Referat: 8. september 2026 kl. 13:00

Kopier link til punktet  -   Print

1 : Godkendelse af dagsorden

Sagsnr:

Ingen bilag.

Klima-, Miljø- og Naturudvalget godkendte dagsordenen.

Kopier link til punktet  -   Print

2 : Prioritering af lokalplaner og kommuneplantillæg

Sagsnr: 22-016291

Ifølge Planloven har kommunen en lokalplanpligt. Det vil sige, at kommunen har pligt til snarest at udarbejde en lokalplan, når et ansøgt projekt er i overensstemmelse med kommuneplanen og uden en gældende lokalplan passende med kommuneplansrammen.

Med ordet "snarest" menes, at Byrådet, så hurtigt det er muligt, skal tage initiativ til at udarbejde
et lokalplanforslag, og senest 1 år efter modtagelse af ansøgningen have offentliggjort et
lokalplanforslag.

Planloven giver kommunen adgang til at anmode ansøger om at være behjælpelig med udarbejdelse af forslag til lokalplanen, når kommunen har lokalplanpligt.

Det skal bemærkes, at mange lokalplaner kræver udarbejdelse af et kommuneplantillæg, og
derfor ikke er omfattet af ovennævnte forpligtigelse.

Har kommunen ikke pligt til at udarbejde lokalplanen beror det på en frivillig aftale mellem ansøger og kommunen, at ansøger er behjælpelig med udarbejdelse af plangrundlaget.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Klima-, Miljø- og Naturudvalget godkender lokalplanprioriteringslisten september 2026.

• Bilag: Lokalplanprioriteringsliste - september 2026

Klima-, Miljø- og Naturudvalget godkendte lokalplanprioriteringslisten.

Kopier link til punktet  -   Print

3 : Foroffentlighedsfase for plangrundlag for et biogasanlæg ved Novej 16, Ringkøbing

Sagsnr: 25-008714

Formålet med dagsorden er en godkendelse af svar på bemærkninger fra foroffentlighedsfasen samt godkendelse af, at planlægningen fortsættes med udarbejdelse af planforslag og miljøvurderinger.

Dagsordenspunktet genfremsendes. Med kursiv gives her en opdatering på forløbet siden Økonomi- og Koordinationsudvalgets beslutning den 4. maj 2026 om at udsætte sagen.

Økonomi- og Koordinationsudvalget besluttede den 4. maj 2026 at udsætte behandlingen af planlægning for biogasanlæg ved Novej 16, Ringkøbing, med henblik på yderligere afklaring. På Økonomi- og Koordinationsudvalgetsmødet den 8. juni 2026 blev det besluttet at afholde et fællesmøde mellem Klima-, Miljø- og Naturudvalget og Økonomi- og Koordinationsudvalget i august med henblik på at tilvejebringe et yderligere vidensgrundlag.

Fællesmødet blev afholdt den 24. august 2026. Her fremlagde administrationen det supplerende materiale, som er udarbejdet siden udsættelsen af sagen. Materialet består af fire notater, som er vedlagt dette dagsordenspunkt. Der er foretaget småjusteringer i notatet om alternativer og tilføjelser til notatet om biomassegrundlaget efter den 24. august 2026.

Ringkøbing- Skjern kommune har den 17. august 2026 modtaget en underskriftindsamling på 877 underskrifter imod placeringen af biogasanlægget ved Novej 16. Denne er vedlagt som bilag. 

Efter fællesmødet behandles bemærkningerne fra den foroffentlige høring samt spørgsmålet om den videre planlægning på ny, først i Klima-, Miljø- og Naturudvalget og derefter i Økonomi- og Koordinationsudvalget på deres ordinære møder. Dagsordenspunktet inklusiv administrations indstilling er i øvrigt uændret.
  

Baggrund

Økonomi- og Koordinationsudvalget besluttede den 12. januar 2026, at planlægningen for et biogasanlæg med relaterede erhverv ved Novej i Ringkøbing skal igangsættes på ny.

Oversigtskort med projektområde for biogasanlægget samt gasledningstracéet, som er fastlagt af Evida.

