Rekordbeløb fra Landdistriktspuljen til samlingssted i Troldhede

”Et nyt aktivitetsområde for børn, unge, voksne og ældre vil understøtte visionen om, at det skal være attraktivt at arbejde, bo og leve i kommunens landsbyer og landdistrikter.”
Nogenlunde sådan lyder det i den ansøgning om 200.000 kr. til en aktivitetsplads for alle borgere i Troldhede, som Landdistriktsrådet i Ringkøbing-Skjern Kommune behandlede på sit seneste møde umiddelbart før sommerferien.
På mødet besluttede Landdistriktsrådet at bevilge 100.000 kr. til aktivitetsområdet i Troldhede. Det er den største bevilling fra Landdistriktspuljen nogensinde.
Ud over, at projektet understøtter målsætningen i landdistriktspolitikken om at fastholde og tiltrække borgere til kommunens landsbyer og landdistrikter, lægger ansøgningen fra Troldhede og Omegns Borgerforening vægt på, at en attraktiv aktivitetsplads med kælkebakke, hundeskov, basketball- og håndboldmål, fitnessredskaber, legeplads og bænke skaber et fælles samlingssted for både børn og voksne.
Det er det gamle stadion centralt beliggende midt i byen, der skal danne rammen om det nye aktivitetsområde. Eller som der står i ansøgningen til projektet, der har fået titlen ”Fra 0 til 100 på 5 minutter”: ”Drømmen er, at dette område bliver samlingssted for alle fra 0-100 år, og man kan komme derhen på 5 minutter”.
I referatet af Landdistriktsrådets juni-møde kan man læse ansøgningen fra Troldhede – og få et overblik over, hvad der ellers er bevilget penge fra Landdistriktspuljen til: https://www.rksk.dk/om-kommunen/raad-naevn-syn-og-kommissioner/landdistriktsraadet/dag-ref-landdistriktsraadet?AgendaID=2905#7b9e262e-560b-43df-94f0-7509e05524db
I Landdistriktspuljen resterer der nu ca. 130.000 kr. i udisponerede midler; penge som landsbyer og landdistrikter kan lægge billet ind på med en ansøgning.
Næste ansøgningsrunde til puljen slutter den 14. august.
På kommunens hjemmeside kan man læse mere om, hvilke kriterier og retningslinjer, der gælder for ansøgninger til Landdistriktspuljen. https://www.rksk.dk/om-kommunen/legater-priser-og-puljer/landdistriktspuljen
- 13. august 2025
Kommune klæder politiske kandidater på til valg - 29. august 2025
Afbalanceret budget med ekstra til skolebørnene og de mest udsatte - 12. august 2025
Ny skoleuge: tre dage i skole og to dage i praktik - 4. august 2025
Holmehusene efter kæmpe forandring: skærpet tilsyn er fjernet - 18. august 2025
Rørende smuk og voldsom film får premiere i Ringkøbing - 1. august 2025
Åkandens kunder har ved en fejl fået en for stor regning