Oplysningspligt - Den kommunale dagpleje
Her kan du blive klogere på, hvor vi indhenter og gemmer dine oplysninger i forbindelse med den kommunale dagpleje, samt hvilke rettigheder du har, når kommunen behandler personoplysninger om dig og dine børn.
Efter databeskyttelsesforordningen skal vi give dig en række oplysninger, når vi behandler oplysninger om dig og dit barn – uanset om du selv har givet os oplysningerne, eller om oplysningerne stammer fra andre.
Vi behandler personoplysninger om dig og dit barn i Aula.
Dagplejen kan også behandle personoplysninger om dit barn ved ophængning af billeder i dagplejen, for eksempel i Barnets Mappe, i velkomstpjecer og lignende.
Personoplysninger om dit barn bliver også behandlet som led i dagplejernes samarbejde, og som led i udvikling af den pædagogiske praksis.
Ringkøbing-Skjern Kommune bruger Hjernen og Hjertet til understøttelse af arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan, til vurdering af motorisk udvikling af børn som har behov for stimulering af deres motoriske udvikling og til at understøtte arbejdet med børnenes alsidige udvikling. Også her registrerer vi personoplysninger om dig og dit barn.
Oplysningspligten er opdateret den 22. april 2024.
Vi behandler dine og dit barns personoplysninger for bedst muligt at kunne leve op til vores forpligtelser i dagtilbudsloven, herunder for at:
- Understøtte dagplejens samarbejde med hjemmet (jf. dagtilbudslovens kap. 1 og 2).
- Planlægge dagplejens drift, herunder afholdelse af ferie (jf. dagtilbudslovens kap. 1 og 3).
- Dokumentere og informere om dagplejens aktiviteter og daglige liv, herunder pædagogisk dokumentation (jf. dagtilbudsloven kap. 1 og 2).
- Varetage og vurdere dit barns behov bedst muligt, og understøtte det daglige arbejde med dit barns læring, trivsel og personlig mestring, samt i arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan (jf. dagtilbudslovens kap. 1 og 2).
- Behandling af klager, (jf. dagtilbudslovens kap. 1 og 3).
- Behandling af sager om aktindsigt.
Oplysningerne behandles med hjemmel i dagtilbudsloven, forvaltningsloven og offentlighedsloven.
Derudover behandles oplysningerne med hjemmel i databeskyttelsesforordningen artikel 6, litra a og e for så vidt angår de almindelige personoplysninger samt databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra a og f, for så vidt angår de følsomme personoplysninger. Behandling af oplysninger om personnummer sker med henblik på entydig identifikation, jf. databeskyttelseslovens § 11, stk. 1.
De kategorier af personoplysninger, der behandles er:
- Almindelige personoplysninger, f.eks. identifikationsoplysninger, dialogprofil, sprogtrappen, oplysninger om dit barns alsidige udvikling, om dit barns motoriske udvikling, handleplaner og overgangsbeskrivelser i forbindelse med overgang til dagtilbud, billeder fra hverdagen, oplysninger om nationalitet/sprog, fraværsoplysninger, kalenderaftaler, videooptagelser fra hverdagen og oplysninger om læge, vaccinationer og eventuelle særlige hensyn.
- Særlige personoplysninger om personnummer.
- Følsomme personoplysninger – oplysning om dit barns helbredsforhold.
- Andre offentlige myndigheder.
- Andre fagområder i Ringkøbing-Skjern Kommune, hvor det er relevant og sagligt i forbindelse med myndighedsudøvelse herunder visitationsudvalg.
- Dagplejepædagoger i Ringkøbing-Skjern Kommune.
- Dagplejers husstand.
- Ny dagplejer ved dagplejeskift.
- Eksterne leverandører (Hjerne og Hjertet, Aula).
- Forsknings- og/eller statistiske formål (jf. forordningen ark.5, stk. 1, litra b).
- Politiske udvalg.
- Pædagogiske konsulenter i Ringkøbing-Skjern Kommune.