Formål med planlægningen
Planlægningens formål er at etablere et biogasanlæg (RKB Bioenergi) til behandling af op til 650.000 ton biomasse pr. år. Det samlede projektområde er cirka 16 hektar og ligger ved Novej 16 sydøst for No. Udover anlæg til biogasproduktionen ønsker ansøger, at planlægningen giver mulighed for fremtidig integration med nye teknologier. Det kan f.eks. være græsprotein, sandvaskeranlæg eller pyrolyse. Det er ikke teknologier, som indgår i nærværende projekt, men er elementer der kan blive aktuelle for biogasanlægget på sigt i takt med den teknologiske udvikling.

Der skal desuden etableres en gasledning til biogasanlægget via et tinglyst tracé til en distributionstation nær Birkmosevej 38, Ringkøbing. Her opgraderes biogassen og kommer på det offentlige gasnet. Indenfor det samme trace gives mulighed for placering af ledning til transport af overskudsvarme til Ringkøbing Fjernvarme.

Projektet forudsætter at 2 boliger nedlægges. Herefter vil der være 7 boliger indenfor 500 meter fra planområdet.

Ved den tidligere planlægning blev der undersøgt en pumpeløsning, for at reducere kørslerne gennem No by. Løsningen var i sin tid udsendt i høring, og der var dialog mellem bygherre, lokale og Ringkøbing-Skjern Kommune. Herunder er det blevet påpeget, at en pumpeledning vil medføre gener for lokalområdet omkring Heebro 2. Efterfølgende besluttede ansøger at udtage løsningen af projektet, hvilket de stadig fastholder. Beslutningen om udtagelse af pumpeledningen blev behandlet politisk i Økonomiudvalget den 9 april 2024.

Resultat af foroffentlighedsfasen
Der har været afholdt foroffentlighedsfase i perioden 19. januar til den 2. marts 2026, hvor der er indkaldt bemærkninger, idéer og forslag til planlægningen og indholdet af miljøvurderingen. Der har endvidere været afholdt et borgermøde den 4. februar 2026.

Der er i foroffentlighedsfasen modtaget bemærkninger fra:

• 5 myndigheder
• 1 virksomhed
• 39 høringssvar fra 35 borger fordelt på 25 adresser.

De indkomne bemærkninger kan ses i bilag 1, mens notat med et resumé af bemærkningerne samt administrationens forslag til svar er vedlagt som bilag 2.

Ingen myndigheder gør indsigelser mod biogasprojektet.

Bemærkningerne omhandler blandt andet:

• Etablering af brandhaner/slukningsvand
• Gasledningen
• Trafik og trafiksikkerhed
• Biomassegrundlag
• Alternative placeringer af biogasanlægget
• Støj
• Lugt
• Grundvandsinteresser
• Risikoforhold ved fremtidige teknologier herunder pyrolyse
• Påvirkning af lokalsamfund

Administrative bemærkninger

I det følgende har administration fremhævet de vigtigste emner, der er indkommet i høringssvarene samt den administrative vurdering af disse.

Biomassegrundlag
Høringssvarene vedrørende biomassegrundlaget afspejler en bekymring for, om der er tilstrækkeligt grundlag for et biogasanlæg af den ansøgte størrelse, herunder set i forhold til eksisterende og planlagte anlæg samt fremtidige ændringer i landbruget.

Administrationens vurdering er, at der på nuværende tidspunkt er et betydeligt biomassepotentiale i området. En kommunal biomassekortlægning fra 2026 (se bilag 3 og 4) viser, at der inden for en radius på 20 km fra den ansøgte placering er ca. 1,33 mio. tons husdyrgødning, hvoraf ca. 67 % (svarende til ca. 887.000 tons) ikke i dag leveres til biogas. Det ansøgte anlæg har et behov på ca. 487.500 tons husdyrgødning (når der som ved andre anlæg betinges at 75 % af biomassen skal være fra husdyrgødning). Med etablering af anlægget på Novej vil der fortsat være store mængder uforgasset husdyrgødning i oplandet. 

Der er foretaget følsomhedsberegninger, som viser, at selv ved en reduktion i husdyrproduktionen på 20 % samt godkendte udvidelser af eksisterende biogasanlæg, vil der på kommuneniveau fortsat være et biomassegrundlag i størrelsesordenen 496.000 tons husdyrgødning. Dette indikerer, at biomassegrundlaget kan blive mere begrænset på længere sigt, men at der fortsat er et væsentligt potentiale. Potentialet er dog særlig stort i oplandet til RKB Biogas.

