Referat: 18. marts 2026 kl. 13:00

Tarm Skole, afdelingen på Lønborgvej, Lønborgvej 53, 6880 Tarm
Børne- og Familieudvalget

Deltagere

  • Casper B. F. Jensen
  • Ole Kjær
  • Birgitte Skovkær
  • Marcus Juul Grønbæk
  • Kristian Andersen
  • Niels Kristian Larsen
  • Malene Bonde-Petersen

Kopier link til punktet  -   Print

1 : Rundvisning og dialog på Tarm Skole, Lønborgvej

Sagsnr: 25-027705

Sagsfremstilling

Rundvisning og dialog på Tarm Skole. 

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Børne- og Familieudvalget blev vist rundt.

Kopier link til punktet  -   Print

2 : Godkendelse af dagsorden

Sagsnr:

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Børne- og Familieudvalget godkendte dagsordenen med den ændring, at dagsordenspunkt 3 om godkendelse af programoplæg vedrørende Lønborgskolen udsættes til næste møde i udvalget. Herved sikres, at programoplægget kan blive behandlet af styregruppoen inden politisk behandling.

Kopier link til punktet  -   Print

3 : Godkendelse af programoplæg for ombygning af Lønborgskolen til Skjernåskolen, Specialbørnehaven og STU-huset

Sagsnr: 22-027389

Sagsfremstilling

Ejendomscentret fremsender programoplæg for ombygningen af Lønborgskolen til godkendelse i Børne- og Familieudvalget. 

Ombygning af Lønborgskolen er andet delprojekt i rækken af planlagte anlægsprojekter i Skjern og Tarm. Lønborgskolen rummer i dag Tarm Skoles overbygningsklasser. Første delprojekt i rækken af anlægsprojekter omhandler ombygning af Tarm Skoles afdeling på Vardevej. Når det er afsluttet, kan alle skolens elever samles på én matrikel, dvs. også overbygningseleverne.

Afdelingen på Lønborgvej skal herefter ombygges til brug for Skjernåskolen, Specialbørnehaven og STU-huset. Denne ombygning vil igen åbne mulighed for at samle Skjern Folkeskoles afdelinger i Skjern.

Programoplæggets formål er at beskrive ønsker og krav til rammerne for Skjernåskolen, Specialbørnehaven og STU-huset. Efter godkendelse af programoplægget, danner dette grundlag for det videre arbejde med projektering, udbud og opførelse af byggeriet.
Programoplægsfasen er en vigtig fase i den videre planlægning af projektet, da projektets omfang,
indhold, økonomi og tidsplan fastlægges med godkendelsen af programoplægget.
Oplægget er et styringsredskab for den projektgruppe, som skal deltage ved udarbejdelsen af
anlægsprojektet i samarbejde med Ejendomscentret og den tilknyttede eksterne rådgiver. I praksis betyder det, at projektgruppen i byggeprogramfasen er
ansvarlig for:
- At den økonomiske ramme ikke overskrides.
- At omfanget af arealer, byggeriets formål, antal rum og rumtyper ikke ændres.
- At rammetidsplanen for byggeriet overholdes.

Nærværende forslag til programoplæg er udarbejdet i samarbejde mellem ledelse og repræsentanter
fra Skjernåskolen, Specialbørnehaven og STU-huset samt Ringkøbing–Skjern Kommunens Ejendomscenter. De overordnede tanker og principper bag programoplægget er godkendt i
styregruppen.

Programoplægget er vedlagt som bilag til dagsordenspunktet. Det fremgår heraf, at der ved udformningen er taget afsæt i, at der gennemsnitligt er 100 elever på Skjernåskolen, 3 - 5 børn i Specialbørnehaven og 25 unge i STU-huset.

Målet med projektet er at skabe overskuelige, men også fleksible rammer for børn, elever og unge, idet sammensætningen i elevgruppen varierer, og behov ændrer sig.
Via udnyttelse af eksisterende kvaliteter og kvadratmeter samles alt under ét tag, dvs. alle de funktioner, der understøtter skolens, børnehavens og ungdomsuddannelsens kerneopgave.
Der er således tale om en stor ombygning og renovering, som berører stort set alle nuværende kvadratmeter, men der er ikke planlagt omfattende renovering af klimaskærmen eller tilbygning til eksisterende ud over terapibad og sekundære bygninger, som f.eks. skure og liggehal.

Visionen for projektet er at betragte Lønborgvej som en samlet ”Landsby”, hvor de enkelte afdelinger og områder indgår som ’huse’ bundet sammen af indre hoved- og sideveje. I landsbyen findes desuden værksteder, samlings- og bevægelsesrum, personalefaciliteter og lokale torve, som alle knytter an til ”hovedgaden” i landsbyen.

