Dagsorden: 27. maj 2025 kl. 13:00

Kopier link til punktet  -   Print

1: Godkendelse af dagsorden

Sagsnr:

Ingen bilag.

Kopier link til punktet  -   Print

2: Tillæg til FagMEDs høringssvar budgetforslag 2026

Sagsnr: 24-027432

FagMED for Land, By og Kultur har i forbindelse med budgetforslagene til budget 2026 afgivet høringssvar. Da budgetskemaet vedrørende maskinparken er blevet ændret, og ændringerne potentielt kan få en større betydning for Vej og Park, har FagMED givet LokalMED i Vej og Park mulighed for at afgive et høringssvar.

Formanden for FagMED vil orientere udvalget om det afgivne høringssvar.

Ingen bemærkninger. 

Ingen bemærkninger. 

Ingen bemærkninger. 

Administrationen fremsender sagen til orientering. 

• Tillæg til høringssvar fra LokalMED i Vej og Park udarbejdet den 1 maj 2025
• FagMEDs høringssvar vedr. TMU

Kopier link til punktet  -   Print

3: Budgetforslag 2026-2029, Teknik- og Miljudvalget

Sagsnr: 24-025333

Administrationen har baggrund af udvalgets tilbagemelding fra mødet i april måned udarbejdet budgetskemaer over nye driftsmæssige tiltag samt anlægsforslag til udvalgets endelige prioritering.

Der er udarbejdet skemaer for følgende nye tiltag:

Driftsforslag:

1. Analyse og strategi for omstilling af Vej og Park til en grøn og bæredygtig driftsenhed
2. Maskine investering i Vej & Park
3. Gentænk pulje til lokale stiruter

Anlægsforslag:

1. Belysning af fodgængerfelter
2. Renovering af vejbro Sønderskovvej
3. Udskiftning af LED ver. 2.0
4. Merudgifter til 2+1 vej (rute 15)
5. Sti langs Mergelvej med krydsning og sti til skolen (Ringkøbing)
6. Amagervej - omlægning af vej, målebrønd og lokalplan
7. Nyhavn - erstatninger, afvandingsanlæg med afledt drift
8. Ny vej - Ringkøbing Øst
9. Hvide Sande syd/øst - vejafvanding
10. Lastbilparkering Videbæk
11. Baggersvej - afvanding
12. Pulje til etablering af nye brandhaner (NY)
13. Skovrejsningsprojekt Ringkøbing (NY)

Forslagene ønskes endelig prioriteret som følgende:

1 udvalget er enigt
2 udvalget er uenigt
3 forslaget kan ikke anbefales af udvalget
4 forslaget har ikke været udvalgsbehandlet

Ingen bemærkninger.

Økonomi har ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget prioriterer budgetforslagene.

• Driftsforslag 2026-2029 - TMU
• Anlægsforslag 2026-2029 TMU
• Anlægsbudget og forslag 2026-2035 TMU

Kopier link til punktet  -   Print

4: Status på effekten af henteordningen for de genanvendelige affaldsmaterialer

Sagsnr: 25-008967

Denne orienteringsdagsorden er en status på kommunens affaldsordninger - mad- og restaffaldsordningen (november 2020), ordningen for genanvendeligt affald (december 2022) og genbrugspladsordningen.  

Fokus er på den udvikling, der har været i de indsamlede mængder siden henteordningen for genanvendeligt affald blev indført i 2022.

Vores nyeste data viser en positiv udvikling, hvor en stigende andel af det forbrændingsegnede affald nu sorteres som genanvendeligt affald.

Mængder i vores affaldsbeholdere

Figur 1: Årlig mængde af indsamlingsblandingerne i henteordningen i 2022 og 2024

I affaldsbeholderne er der sket et fald i mængden af restaffald fra ca. 7.600 ton til ca. 6.200 ton om året. Pr. husstand/feriebolig svarer det til, at gennemsnitligt 246 kg nu bliver sorteret fra som genanvendeligt affald.

Mængderne findes nu i beholderen til genanvendeligt affald, hvor vi indsamler ca. 700 ton mere papir/pap om året og ca. 860 ton mere metal/plast/mad- og drikkekartoner. Her er det væsentligt at bemærke, at mad- og drikkekartoner var en ny fraktion med den nye beholder.   

Procentvis svarer det til, at indsamlingen af pap/papir er øget med 81 %, og at indsamlingen af metal/plast/mad- og drikkekartoner er øget med 162 %. 

Genbrugspladser kontra affaldsbeholdere 

Genanvendeligt affald

Figur 2: Årlig mængde og procentvis udvikling af genanvendeligt affald fra genbrugspladser og henteordningen i perioden 2022-2024

Graferne viser, at mængden af genanvendeligt affald fra genbrugspladser er faldet fra ca. 32.100 ton i 2022 til 28.300 ton i 2023 – et fald på ca. 12 %. I 2024 er der en mindre stigning igen.

Modsat er mængden af indsamlet genanvendeligt affald via henteordningen steget fra 7.800 ton i 2022 til 9.000 ton i 2023, hvilket svarer til en stigning på ca. 15 %.

Denne udvikling kunne pege på, at borgerne i stigende grad benytter deres affaldsbeholdere frem for genbrugspladserne – hvilket dog modsiges af, at besøgstallene på de store genbrugspladser i gennemsnit er steget med 19,5 % fra 2023 – 2024. I 2024 har der været ca. 330.000 besøg på tværs af virksomheder og husstande i alt på de store genbrugspladser. Der er ikke data til rådighed fra tidligere år eller for de små genbrugspladser.

Mulige forklaringer på de øgede besøgstal på genbrugspladserne kan være, at borgernes opmærksomhed på sortering er blevet større med de nye affaldsbeholdere - samt at der har været et større samfundsmæssigt fokus på affaldssortering.  

Udviklingen i den samlede affaldsmængde på genbrugspladserne følger samme tendens som mængden af det genanvendelige affald på genbrugspladserne. Faldet i affaldsmængderne har frigivet ressourcer til andre opgaver. Genbrug varetager blandt andet udsorteringen af indholdet fra kommunens miljøkasser, indsamlingen af miljøkasser fra fællesløsninger samt indsamlingen af tekstilaffald fra de store genbrugspladser til Ringkøbing Genbrugsplads. Samtidig er åbningstiderne på de store genbrugspladser blevet forlænget, hvilket har forbedret serviceniveauet for både borgere og virksomheder.

Forbrændingsegnet affald 

Figur 3: Årlig mængde og procentvis udvikling af forbrændingsegnet affald på genbrugspladser og i henteordningen i perioden 2022-2024

Graferne viser, hvordan udviklingen i det forbrændingsegnede affald fra henholdsvis husstande og genbrugspladser har været fra 2022 til 2024. 

Det betydelige dyk i henteordningerne på 22% afspejler den indledningsvise effekt af, at vi tog vores nye beholdere i brug. 

Et foreløbigt bud på den efterfølgende mindre stigning på 4% kan være, at der er tale om en fluktuation. Genbrug vil følge denne udvikling - hvis den fortsætter, kan der følges op med kampagner.  

Den mindre stigning i mængderne til forbrænding på genbrugspladserne er forsøgt imødegået ved ændringen af "Brandbart" til "Rest efter sortering" i december 2024. Denne navneændring blev fulgt op med en kampagne, hvor genbrugspladsvejlederne bemandede denne container, og hjalp borgerne til at sortere yderligere ved sorteringsborde på genbrugspladserne. Genbrug har oplevet god effekt af sorteringsbordene og bibeholder derfor dette redskab.  

Indsamlede mængder kontra reel genanvendelse

Der er forskel på affaldsmængderne, der indsamles til genanvendelse, og den mængde, der i sidste ende reelt genanvendes i et produkt eller anlægsprojekt.

EU Affaldsdirektivets mål for reel genanvendelse er, at 55 % af det kommunale affald genanvendes i 2025. I år 2030 er målet 60 % og i år 2035 er målet 65 %. Den nyeste affaldsstatistik fra Miljøstyrelsen viser, at den nationale reelle genanvendelsesprocent ligger på 50 % i 2022.

Som kommune skal vi sikre viden om den reelle genanvendelse af vores affald - det vil sige, at affaldet skal kunne følges og redegøres for frem til genanvendelse/energiudnyttelse/deponering/med mere. 

Affaldsbranchen er i disse år i en større omstilling, som skal sikre denne mulighed for sporbarhed. Administrationen kan derfor på nuværende tidspunkt ikke redegøre for den kommunespecifikke reelle genanvendelse, men det er et mål, som vi vil nærme os.

Udrulningen af kommunernes henteordninger for genanvendeligt affald vil ifølge Miljøstyrelsen bidrage til at opfylde kravene fra EU Affaldsdirektivet.

En fortsat udvikling

Der er sket en positiv udvikling i fordelingen af affaldsmængderne, og som kommune kan vi være stolte af resultaterne - de peger i retning af, at både kommunens og borgernes indsats for øget sortering bærer frugt. 

En fortsat god sortering kræver en fortsat udvikling. Derfor arbejder vi i Genbrug opmærksomt med tilpasninger af både ordninger og indsatser. Det kan være i form af tilpasninger af takster, regulativ og forhold på genbrugspladserne - og i form af kommunikative greb. 

