Folkeskolen i Ringkøbing-Skjern rykker i ny liga

Ideen til "Fra teknologi til didaktik" blev født under corona, hvor de tre konsulenter (fra venstre: Mads Krogsgaard, Anne Maria Durinck Nørgaard og Elin Sørensen) ikke kunne komme rundt på skolerne, som de plejede. De kedede sig derfor lidt og fik så ideen til det store skoleforandringsforløb, som de gik til fagchef Flemming Nielsen (nr to fra højre) med. Jens Ole Kock (th) kom med som tovholder på det tre år lange projekt. 

Det bliver sjovere og mere spændende at gå i folkeskolen i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Det må være konklusionen, efter det tre-årige skoleudviklings-forløb ”Fra Teknologi til didaktik” netop er afsluttet.

- Efter de her tre år er lærerne bedre rustede til at undervise eleverne, så de også bliver gode til at bruge deres kritiske sans, når de arbejder med teknologi, siger fagchef Flemming Nielsen.

Onsdag formiddag mødtes lærere, skoleledere, vejledere, skoleadministrationen til en afslutningskonference for projektet. Ved konferencen var der anledning til at gennemgå den flotte evaluering af projektet, og lytte til spændende oplæg om både forløbet men også om hvordan man kan bruge teknologien til at skabe ny undervisning.

Strategi med blus på

Projektet hedder ”Fra teknologi til Didaktik”. Det var oprindeligt titlen på it-strategien for kommunens folkeskoler. Men da A.P. Møller i 2022 gav 5,7 millioner kroner til at udvikle nye undervisningsmetoder, kom der ekstra blus på udviklingen.

Nu er de tre år gået, og forløbet er afsluttet.

- Vi danskere er kendt som et meget tillidsfuldt folkefærd – det er i de fleste sammenhænge en god egenskab, men når det kommer til teknologien, er det afgørende, at vi også bruger vores kritiske sans. Det er vigtigt, at vores elever bliver klædt godt på til at bruge de teknologier, vi har, siger Flemming Nielsen.

Motiverede lærere

Forløbet har bestået af udviklingsdage og kompetenceudvikling for lærere. Det har klædt lærerne på til at udvikle nye undervisningsforløb, der i højere grad tager højde for målet om de fire elevpositioner, som det hedder, når man taler, om at eleverne skal lære at være ’kritisk undersøgende’, ’analyserende modtagere’, ’målrettede og kreative producenter’ og ’ansvarlige deltagere’.  

Og det har givet pote; en undersøgelse blandt de deltagende lærere viser, at 92 procent af lærerne var motiverede for at udvikle deres undervisning efter første udviklingsdag, og 84 procent af lærerne vurderer, at de er klar til at gennemføre en ’undersøgende og eksperimenterende undervisningsaktivitet’ efter udviklingsforløbet.

Og det bliver nemt for dem at komme godt i gang. Allerede nu er der nemlig et katalog med hele 439 nye undervisningsforløb, alle må bruge.

- Brug dem som inspiration og noget, I kan improvisere ud fra. Ideerne skal tilpasses jeres elever – det er ikke som en malebog, der skal udfyldes inden for stregerne, men et inspirationskatalog, lød det fra Peter Holmboe og Roland Hackmann, fra UC Syd, der har været undervisere for lærer, vejledere og skoleledere i de tre år, projektet har varet.

Kompetence-udvikling

Andelen af lærere der oplever, at have kompetencer til at udvikle undervisnings-aktiviteter, der inddrager teknologier, er steget fra 79 procent til 96 procent.

Andelen af lærere der oplever at have kompetencer til at udvikle undervisnings-aktiviteter med udgangspunkt i elevpositionerne er steget fra 62 procent til 88 procent.

Det er flotte tal, som viser, at der nu er et fundament hvorfra man kan udvikle den folkeskole, som vi har kendt i mange år. Med titlen ”Fra Teknologi til didaktik” signalerer man, at vi nu har styr på ”vognparken”. Der er indkøbt computere, smart boards og anden nødvendig teknik. Nu handler det om, at teknologien bliver et hjælpemiddel til den gode undervisning fremfor ”blot” at være teknologi, man skal lære at kende.

Jeppe Bundsgaard, professor på DPU, havde derfor også ros med til projektet:

- I går den rigtige vej: Det ér nemlig didaktikken og ikke teknologien det handler om, sagde han som indledning på sit oplæg om elevernes teknologiforståelse.

Nu er næste skridt så at sikre, at de nye metoder bliver forankrede på den enkelte skole. At erfaringerne om kvaliteten ved at kunne sparre med kolleger og fordybe sig i opgaven bliver en del af hverdagen, så fremtidens skoleelever i endnu højere grad bliver ’kritisk undersøgende’, ’analyserende modtagere’, ’målrettede og kreative producenter’ og ’ansvarlige deltagere’.