Fremtidige strukturændringer i landbruget, herunder lavbundsprojekter, arealudtagning, skovrejsning og ændringer i husdyrproduktionen, kan påvirke biomassegrundlaget. Disse forhold er forbundet med usikkerhed, men det nuværende overskud bidrager til en vis robusthed i forhold til udviklingen.

Samlet set vurderes det, at der er et tilstrækkeligt og planlægningsmæssigt begrundet biomassegrundlag for det ansøgte biogasanlæg på nuværende tidspunkt, men at kapacitetsudnyttelsen på længere sigt vil afhænge af udviklingen i landbruget og den samlede biogaskapacitet.

Alternativ placering
Høringssvarene vedrørende placering af biogasanlægget afspejler en bekymring for den valgte lokalisering, herunder hensyn til trafik gennem No by, påvirkning af naboer samt placering inden for områder med særlige drikkevandsinteresser. Der er desuden opfordret til at undersøge alternative og mere robuste placeringer.

Placeringen er i overensstemmelse med kommuneplanens retningslinjer, hvor der lægges vægt på bl.a. biomassegrundlag, trafikal tilgængelighed, nabohensyn samt natur- og landskabsforhold. Placeringen ligger inden for et område med nitratfølsom indvindingsudvalg, men uden for indvindingsopland til alment vandværk, og det forudsættes, at der kan tages de nødvendige hensyn til grundvandet. Dette vil blive nærmere belyst i miljørapporten.

Ansøger har redegjort for undersøgte alternative placeringer (Se bilag 5). Disse indgår i den videre miljøvurdering. Kommunen behandler det konkrete ansøgte projekt, og så længe planlægningen fastholdes, er det denne placering, der danner grundlag for vurderingerne.

Trafik
Høringssvarene vedrørende tung trafik og trafiksikkerhed afspejler en væsentlig lokal bekymring for øget trafikbelastning, særligt gennem No by, samt afledte gener i form af støj, slid på veje og trafiksikkerhedsmæssige udfordringer.

Placeringen ved Novej er i overensstemmelse med kommuneplanens retningslinjer for trafikal betjening af større tekniske anlæg, og at det eksisterende vejnet overordnet er egnet til formålet. De foreliggende trafiktal fra 2023 vurderes fortsat repræsentative, og der ses ikke dokumentation for væsentlige ændringer i trafikmængden siden. Den forventede trafikstigning er belyst indledningsvist af ansøger (Se bilag 6), men vil blive analyseret nærmere i den kommende miljørapport.

De trafikale forhold, herunder belastning, støj, slid samt trafiksikkerhed, vil blive nærmere belyst i den kommende miljørapport. På den baggrund vil der blive foretaget en samlet vurdering af behovet for eventuelle afværgeforanstaltninger, herunder regulering af ruter og tidsrum for kørsel samt trafiksikkerhedstiltag.

Øvrige forslag, herunder etablering af omfartsvej og cykelsti samt alternative transportløsninger, indgår ikke i det aktuelle projekt og kan ikke fastlægges som vilkår, men håndteres i relevante plan- og budgetmæssige sammenhænge.

Samlet set giver høringssvarene ikke anledning til at ændre den overordnede planlægning på nuværende tidspunkt, men indgår som væsentligt input til den videre miljøvurdering og detailplanlægning.

Lugt og erfaringer med andre biogasanlæg
Høringssvarene vedrørende lugt afspejler en væsentlig bekymring for lugtgener fra biogasanlægget, herunder med henvisning til erfaringer fra andre anlæg, hvor der i nogle tilfælde har været længerevarende gener. Der peges særligt på risikoen for påvirkning af nærliggende bysamfund og forringelse af livskvaliteten.

Lugtforhold skal håndteres inden for gældende lovgivning og fastsatte miljøkrav. Det forudsættes, at Miljøstyrelsens lugtgrænseværdier kan overholdes ved alle omkringliggende ejendomme, hvilket dokumenteres gennem OML-beregninger i miljørapporten. Der vil i miljøgodkendelsen blive stillet krav om anvendelse af bedste tilgængelige teknikker (BAT), herunder luftrensning og tekniske løsninger, der begrænser lugtemissioner.