Omstillingerne i Ringkøbing-Skjern Kommunes affaldsordninger er foretaget i henhold til gældende miljølovgivning, herunder navnlig:

Affaldsaktørbekendtgørelsen
Affaldsbekendtgørelsen

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen fremsender sagen til orientering.

Ingen bilag.

Kopier link til punktet  -   Print

5: Opsamling på politiske beslutninger i udvalgene i valgperioden 2022-2025

Sagsnr: 25-010961

De tidligere år har praksis været, at administrationen ultimo hvert år har lagt en opfølgning på politikkerne op til byrådet. Da vi nu er i slutningen af en byrådsperiode, har direktionen bedt Viden & Strategi om at lave en opsamling til de politiske udvalg, som viser, hvad de enkelte udvalg har opnået i denne byrådsperiode.

Formålet er at give udvalgene et samlet overblik med konkrete eksempler på, hvilke aftryk et byråd og dets politiske udvalg kan sætte i Ringkøbing-Skjern Kommune. Samtidig kan overblikket tjene som inspiration til det kommende byråd.

Opsamlingen er et nyt tiltag, som erstatter den tidligere praksis med årlige opfølgninger på politikområder i byrådet. Opsamlingen dækker perioden 2022-2024.

Viden & Strategi har udarbejdet et fælles dagsordenspunkt til alle politiske udvalg. Til hvert udvalg er der vedlagt bilag, som dækker de fag- og stabsområder, det pågældende udvalg har ansvar for.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

• Land, By og Kultur - Teknik- og Miljøudvalget

Kopier link til punktet  -   Print

6: Asfaltbelægninger og tilstandsvurdering

Sagsnr: 25-010307

Efter aftale med Teknik- og Miljøudvalget, har administrationen forberedt en orientering og præsentation om tilstanden af slidlagene på kommunens asfaltveje.

Nye metoder til tilstandsvurdering af belægninger viser, at vejnettets tilstand gennemsnitsligt set er god. Den gode tilstand er blandt andet et resultat af de puljer, som politisk er blevet tilkendt vejene de senere år.

Det er administrationens anbefaling at udviklingen følges løbende, med det mål at fastholde vejkapitalen og den nuværende gode tilstand.

Metode for tilstandsvurdering af slidlag

I Ringkøbing-Skjern Kommune har vi ca. 1500 km asfaltveje, som løbende skal inspiceres for skader, repareres og vedligeholdes. Tilsynet med vejene var tidligere en omfattende og ressourcekrævende manuel opgave, men i dag er det manuelle vejtilsyn afløst af teknologi, der arbejder med billedgenkendelse og kunstig intelligens.

En App på mobiltelefonen genkender huller, revner og andre skader, mens bilen kører, og vejens tilstand/skadespoint registreres på et kort. Dette giver et hurtigt og præcist overblik over kommunens veje, og ved indtastning af aktuelle asfaltpriser, kan systemet generere et teoretisk investeringsbehov for fastholdelse af nuværende

Vejenes tilstand vurderes ved beregninger af "Skadespoint", som er en teoretisk tilstand af vejenes slidlag, og et signal om, hvordan vejstandarden udvikler sig. Jo mere skadet en vejstrækning er, jo højere bliver skadespoint. Den seneste beregning af skadespoint/vejtilstand er foretaget i 2024.

Vejdirektoratet har lavet følgende beskrivelse af sammenhængen mellem skadespoint og en vejstræknings tekniske tilstand

Resultater

Tilstandsvurderingen i 2024 viser, at den tekniske tilstand på vejnettet i Ringkøbing-Skjern Kommune ligger på niveauet ”God” med et gennemsnitligt skadespoint på 1,6, og at skadespoint som forventet er lavest for klasse 1 veje, som er højt prioriteret.

Resultatet betyder ikke, at alle veje i kommunen er i god stand, men at vejnettet generelt er godt. Der er veje, som ligger højt i skadespoint, og som vil skulle vurderes nærmere.

Figuren herunder viser den teoretiske udvikling i skadespoint ved det nuværende budget på ca. 20 mio. kr. (følgeudgifter og udgifter til slaghuller med videre er fratrukket) og 2 estimerede budgetter på 25 og 30 mio. kr.

Teoretisk set vil skadespoint stige lidt de næste år frem hvis nuværende budget fastholdes. 

Vejtilstanden beregnes kun for asfaltvejene. Stier og parkeringspladser indgår ikke i beregningerne, men de vil påvirke resultatet, idet de midler som anvendes hertil, skal tages fra det samlede budget til asfaltbelægninger.

I forbindelse med slidlagsarbejder, skal der forinden udføres reparationer på bl.a. rendestensbrønde og kantsten. På den måde sikres det, at der ikke skal ske utidige opgravninger i den nye belægning. Disse følgeudgifter afholdes pt. af asfaltkontoen fordelt ca. således.

• Kantsten og belægning: 0,75 mio.
• Riste og afvanding: 1,25 mio.
• Derudover afholder asfaltkontoen udgifter til striber, ca. 1,00 mio.

Ingen bemærkninger.

En fastholdelse af vejenes tilstand vil umiddelbart forudsætte en budgetforøgelse fra 2027 eller 2028 øremærket vejenes slidlagsbelægninger. Behovet vil være afhængig af blandt andet priserne på asfalt de kommende år.

Et velholdt vejnet sikrer god fremkommelighed for borgere, erhvervslivet og turister.

Skader på belægningerne ødelægger ikke alene vejene, men foringer også værdien/vejkapitalen, og når skaderne arbejder sig ned i bærelagene, bliver det endnu dyrere at reparere de enkelte veje.

Administrationen fremsender sagen til orientering.

Ingen bilag.

Kopier link til punktet  -   Print

7: Nordsøvej 266, 6950 Ringkøbing - Opførelse af anneks

Sagsnr: 23-004717

Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om der kan der kan meddeles en lovliggørende tilladelse til et anneks i tilknytning til et sommerhus. 

Sagsforløb
Ringkøbing- Skjern Kommune meddelte den 13. marts 2023 byggetilladelse til opførelse af et 30 m² anneks i tilknytning til sommerhuset på adressen Nordsøvej 266, 6950 Ringkøbing. Annekset er ifølge de godkendte tegninger til byggetilladelsen af 13. marts 2023 angivet til at være placeret 5 meter fra skel. På bilag 1 er byggetilladelsen og de godkendte tegninger vist.

Administrationen er efterfølgende af naboen blevet gjort opmærksom på, at annekset er placeret tættere end 5 meter fra naboskel, og ejer har derfor fået målt afstanden fra anneks til naboskel af en landinspektør til 3,67 meter. På bilag 2 er en tegning fra landinspektøren vist.

Efterfølgende har ejers advokat oplyst, at de først blev opmærksomme på, at placeringen af skellet mod naboen var ændret, efter annekset var opført. Landinspektør har efterfølgende på naboens foranledning konstateret manglende digitalisering af papirmatrikelkortet udarbejdet i forbindelse med et tinglyst mageskifte i 1984 og har foranlediget dette korrigeret hos Geodatastyrelsen.

Ved efterfølgende undersøgelser har det vist sig, at skellet ved en skelforretning i oktober 1984 blev ændret til et skråt skel i stedet for det oprindelige lige skel, som fremgik af matrikelkortet. På bilag 3 er hele brevet med redegørelse fra ejers advokat vedlagt, samt øvrige breve indsendt som svar på naboens indsigelse.

Ejer har selv oplyst, at en flytning af annekset vurderes at ville koste mellem 125.000 kr. og 200.000 kr.

Naboens bemærkninger/indsigelser til sagen
Naboen har i forbindelse med partshøring gjort indsigelse mod at placere annekset tættere end 5 m mod naboskellet. Naboen redegør for ikke at ville acceptere en indskrænkning af muligheder for placering af byggeri egen grund som følge af at annekset er placeret tættere end 5 m på skel. Naboen udtrykker herudover bekymring over den stejle skrænt, som er udgravet tæt på skel i forbindelse med placeringen af annekset. Det er naboens opfattelse, at der bør etableres støtteforanstaltninger, som følge af indkørsel langs skellet. 

Naboens indsigelser og bemærkninger til kommunen er vedlagt på bilag 4.

Administrationens bemærkninger 
Administrationen kan konstatere, at den skelforandring, som blev foretaget i 1984, ikke fremgik af det digitale matrikelkort på tidspunktet for meddelelse af byggetilladelsen. På vedlagte bilag 5 er vist hvordan skellet så ud på det digitale matrikelkort, da kommunen gav byggetilladelse til annekset. 

Placering af annekset på de 3,67 m fra skel mod nabo vurderes ikke at medføre hverken indblik eller skyggegener, da annekset er placeret på væsentligt lavere terræn end terrænet på nabogrunden. 

Da annekset er placeret tættere på skel end 5 m, overholder det ikke byggeretten jævnfør Bygningsreglementet BR18, og der skal derfor laves en helhedsvurdering, før der kan meddeles byggetilladelse.

Det vil på baggrund af en positiv helhedsvurdering være muligt at meddele lovliggørende tilladelse til at placere annekset de 3,67 m fra naboskel. 

En tilladelse til opførelse af anneks tættere på skel end 5 m vurderes ikke at give præcedens i andre sager, da der i denne sag er tale om fejl på et digital matrikelkort, da der blev meddelt byggetilladelse til annekset i 2023. 

Naboen vurderes ikke blive indskrænket i mulighederne for placering af byggeri på egen grund som følge af, at annekset er placeret tættere end 5 m på skel.