Projektets samlede økonomiske ramme inklusive omkostninger er 81,9 mio. kr. ekskl. moms., som
finansieres af den samlede økonomiske ramme for alle delprojekter i Skjern og Tarm på 156 mio. kr.
+ en særlig anlægsbevilling på 10 mio. kr. givet til fornyelse af dele af bygningskomplekset på Tarm
Skole og et rådighedsbeløb på 12,9 mio. kr. til etablering af STU-huset på Lønborgvej, som blev afsat ved budgetlægningen for 2026
Da EU-tærskelværdien forventes opnået i projektet, sendes totalrådgiverydelsen i EU-udbud.

En repræsentant for Ejendomscentret deltager i behandlingen af punktet.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Det er administrationens vurdering, at projektet vil sikre gode og tidsvarende rammer for Skjernåskolen, Specialbørnehaven og STU-huset.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Børne- og Familieudvalget godkender programoplægget for ombygning af Tarm Skoles afdeling på Lønborgvej til brug for Skjernåskolen, Specialbørnehaven og STU-huset.

BilagBeslutning

Punktet blev udsat.

Kopier link til punktet  -   Print

4 : Ansøgning om oprettelse af SFO-klub ved Tarm Skole

Sagsnr: 26-004848

Sagsfremstilling

Tarm Skole har fremsendt en ansøgning om oprettelse af en SFO-klub. Skolen forventer, at et klubtilbud vil blive benyttet af mindst 25 børn. De årlige nettodriftsudgifter hertil vil beløbe sig til 169.000 kr. Hertil kommer udgifter til eventuel leje af lokaler i Tarm Idrætscenter eller istandsættelse af den gamle præstebolig, som i dag står ubenyttet. Børne- og Familieudvalget skal tage stilling til, om ønsket skal danne grundlag for udarbejdelse af et forslag til budgetlægningen for 2027.

SFO-klubber er for skolebørn på 4. - 6. klassetrin. Byrådet har tidligere besluttet, at SFO-klubberne skal holde åbent efter skoletid, og klubberne skal være åbne på hverdage, medmindre skolebestyrelserne beslutter andet. Herudover tilrettelægges den ugentlige åbningstid lokalt efter børn og forældres behov. I 2026 udgør forældrebetalingen 891 kr. pr. måned, hvor juli måned er betalingsfri. 

Den politisk besluttede ressourcetildeling udgør 0,51 time pr. barn og en grundnormering på 10 timer pr. uge. Minimumsnormeringen udgør 15 børn. I dag er der alene oprettet SFO-klubber ved Tim Skole, Spjald Skole, Skjern Folkeskole og Ringkøbing Skole. I de senere år er flere SFO-klubber lukket - herunder SFO-klubben ved Tarm Skole - som følge af, at man ikke har kunne nå op på minimumsnormeringen. Den primære årsag bag udviklingen må formodes at være det faldende elevtal, selv om andre forhold som pris, indhold og kvalitet også kan have spillet en rolle.

I ansøgningen fra Tarm Skole anføres det, at man oplever et stigende behov for et fritidstilbud målrettet elever i 4.–6. klasse. Efter 3. klasse mangler mange børn et alderssvarende og struktureret fællesskab i fritiden. Formålet med etableringen af et klubtilbud er at skabe et trygt og udviklende fritidsmiljø for elever i 4.–6. klasse, hvor der er fokus på fællesskab, medbestemmelse og meningsfulde aktiviteter. Klubtilbuddet skal fungere som et forebyggende og trivselsfremmende tilbud i overgangen fra SFO til ungdomstilbud.

Baseret på et kendskab til målgruppen i lokalområdet vurderes det, at klubtilbuddet vil blive benyttet af mindst 25 børn. Hvis normeringen er på 25 børn, vil den årlige nettodriftsudgift ud over udgifter til lokaler udgør 169.000 kr.

På Tarm Skole på Vardevej skal der snart igangsættes et større renoverings- og ombygningsprojekt som første delprojekt i rækken af planlagte anlægsprojekter på skoleområdet i Skjern og Tarm. I dette projekt er der ikke taget højde for, at der skal findes lokaler til en SFO-klub.

Skolen anfører to muligheder for at løse lokaleudfordringen:

  1. Renovering - eventuelt udført i etaper - af den gamle præstebolig, som egentligt står til nedrivning. Ejendomscentret har vurderet, at en renovering vil koste ca. 1,8 mio. kr.
  2. En kombineret lokaleløsning, hvor skolen lejer sig ind i Tarm Fritidscenters lokaler tre dage om ugen og anvender skolens egne lokaler de resterende to dage. Den kombinerede løsning vurderes at kunne understøtte et varieret aktivitetstilbud og en effektiv udnyttelse af eksisterende faciliteter. På skolen kan mellemtrinnets fællesareal i kombination med madkundskabslokalet sætte rammen for klubaftner og kreative aktiviteter. I Fritidscentret stilles eget klublokale samt bevægelsesfaciliteter til rådighed for både leg og fordybelse. Den årlige udgift til leje af lokaler i Fritidscentret forventes at udgøre 354.000 kr.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Økonomi bemærker, at der ved valg af variant 2 vil være behov for at deponere svarende til værdien af lejemålet. 

