Nye ideer vil ændre plejesektoren: Sådan får vi flere på flere timer

Vi plejer…. Det er indledningen på en sætning, som medarbejdere på de fleste arbejdspladser kender. Sætningen signalerer stabilitet – men den kan også betyde, at man begrænser sig selv, for med et ”vi plejer…” kan man let komme til at slukke for nysgerrigheden og lysten til at se på, om gamle vaner kan gøres på en ny måde.

Det tager de nu livtag med i Ringkøbing-Skjern Kommune. Her er afdelinger fra ’Handicap og Psykiatri’ og ’Sundhed og Omsorg’ ved at se på, hvordan man kan få flere af de traditionelt deltidsansatte til at tage lidt flere timer – både for at få hverdagene til at hænge bedre sammen men også for at give en endnu bedre kvalitet i tilbuddet til borgerne. Forskning* viser nemlig, at flere timer for de faste medarbejdere sænker behovet for vikarer og afløsere og giver plads til flere kendte og mere kompetente kolleger.

Når man går på arbejde med de samme kolleger hver dag – og når borgerne møder de samme medarbejdere hver dag – så siger forskningen, at borgerne bliver mere trygge og tilfredse. Det giver mere rolige dage på bo-enhederne, mere meningsfyldte vagter og bedre arbejdsmiljø for medarbejderne.

En ønske-opgave

Første skridt i processen med ’Flere på flere timer’ var at kigge på, hvad der kan være grunden til, at medarbejdere i plejesektoren primært ønsker deltidsjob – og hvorfor de fleste ledige stillinger er deltidsjob. Næste skridt var at kigge på, hvordan man kan ændre dét mønster. Noget tyder på, at en del af problemet er indretningen af dagsrytmen på bo-enhederne – og at en løsning kan være en ændring af denne.

Da ledere, tillidsrepræsentanter og udvalgte medarbejdere forleden var samlet igen, handlede det om at finde en ide, der kan gøre det attraktivt for medarbejdere at gå op i tid. Ikke nødvendigvis på fuld tid men på flere timer.

- Det er en ”skal-opgave”, men det er også en ”ønske-opgave”. Vi skal udfordre det bestående, for ellers lykkes vi ikke med den forandring, der er nødvendig for at sektoren også hænger sammen i fremtiden, siger Lotte Boserup, områdeleder, Hjemmepleje og Akutfunktion.

En af de afdelinger, der deltager i projektet på nuværende tidspunkt er Akutfunktion og Aflastningsområde, der vil prøve at ændre en del af vagtskemaet ved at forlænge den ene aftenvagt en time fra klokken 22 til klokken 23:

- Sygehusene udskriver patienter hele dagen og aftenen, og derfor kommer mange af vores nye borgere til os ud på aftenen. Vi har i dag to aftenvagter, hvor den ene går klokken 22, og den anden går klokken 23. Den, der går klokken 23, skal lave overlevering til nattevagten, så hvis der sker noget på afdelingen omkring klokken 22, bliver den tidlige vagt ofte nødt til at blive længere. Når det er ikke planlagt, kan det give irritation hos medarbejderen, at man igen ikke kan overholde aftaler med familien, og nogen er endda også i tvivl, om de må skrive den ekstra tid på skemaet. Det skal de selvfølgelig, forklarer enhedsleder Deirdre Toft.

- Vores ide er så at forlænge den ene vagt, så begge er på arbejde til klokken 23. Så kan man regne med at have fri, når man har fri, beboerne får en mere rolig aften – og det giver også altid en mere rolig nat til gavn for både beboere og medarbejdere. Man kan sige, at det er en meget lavthængende frugt, men det er også grunden til, at vi begynder med den, siger hun.

Hvad ønsker borgerne

I Tarm-Hemmet Hjemmepleje arbejder de også på at indrette sig anderledes til gavn for både medarbejdere og borgere. Det seneste jobopslag fra stedet var som noget nyt en stilling på ”37 timer eller efter aftale”, og så har medarbejderne også en anden ide:

- Vi vil spørge borgerne i vores system mere indgående til, hvad de ønsker for at få en endnu bedre hverdag. Vi vil spørge, hvornår de ønsker morgenmad, bad, medicin, eftermiddagslur og så videre. Måske vil det betyde, at opgaverne bliver mere fordelt ud over dagen, så det ikke bliver så presset og til tider kompakt at være på arbejde om formiddagen – og med en bedre arbejdsdag kan det så være, at man tænker, at man gerne vil gå lidt op i tid, siger konstitueret enhedsleder Britt Linnebjerg.

Måske vil svarene fra borgerne vise, at nogen gerne vil ud af sengen klokken 6, men at de i dag er nødt til at vente, til dagvagten kommer klokken 7. En anden vil måske hellere i bad om aftenen end om morgenen, som det bliver tilbudt i dag.

- Vi skal simpelthen se nærmere på, hvordan vi fordeler vores ressourcer i forhold til borgernes ønsker, siger Britt Linnebjerg.

Evaluering til marts

Der er en god debatlyst på dagens møde, hvor også ”elefanten i rummet” bliver adresseret: Weekendvagt. Og hvordan frygten for mere weekendarbejde kan sætte en kæp i hjulet for et ønske om flere timer:

- Men måske kan en del af dette også være at se på, hvordan man kan skabe den ”fede weekendvagt”? foreslår kursusleder Lin Gyldenkærne.

Ved de små borde er enhederne i fuld gang med at udvikle gode ideer til, hvordan man indrette en arbejdsdag, så man kan få medarbejdere til at gå bare lidt op i tid. Argumenter med løn, pension, bedre arbejdsdage, større kendskab til og mulighed for indflydelse på arbejdstider er allerede i spil – nu handler det om at få det ført ud i livet.

- Det her handler ikke kun om flere timer. Det handler også om at skabe bedre arbejdsmiljø og kvalitet for både medarbejdere og borgere. Den indsats vi er i gang med her skal gøre op med fagets historie som et deltids-fag og i stedet gøre det til et job med gode fleksible muligheder også set fra borgerperspektivet. For de kommende generationer af ældre vil forvente noget andet, end at de skal i bad, når det passer i medarbejderens skema, lyder det i debatten om bordene.

De nye ideer er nu klar til at blive prøvet af – og til marts er det tid til at kigge på, hvordan det er gået, og om det er en vej frem for de to enheder – og måske flere enheder.

*Leif Molander, 2017. Norsk forsker, der forsker i effekterne af store stillinger/stillinger på fuldtid ift blandt andet arbejdsmiljø, sygefravær mv.