Byggeloven § 16.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, 

1. at der meddeles byggetilladelse til placering af annekset i en afstand af 3,67 meter fra skel.
2. at tilladelsen gives på baggrund af en positiv helhedsvurdering af byggeriets placering og indpasning på grunden.

• Bilag 1 - Byggetilladelse og tegninger
• Bilag 2 - Tegning fra landinspektør
• Bilag 3 - Redegørelse fra ejer
• Bilag 4 - Indsigelser fra nabo
• Bilag 5 - Digital matrikelkort da der blev meddelt byggetilladelse

Kopier link til punktet  -   Print

8: Birkmosevej 22A, 6900 Ringkøbing - Dispensation fra lokalplan

Sagsnr: 25-007910

Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om der kan der kan meddeles dispensation fra lokalplan til at overskride byggelinje mod vej.

Baggrund
Administration har modtaget en byggeansøgning om opførelse af en 425 m² stor tilbygning til den eksisterende bebyggelse på Birkmosevej 22A, 6950 Ringkøbing.  I den forbindelse er der søgt om dispensation fra lokalplan nr. 01.062 § 5.4, som fastsætter en byggelinje på 20 meter målt fra vejmidten.

Ansøger ønsker, at tilbygningen placeres i en afstand af 15,62 meter fra vejmidten, hvilket overskrider byggelinjen jf. lokalplanens bestemmelser.

Tilbygningen skal anvendes som Falckstation til redningskøretøjer og ophold for personalet.

Ansøger begrunder ansøgningen om dispensation med, at bygningen bedst kan indrettes som Falckstation i forlængelse af den eksisterende brandstation.

Tegninger af det ansøgte byggeri er vedlagt som bilag 1.

Administrationens vurdering
Administrationen vurderer ikke, at en dispensation til det ansøgte vil være i strid med lokalplanens formål. Dette begrundes med, at der er tale om en tilbygning i samme udformning som den eksisterende bebyggelse og øvrige bygninger i området. Bygningen overskrider byggelinjen med 4,38 m og den del af bygningen, som overskrider byggelinjen, har en bygningshøjde på 3,56 meter.

I lokalplanens formålsbestemmelse fremgår det, at der i området skal opnås en god helhedsvirkning i forhold til beplantning samt bebyggelsens udformning, udseende og placering. Det vurderes, at lokalplanens formål fortsat overholdes, selvom der meddeles dispensation til det ansøgte.

Denne vurdering begrundes med, at der fortsat opretholdes en god afstand mellem Birkmosevej og bebyggelsen, samt at den del af bygningen, der overskrider byggelinjen, har en begrænset bygningshøjde på 3,56 meter. Dette bidrager til, at området fortsat fremstår åbent mod vejen, hvilket vurderes, at være det, der tilstræbes med byggelinjen i lokalplanen.

Administrationen vurderer endvidere, at overskridelsen af byggelinjen mod Birkmosevej ikke medfører væsentlige gener eller vejmæssige udfordringer.

Det bemærkes, at der tidligere er meddelt dispensation til overskridelse af byggelinjen mod Birkmosevej i mindst to tilfælde inden for lokalplanens område, hvor der er opført bebyggelse i en afstand på henholdsvis 15 meter og 17,5 meter fra vejmidten.

Nabohøring
Der er foretaget naboorientering, og der er ikke modtaget indsigelser eller bemærkninger i forbindelse med høringen.

Planlovens §19 stk. 1. 

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at der meddeles til dispensation til det ansøgte, senest i forbindelse med udstedelsen af en byggetilladelse.

• Bilag 1 - Tegninger

Kopier link til punktet  -   Print

9: Placeringstilladelse til gylletank i det åbne land - Røgindvej 0, Ringkøbing

Sagsnr: 24-021149

Ansøgning

Der er søgt om at etablere en gyllebeholder på matr. nr. 64b Ø. Lem By, Sdr. Lem. Tanken har en diameter på 30,1 meter og et rumfang på maksimal 3.135 m. Tanken forsynes med teltoverdækning og tankens totalhøjde inklusiv teltoverdækning er 10 meter.

Gylletanken placeres på en bygningsløs landbrugsejendom uden dyrehold ved Røgindvej, Ringkøbing. (se figur 1)

Den ansøgte placeringen er valgt ud fra, at ansøger har et stort jordtilliggende i området uden gylletank, og det vil derfor give en driftsmæssig fordel at kunne opbevare husdyrgødning her. 

Husdyrgødningen vil blive transporteret på lastbiler, der indeholder ca. 35 tons pr læs svarende til ca. 86 transporter om året. Ved fyldning af tanken, vil indkørslen til tanken ske via Røgindvej

Der vil blive plantet et 6 rækket læhegn omkring den nye gyllebeholder. (Bilag 2)

 
Figur 1: De mørkegrå marker, viser udbringningsarealer tilhørende den bygningsløse ejendom.

Administrationens bemærkninger til ansøgningen

Ejendommen er en landbrugsnoteret bygningsløs ejendom med et samlet areal på 59,5 ha i omdrift. Omdriftsarealerne fremgår af figur 1.

Det ansøgte kræver en tilladelse efter § 35 stk. 1 i Bekendtgørelse af lov om planlægning. 

Administrationen vurderer, at tankstørrelsen stemmer overens med det lovpligtige.

Det vurderes, at den ansøgte gyllebeholder er erhvervsmæssig nødvendig for driften af ejendommens landbrugsarealer.

I henhold til §36, stk. 2 i Bekendtgørelse om planlægning gælder for gyllebeholdere, at der skal
meddeles tilladelse efter §35, stk. 1 til en af hensyn til markdriften ønsket placering, medmindre
væsentlige hensyn til landskab, natur og miljø samt naboer afgørende taler imod placeringen.

Gyllebeholderen overholder alle afstandskrav, ligger uden for beskyttelseslinjer, og det er vurderet, at den nye beholder ikke vil medføre en væsentlig genepåvirkning af naboer, kategori 1-, 2- og 3 natur, landskabelige værdier og kulturmiljøer. Nærmeste nabo ligger 280 m fra tanken. Tanken bliver forsynet med teltoverdækning, hvilket der er stillet vilkår om.

Udkastet til landzonetilladelse har været i høring hos naboer i nabobeboelser indenfor 500 meter fra tanken og hos matrikulære naboer til matrikel 64b Ø. Lem By, Sdr. Lem. Der er ikke indkommet bemærkninger til projektet.

Planlovens §35 stk. 1.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

• meddeler tilladelse til den ansøgte gyllebeholder med vilkår om, at teltoverdækning holdes i en mørk nuance, og der etableres en 6 rækket beplantning om tanken.

• Bilag 1 udkast til placeringstilladelse
• Bilag 2 Beplantning og ind-og udkørsel til privat vej

Kopier link til punktet  -   Print

10: Beslutning om etageantal og afgrænsning ved planlægning for Slagterigrunden i Skjern

Sagsnr: 25-006531

Formålet med dagsordenen er, at der skal træffes politisk beslutning om det maksimale etageantal på Slagterigrunden i Skjern, samt afgrænsning af lokalplanområdet.

Baggrund
Økonomiudvalget besluttede den 6 februar 2024 at igangsætte udarbejdelse af lokalplan og kommuneplantillæg for Ungdomsskolen og Slagterigrunden i Skjern. Planlægningen blev efterfølgende delt i to, således at planlægningen for ungdomsskolen kunne fortsætte, mens mulighederne for udviklingen af Slagterigrunden blev undersøgt nærmere.

Mulighederne på Slagterigrunden blev forelagt for Teknik- og Miljøudvalget den 17. december 2024 under punktet gensidig orientering, hvor seks scenarier med varierende etageantal blev præsenteret, se bilag 1.

Kommuneplan 2025-2037 forudsætninger for planlægning af etagebyggeri
I henhold til Ringkøbing-Skjern Kommunes Kommuneplan 2025-2037 skal fastlæggelsen af bebyggelsens højde og etageantal ske under hensyntagen til områdets struktur, bymæssige karakter og landskabelige sammenhænge. Kommuneplanen lægger vægt på, at ny bebyggelse skal tilpasses omgivelserne, herunder nabobebyggelse, friarealer og det offentlige rum, med fokus på skyggepåvirkning, indblik og bygningsvolumen i forhold til menneskelig skala og byrummets kvalitet. 

Der bør tilstræbes en lavere bygningshøjde, hvor der er kort afstand mellem bygninger, for at mindske oplevet tæthed og sikre en god rumlig sammenhæng. Ønskes højere bebyggelse i sådanne områder, kræver det en særlig planlægningsmæssig begrundelse, som skal dokumentere, at bebyggelsen understøtter byens funktionelle behov og arkitektoniske kvalitet, jf. Kommuneplan 2025-2037.

Administrationens anbefaling for etageantal
Administrationen anbefaler, at der planlægges for to punkthus á 3 etager og et punkthuse á 4 etager på Slagterigrunden. Denne løsning vurderes at være den mest hensigtsmæssige i forhold til den eksisterende kontekst, krav til opholdsarealer og parkering, samt i forhold til at minimere indblik.