Økonomi har ikke yderligere bemærkninger.

Effektvurdering

Det er administrationens vurdering, at en SFO-klub kan være et godt fritidstilbud til børn på 4. - 6. klassetrin, og at et sådant tilbud kan fremme trivsel og forebygge sociale problemer.

Administrationen vurderer også, at elevgrundlaget på Tarm Skole er så stort, at der er et grundlag for et bæredygtigt tilbud.

Indstilling

Administrationen indstiller, at sagen drøftes med henblik på, om der skal udarbejdes et drifts- og anlægsforslag til budgetlægningen for 2027.

BilagBeslutning

Børne- og Familieudvalget anbefaler, at der oprettes et SFO-klubtilbud pr. 1. august 2026 i den gamle præstebolig i en forsøgsperiode på 2 år finansieret inden for Udvalgets samlede ramme med et beløb på 200.000 kr. årligt. Der tages stilling til en permanentgørelse af tilbuddet og renovering af præsteboligen et halvt år før forsøgsperiodens udløb.



Kopier link til punktet  -   Print

5 : Undersøgelse af mulighederne for at udvide ordningen, hvorefter forældre kan modtage tilskud til pasning af egne børn

Sagsnr: 26-004911

Sagsfremstilling

Ifølge konstitueringsaftalen mellem Venstre, Kristendemokraterne, Socialdemokratiet, SF og De Konservative skal muligheden for at øge koblingsprocenten for pasning af egne børn undersøges.

Administrationen har på den baggrund vurderet mulighederne for at øge andelen af børn, som passes af deres forældre med tilskud, og de forventede afledte økonomiske konsekvenser. 

I gennemsnit er der givet tilskud til 29 børn i januar måned i hver af årene i perioden 2020 – 2026. Det svarer til godt 1% af alle børn i kommunale, selvejende og private pasningsordninger. De årlige udgifter har i perioden 2020 – 2025 i gennemsnit udgjort knap 1,6 mio. kr. Udgiften i 2025 udgjorde dog godt 2,3 mio. kr.

Ordningen, hvorefter forældre kan modtage tilskud til pasning af egne børn, kan udvides på 2 punkter.

I Ringkøbing-Skjern Kommune kan der gives tilskud til pasning af børn, fra de er 26 uger gamle. Efter dagtilbudsloven kan kommunen dog beslutte, at tilskuddet gives, allerede fra barnet er 24 uger gammelt. Alle de børn, der er givet tilskud til i årene 2023 – 2025, har imidlertid været mere end 6 måneder gamle i den måned, hvor tilskuddet blev udbetalt første gang. Der er altså ingen forældre, som har valgt at starte pasning med tilskud fra det i dag tidligste tidspunkt. Vurderingen er derfor, at det ikke vil have nogen betydning, hvis ordningen ændres således, at der kan gives tilskud, allerede fra barnet er 24 uger. Forklaringen er formentlig, at forældrene så vidt muligt vil udnytte en barselsorlov, og at der under alle omstændigheder højst kan modtages tilskud i 12 måneder.

Hvis man ønsker at øge tilslutningen til ordningen, kan det også ske ved at øge tilskuddet. Ifølge dagtilbudsloven kan der maksimalt gives et tilskud svarende til 85% af billigste nettodriftsudgift for den pågældende aldersgruppe. I Ringkøbing-Skjern Kommune udgør tilskudsprocenten kun 70.

Hvis tilskudsprocenten hæves til 85, vil det i 2026 betyde, at tilskuddet pr. måned hæves fra 6.659 kr. til 8.086 kr. for børn i alderen 26 uger til 2 år og 10 måneder. For børn i alderen 2 år og 10 måneder til skolestart vil tilskuddet pr. måned blive hævet fra 4.293 kr. til 5.213 kr.

Man kan kun gætte på, hvad en højere tilskudsprocent vil betyde for tilslutningen til ordningen. I nogle af nabokommunerne til Ringkøbing-Skjern er tilskuddet til pasning af egne børn væsentligt højere, og her passes en forholdsmæssig større andel af deres forældre. Hvis antallet af børn, der bliver passet af deres egne forældre i Ringkøbing-Skjern Kommune, skulle udgøre forholdsmæssigt lige så mange som i Holstebro Kommune eller Ikast-Brande Kommune, ville antallet vokse med henholdsvis 75% eller 27%, jf. bilaget til punktet.

