrere produkt.

Hvis du ikke er enig i kommunens afgørelse, skal du klage til kommunen inden fire uger. Afgørelsen skal så genvurderes inden fire uger, fra klagen er modtaget. Hvis kommunen fastholder sin afgørelse, bliver din klage sendt videre til Ankestyrelsen, som tager stilling til afgørelsen.

Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet(DUKH) kan give dig uvildig rådgivning, når din sag er gået i hårdknude eller du føler dig uretfærdigt behandlet.

Du kan søge aktindsigt i dine sager, fx:

• hos kommunen
• hos lægen
• på hospitalets forskellige afdelinger.

Læs mere på borger.dk om at søge aktindsigt og om offentlighed i forvaltningen.

• Typiske spørgsmål og svar om klagesager (nyt vindue)
• Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, DUKH (nyt vindue)
• Aktindsigt i patientjournal
• Offentlighed i forvaltningen
• Transport for personer med handicap

Der er forskellige regler for, hvornår du med et hørehandicap kan få bevilget tolkebistand til dansk talesprog:

• er under uddannelse
• er i arbejde
• skal til et møde med en offentlig myndighed
• skal deltage i et socialt arrangement.

Den sektor, der stiller en service, en ydelse eller et produkt til rådighed, har ansvaret for at sikre, at du får adgang til de samme ydelser og information, selvom du har et hørehandicap. Det kaldes sektoransvarsprincippet og er beskrevet i §7 i Forvaltningsloven.

• DUKH om sektoransvar (nyt vindue)

Der er mulighed for at få forskellige former for tolkning tilpasset dit hørehandicap, fx:

• tegnsprogstolkning
• skrivetolkning
• taktiltolkning
• haptisk tolkning
• taletolkning
• TSK - tegnstøttet kommunikation
• MHS - mund-hånd-system

Som hovedregel kan du kun få tolkning til dansk tegnsprog. Hvis du har behov for internationalt tegnsprog, kan det i helt særlige tilfælde aftales med Den Nationale Tolkemyndighed.

• Læs om tolkning - Den Nationale Tolkemyndighed (nyt vindue)

Tolken er en neutral assistent som:

• tolker simultant til og fra tegnsprog eller til de andre tolkeformer
• tolker i overensstemmelse med tolkebrugerens ordvalg, stil og sprogbrug
• er upartisk
• har tavshedspligt

Tegnsprogstolke, herunder TSK, skrive- og taktiltolkning, har en professionsbachelor i dansk tegnsprog og tolkning. Tolkeuddannelsen tager 3½ år og finder sted i professionshøjskolen UCC på Center for Tegnsprog.

• Tolkeuddannelsen - tegnsprog (nyt vindue)

Du skal søge om tolkning i skolen hos kommunen - evt. i samarbejde med specialkonsulenten for hørehæmmede og døvblevne.

På de videregående uddannelser skal du søge om tolkning hos Styrelsen for Videregående Uddannelser gennem det lokale SU-kontor.

Hvis du er fuldtidsansat, har du ret til op til 20 timers tolkebistand pr. uge til fx:

• arbejdsinstruktion
• telefonsamtaler
• møder på dit arbejde
• konferencer

Din arbejdsgiver skal beskrive dine arbejdsopgaver og underskrive din ansøgning, som du skal sende til jobcentret i kommunen.

I bevillingen står der, hvor mange timer om ugen, du er blevet bevilget, og hvor lang tid bevillingen rækker.

Tilskuddet bliver oftest udbetalt direkte til din arbejdsgiver, som enten ansætter medarbejdere til opgaven, eller køber tolkebistand ved en tolkeleverandør.

• Foldere om tolkning til hørehandicappede (nyt vindue)

Du kan få tolkebistand til læge- og tandlægebesøg. Bevilling og tolk kan søges hos Den Nationale Tolkemyndighed, gennem Tolkeportalen eller et tolkefirma.

På sygehuset er det sygehuset, som bestiller og betaler for tolkebistand. Du skal gøre opmærksom på dit behov i god tid, så de kan nå at bestille en tolk.

• Foldere til tolkning (nyt vindue)

Hvis politiet indkalder dig, eller du har behov for at tale med politiet, har du ret til en tolk, som det offentlige betaler. Det samme gælder i straffesager.

Du kan søge tolkebistand til møder med din advokat og til civile retssager hos Den Nationale Tolkemyndighed, gennem Tolkeportalen eller et tolkefirma.

Hvis du har et hørehandicap, kan du søge om tolkebistand i sociale sammenhænge, fx til familiefester, sociale arrangementer i forbindelse med forenings- og fritidsaktiviteter samt begravelser.

Læs mere om social tolkebistand hos Den Nationale Tolkemyndighed. Bevilling og tolk kan søges ved mail til Den Nationale Tolkemyndighed eller kontakt til et tolkefirma.

Du kan også selv logge dig ind på Tolkeportalen med NemID eller en kode, du får hos Tolkemyndigheden, og søge om tolk.

• Læs om tolkning - Den Nationale Tolkemyndighed (nyt vindue)
• Timebank til tolkning (nyt vindue)
• Søg om tolk på Tolkeportalen (nyt vindue)

Ved samtaler hos den kommunale sagsbehandler betaler kommunen for en tolk, hvis sagsbehandleren vurderer, at det er nødvendigt.

Du kan generelt klage til den myndighed, hvor du har søgt tolkebistand eller til den overordnende myndighed. Det vil ofte være hos kommunen.