• Tilpasning til områdets skala og kontekst
  Den omkringliggende bebyggelse rummer allerede bebyggelse på op til 4 etager, og en bebyggelse i 3-4 etager vil sikre en naturlig overgang og en bygningsskala, der harmonerer med den eksisterende struktur i området. En højere bebyggelse vil derimod kunne opleves som en dominerende volumen, der ikke understøtter områdets karakter.

• Håndtering af indblik
  Indblik fra etageboliger kan være en udfordring, men ved en maksimal højde på 4 etager kan påvirkningen begrænses gennem disponering af bygninger og altaner. Ved højere bebyggelse vil indblik være vanskeligere at håndtere, da udsynet øges med byggehøjden.

Principskitse, der illustrerer, hvordan højere bebyggelse giver større udsyn ved uændret synsvinkel.

• Overholdelse af krav til opholdsarealer og parkering
  En bebyggelse i 3-4 etager gør det muligt at overholde kommuneplanens krav til fælles opholdsarealer og parkering. Ved en større fortætning med højere byggeri og flere boligenheder vil det i de fleste tilfælde ikke være muligt at etablere det nødvendige fælles opholdsarealer og antal parkeringspladser i overensstemmelse med Kommuneplanens generelle rammebestemmelser.

• Brand- og redningsforhold Ved bebyggelse over 4 etager vil der i udgangspunktet opstå et behov for en drejestige til personredning og brandslukning. Skjern har på nuværende tidspunkt ikke en drejestige til rådighed. Se bilag 1 for uddybning af ovenstående.

Miljøvurdering
En øget bygningshøjde medfører større sandsynlighed for, at planen vil udløse krav om miljøvurdering. På nuværende tidspunkt kan det ikke fastlægges, om en miljøvurdering bliver nødvendig, da dette afhænger af den endelige afgrænsning af bebyggelsens omfang, udformning og de miljømæssige påvirkninger, der knytter sig hertil, som vil skulle udføres for at vurdere et eventuelt behov for miljøvurdering.

Administrationens anbefaling til afgrænsning
Administrationen anbefaler, at lokalplanens afgrænsning udvides til at omfatte matriklerne 591, 590 og 589, Skjern Bygrunde, for at sikre en sammenhængende planlægning. Kommunen ejer én af de berørte ejendomme, og de øvrige grundejere har givet skriftligt samtykke til at indgå i planlægningen.

Den gældende lokalplan (Lokalplan nr. 90) udlægger området til åben-lav boligbebyggelse. For det foreslåede udvidede planområde lægges der op til at give mulighed for tæt-lav bebyggelse. Mulighed for tæt-lav bebyggelse vurderes at skabe en bedre sammenhæng i den fremtidige bebyggelse og understøtte områdets eksisterende struktur, hvor der er tæt-lav bebyggelse mod øst og forventning om etagebyggeri mod vest.

Afgrænsningen fremgår af kortet nedenfor:

Afgrænsning: Den sorte stiplede linje angiver forslaget til ny lokalplanafgrænsning, mens det rødt markerede areal viser det område, der foreslås inddraget i afgrænsningen.

• Planloven
• Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)

Brand & Redning
Udgifter til Brand og Redning afholdes af de tre ejerkommuner, henholdsvis Ikast-Brande, Herning og Ringkøbing-Skjern Kommuner. Såfremt byggeriet opføres så personredning i forbindelse med brand skal ske med drejestige, vil det kræve anskaffelse af et redningskøretøj med drejestige med udkørsel fra Skjern samt efteruddannelse af redningspersonalet i Skjern.

Estimerede udgifter til dette er i følge Brand & Redning MidtVest:
Leasing af køretøj med drejestige (6 mio. kr. over 15 år): 430.000 kr.
Drift og vedligehold årligt: 300.000 kr.
Startuddannelse af 16 brandfolk i 35 timer: 168.000 kr.
Løbende vedligeholdelsesuddannelse samt udrykninger årligt: 15.000 kr.

Såfremt byggeriet opføres, så personredning over 10,8 meters højde kan ske på anden vis, for eksempel via indendørssikkerhedstrapper, kræver det alene efteruddannelse og omkostninger til ekstra mandskab i forbindelse med udrykninger til bygningen. Disse udgifter vil kunne afholdes indenfor nuværende budget i Brand & Redning MidtVest.

Kommunen kan ikke pålægge en bygningsejer at vælge en løsning med indendørs sikkerhedstrapper, hverken i forbindelse med lokalplanlægningen eller ved byggesagsbehandlingen. Som udgangspunkt antages det, at personredning i højere bygninger sker ved anvendelse af redningskøretøjer med drejestige, og det er denne løsning, der generelt forudsættes som redningsvej i beredskabets indsatsplanlægning.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler, at Økonomiudvalget godkender at:

• Der på Slagterigrunden arbejdes videre med en bebyggelsesplan bestående af tre punkthuse fordelt på to punkthus á 3 etager og et punkthuse á 4 etager.
• Denne udvidede lokalplanafgræsning godkendes.

• Orientering om etagebebyggelse på slagterigrunden - TMU 17.dec 2024
• Slagterigrunden volumenstudie

Kopier link til punktet  -   Print

11: Offentliggørelse af planforslag til vejanlæg, Amagervej i Skjern

Sagsnr: 23-011245

Formålet er at godkende et planforslag, der muliggør en forlængelse af Amagervej i Skjern, så vejen forbindes med den eksisterende Amagervej og videre ned til Birkvej. Dermed skal Forslag til Lokalplan 513 med tilhørende miljøvurdering godkendes.

Økonomiudvalget besluttede den 5. december 2023 at igangsætte planlægningen af et område til tekniske anlæg, herunder et vejanlæg ved Amagervej i Skjern. Der er nu udarbejdet et lokalplanforslag samt en miljørapport med vurdering af både lokalplanforslaget og det konkrete vejprojekt.

Lokalplanens formål

Lokalplanens overordnede formål er, at muliggøre forlængelse af Amagervej og en ny vej, der forbinder Amagervej og den sydvestlige del af Birkvej. Lokalplanens bestemmelser skal sikre, at der reserveres det nødvendige areal til etablering af vejene inklusiv areal til vandhåndtering, vejtilslutninger, vejskråninger samt andre vejtekniske anlæg. Lokalplanen skal også sikre, at der sker en god tilslutning til det omkringliggende stinet. Derudover skal der sikres en bedre vejadgang til erhvervsområdet mod nord (Skjern Papirfabrik).

Kort: Afgrænsning af planområdet samt vejforbindelser inden for lokalplanens afgrænsning.

Miljøvurdering

I den samlede miljørapport med miljøvurdering af lokalplanforslaget og vejprojektet vurderes planforslagets og anlægsprojektets påvirkning på miljøemnerne materielle goder (trafikflow og kapacitet) og menneskers sundhed (trafikstøj og vibrationer). Derudover rummer miljørapporten en redegørelse vedrørende naturforhold, herunder vandrammedirektivet og bilag 4-arter (Odder)

Som en del af miljøvurderingen er der foretaget beregninger af den fremtidige støj fra de nye veje (vejprojektet), herunder også ved en fremskrivning af den trafikale udvikling. Beregningerne viser, at nogle boligbebyggelser vil kunne blive påvirket, men kun i en mindre grad, hvilket betyder, at der ikke er behov for støjdæmpende afværgeforanstaltninger.

Til trods herfor, er der dog i lokalplanen reserveret plads til, at der syd for Amagervejs forlængelse kan etableres støjdæmpende foranstaltninger, såfremt dette bliver nødvendigt.

Konklusionen af miljøvurderingen er, at en realisering af lokalplanen og det ansøgte vejprojekt ikke vurderes at medføre væsentlige miljøpåvirkninger. Derfor er der ej heller behov for afværgeforanstaltninger.

På baggrund af miljørapportens konklusioner har administrationen udarbejdet et udkast til en projekttilladelse (§25-tilladelse) for vejprojektet, der indeholder vilkår for projektet med videre. Se bilag.

Indkaldelse af ideer og forslag samt afgrænsning af miljøvurderingens indhold

I forbindelse med indkaldelsen af idéer og forslag samt afgrænsningen af miljøvurderingens indhold er der modtaget respons fra én borger, to foreninger samt Skjern Fjernvarme, Brand og Redning MidtVest (ingen bemærkninger), Ribe Stiftsøvrighed (ingen bemærkninger) og Arkvest (ingen bemærkninger), jævnfør bilag.

Bemærkningerne vedrører primært trafiksikkerheden i relation til lastbiltrafik, hastigheden på vejen, etablering af vejbump med videre samt infrastrukturen – herunder hvorvidt det er muligt at indarbejde en ekstra vejtilslutning. Derudover omhandler bemærkningerne, at kommunen opsiger en del af lejeaftalen for en hundetræningsbane samt støjpåvirkningen af de eksisterende boliger i området.

Bemærkningerne omhandler forhold, der allerede er vurderet under temaet menneskers sundhed og materielle goder i afgrænsningsnotatet, og de giver derfor ikke anledning til ændringer i planlægningen.

De indkomne idéer og forslag er behandlet i det vedlagte notat. Administrationen indstiller, at notatet anvendes som svar.

Den videre proces

Administrationen anbefaler, at Forslag til Lokalplan 513 fremlægges i offentlig høring i 10 uger. Forlængelsen skyldes, at høringen løber hen over sommerferien.

Lov om planlægning

Udgifterne til nærværende lokalplanforslag afholdes som en del af forundersøgelsesudgifterne afsat til anlæg af projektet ”Forlængelse af Amagervej. 