Selv hvis antallet af børn i ordningen stiger med 75 % fra det nuværende niveau, vil det samlede antal stadig udgøre mindre end 2% af alle børn i dagtilbud i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Hvis man forudsætter, at tilskudsprocenten øges til 85, og at det medfører en stigning i antallet af børn i ordningen på mellem 25% og 75%, vil udgifterne til ordningen vokse med 1,1 – 2,5 mio. kr. Nettomerudgifterne vil dog kun vokse med 0,1 – 0,4 mio. kr., da man må gå ud fra, at tilgangen af børn til ordningen vil blive modsvaret af en lige så stor afgang fra andre dagtilbud. Eftersom tilskuddet højst kan udgøre 85% af billigste nettodriftsudgift i et andet dagtilbud, er der en kommunal besparelse hver gang et barn overgår til pasning i hjemmet.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Efter dagtilbudslovens § 86 kan en kommune beslutte at give tilskud til pasning af egne børn. I praksis er ordningen underlagt en række begrænsninger i lovgivningen.

I dagtilbudsloven er det således fastlagt

  • hvem, der kan modtage tilskud til pasning af egne børn,
  • hvilke betingelser, der skal være opfyldt,
  • maksimumsgrænser for tilskuddets størrelse og længden af tilskudsperioden mv.

Reglerne er nærmere beskrevet i bilaget til dagsordenspunktet.

Kommunens handlemuligheder vedrører

  • hvilke aldersgrupper af børn der kan gives tilskud til. Der kan efter lovgivningen gives tilskud til børn i alderen 24 uger og indtil barnets skolestart, men kommunen kan beslutte, at der kun gives tilskud til forældre med børn i en bestemt aldersgruppe.
  • Tilskudsperioden kan efter lovgivningen gives for minimum 8 uger og maksimalt 1 år, men kommunen kan fastlægge en længere minimumsperiode og en kortere maksimumsperiode.
  • Kommunen fastlægger tilskudsprocenten, som dog maksimalt kan udgøre 85 % af billigste kommunale nettodriftsudgift for den pågældende aldersgruppe.

I Ringkøbing-Skjern Kommune gives der tilskud til alle børn i alderen 26 uger og indtil skolestart. Tilskudsperioden er for minimum 8 uger og maksimalt 1 år, og tilskudsprocenten er 70.

Det er altså muligt at udvide ordningen i Ringkøbing-Skjern Kommune, således at der gives tilskud, allerede fra barnet er 24 uger. Ellers går ordningen altså så langt, som det er muligt i forhold til afgrænsning af aldersgruppen og længden af tilskudsperioden.

Hvis man ønsker at øge tilslutningen til ordningen i Ringkøbing-Skjern Kommune, kan det også ske ved at øge tilskudsprocenten.

Økonomi

Det ændrede tilskudsbeløb fra 70 til 80 pct. er aktuelt beregnet på baggrund af oprindeligt budget 2026 og indeholder dermed ikke konsekvensen af de hævede normeringer som følge af at ledelse trækkes ud af minimumsnormeringerne. 

Viden & Strategi, Økonomi har ikke yderligere at bemærke.

Effektvurdering

Se sagsfremstillingen.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Børne- og Familieudvalget drøfter sagen.

BilagBeslutning

Børne- og Familieudvalget drøftede sagen, og et flertal besluttede at medtage et budgetskema til budgetprocessen indeholdende en forhøjelse af tilskudsbeløbet fra 70 til 85 pct og en udvidelse af ordningen til at gælde fra barnet er 24 uger. 

Niels Christian Larsen kunne ikke tilslutte sige flertallets beslutning.




Kopier link til punktet  -   Print

6 : Budgetlægning 2027 og overslagsårene på Børne- og Familieudvalgets område

Sagsnr: 25-022674

Sagsfremstilling

På Børne- og Familieudvalgets møde den 18. februar 2026 tog udvalget Økonomi- og Koordinationsudvalgets budgetlægningsprocedure for perioden 2027 - 2030 til efterretning. Herudover afgav udvalget signaler til det videre arbejde med budgetlægningen.

Ud fra den fastsatte tidsplan holder Børne- og Familieudvalget møde 20. april 2026 med FagMED Dagtilbud og Undervisning og FagMED Børn og Familie.

Administrationen har foreløbig følgende forslag til nye drifts- og anlægsønsker:

Driftsønsker:

Dagtilbud og Undervisning

  1. Ingen forslag

Børn og Familie

  1. Skoledagtilbudsrådgivere

Anlægsønsker:

Dagtilbud og Undervisning

  1. Asfaltering af parkeringsplads ved Rindum Kjærgaard, anslået udgift 0,5 mio. kr. 

Børn og Familie

  1. Ingen forslag

Det fremgår af budgetproceduren, at det enkelte fagudvalg i løbet af foråret bør drøfte alle udvalgets
forslag, og ikke kun nye forslag. Udvalget kan fremkomme med ønsker til omprioritering af
eksisterende budgetlagte anlægsprojekter, og efter behov nye anlægsprojekter, idet der henstilles til,
at omfanget af nye forslag begrænses mest muligt.

