Coronavirus

Regeringen har skærpet foranstaltninger og forholdsregler for at inddæmme smittespredningen af corona-virusset.
Det betyder, at alle nu opfordres til at undgå håndtryk, knus og kram. Derudover opfordres vi til at huske god håndhygiejne, dvs. grundig håndvask med sæbe og håndsprit - og til at undgå at hoste eller nyse på andre.
Desuden anbefales det, at begivenheder og arrangementer, der samler flere end 1.000 mennesker bliver aflyst, ligesom man bør tage sine forholdsregler og overveje, om det er nødvendigt at deltage i arrangementer eller sammenkomster med mange mennesker, hvis man er svag, har et svækket immunforsvar eller på anden måde kan være ekstra udsat for smittespredning.
I Ringkøbing-Skjern Kommune følger vi naturligvis de nationale anbefalinger, og vil gerne opfordre alle borgere til at gøre det samme.
Desuden vil vi opfordre til, at du holder øje med nyhederne, at du tjekker Udenrigsministeriets rejsevejledning på www.um.dk, hvis du skal ud at rejse - og at du kontakter egen læge eller vagtlægen, hvis du eller din familie får symptomer på corona-virus.
Du kan læse meget mere på den nye nationale hjemmeside coronasmitte.dk, der samler al national viden og alle anbefalinger om coronavirus og COVID-19-sygdommen.
Det er Sundhedsstyrelsen, der har det overordnede ansvar for håndteringen af corona-virus i Danmark.
Du kan læse seneste nyt og få svar på en lang række spørgsmål på Sundhedsstyrelsens hjemmeside, sst.dk.
Se også Forebyg smitte plakaten
- 6. februar 2026
Ringkøbing-Skjern Kommune får ny affalds-aftale - 24. februar 2026
Erfaren biolog skal lede kommunens afdeling for Natur, Land og Vand - 13. februar 2026
Kom med ind i kunstnernes værksted og kreative verden - 23. februar 2026
Billigere børnepasning og flere pædagoger - 17. februar 2026
Nu åbner det nye Ungecenter Ringkøbing-Skjern - 2. februar 2026
Nye tilbud til børn og unge med meget ondt i maven