Lokalplanlægningen og efterfølgende realisering af planområdet vil forbedre infrastrukturen i Skjern og afviklingen af trafikken i den sydvestlige del af byen. Realiseringen af projektet støtter især op om mobilitetspolitikken og herunder særligt målsætning 1 som lyder ”Vi vedligeholder og udbygger den trafikale infrastruktur i kommunen, så den lever op til behovet for både persontransport og erhvervstransport – og med fokus på bæredygtige løsninger”. Den dobbeltrettede cykelsti er med til også at forbedre mobiliteten for både cyklister og gående.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget anbefaler Byrådet, at:

1. Forslag til Lokalplan 513 med tilhørende miljørapport vedtages og fremlægges i offentlig høring i 10 uger.
2. Notat med forslag til svar på bemærkninger godkendes
3. Udkast til projekttilladelse for etablering af vejanlæg, herunder for forlængelse af Amagervej i Skjern godkendes, se bilag.

• Lokalplan nr. 513
• Projekttilladelse
• Udkast til skabelon for notat med behandling af bemærkninger
• Miljøvurdering_ Amagervejs forlængelse med bilag
• Indkomne bemærkninger

Kopier link til punktet  -   Print

12: Offentliggørelse af planforslag for et område til teknisk anlæg ved Ringkøbing Renseanlæg

Sagsnr: 24-009219

Formålet med dagsordenen er en politiske godkendelse af forslag til plangrundlag for modernisering af renseanlægget i Ringkøbing. Det drejer sig om forslag til lokalplan, kommuneplantillæg og miljøvurdering.

Økonomiudvalget besluttede den 25. juni 2024, at der skal udarbejdes et nyt plangrundlag, der skaber de planmæssige rammer, så arealerne i planområdet kan bruges til renseanlæg og forsyningsanlæg som transformatorstationer.

Planforslaget

 Lokalplanen er udarbejdet for at gøre det muligt at ombygge og fremtidssikre det eksisterende renseanlæg ved Smed Sørensens Vej i Ringkøbing. Anlægget skal fremover modtage spildevand fra flere mindre renseanlæg – herunder Spjald, Grønbjerg, Tim og Stadil – som det er fastlagt i Spildevandsplanen. Da anlægget i dag er slidt, er der behov for modernisering, herunder optimering af visse renseprocesser og renovering af et forsinkelsesbassin.

Den nuværende lokalplan (nr. 01.110), som dækker et større område ved Ringkøbing Havn, udlægger dele af området til grønt område og brandstation, hvilket ikke stemmer overens med den faktiske anvendelse til renseanlæg og transformatorstationer. Derfor vurderes det, at den ønskede ombygning og udvidelse ikke kan rummes inden for den gældende plan, og der skal derfor udarbejdes et nyt plangrundlag, som tydeligt præciserer anvendelsen til renseanlæg.

Med det nye lokalplanforslag opdeles området i to delområder. I delområde I, som ligger mod vest, kan der opføres tankanlæg og tekniske installationer med en maksimal højde på 4 meter. I delområde II, mod øst, kan der opføres bygninger i op til to etager med en samlet bygningshøjde på op til 8,5 meter, samt tankanlæg og andre nødvendige tekniske anlæg, som om nødvendigt kan gives en større højde. Der gives desuden mulighed for at opsætte overvågningsmaster på op til 7 meter inden for planområdet.

For at beskytte anlægget mod oversvømmelse skal tanke etableres med en kantkote. Som afskærmning og visuel afgrænsning etableres en beplantet jordvold på 1 til 1,5 meter langs den nordvestlige og nordøstlige afgrænsning af området. Langs den øvrige afgrænsning kan der opføres en højvandssikring i form af en betonmur med skydelåger i højder mellem 0,5 og 1 meter.

Billede 1:Lokalplanområdets afgrænsning og opdeling i to delområder samt placering af højvandssikring og beplantningsbælte.

Miljøvurdering

Planforslaget er miljøvurderet og planforslagets påvirkning på miljøemnerne klimatiske faktorer (klimatilpasning) og landskabet er vurderet. Derudover rummer miljøvurderingen en redegørelse vedrørende naturforhold, herunder vandrammedirektivet og luftforurening.

Der er ikke vurderet på lugtgener, da Ringkøbing-Skjern Forsyning oplyser, at de ønsker at nedlægge biogasdelen af renseanlægget, som i dag er den del af renseanlægget, der bidrager mest til lugt. Derfor giver det nye plangrundlag ikke mulighed for at etablere en ny biogasfunktion til anlægget.

I forhold til vandrammedirektivet og beskyttelsen af vandmiljøet, så vil en realisering af plangrundlaget ikke hindre målopfyldelse, da der i forbindelse med planlægningen ikke sker ændringer i den gældende udledningstilladelse. En udbygning af renseanlægget efter det nye plangrundlag vil ikke i sig selv ændre på behovet for ændringer i udledningstilladelsen.

Konklusionen af miljøvurderingen er, at en realisering af plangrundlaget ikke vurderes at medføre væsentlige miljøpåvirkninger. Derfor er der ej heller behov for afværgeforanstaltninger.

Ringkøbing-Skjern Forsyning vil senere, når der er mere konkret viden om ombygningsprojektet indsende en projektansøgning til kommunen. Ombygningen af renseanlægget (og eventuel ændring af udledningstilladelsen) er omfattet af lov om miljøvurdering, og vil derfor som minimum skulle miljøscreenes.

Input fra foroffentlig høring

Der har været indkaldt ideer og forslag til planlægningen samtidig med høring af berørte myndigheder om afgrænsningen af miljørapportens indhold. Der er ikke modtaget bemærkninger.

Forud for høringen havde Ringkøbing-Skjern Forsyning selv afholdt en besøgsdag på anlægget for interesserede.

Den videre proces

Administrationen anbefaler, at Forslag til Lokalplan nr. 520 og Tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2025-2037 fremlægges i offentlig høring i 10 uger grundet sommerferien. 

Administrationen finder ikke grundlag for at afholde et borgermøde.

Lov om planlægning

Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)

Ingen bemærkninger.

Realiseringen af plangrundlaget vil medvirke til at understøtte realisering af Spildevandsplanen gennem nedlæggelsen af flere mindre spildevandsanlæg.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget anbefaler Byrådet, at:

1. Forslaget til Lokalplan nr. 520 og Tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2025-2037 for et område til teknisk anlæg, herunder renseanlæg, i Ringkøbing inklusiv den tilhørende miljørapport vedtages og fremlægges i offentlig høring i 10 uger. 
2. Godkender, at planforslagenes tekst om Kommuneplan 2021-2033 slettes inden den offentlige høring.

• Forslag til Lokalplan nr. 520
• Forslag til Kommuneplantillæg nr. 60
• Miljøvurdering
• Udkast afgrænsningsnotat

Kopier link til punktet  -   Print

13: Offentliggørelse af planforslag for et område til teknisk anlæg ved Stenmose, Ådum

Sagsnr: 21-013451

Formålet med dagsordenen er en politisk godkendelse af Forslag til Kommuneplantillæg nr. 7 og Lokalplan nr. 482, samlet miljørapport samt udkast til projekttilladelse. Plangrundlaget giver mulighed for at etablere et solcelleanlæg med en forventet installeret effekt på ca. 112 MW.

Historik                                                                                                                                                          Økonomiudvalget besluttede den 12. januar 2021 at igangsætte planlægning af et solcelleprojekt med tilhørende kabelkorridor ved Stenmose syd for Ådum. Processen blev sat på pause på grund af den kommende 400 kV transmissionslinje gennem området.

Den 6. august 2024 besluttede Økonomiudvalget at genoptage planlægningen og samtidig udvide arealet med ca. 20 hektar. 

Den 28. januar 2025 behandlede Økonomiudvalget indkomne bemærkninger fra foroffentlighedsfasen og besluttede, at arbejdet med planforslag og miljøvurdering fortsættes. Begge dele er nu udarbejdet.

Projektets indhold
Ansøger ønsker at etablere et solcelleanlæg med tilhørende tekniske anlæg, transformatorstation, interne veje, hegn, beplantning og en kabelkorridor. Strømmen fra solcelleanlægget skal føres i et jordkabel videre til en transformerstation ved Ådum eller Stovstrup inden for en bred kabelkorridor.

Batterianlæg var i foroffentlighedsfasen en del af projektet, men er efter ansøgers ønske ikke længere aktuelt.

Ansøger oplyser, at de har haft en konkret dialog med naboer og lodsejere, om tilpasning af privatveje, samt om værditabserstatning og salgsoptioner. Ansøger oplyser, at der er indgået aftaler med en del af dem.

Planforslagene:

Kommuneplantillæg nr. 7                                                                                                              Kommuneplantillægget udlægger rammer til teknisk anlæg i landzone. Derudover ændres kommuneplanens hovedstruktur med en udpegning af område til planlagt større solcelleanlæg og udpegning af planlagt kabeltracé til solcelleanlæg. Størstedelen af planområdet er i dag inden for udpegning af ønsket skovrejsningsområder, men med tillægget ændres hele planområdet til neutralområde. Der lægges i stedet op til, at klimaplanens målsætninger for skovrejsning kan opnås på baggrund af en forventet samlet revision af kommuneplanens skovrejsningsudpegninger.