Børne- og Familieudvalgets anlægsbudget inklusiv overførsel er vedlagt som bilag. Overførsler mellem årene forelægges til godkendelse i Byrådet i april 2026.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Viden og Strategi, Økonomi bemærker, at det af budgetproceduren fremgår:

  • at ethvert forslag til nye tiltag/aktivitetsændringer skal modsvares af et kompenserende
    finansieringsforslag
  • at driftsforslagene skal prioriteres ud fra beskrivelsen i budgetproceduren.

For så vidt den aktuelle ubalance på dagtilbudsområdet som følge af udvidelse af normeringerne og reduktion af taksterne forventes den kommende DUT-forhandling at medføre tilførsel af finansiering.  

Endvidere henledes opmærksomheden på, at Økonomi- og Koordinationsudvalget opfordrer fagudvalgene til at udvise tilbageholdenhed med ønsker om nye anlægsprojekter.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Børne- og Familieudvalget drøfter sagen og afgiver signaler til det
videre arbejde.

BilagBeslutning

Børne- og Familieudvalget drøftede sagen og afgav signaler til det videre arbejde.

Kopier link til punktet  -   Print

7 : Borgerrådgiverens beretning for 2025

Sagsnr: 26-000197

Sagsfremstilling

Borgerrådgiverfunktionen er oprettet i medfør af Kommunestyrelseslovens § 65 e. Borgerrådgiveren ansættes og afskediges direkte af Byrådet og fungerer dermed uafhængigt af den administrative ledelse.

Borgerrådgiverens opgave er at understøtte borgernes retssikkerhed og bidrage til organisatorisk læring i kommunen. Funktionen har blandt andet fokus på at styrke dialogen og det gode samarbejde mellem borgerne og kommunens ansatte. Dette sker ved at rådgive borgere om muligheder, roller, rettigheder og pligter, ved at bygge bro i situationer, hvor samarbejdet er udfordret, samt ved at foretage objektive vurderinger af borgeres oplevelse af sagsbehandling og betjening.

Et lovbestemt formål med borgerrådgiverfunktionen er endvidere at føre tilsyn med kommunens administration med henblik på at sikre, at forvaltningen overholder gældende retssikkerhedsmæssige regler og principper, herunder forvaltningsloven og god forvaltningsskik.

Borgerrådgiveren afgiver årligt en beretning til Byrådet. Den foreliggende beretning omfatter perioden 1. januar 2025 til 31. december 2025. I perioden har borgerrådgiveren modtaget 262 borgerhenvendelser og 21 interne henvendelser.

Årsberetningen beskriver de erfaringer, som henvendelserne har givet anledning til, og har til formål at skabe et grundlag for læring og forbedret sagsbehandling i det kommende år.

Som noget nyt er årsberetningen for 2025 tilrettelagt som et dialogredskab. Den indeholder ikke færdige anbefalinger, men opstiller perspektiver og foreløbige læringspointer, som lægger op til videre dialog og kvalificering i samarbejde med organisationen. Formålet er at skabe fælles ejerskab til det fortsatte arbejde med at styrke borgernes oplevelse af mødet med kommunen.

Borgerrådgiveren deltager i behandlingen af punktet og står til rådighed for spørgsmål og drøftelse.

Ligeledes er formålet med deltagelse i udvalgsmødet, at give udvalgsmedlemmerne en kort introduktion til borgerrådgiverfunktionen.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Kommunestyrelseslovens § 65 e: ”Kommunalbestyrelsen kan i styrelsesvedtægten træffe bestemmelse om oprettelse af en borgerrådgiverfunktion, der ikke henhører under de stående udvalgs eller økonomiudvalgets umiddelbare forvaltning af kommunens anliggender. Lederen af borgerrådgiverfunktionen ansættes og afskediges af kommunalbestyrelsen. ”

[…] ”Stk. 4. Borgerrådgiverfunktionen kan kun varetage opgaver vedrørende rådgivning og vejledning af borgerne og vedrørende tilsyn med kommunens administration.”

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Børne- og Familieudvalget tager punktet til orientering.

BilagBeslutning

Børne- og Familieudvalget tog orienteringen til efterretning.

Kopier link til punktet  -   Print

8 : Ansøgning fra Solstrålen Videbæk om at skifte status fra selvejende til kommunal institution

Sagsnr: 26-005132

Sagsfremstilling

Bestyrelsen for den selvejende institution Solstrålen Videbæk har sendt ansøgning, hvori de søger om at ændre status til kommunal institution.

Bestyrelsen fra Solstrålen Videbæk har sendt en ansøgning underskrevet af alle bestyrelsesmedlemmer. Af ansøgningen fremgår det:

  • at Solstrålen Videbæk ønsker at blive kommunal grundet et ønske om større organisatorisk fleksibilitet og tydeligere fælles rammer samt et tættere samarbejde med kommunen.
  • at man ser kommunal forankring som en mulighed for at sikre institutionens langsigtede bæredygtighed og pædagogiske kvalitet.