- PPR i forbindelse med samarbejdsaftaler, som indgås mellem dagpleje og PPR.
- Stat, regioner, andre kommuner, samt private og kommunale institutioner.
Hvis der anmodes om aktindsigt efter forvaltningsloven eller offentlighedsloven kan Ringkøbing-Skjern Kommune være forpligtet til at videregive oplysninger om dig til den person, der har anmodet om aktindsigt.
Ringkøbing-Skjern Kommune er ansvarlig for de personoplysninger, den modtager om dig og dit barn.
Kommunen kan kontaktes på:
Ringkøbing-Skjern Kommune
Ved Fjorden 6
6950 Ringkøbing
Cvr.nr: 29 18 96 09
Du finder kontaktoplysninger om det dagtilbud din dagplejer er tilknyttet på siden med kontaktoplysninger i forældrefolderen.
Ringkøbing-Skjern Kommune indsamler oplysninger fra dig og dit barn. Derudover indhenter vi oplysninger fra andre kommuner, hvor det er relevant – for eksempel i sager om mellemkommunale betalinger.
Vi opbevarer dine personoplysninger, så længe vi har brug for dem i vores sagsbehandling.
Når vi ikke længere har brug for dine personoplysninger og et eventuelt arkiveringskrav efter arkivloven er opfyldt, vil dine personoplysninger blive slettet af Ringkøbing-Skjern Kommune.
Personoplysninger om dit barn opbevares i 5 år efter at barnet er stoppet.
Vi bruger billeder og videoer af dit barn i forskellige læringssituationer, samt som led i samarbejdet med hjemmet for at kunne vise dig, hvad dit barn har lavet i løbet af hverdagen, udflugter osv. Med hjemmel i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk.1, litra e, bruger vi derfor billeder og videoer af dit barn.
Vi bruger kun harmløse billeder og videoer, dvs. at billeder og videoer, der unødigt udstiller eller virker krænkende, ikke vil blive offentliggjort. Vi anvender ikke dine billeder og videoer i kommerciel sammenhæng eller videregiver til andre, der måtte gøre dette.
Du er også velkommen til at rette henvendelse til din dagplejer, hvis du slet ikke ønsker, at billeder og videoer af dig eller dit barn/dine børn skal offentliggøres.
I de tilfælde du har afgivet et samtykke, har du til enhver tid ret til at trække samtykket tilbage. Dette gør du ved at kontakte din dagplejer eller de kontaktoplysninger, der fremgår ovenfor.
Hvis du vælger at trække dit samtykke tilbage, påvirker det ikke lovligheden af vores behandling af personoplysninger på baggrund af dit tidligere meddelte samtykke og op til tidspunktet for tilbagetrækningen. Hvis du tilbagetrækker dit samtykke, har det derfor først virkning fra dette tidspunkt.
- Retten til at få indsigt i sine personoplysninger (indsigtsret).
Du har ret til få indsigt i indsamlede dokumenter på dit barn.
- Retten til at få urigtige personoplysninger berigtiget (retten til berigtigelse).
Du har ret til at få berigtiget urigtige oplysninger.
- Retten til at få sine personoplysninger slettet (retten til at blive glemt).
Du kan i sjældne tilfælde have ret til at få slettet oplysninger om dig, inden for vores normale slettefrist indtræder.
- Retten til at få begrænset behandlingen af personoplysninger.
Du har i nogle tilfælde ret til at få begrænset behandlingen af personoplysninger.
- Retten til at flytte personoplysninger (dataportabilitet).
Dagtilbuddet er forpligtiget til at samle personoplysningerne, således disse kan udleveres relativt nemt til dig.
- Retten til indsigelse.
Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores ellers lovlige behandling af dine personoplysninger.
Ringkøbing-Skjern Kommunes databeskyttelsesrådgiver kan kontaktes på
Mail: dbr@rksk.dk
Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med måde, vi behandler dine personoplysninger på.
Du finder datatilsynets kontaktoplysninger på Datatilsynest hjemmeside.