Kommuneplaneplanens afstandskrav på 150 meter fra naboer til projektafgrænsningen er fraveget i forhold til 5 nabobeboelser. Ansøger oplyser, at der er indgået aftale med naboerne, og at naboerne er indforstået med den kortere afstand. Den afskærmende beplantning vil sammen med opretholdelse af eksisterende beplantning tillige udgøre en visuel barriere omkring solcelleanlægget.

Lokalplan nr. 482                                                                                                            Lokalplanen fokuserer på visuel afskærmning af anlægget mod omgivelserne samt at indpasse disponeringen til områdets eksisterende beskyttelsesinteresser. Desuden skal lokalplanen sikre, at solcelleanlægget kan etableres, uden at det hindrer muligheden for at genskabe vådområder i de lavbundsarealer, der er udpeget langs Tøstrup Bæk og Grædebæk. Lokalplanens disponering ses her.

Arealanvendelse

Miljøvurdering
Der er gennemført en miljøvurdering af planerne samt en miljøvurdering af projektet. De to vurderinger er samlet i én rapport. Rapporten er vedlagt som bilag.

Projektet er tilpasset, således at der tages hensyn til beskyttelsesinteresser. Der er indarbejdet faunapassager og taget hensyn til Energinets interesser omkring 400 kV-luftledning gennem området.

Der er udarbejdet visualiseringer af solcelleanlægget, og den visuelle påvirkning af omgivelserne i det åbne land er vurderet. Se bilag 1 til den samlede miljørapport. Visualiseringerne viser fremtidige forhold med dels nyplantet beplantning og dels udvokset beplantning. Ansøger forventer, afhængigt af vejrforhold og vækstbetingelserne i øvrigt, at der vil gå 8-10 år før de nye beplantningsbælter opnår den ønskede højde på 4-5 meter og opnår den viste afskærmende effekt. På grund af terrænforskelle er det ikke muligt fuldstændigt at afskærme solcelleanlægget. I planlægningen er der derfor indsat krav om varierende bredder på beplantningsbælter langs lokalplanens afgrænsning samt supplerende beplantningsbælter på udvalgte steder langs ledningstracéet for at bryde fladerne af solpaneler. På udvalgte steder er desuden forbud mod at beskære beplantningsbælter i højden. Miljørapporten konkluderer, at solcelleanlægget vil medføre en ubetydelig til moderate påvirkning af landskabet, når beplantningsbælterne er udvoksede.  

Ansøger ønsker at opsætte permanente vildthegn for at beskytte solcelleanlægget mod skader og således forhindre, at dyr eller mennesker kommer til skade. Samtidig ønsker ansøger dels at opsætte et ulvesikret trådhegn på indersiden af vildthegnet, hvis der skal være får på arealet samt dels midlertidige vildthegn for at sikre vækstvilkår for den afskærmende beplantning. Hegnets betydning for vildtlevende dyr er belyst i miljøvurderingen og vurderes ikke at få en væsentlig negativ effekt for vildtet i området. I lokalplanen lægges der op til, at der gives mulighed for den ønskede hegning.

På baggrund af miljøkonsekvensrapportens konklusioner har administrationen udarbejdet et udkast til en projekttilladelse (§25-tilladelse), der indeholder vilkår til projektets etablering og drift. Der er blandt indarbejdet vilkår, der skal sikre hensynet til blandt andet odder, padder og flagermus.

Administrationen anbefaler derudover, at der stilles vilkår med krav om beplantnings- og plejeplan. Desuden anbefales, at der stilles vilkår, der sikrer mod forurening af grundvand fra PFAS, uanset at der ikke vurderes at være risiko herfor. Udkastet til projekttilladelsen er vedlagt som bilag.

Den videre proces
Administrationen anbefaler, at materialet fremlægges i offentlig høring i 10 uger. Der er generelt krav om 8 ugers høring i større sager som denne. Forlængelsen skyldes, at høringen løber hen over sommerferien.

Planloven
Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)
Lov om fremme af vedvarende energi

Som følge af Lov om fremme af vedvarende energi skal projektet indbetale 125.000 DKK pr. MW installeret effekt til en kommunal grøn pulje. Samlet for projektet forventes indbetalt cirka 12,5 mio. kr. med forbehold for projektets endelige udformning.

Realisering af planen vil understøtte Ringkøbing-Skjern Kommunes vision om, at være selvforsynende med vedvarende energi, blive 100 procent fossilfri i 2040 og opnå CO₂-neutralitet i 2050. Solcelleanlægget forventes at have en installeret effekt på ca. 112 MW. Solcelleanlægget forventes at kunne producere 112.000 MWh pr. år. Det svarer til, at solcelleanlægget årligt producerer ca. 15 % af Ringkøbing-Skjern Kommunes samlede elforbrug i 2022.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget anbefaler Byrådet, at:

1. Forslag til Tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2025-2037 og Lokalplan nr. 482 godkendes og fremlægges i offentlig høring i 10 uger.
2. Miljørapport, miljøkonsekvensrapport samt udkast til projekttilladelse godkendes og fremlægges i offentlig høring samtidig.
3. Der afholdes borgermøde i offentlighedsfasen.

• Forslag til kommuneplantillæg 7
• Forslag til lokalplan 482
• Miljøvurderingsrapport Solceller ved Stenmose
• Bilag 1 til miljøvurderingsrapport Visualiseringsbilag
• Bilag 2 til miljøvurderingsrapport Landskabssnit
• Bilag 3 til miljøvurderingsrapport Genskinsberegning
• Bilag 4 til miljøvurderingsrapport Baggrundsrapport
• Bilag 5 til miljøvurderingsrapport Afgrænsningsnotat
• Udkast til Projekttilladelse for Stenmose solcelleanlæg

Kopier link til punktet  -   Print

14: Revision af politiske signaler for vedvarende energianlæg i Ringkøbing-Skjern Kommune

Sagsnr: 22-021978

Administrationen foreslår ændringer i de politiske signaler for vedvarende energianlæg i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Baggrund

Byrådet vedtog den 20. juni 2023 "Politiske signaler for opsætning af store VE-anlæg (solceller, vindmøller og biogas) i Ringkøbing-Skjern Kommune". 

Den statslige klimaaftale fra 2023 om mere grøn energi fra sol og vind på land har blandt andet fokus på at skabe transparens og synliggørelse af VE-ordningerne og de lokale gevinster, der følger med etablering af et VE-anlæg. Dette er senere udmøntet i henholdsvis bekendtgørelse og vejledning. 

Ny vejledning

I oktober 2024 har Plan- og Landdistriktsstyrelsen udsendt udkast til "vejledning om lovlige hensyn ved planlægning for VE-anlæg", som blandt andet inddrager en ny ankenævnsafgørelse om en anden kommunes politiske prioritering af VE-ansøgninger (vejledningen er vedlagt som bilag 1). Plan- og Landdistriktsstyrelsen har ikke nogen tidsplan for, hvornår vejledningen kan forventes at foreligge i endelig form; det forventes ikke at ske inden for de kommende måneder.

Plan- og Landdistriktsstyrelsen er skeptisk over for kommunale særkrav om økonomiske bidrag, lokale ejerandele, generelt skærpede afstandskrav med videre. Styrelsen har den opfattelse, at en kommune ikke efter planloven har mulighed for at afvise at behandle eller prioritere en ansøgning om planlægning for et VE-anlæg under henvisning til, at ansøgeren ikke opfylder kommunale særkrav. 

Statens ønske om kendskab til kommunernes vurdering af VE-ansøgninger har afstedkommet, at kommunerne fra 1. juli 2024 skal indberette "Lokale gevinster tillagt vægt i den kommunale behandling af ansøgning", når VE-anlægget går i produktion. VE-udviklerne skal også indberette deres samlede udgifter til lokale gevinster, samt en udspecificering af de lokale gevinster (dog undtaget økonomiske bidrag til enkeltpersoner).

Lokale gevinster skal i loven forstås som: Ethvert bidrag, tiltag eller initiativ, som opstillere iværksætter med henblik på lokal forankring eller til fremme af accept af opstilling af vedvarende energi, som ikke følger af VE-bonusordningen og grøn pulje, herunder følgende: a) Etablering af anlæg og infrastruktur. b) Tilbud om lokalt medejerskab. c) Bidrag til fonde, foreninger, råd, grupper, institutioner og erhverv. d) Lokal erhvervsstøtte.

Administrationens anbefaling

Med afsæt i Plan- og Landdistriktsstyrelsens udkast til vejledning anbefaler administrationen, at de politiske signaler gennemgår en forenkling, således at de politiske signaler enten:

1) suspenderes for nuværende indtil vejledningen foreligger i endelig form

2) gennemgår en forenkling. 

De nuværende politiske signaler samt administrationens forslag til reviderede politiske signaler er vedlagt som henholdsvis bilag 2 og 3. De reviderede politiske signaler forholder sig mere eksplicit til de overordnede hensyn i planloven.

Plan- og Landdistriktsstyrelsens udkast til vejledning om lovlige hensyn i VE-planlægningen. 

Energistyrelsens bekendtgørelse om indberetning og offentliggørelse af oplysninger om lokale gevinster ved opstilling af vedvarende energianlæg.

Ingen bemærkninger.

