Her på siden kan du finde information om ordningerne for affald, genbrug og genanvendelse i kommunen. Du kan se, hvilke ydelser og services kommunen tilbyder, hvad prisen er for de forskellige løsninger og hvad der forventes af dig som borger i forhold til affald og genbrug.
Det er også her, du kan finde genbrugspladsernes åbningstider eller finde den nærmeste miljøstation til blandt andet glas og papir.
Miljøstationerne er et tilbud, som gør det lettere for dig, at komme af med dit genanvendelige affald. Her under kan du finde et kort over placeringen af miljøstationerne, hvor du udover deres placering kan se hvad du kan komme af med på de forskellige stationer.
Det er vigtigt, at du kun smider det affald i beholderne, som de er markerede til. Hvis affaldet bliver blandet kan det umuliggøre genanvendelse.
Husk ikke at efterlade affald ved beholderne, heller ikke selv om der ikke er plads. Så må du tage affaldet med dig igen, aflevere det på nærmeste genbrugsplads, eller en anden miljøstation.
Storskrald høre ikke hjemme på miljøstationerne. Storskrald skal du selv bringe til den nærmeste genbrugsplads. Miljøstationerne er KUN for private borgere og må IKKE benyttes af erhvervsvirksomheder.
Der kan ikke afleveres dagrenovation på miljøstationerne. Mad- og restaffald indsamles ved alle helårs- og ferieboliger.
Er du i tvivl om, hvad du må putte i de forskellige containere, mangler der markeringer, er der efterladt affald omkring containerne, eller er der bare ikke plads, så henvend dig endeligt på email: affald-genbrug[mail]rksk.dk eller telefon: 99 74 10 14
Find nærmeste station på kortet herunder og se, hvad du kan aflevere i dit område. Øverst til højre i kortet kan du åbne en signaturforklaring, der viser, hvad de forskellige bogstaver betyder (fx G for glas).
Byggeaffald skal sorteres og anmeldes af både private og virksomheder.
Når du står over for et renoverings- eller nedrivningsprojekt, er det altid dit ansvar som bygherre, at byggeaffaldet bliver håndteret korrekt. Bygherren er den, der bestiller og betaler for byggeprojektet. Det er ofte ejeren af bygningen.
Bygherren har blandt andet juridisk pligt til følgende:
Bemærk at opgaven tidligst må påbegyndes to uger efter anmeldelsen er indgivet til kommunen.
Asbest-støv er ekstremt skadeligt for mennesker. Derfor stiller loven om arbejdsmiljø strenge krav til håndtering af asbest. På den baggrund er der lavet regler for aflevering af asbest og eternit på genbrugspladserne i kommunen.
Da man ikke umiddelbart kan skelne asbestholdige og ikke asbestholdige tagplader, håndteres alle tagplader som asbestholdige plader på genbrugspladserne.
Du kan købe en bigbag på selvbetjeningsløsningen på www.rksk.dk og få affaldet afhentet hjemme ved dig selv eller ved dit sommerhus.
Her bestiller du bigbags og afhentning
Du kan aflevere hos affaldsselskabet AFLD. Læs mere om priser og betingelser på www.afld.dk
Her kan du læse mere grundigt om reglerne for håndtering af affald.
I Danmark har vi en national affaldsplan, ”Handlingsplan for cirkulær økonomi”. Det er en handlingsplan, som udgør Danmarks nationale plan for forebyggelse og håndtering af affald.
De detaljerede regler for kommunernes og private affaldsaktørers indsamling og håndtering af affald findes i den nationale affaldsbekendtgørelse og i affaldsaktørbekendtgørelsen.
Kommunerne er i de kommende år ved at tilpasse de kommunale affaldsregulativer, ordninger og praktiske forhold til den gældende affaldsbekendtgørelse fra december 2021.
Den nationale affaldsplan afspejler sig i kommunale affaldsplaner. En kommunal affaldsplan er ligeledes en handlingsplan for forebyggelse og håndtering af affald. En kommunal affaldsplan skal indeholde:
I Ringkøbing-Skjern Kommune arbejder vi med en ny kommunal affaldsplan i 2022.
De detaljerede regler for indsamling og håndtering af affald i kommunerne findes i de kommunale regulativer for henholdsvis husholdnings- og erhvervsaffald.
Vejledning om sorteringskriterier for husholdningsaffald
Ringkøbing-Skjern Kommunes nuværende affaldsplan
Ringkøbing-Skjern Kommunes regulativ for erhvervsaffald
Ringkøbing-Skjern Kommunes regulativ for husholdningsaffald
Materialet er ikke i webtilgængeligt format. Hvis du har problemer med at få materialet læst op af en skærmlæser, så kan du kontakte Land, By og Kultur.
Kommunen giver mulighed for at etablere nedgravede affaldsløsninger i form af undergrundscontainere ved plejehjem, boligforeninger, ejerforeninger, sommerhusområder og lignende.
Inden etablering skal der indgås aftale med kommunen omkring blandt andet tømning og tilkørselsforhold.
Materialet er ikke i webtilgængeligt format. Hvis du har problemer med at få materialet læst op af en skærmlæser, så kan du kontakte Land, By og Kultur.
Se mere i vejledning til etablering af undergrundscontainere
Spørgsmål til din dagrenovation mv. (mandag-torsdag kl. 9-15, fredag kl. 9-13)
Spørgsmål om takster og byggeaffald mv. (mandag kl. 10-17 og tirsdag-fredag kl. 10-13.30)