Administrationen har ingen indvendinger mod, at dagtilbuddet overgår til at være kommunal. 

I forhold til institutionens drift, rammer og normering er der ikke forskel på en selvejende og en kommunal institution. Ved overgang til kommunal institution skal Solstrålen Videbæk fremover indgå i enhedsledelse sammen med Børnehaven Gl. Kongevejen og Børnenes Rige Ølstrup. Der skal dermed fremover ikke være en souschef i institutionen, hvilket medfører at stillingen som souschef i Solstrålen Videbæk bliver nedlagt.

Solstrålen Videbæk har i dag til huse i lejede lokaler, men hensigten er, at Solstrålen Videbæk skal flytte ind i nye kommunale lokaler i Videbæk, formentlig i 2027.

I følge styrelsesvedtægten for Solstrålen Videbæk § 18 kan beslutning om nedlæggelse af institutionen alene ske ved tilslutning fra samtlige bestyrelsesmedlemmer. Ved overgang til status som kommunal dagtilbud vil Solstrålen Videbæk være omfattet af styrelsesvedtægten for kommunale institutioner i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Det fremgår i øvrigt af styrelsesvedtægtens § 18, at Dansk Røde Kors Videbæk ved oprettelse af institutionen har doneret 18.000 kr., som skal tilbagebetales ved institutionens ophør.

Administrationen kan oplyse, at hvis det godkendes, at Solstrålen Videbæk overgår til at være en kommunal institution, vil det ske via en virksomhedsoverdragelse, hvor kommunen indgår i eksisterende ansættelsesforhold.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Solstrålen har med udgangen af 2025 et akkumuleret merforbrug på 331 t. kr. som videreføres til den kommunale institution.

Viden og Strategi, har ikke yderligere bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger. 

Indstilling

Administrationen indstiller, at Børne- og Familieudvalget oversender sagen til Økonomi- og Koordinationsudvalget og Byrådet med anbefaling af, at Solstrålen Videbæk nedlægges som selvejende institution og overgår til at være kommunal institution pr. 1. maj 2026 eller hurtigst muligt efter Byrådets godkendelse.

BilagBeslutning

Børne- og Familieudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

9 : Overførsel af uforbrugte rådighedsbeløb fra 2025 til 2026 på Børne- og Familieudvalgets område

Sagsnr: 26-004628

Sagsfremstilling

Ved den tekniske regnskabsafslutning for 2025 skal fagudvalgene søge om overførsel af uforbrugte rådighedsbeløb på de anlægsprojekter, der med udgangen af året ikke er afsluttet, eller ikke er igangsat endnu. Ansøgningen om overførsel af uforbrugte rådighedsbeløb skal godkendes af Byrådet.

Administrationen har udarbejdet en detaljeret oversigt over de ikke-afsluttede anlægsprojekter. Det fremgår heraf, at der søges om overførsel af et samlet beløb på 80,847 mio. kr. Til sammenligning var overførslen fra 2024 til 2025 på 69,518 mio. kr. 

De største overførsler er vedrørende følgende anlægsprojekter:

  • 19 mio. kr. vedr. nybygning af dagtilbud Videbæk. Projektet er ikke opstartet endnu.
  • 10,5 mio. kr. vedr. etablering af lokaler til Ungdomsskolen - Etape 1. Projektet er påbegyndt.
  • 10 mio. kr. vedr. samling af Hvide Sande Skole. Projektet forventes afsluttet i 2026. 
  • 8,2 mio. kr. vedr. Skjern Folkeskole og Skjernåskolen. Projektet er i rådgivningsfasen.
  • 6,4 mio. kr. vedr. nybygning af dagtilbud i Kloster. Projektet forventes afsluttet i 2026.

De enkelte overførselsbeløb fremgår af vedlagte bilag. 

Økonomi

Viden og Strategi, Økonomi har ingen yderligere bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at sagen oversendes til Økonomi- og Koordinationsudvalget og Byrådet med indstilling om, at der bevilges 80,847 mio. kr. i 2026 til færdiggørelse af anlægsprojekter, jævnfør vedlagte bilag. 

BilagBeslutning

Børne- og Familieudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

10 : Regnskabsresultat 2025 samt driftsoverførsel fra 2025 til 2026

Sagsnr: 26-003901

Sagsfremstilling

Regnskabsresultat 2025

På udvalgsmødet i december 2025 var det forventede resultat på centrale konti et mindreforbrug på i alt 2,7 mio.kr. Det endelige regnskabsresultat blev et mindreforbrug på 1,3 mio. kr. jf. nedenfor.