Det er hensigten, at de politiske signaler skal understøtte øget lokal værdiskabelse og tidlig borgerinddragelse, og derved fremme borgernes accept af energianlæg.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget samt Økonomiudvalget anbefaler Byrådet

1. at vedtage forslaget til reviderede politiske signaler for opsætning af store VE-anlæg i Ringkøbing-Skjern Kommune
2. alternativt at suspendere de politiske signaler indtil Plan- og Landdistriktsstyrelsen har udsendt en færdig vejledning om lovlige hensyn ved planlægning for VE-anlæg. 

• Bilag 1 - Vejledning om lovlige hensyn i planlægning for VE. Plan- og Landdistriktsstyrelsen. Udkast af 20.10.2024
• Bilag 2 - Politiske signaler (vedtaget 2023)
• Bilag 3 - Revideret forslag til politiske signaler for VE-anlæg

Kopier link til punktet  -   Print

15: Status for prioriterede VE-ansøgninger i bearbejdningsfase med VE-facilitatorordning

Sagsnr: 24-016093

Formålet med dagsordenen er at give en status på de ansøgninger om vedvarende energianlæg, som Byrådet på sit møde den 8. oktober 2024 prioriterede til bearbejdningsfasen og den nyetablerede VE-facilitatorordning.

Her blev i alt seks projekter prioriteret: fire Megaton-projekter og to repowering-projekter.

De fire Megaton-projekter følger af en politisk aftale om at søge at finde 1000 ha solceller og 30 landvindmøller til Megaton-projektet. 

Status for projekter i bearbejdningsfase.

A. Megaton Hemmet-Sdr. Vium igangsatte bearbejdningsfasen i december 2024, gennemførte borgermøder i hvert af de tre sogne / landsbyer, dannede herefter en borgergruppe med deltagere fra de tre sogne, kontaktede den ønskede VE-facilitator, gennemførte tre møder i borgergruppen: et møde med deltagelse af VE-udvikler, et med deltagelse fra kommunen og et møde hvor man besluttede at holde et borgermøde for alle og formulere en række spørgsmål til VE-udvikler og kommunen, som de blev bedt om at præsentere nogle svar på. Herefter har borgergruppen valgt at udarbejde et langt statusnotat med deres anbefalinger til Byrådet. Endelig har VE-facilitator afrapporteret projektet (VE-facilitators rapport samt borgergruppens rapport er vedlagt som bilag).

B. Megaton Nørhede-Hjortmose. No Sogneforening igangsatte i december 2024 en proces med borgermøde, præsentationer og diskussion. Ølstrup Sogneforening har i løbet af 1. kvartal stillet nogle bekymrings-spørgsmål til VE-udvikler omkring juridisk sikring af frivillige økonomiske bidrag, inden de vil gå ind bearbejdningsprocessen med VE-facilitator. Kommunen har tilsendt VE-facilitator et Grøn Pulje kort med en radius på 6,5 kilometer.

C. Megaton Stovstrup har sat bearbejdningsfasen på pause, idet solcellers placering i området vanskeliggøres af Energinets ønsker til arealreservation.

D. Megaton Vennervej ligger pt. stille efter ønske fra VE-udvikler.

E. Sdr. Vium Vind (repowering) igangsatte bearbejdningsfasen i december 2024, og kontaktede den ønskede VE-facilitator. På grund af den samtidige bearbejdningsproces i det noget større Megaton Hemmet-Sdr. Vium-projekt, har borgergruppen ikke været samlet siden december. Fra starten af maj 2025 har den genoptaget processen. Søren Hermansen forbliver som VE-facilitator på dette projekt, men ønsker ikke yderligere opgaver som VE-facilitator.

F. Fjaldene (repowering) er ved at opstarte bearbejdningsfasen, men har endnu ikke dannet en dialoggruppe. Kommunen har tilsendt VE-facilitator et Grøn Pulje kort med en radius på 6,5 kilometer.

Den videre proces

Bearbejdningsprocessen afsluttes med en skriftlig afrapportering fra VE-facilitatoren, hvorefter ansøger har mulighed at tilrette sin VE-ansøgning, inden administrationen forbereder en igangsætningssag til politisk behandling. Med igangsætningssagen har Byrådet mulighed for enten at igangsætte planlægningen eller give afslag på at igangsætte en planlægning.

Ingen bemærkninger.

Byrådet har i 2024 disponeret 300.000 kr. til at gennemføre en VE-faciliatorordning.

Ingen bemærkninger. 

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget anbefaler Byrådet at tage orienteringen til efterretning.

• Bilag 1 - VE-facilitators afrapportering - Dialoggrupper Sdr Vium Hemmet Bork
• Bilag 2 - Statusnotat. Bork, Hemmet og Sønder Vium 21.04.2025

Kopier link til punktet  -   Print

16: Genoptagelse - Prioritering af ansøgninger om vedvarende energianlæg

Sagsnr: 24-016093

Formålet med dagsordenen er at genoptage en politisk drøftelse og prioritering af ansøgte områder til solceller og vindmøller i Ringkøbing-Skjern Kommune, som byrådet den 8. oktober 2024 prioriterede som kategori 3-projekter og dermed satte i bero med henblik på genoptagelse inden sommerferien 2025.

Denne sagsfremstilling omhandler fornyet prioritering af disse kategori 3-projekter.

Byrådet vedtog også den 8. oktober 2024, at eventuelle nye ansøgninger også skulle behandles inden sommerferien samtidig med disse kategori 3-projekter. Kommunen har dog ikke modtaget nye ansøgninger siden sidste behandling.

Baggrund
Den 8. oktober 2024 prioriterede Byrådet 27 ansøgninger om vedvarende energianlæg (VE-projekter) i følgende 4 kategorier og besluttede følgende. Byrådets beslutning fremgår også af bilag 9. Heri er også opgjort hektarfordeling.

Kategori 1: En gruppering af ansøgninger, som:

• kan indgå i én større energipark indeholdende vindmøller, solceller og Power-to-X anlæg
• i øvrigt understøtter Byrådets målsætninger om at produktionen af vedvarende energi skal udnyttes effektivt og gerne lokalt via Power-to-X eller anden sektorkobling.

Byrådet besluttede, at 4 projekter, som indgår i en integreret energipark indgår i en bearbejdningsfase og tilpasses med henblik på en senere politisk stillingtagen til, om planlægningen skal igangsættes for de tilpassede projekter. De 4 projekter indgår i en bruttopulje, som samlet set skal reduceres til cirka 1000 ha.

Kategori 2: Ansøgninger om repowering af vindmøller.

Byrådet besluttede, at 2 projekter, indgår i en bearbejdningsfase som repowering-projekter.

Kategori 3: Øvrige ansøgninger, som umiddelbart vurderes egnet eller måske egnet.

Byrådet besluttede, at 12 projekter blev sat i bero med henblik på genoptagelse af sagsbehandling inden sommerferien 2025 (to af disse i reduceret udgave).

Kategori 4: Ansøgninger, som umiddelbart vurderes ikke egnet.

Byrådet besluttede, at 9 projekter fik afslag (yderligere fem projekter fik delvist afslag).

Nærværende dagsorden vedrører alene kategori 3-projekter. Der henvises til anden dagsordenspunkt på dette møde med status på kategori 1 og 2-projekter.

Status på de afventende projekter
De 12 projektansøgere, som har været på venteliste, har givet kommunen besked om, hvorvidt de fastholder deres ansøgninger:

Fastholdes:

• Nr. 1 Hoven
• Nr. 3 Tim: solceller
• Nr. 4 Heimdal
• Nr. 7 Ådum ( fastholdes kun, hvis Ptx-Stovstrup kræver status som statslig energipark)
• Nr. 15 Stauning Lufthavn
• Nr. 16 Kirsebærmose
• Nr. 18 Kjelstrup II
• Nr. 23 Velling Mærsk
• Nr. 26 Vester Barde: vindmøller
• Nr. 27 Ganer Kær

Trækkes tilbage: 

• Nr. 5 Østergårde
• Nr. 8 Vejlevej

De 10 projekter, der fastholdes, dækker i alt:

• 804 ha solceller
• 99 MW vindmøller

Supplerende oplysninger fra ansøgerne

Ansøgerne har haft mulighed for at fremsende supplerende oplysninger. Disse fremgår af bilag 1 til 8.

Administrationens vurdering

Opdatering af faktaark

Forud for Byrådets behandling den 8. oktober 2024 foretog administrationen umiddelbare faglige vurderinger samt udarbejdede et faktaark for hvert projekt. På baggrund af ansøgernes nye oplysninger har administrationen opdateret faktaarkene for de enkelte projekter, hvor nye eller ændrede oplysninger er markeret med rødt. Se bilag 11.

Administrationen har udarbejdet umiddelbar faglig vurdering af det ansøgte projekt Ganer Kær, der ikke tidligere er vurderet. Projektet er vurderet ikke egnet. Derudover har administrationen vurderet, om nye oplysninger har givet anledning til ændringer i de umiddelbare faglige vurderinger. Dette er tilfældet for solceller i projektet Kirsebærmose, der nu vurderes måske egnet. Øvrige vurderinger er uændrede.

Administrativ anbefaling og indstillinger til prioritering af ansøgninger

Administrationen anbefaler, at kategori 3-projekterne kategoriseres på ny og prioriteres i de 4 kategorier efter samme principper som ved byrådets behandling den 8. oktober 2024.

Administrationens anbefalinger til kategorisering fremgår her samt af bilag 10.

