Pårørende med flere

Hvis du som ægtefælle eller anden nær pårørende passer et familiemedlem, der har behov for pleje, kan du ansøge kommunen om aflastning eller afløsning. Plejebehovet kan skyldes både fysisk og psykisk nedsat funktionsevne. Denne form for hjælp kan være afgørende for, at den plejekrævende kan blive boende i hjemmet.

Det er kommunen, der efter en konkret, individuel vurdering af behovet træffer afgørelse om aflastning eller afløsning.

Ved afløsning kan der være tale om hjælp i hjemmet, hvor du som plejer afløses af en anden.

Ved aflastning kan patienten fx få tilbud om midlertidigt dag-, nat- eller døgnophold i plejehjem eller plejebolig.

Kommunen kan også, hvis du selv har behov for det, tilbyde dig et midlertidigt ophold i en almen plejebolig eller i en plejehjemsplads.

Personer, der bor alene, kan komme i en situation, hvor et midlertidigt plejeophold vil være den bedste løsning. Det kan fx være i situationer, hvor ældre er udskrevet fra hospitalet efter et hoftebrud, men har behov for lidt ekstra opsyn de første par uger. Eller det kan være en ældre med et sygdomsforløb af en karakter, der ikke nødvendiggør hospitalsindlæggelse, men hvor den ældre føler sig utryg ved at være alene hjemme. 

Der er udelukkende tale om et tilbud, og det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at kommunen ikke er forpligtet til at tilbyde et midlertidigt ophold. 

Hvis du ikke er enig i kommunens afgørelse, kan du klage til kommunen inden fire uger. Afgørelsen skal så genvurderes inden fire uger, fra klagen er modtaget.

Hvis kommunen fastholder sin afgørelse, bliver din klage sendt videre til Ankestyrelsen, som tager stilling til afgørelsen.

• Typiske spørgsmål og svar om klagesager (nyt vindue)

Pårørende bliver ofte opfattet som den syges nærmeste familie. Men pårørende kan godt forstås bredere som de mennesker, den syge selv mener er de vigtigste mennesker i hans eller hendes liv.

Du har som pårørende pligt til at få fat i lægehjælp, hvis den syge ikke selv kan eller vil tage til egen læge eller på psykiatrisk skadestue. Du kan:

• ringe til den psykiatriske skadestue, beskrive den syges opførsel og symptomer og spørge, om skadestuen mener, at en indlæggelse er nødvendig, eller
• kontakte den syges egen læge, som kan tage på hjemmebesøg (i dagtimerne), eller
• kontakte vagtlægen (om aftenen/natten)
• vurderer du behovet for hjælp som meget akut eller kritisk, kan du ringe til politiet og fortælle om situationen, så politiet kan rykke ud sammen med en læge.

• Find behandler på sundhed.dk

Aktindsigt

Du kan få oplysninger om den syge fra offentligt ansatte, herunder indsigt i den syges journaler, hvis:

• den syge er et barn eller en ung under 18 år, som du har forældremyndighed over
• den syge er en voksen person over 18 år, der er umyndiggjort, og som du er værge for, eller hvis du er patientrådgiver eller bistandsværge for den syge
• du har en mundtlig eller skriftlig tilladelse (fuldmagt) fra den syge.

Tilskud til psykologhjælp

Du kan som pårørende få tilskud til psykologhjælp, hvis:

• du har en henvisning fra din egen læge
• henvisningen er udstedt senest 6 måneder (og allersenest 12 måneder) efter den begivenhed, der er årsag til henvisningen
• henvisningen er hos psykologen senest en måned efter udstedelsen.

Vejledning

Når du som pårørende har brug for at vide noget om regler, love, daglige rutiner, behandlingstilbud og meget andet, har alle ansatte i det offentlige pligt til at vejlede. Personalet kan selvfølgelig kun vejlede og fortælle om deres fagområde, men de har pligt til at fortælle dig, hvor du kan få andre oplysninger.