Håndtering af lugtgener vil ske efter kommunens nye fastlagte tilsynspraksis. Ved klager kontaktes borgeren med henblik på at afklare genernes omfang, hvorefter virksomheden kontaktes. Hvis der konstateres problemer, skal virksomheden som udgangspunkt iværksætte afhjælpende tiltag inden for få dage. Der kan følges op med tilsyn og indskærpelser med konkrete krav, og hvis disse ikke efterleves, kan det i yderste konsekvens medføre politianmeldelse eller driftsstop.

Risikoforhold ved fremtidige teknologier herunder Pyrolyse
Høringssvarene vedrørende fremtidige teknologier, herunder pyrolyse, afspejler en bekymring for manglende viden om miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser, herunder emissioner, biokullets indhold og langsigtede påvirkninger. Der peges på, at dokumentationsgrundlaget endnu er begrænset, og at teknologien fortsat er under udvikling.

Det ansøgte projekt omfatter alene etablering af et biogasanlæg. Mulighed for fremtidig integration af teknologier som pyrolyse indgår alene på planniveau, hvor plangrundlaget fastlægger de overordnede rammer for, at sådanne teknologier potentielt kan indpasses inden for området. Der er således ikke tale om en konkret stillingtagen til etablering af pyrolyse, og teknologien er ikke en del af den detaljerede miljøvurdering af projektet.

Plangrundlaget muliggør alene en arealreservation til tekniske anlæg, herunder eventuel pyrolyse, i overensstemmelse med planlovens krav om at sikre fremtidige udviklingsmuligheder. En eventuel etablering af pyrolyse vil kræve en selvstændig behandling efter miljøvurderingsloven og miljbeskyttelsesloven, før anlægget kan realiseres.

Samlet set fastlægger planlægningen dermed alene de overordnede rammer, mens konkrete teknologier først kan etableres på baggrund af en efterfølgende og selvstændig myndighedsbehandling.

Videre proces
Såfremt planlægningen for et biogasanlæg ved Novej fortsætter, skal der udarbejdes forslag til kommuneplantillæg og lokalplan samt foretages en miljøvurdering af plangrundlaget og en miljøkonsekvensvurdering af det ansøgte projekt.

Administrationen vil i fasen for udarbejdelse af disse dokumenter fortsætte dialogen med lokalområdet. Herunder orienteres lokalområdet om den politisk godkendte besvarelse af indkomne bemærkninger på et digitalt møde.

Projektet kræver desuden en miljøgodkendelse samt sikkerhedsgodkendelse. Processen herfor igangsættes først, når der foreligger en konkret ansøgning herom. Derfor følger denne proces ikke nødvendigvis planlægningen.

Lov om planlægning
Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)
Lov om miljøbeskyttelse
Risikobekendtgørelsen

Administrationen vurderer umiddelbart, at projektet vil medføre behov for kanaliseringsanlæg på Novej ved overkørslen ind til projektområdet. Det vurderes, at der via Vejloven kan pålægges ansøger krav om at etablere et kanaliseringsanlæg på Novej.

Realisering af planen vil bidrage til opfyldelse af Ringkøbing-Skjern Kommunes klimapolitik. Klimapolitikken siger, at vi skal være 100 procent CO2-neutrale i 2050, blive 100 % fossilfri i 2040 og i 2030 have reduceret vores samlede udledning af CO2 med 70 procent i forhold til perioden 1990-2030.

Af kommunens klimapolitik fremgår også, at kommunen ønsker etablering af nye biogasanlæg samt 100 procent forgasning af gyllen i kommunen.

Biogasanlægget vil kunne bidrage til, at Ringkøbing-Skjern Kommune kan opnå en CO2-reduktion på samlet cirka 67.621 ton CO2-ækvivalenter pr. år. Det svarer til cirka 5.200 danskeres årlige udledning af CO2.

Indstilling til behandling 8. september 2026

Administrationen indstiller, at Klima-, Miljø- og Naturudvalget anbefaler Økonomi- og Koordinationsudvalget, at:

1. Planlægningen for et biogasanlæg ved Novej, Ringkøbing fortsættes.
2. Notat med behandling af indkomne bemærkninger godkendes og anvendes til besvarelse af bemærkningerne.

Beslutningshistorik

 Plan- og Trafikudvalget 28-04-2026

Et flertal i Plan- og Trafikudvalget kunne ikke anbefale administrationens indstilling godkendt.

Henrik Hammelsvang og Irene Lund Pedersen ønskede at følge administrationens indstilling.