 Kategori 1: En gruppering af ansøgninger, som:

1. kan indgå i én større energipark indeholdende vindmøller, solceller og Power-to-X anlæg
2. i øvrigt understøtter Byrådets målsætninger om at produktionen af vedvarende energi skal udnyttes effektivt og gerne lokalt via Power-to-X eller anden sektorkobling

Administrationen vurderer, at følgende projekter falder under kategori 1.

• Nr. 1 Hoven (207 ha sol)
• Nr. 3 Tim: solceller (36 ha sol)
• Nr. 7 Ådum (140 ha sol - fastholdes kun, hvis Ptx-Stovstrup kræver status som statslig energipark)
• Nr. 18 Kjelstrup II (50 ha sol)

Det skal bemærkes, at det kan være svært at vurdere, hvornår energien udnyttes tilstrækkelig lokalt til at falde under kategori 1 i stedet for kategori 3. Administrations anbefaling er derfor behæftet med denne usikkerhed.

Kategori 2: Ansøgninger om repowering af vindmøller.

Administrationen vurderer, at følgende projekter falder under kategori 2:

• Nr. 26 Vester Barde: vindmøller (72 MW)

Kategori 3: Øvrige ansøgninger, som umiddelbart vurderes egnet eller måske egnet.

Administrationen vurderer, at følgende projekter falder under kategori 3:

• Nr. 4 Heimdal (119 ha sol)
• Nr. 15 Stauning Lufthavn (35 ha sol)
• Nr. 16 Kirsebærmose (20 MW vindmøller og 118 ha sol)
• Nr. 23 Velling Mærsk (7 MW vindmølle)

Kategori 4: Ansøgninger, som umiddelbart vurderes ikke egnet.

Administrationen vurderer, at følgende projekter falder under kategori 4:

• Nr. 27 Ganer Kær (99 ha sol)

Administrative anbefalinger til den videre proces

Administrationen anbefaler, at man politisk forholder sig til administrationens anbefalede kategorisering og eventuel tilpasser kriterierne for kategori 1 og 2, således at kategori 1 og 2 definerer projekter, som ønskes prioriteret. Kategori 3 dækker forsat over projekter, som sættes i bero, mens kategori 4 meddeles afslag. En videre proces kan herefter være: 

Kategori 1 og Kategori 2: Administrationen anbefaler, at det senere besluttes, hvorledes eventuelle ansøgninger placeret i kategori 1 og 2 skal prioriteres i forhold til andre lokalplaner samt hvordan en proces for behandling af ansøgningerne skal forløbe.

Kategori 3: Sagsbehandlingen af ansøgninger i kategori 3 anbefales genoptaget medio 2026. Administrationen anbefaler i øvrigt, at såfremt der i denne periode modtages nye ansøgninger om VE-anlæg, skal disse som udgangspunkt afvente videre behandling sammen med kategori 3-ansøgninger.

Lov om planlægning. Lov om miljøvurdering af programmer og af konkrete projekter (VVM). Lov om vedvarende energianlæg. Lov om statsligt udpegede energiparker.

Som følge af "lov om fremme af vedvarende energi" er opstillerne af vedvarende energianlæg pålagt at indbetale et beløb pr. opstillet MW til den kommune, hvori der opstilles VE-anlæg. Beløbet er 125.000 kroner pr. MW for solcelleanlæg og 313.000 kroner pr. MW for landvindmøller.

Realiseringen af solcelleanlæg og vindmøller understøtter kommunens Klimaplan A for CO2-neutralitet og klimarobusthed. Herunder understøtter kommuneplanens retningslinjer særligt Klimaplan A's målsætninger for vedvarende energi med sigte på at skabe værdi for klimaet, borgerne og virksomhederne samt økonomisk-, klima- og miljømæssig bæredygtig fødevareproduktion, landbrug og arealanvendelse.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget anbefaler Byrådet at beslutte

1. at prioritere projekterne med udgangspunkt i administrationens anbefalinger
2. at der senere tages stilling til processen for eventuelle projekter prioriteret i kategori 1 og 2 
3. at projekter der fastholdes i kategori 3 genoptages medio 2026
4. at projekter der flyttes til kategori 4 meddeles afslag

• Bilag 1 - Hoven
• Bilag 2 - Tim og Velling Mærsk
• Bilag 3 - Heimdal
• Bilag 3a - Heimdal supplement
• Bilag 4 - Ådum og Testcenter Søgårdvej v/Stauning Lufthavn
• Bilag 5 - Kirsebærmose
• Bilag 6 - Kjelstrup II
• Bilag 7 - Vester Barde
• Bilag 8 - Ganer Kær
• Bilag 9 - Byrådets kategorisering af ansøgninger 8. oktober 2024
• Bilag 10 - Administrationens anbefaling til kategorisering af vedvarende energiprojekter på venteliste - maj-juni 2025
• Bilag 11 - Faktaark med umiddelbar faglig vurdering (2025)

Kopier link til punktet  -   Print

17: Budgetopfølgning pr. 30. april 2025, Teknik- og Miljø

Sagsnr: 24-024911

Administrationen fremsender budgetopfølgningen pr. 30. april 2025 for Teknik- og Miljøudvalgets driftsområde til orientering. Budgetopfølgningen er udarbejdet med udgangspunkt i de korrigerede budgetter for 2025 eksklusiv overførsler fra tidligere år. Et mer- eller mindre forbrug er således udtryk for, om der bruges mere eller mindre af indeværende års budget.

Budgetopfølgningen viser et samlet mindre forbrug på 5 mio. kr. Budgetopfølgningen for det skattefinansieret område viser et merforbrug på 1 mio. kr. Der forventes et mindre forbrug på det brugerfinansieret område med 6 mio. kr.

Den månedsvise udvikling fremgår af nedenstående oversigt:

Budgetopfølgningen fordeler sig således:

På det skattefinansieret område er det samlede resultat fra et samlet mindre forbrug på 1 mio. kr. til et forventet merforbrug på 1 mio. kr. Der forventes fortsat et samlet mindre forbrug på Trafik og Vej på 1 mio. kr. og er et forventet mindre forbrug på Kollektiv Trafik jf. udmelding fra Midttrafik.

Det forventede merforbrug på Natur, Land og Vand skyldes:

• Skadedyrsbekæmpelse (rotter) 1,3 mio. kr.
• Miljøområdet - mindre indtægter tilsyn 0,4 mio. kr. 
• Renovering af legeplads Momhøje 0,3 mio. kr.

De forventede merudgifter og mindre indtægter finansieres af overførte midler fra tidligere år. Det bemærkes, at det kan blive nødvendigt at ændre taksten for 2026 vedrørende skadedyrsbekæmpelsen.

På det brugerfinansierede område er forventningen uændret i forhold til sidste budgetopfølgning.

Ingen bemærkninger.

Økonomi har ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at budgetopfølgningen pr. 30. april 2025 tages til efterretning.

Ingen bilag.

Kopier link til punktet  -   Print

18: Brand og Redning MidtVest - Regnskab 2024

Sagsnr: 25-012091

Brand & Redning MidtVests årsregnskab forelægges for interessentkommunerne til godkendelse.

Årsregnskabet er udarbejdet i overensstemmelse med reglerne i det kommunale budget- og
regnskabssystem. Regnskabsåret løber fra 1. januar til 31 december.

Den lovpligtige revision omfatter både finansiel revision, juridisk-kritisk revision og løbende forvaltningsrevision. Regnskabet for 2024 har ikke givet anledning til bemærkninger af betydning for revisionspåtegningen.

Som fastlagt i de faglige standarder for forvaltnings- og juridisk-kritisk revision gennemgår revisionen over en 5 årig periode en række fast definerede emner, som en del af den samlede revisionsproces.

De udvalgte plantemaer i 2024 er ”Løn- og ansættelsesmæssige dispositioner” under juridisk-kritisk revision og ”Aktivitets- og ressourcestyring” under forvaltningsrevision. De udvalgte emner er aflønning af deltidsbeskæftiget brandpersonale under juridisk-kritisk revision samt budgetstyring og vagtplanlægning under forvaltningsrevision.

I 2024 har Brand & Redning MidtVest haft en omsætning på 56,5 mio. kr. fordelt med 43 mio. kr. i kommunalt tilskud fra de tre ejerkommuner og 12,3 mio. kr. fra faktureringen af opgaver udført af Brand & Redning MidtVest. Derudover er der solgt en ejendom for 1,3 mio. kr og renteindtægter på 275.000.

De samlede driftsudgifter i 2024 har været på 56,5 mio. kr. hvoraf stationsdrift og personaleudgifter udgør de to største poster med hhv. 19,6 mio. og 18,5 mio. kr.

Samlet blev driftsresultatet for Brand & Redning MidtVest et mindreforbrug på 289.000 kr.

Ingen bemærkninger.

Viden & Strategi, Økonomi bemærker, at Revisionen ikke har givet anledning til bemærkninger af betydning for revisionspåtegningen af regnskabet.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget, at anbefale Byrådet årsregnskabet godkendt.

• Årsregnskab 2024
• Årsrapport
• Revisionsprotokol

Kopier link til punktet  -   Print

19: Gensidig orientering

Sagsnr:

• Udskiftning af 80 stk. designerarmaturer med standardbelysningsarmaturer.

Ingen bilag.

Kopier link til punktet  -   Print

20: Underskriftsside

Sagsnr:

Ingen bilag.