På områder med overførselsadgang var det forventede resultatet pr. 31. oktober 2025 et mindreforbrug på i alt 7,5mio. kr. Det endelige regnskabsresultat blev et mindreforbrug på 8,1 mio. kr. jf. nedenfor.

Beløb i hele 1.000 kr.
- = merindtægt/mindre forbrug
+ = mindre indtægt/merforbrug

Overførsler fra 2024 til 2025

Korrigeret
budget
2025 ekskl. overførsler

Regnskab 2025

Afvigelse

Afvigelse
sidste måned

Børne- og Familieudvalget

29.226

1.135.663

1.126.257

9.406

10.163

Centrale

0

355.843

354.585

1.258

2.700

Dagtilbud og Undervisning

0

222.485

213.712

8.773

7.100

Børn og Familie

0

133.358

140.873

-7.515

-4.400

Decentrale

29.226

779.820

771.672

8.148

7.463

Dagtilbud og Undervisning

24.745

677.581

669.025

8.556

9.433

Børn og Familie

4.481

102.239

102.647

-408

-1.970

De væsentligste forklaringer på forskellen er følgende:

Centrale områder:

Dagtilbud og Undervisning - mindreforbrugpå 1,673 mio. kr. i forhold til forrige budgetopfølgning

  • Specialundervisningsområdet giver et mindreforbrugpå 1,1 mio. kr 
  • På dagtilbudsområdet blev de samlede centrale udgifter 0,5 mio. kr. mindre end tidligere forventet. Det skyldes primært en mindre årsafregning til enhederne.

Børn og Familie - merforbrug på 3,1 mio. kr. i forhold til forrige budgetopfølgning

  • Merudgifter på 4,5 mio. kr. til foranstaltningsområdet, som følge af flere foranstaltninger på det forebyggende område end forventet.
  • Merindtægter på 1,8 mio. kr. fra den centrale refusionsordning "Særlig dyre enkeltsager". Stigningen i indtægterne har en nær sammenhæng med merudgifterne til foranstaltningsområdet.

Decentrale områder:

Administrationen har opgjort enhedernes akkumulerede over- og underskud for 2025.

Hele 1.000 kr.

Korrigeret budget 2025 ekskl. overførsel

Regnskabs-forbrug 2025

Resultat 2025 - = mindre forbrug

Overførsel fra 2024 til 2025

Overførsel fra 2025 til 2026

Undervisning - decentral

475.127

468.734

-6.393

14.039

20.432

Dagtilbud - decentral

186.628

185.197

-1.431

5.390

6.821

Dagtilbud og Undervisning - distrikter

10.119

8.227

-1.892

3.468

5.360

Dagtilbud og Undervisning - central

5.707

6.959

1.252

2.530

1.278

Børn og Familie - decentral

101.989

102.647

-658

2.570

3.228

I alt

779.570

771.764

-9.122

27.997

37.119

De enkelte enheders overførselsbeløb fremgår af vedlagte bilag. 

Historisk har det samlede overførselsbeløb i de sidste 5 år bevæget sig med følgende:

Overførsel til

2022

2023

2024

2025

2026

Mio. kr.

47,5

35,5

27,5

29,2

37,1

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Overførselsadgangen for enhederne sker jævnfør notat om "Økonomistyring, bevillingsregler, Ringkøbing-Skjern Kommune" godkendt af Økonomiudvalget.

Økonomi

For enheder med et overført underskud på 2% eller derover, eller hvis underskuddet er mindre end 2%, men mere end 300.000 kr., indhenter administrationen årsagsforklaring samt handleplan for nedbringelse af overført underskud hos lederen. Det gælder dog ikke hos de enheder, der har indgået en afdragsordning hos den pågældende fagchef. På nuværende tidspunkt er der lavet gældende afdragsordning med:

  • Børnehaven Gl. Kongevej
  • Stauning Skole
  • Ådum Skole

Viden & Strategi, Økonomi har ikke yderligere bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Børne- og Familieudvalget

1. tager regnskab 2025 til efterretning

2. godkender en samlet driftsoverførsel på 37,119 mio kr til regnskabsår 2026

BilagBeslutning

Børne- og Familieudvalget godkendte administrationens indstilling.

Kopier link til punktet  -   Print

11 : Budgetopfølgning pr. 28. februar 2026 på Børne- og Familieudvalgets område

Sagsnr: 25-021440

Sagsfremstilling

Budgetopfølgningen pr. 28. februar 2026 på Børne- og Familieudvalgets område udviser et forventet mindreforbrug på 2,7 mio. kr.

Det samlede mindreforbrug fordeler sig på:

  • Dagtilbud og Undervisning - mindreforbrug på 2,3 mio. kr.
  • Børn og Familie - mindreforbrug på 0,4 mio. kr.