Økonomi- og Koordinationsudvalget besluttede at udsætte beslutningen med henblik på yderligere afklaring.

Udvalget mener, at der er grundlag for et nyt biogasanlæg i den nordlige del kommunen.

Udvalget opfordrer til, at der inviteres til et møde mellem politikere, borgere og projektudviklere. 

Udvalget ønsker, at alternative placeringsmuligheder undersøges nærmere inden endelig beslutning. De trafikale forhold, herunder mulige løsninger heraf, skal indgå i beslutningsgrundlaget.

Udvalget understreger, at tavshedsklausuler ikke er forenelige med de politiske ønsker om åbenhed og transparens.

Økonomi- og Koordinationsudvalget 08-06-2026

Indstilling
Administrationen indstiller, at Økonomi- og Koordinationsudvalget beslutter, at

1. Der afholdes et fællesmøde mellem Klima-, Miljø- og Naturudvalget og Økonom- og Koordinationsudvalget i august med yderligere vidensgrundlag jf. ovenstående.
2. Administrationen i samarbejde med formandskaberne for de to udvalg indkalder til fællesmødet.
3. Efter fællesmødet genoptages behandlingen af bemærkninger fra den foroffentlige høring i Klima-, Miljø- og Naturudvalget.

Beslutning
Økonomi- og Koordinationsudvalget godkendte administrationens indstilling.

Der var rejst spørgsmål om Lone Andersens habilitet. Udvalget drøftede dette og besluttede, at hun ikke var inhabil.

Økonomi- og Koordinationsudvalget 24-08-2026

Indstilling
Administrationen indstiller, at Klima, Miljø og Naturudvalget og Økonomi- og Koordinationsudvalget
drøfter sagen.

Beslutning
Økonomi- og Koordinationsudvalget drøftede sagen og tog orienteringen til efterretning.

Klima,- og Miljø- og Naturudvalget 24-08-2026

Indstilling
Administrationen indstiller, at Klima, Miljø og Naturudvalget og Økonomi- og Koordinationsudvalget drøfter sagen.

Beslutning
Klima,- og Miljø- og Naturudvalget drøftede sagen og tog orienteringen til efterretning. 

Marie Kamp deltog ikke under behandlingen.

• Bilag 1 Indkomne høringssvar
• Bilag 2 Notat med behandling af bemærkninger
• Bilag 3 Biomassekortlægning Ringkøbing-Skjern Kommune 2026
• Bilag 4 Biomassekortlægning
• Bilag 5 RKB Bioenergi, Redegørelse for alternative placeringer
• Bilag 6 RKB Bioenergi, Trafiknotat til behandling af bemærkninger
• Bilag 7 Notat - Biomassegrundlaget fra husdyr
• Bilag 8 Notat - Sammenligning af trafiktal
• Bilag 9 Notat - Erfaring med lugtgener og teknologiske muligheder
• Bilag 10 Notat - Alternative placeringer
• Bilag 11 Protestunderskiftindsamling 17.08.26

Et flertal i Klima-, Miljø- og Naturudvalget besluttede at anbefale administrationens indstilling godkendt.

Maria Kjærgaard kunne ikke tilslutte sig flertallets beslutning med vægt på stor usikkerhed om fremtidig biogasgrundlag samt hensyn til naboer.

Marie Kamp From rejste spørgsmålet om egen inhabilitet. Udvalget drøftede dette og besluttede, at Marie var inhabil. Marie Kamp From deltog ikke under behandling af sagen. 

Kopier link til punktet  -   Print

4 : Genoptagelse - Ny prioritering af ansøgninger om vedvarende energianlæg

Sagsnr: 24-016093

Den 17. juni 2025 besluttede Byrådet, at prioriteringen af ansøgninger om vedvarende energianlæg for sol- og vindprojekter skulle genoptages medio 2026. Sagen forelægges derfor nu til fornyet politisk behandling.

Byrådet besluttede den 8. oktober 2024, at arbejde videre med seks projekter fra en ansøgningsrunde om vedvarende energianlæg for sol- og/eller vind. Projekterne skulle indledningsvis gennemgå en bearbejdningsfase med borgerinddragelse og dialog mellem lokalområder, VE-udviklere og kommunen med bistand fra en VE-facilitator.

Tre af projekterne er siden trukket tilbage af ansøgerne. Bearbejdningsfasen er afsluttet for de tre resterende projekter:

• Sdr. Vium Vind
• Fjaldene Vind
• Nørhede-Hjortmose

De tre projekter behandles i særskilte dagsordenspunkter, hvor Byrådet skal tage stilling til, om der skal igangsættes planlægning for projekterne.

Samtidig skal der tages stilling til den videre proces for de øvrige ansøgninger om vedvarende energianlæg for sol- og vind, som fortsat afventer politisk behandling. Administrationen anbefaler, at der efter behandlingen af de tre ovenstående projekter udarbejdes en særskilt politisk sag om den videre håndtering og prioritering af de øvrige ansøgninger.

Øvrige ansøgninger om vedvarende energi
Den 17. juni 2025 besluttede Byrådet at prioritere yderligere tre projekter til en ny proces med borgerinddragelse for vedvarende energiprojekter. Processen har afventet Byrådets stillingtagen til den fremtidige model for borgerinddragelse.

Den 18. august 2026 besluttede Byrådet, at Borgersporet skal være grundmodel for borgerinddragelse i planlægningen for solceller og vindmøller.

Et af de tre projekter, Kjelstrup sol II, er siden trukket tilbage af ansøger. De to resterende projekter er:

• Heimdal solceller
• Kirsebærmose vindmøller og eventuelt solceller

Herudover afventer følgende ansøgninger fortsat politisk stillingtagen:

• Hoven Solcelleanlæg
• Tim Udvidelsesprojekt - Solcelleanlæg
• Velling Mærsk Udvidelsesprojekt - Vindmøller
• Østergårde - Solceller og vindmøller
• Vester Barde Energipark - Vindmøller (repowering)
• Testcenter Søgårdvej ved Stauning Lufthavn - Solceller

En samlet oversigt over de ansøgte projekter fremgår af bilag 1 og 2.

Til orientering vedlægges desuden opdaterede faktaark for de enkelte projekter. Faktaarkene indeholder administrationens umiddelbare faglige vurdering af projekterne. Nye eller ændrede oplysninger er markeret med rødt. Alle de tilbageværende ansøgte projekter er vurderet egnet eller måske egnet til igangsættelse af planlægning. Se bilag 3.

Ressourcer og behov for ny prioritering
Ud over sol- og vindmølleprojekter modtager kommunen ansøgninger om batterianlæg ved eksisterende vindmølleanlæg. Flere af disse projekter kræver ny lokalplanlægning. Administrationen anbefaler, at lokalplanlægning for batterianlæg prioriteres højt, da anlæggene kan understøtte en bedre udnyttelse af den eksisterende produktion af vedvarende energi.

Administrationen vurderer, at Planafdelingen har ressourcer til at arbejde med 1-2 VE-projekter for sol- og/eller vind ad gangen, hvis der fortsat også skal være nogle ressourcer til øvrige VE-sager som biogassager og batterisager.

Hvis Byrådet i de særskilte sager beslutter at igangsætte planlægningen for Sdr. Vium Vind og Fjaldene Vind, vil disse projekter sammenlagt optage en væsentlig del af administrationens kapacitet til VE-planlægning i de kommende cirka to år.

Administrationen vurderer derfor, at der ikke er udsigt til at igangsætte planlægning for yderligere VE-projekter for sol- og/eller vind inden for de kommende cirka to år, såfremt der planlægges for de ovenstående sager.

Flere af de afventende ansøgninger har allerede været under behandling i kommunen i en længere periode. Administrationen vurderer, at det ikke er hensigtsmæssigt, at projekterne fortsat står på venteliste, når der ikke er udsigt til, at kommunen kan igangsætte planlægning for dem inden for de kommende cirka to år.

En længerevarende venteposition skaber usikkerhed for både ansøgere, berørte borgere og lokalområder om, hvorvidt og hvornår projekterne kan realiseres. Borgere og lokalområder kan dermed i en længere periode skulle forholde sig til mulige projekter, uden at der er udsigt til en konkret planproces. For ansøgerne betyder den manglende tidshorisont tilsvarende usikkerhed om, hvorvidt der er grundlag for at arbejde videre med projekterne.

Administrationen anbefaler derfor, at der udarbejdes en særskilt politisk sag om den videre håndtering af de resterende ansøgninger. I sagen skal Byrådet kunne tage stilling til, hvilke projekter kommunen fortsat ønsker at prioritere i byrådsperioden, og hvilke projekter der eventuelt skal meddeles afslag.