Dagtilbud og Undervisning

Beløb i hele 1.000 kr.
- = merindtægt/mindre forbrug
+ = mindre indtægt/merforbrug

Korrigeret
budget
2026 ekskl. Overførsler

Forventet regnskab 2026

Afvigelse

Afvigelse
sidste måned

Dagtilbud og Undervisning - central

222.538

220.238

-2.300

-2.300

Undervisning

Specialundervisning/støtte

12.099

12.099

0

0

STU, FGU og KUI*

28.439

26.239

-2.200

-2.200

Fri- og efterskoler + 10. kl. UCRS

95.570

95.570

0

0

Fælles udgifter/indtægter

27.667

27.667

0

0

Dagtilbud

Dagtilbud/SFO - flere/færre børn

-56.447

-56.547

-100

-100

Private tilbud - flere/færre børn

52.990

52.990

0

0

Dagplejen

34.346

34.346

0

0

Fælles udgifter/indtægter

7.777

7.777

0

0

Undervisning/dagtilbud

Mellemkommunal - almen

4.110

4.110

0

0

Befordring - special

19.857

19.857

0

0

*STU = Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse, FGU - Forberedende GrundUddannelse, KUI - den Kommunale UngeIndsats

Resultatet er det samme som ved forrige budgetopfølgning.

Børn og Familie

Beløb i hele 1.000 kr.
- = merindtægt/mindre forbrug
+ = mindre indtægt/merforbrug

Korrigeret
budget
2026 ekskl. Overførsler

Forventet
regnskab
2026

Afvigelse

Afvigelse
sidste måned

Børn og Familie i alt

135.665

135.248

-417

-137

Anbringelser

110.854

102.060

-8.796

-5.606

Investeringsstrategi

-8.850

 

8.850

8.850

Central refusionsordning SDE

-13.586

-18.000

-4.414

-4.414

Øvrige foranstaltninger

4.289

5.580

1.291

0

Forebyggende foranstaltninger

33.964

37.881

3.917

2.300

Sikrede institutioner

3.765

2.498

-1.267

-1.267

Enkeltydelser/tabt arbejdsfortjeneste

5.229

5.229

0

0

Det yderligere mindreforbrug på 280 t. kr. siden sidste budgetopfølgning dækker over mindreudgifter i anbringelser på 3,2 mio. kr. og merudgifter på forebyggende og øvrige foranstaltninger på 2,9 mio. kr.

Administrationens forventning til anbringelsesudgifterne i 2026 er vedlagt som bilag.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Viden og Strategi, Økonomi har følgende bemærkninger:

Budgetopfølgningen pr. 28. februar 2026 for det samlede Børne- og Familieudvalg ser således ud inklusiv de decentrale enheder:

Beløb i hele 1.000 kr.
- = merindtægt/mindre forbrug
+ = mindre indtægt/merforbrug

Overførsler fra 2025 til 2026

Korrigeret
budget
2026 ekskl. overførsler

Forventet
regnskab
2026

Afvigelse

Afvigelse
sidste måned

Børne- og Familieudvalget

0

1.186.046

1.183.329

-2.717

-2.437

Centrale

0

358.203

355.486

-2.717

-2.437

Dagtilbud og Undervisning

0

222.538

220.238

-2.300

-2.300

Børn og Familie

0

135.665

135.248

-417

-137

Decentrale

0

827.843

827.843

0

0

Dagtilbud og Undervisning

0

717.464

717.464

0

0

Børn og Familie

0

110.379

110.379

0

0

Afrapporteringen for de decentrale enheder foregår 1. gang med budgetopfølgningen pr. 31. marts 2026. Indtil da vil forudsætningen i budgetopfølgningerne være, at der vil være balance mellem forventet forbrug og budget.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Børne- og Familieudvalget tager budgetopfølgningen til efterretning.

BilagBeslutning

Børne- og Familieudvalget tog budgetopfølgningen til efterretning.

Kopier link til punktet  -   Print

12 : Gensidig orientering

Sagsnr: 25-027705

Sagsfremstilling

1.
Orientering om anlægsprojekter v/styregruppeformændene

2.
Co-teaching

3.
Den selvejende institution Børnehaven Solstrålen har den 1. marts 2026 ændret navn til Solstrålen Videbæk. 

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Børne- og Familieudvalget tog orienteringen til efterretning.

Der blev herudover orienteret om følgende:

  • Afholdt møde med Danmarks Lærerforening og tillidsrepræsentanter 
  • Henvendelser vedrørende placering af STU
  • Henvendelse vedrørende bekymring for børn og unges skærmbrug
  • Overvejelser om et temamøde for Udvalget
  • Praksis vedrørende gæstedagpleje
  • Håndtering af nedsat forældrebetaling










Kopier link til punktet  -   Print

13 : Underskriftsside

Sagsnr:

Bilag

Ingen bilag.

Kontaktoplysninger
Dette er logoet for Ringkøbing-Skjern Kommune
Dagtilbud og Undervisning, Sekretariatet
Dyrvigsvej 9
6920 Videbæk