Lov om planlægning.
Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter.
Lov om fremme af vedvarende energi.

Som følge af "lov om fremme af vedvarende energi" er opstillerne af vedvarende energianlæg pålagt at indbetale et beløb pr. opstillet MW til den kommune, hvori der opstilles VE-anlæg. Beløbet tilfalder "Grøn Pulje" og er 125.000 kr. pr. MW for solcelleanlæg og 313.000 kr. for landvindmøller.

Realiseringen af solcelleanlæg og vindmøller understøtter kommunens Klimaplan A for CO2-neutralitet og klimarobusthed. Herunder understøtter kommuneplanens retningslinjer særligt Klimaplan A's målsætninger for vedvarende energi med sigte på at skabe værdi for klimaet, borgerne og virksomhederne.

En politisk prioritering af de projekter, som kommunen har kapacitet til at planlægge for, vil samtidig skabe større klarhed for borgere, lokalområder og ansøgere om den videre behandling af projekterne.

Administrationen indstiller, at Klima-, Miljø- og Naturudvalget og Økonomi- og Koordinationsudvalget anbefaler Byrådet at beslutte,

1. at administrationen udarbejder en særskilt sag om den videre håndtering og prioritering af de øvrige ansøgninger om vedvarende energianlæg under hensyn til kommunens forventede planlægningskapacitet de kommende år.

• Bilag 1. Oversigt over ansøgte projekter - august 2026
• Bilag 2. Oversigtskort over ansøgte projekter - august 2026
• Bilag 3. Faktaark Øvrige ansøgninger

Klima-, Miljø- og Naturudvalget anbefaler administrations indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

5 : Behandling af ansøgning om vindmøller ved Nørhede-Hjortmose

Sagsnr: 24-011210

Formålet med dagsordenen er, at udvalget skal tage stilling til det ansøgte vindmølleprojekt ved Nørhede-Hjortmose. Projektet har været i bearbejdningsfase med VE-facilitator og ansøger har meddelt, at der pt ikke arbejdes videre med projektet. 

Administrationen anbefaler, at der meddeles afslag til projektet på det foreliggende grundlag.

Baggrund
Byrådet besluttede i oktober 2023 at åbne en ansøgningsrunde for nye vedvarende energianlæg (VE-anlæg) i kommunen. Ansøger indsendte herefter en ansøgning for et projekt med vindmøller og solcelleanlæg.

I oktober 2024 besluttede Byrådet at gennemføre en bearbejdningsfase med en ekstern VE-facilitator for projektet for at sikre tidlig dialog mellem lokalområdet, ansøger og kommunen inden en politisk stillingtagen til, om planlægningen skulle igangsættes.

Projektet og dets ændringer 
Der er i dag tale om et projekt alene med vindmøller.

Det oprindeligt ansøgte projekt Megaton Hybridpark Nørhede-Hjortmose indeholdt både et solcelleanlæg på 453 hektar og et vindmølleanlæg på 12 møller med en højde på 150 meter. Disse anlæg skulle levere grøn strøm til power-to-x anlægget Megaton. Projektet er nærmere beskrevet i projektansøgningen (bilag 1). 

I bearbejdningen af projektet introducerede ansøger en alternativ vindmølleopstilling med otte møller på 180 meter frem for de ansøgte 12 møller på 150 meter (se bilag 2).

Senere i bearbejdningsfasen valgte ansøger at trække solcelleanlægget ud af projektet. Samtidig meddelte ansøger i en pressemeddelelse, at man ændrede i det samlede Megaton-koncept og trak de ansøgte solcelle- og vindmølleansøgninger tilbage, dog fastholdt man ansøgningen om opstilling af vindmøller i Nørhede-Hjortmose (se bilag 3).

Ansøger oplyste i juni 2026 til kommunen: "idet vi har lovet alle omkring Megaton at bruge strømmen lokalt, så arbejder vi pt. heller ikke videre med de nye møller i Nørhede – da vi pt. ikke har noget aftag af strømmen".

Resultatet af bearbejdningsfasen
Bearbejdningsfasen er nu afsluttet. I perioden maj-juli 2025 rapporterede områdets to sogneforeninger og VE-facilitator, at der ikke var tillid til ansøger eller lokal opbakning til projektet (se bilag 4).

Eksisterende anlæg i området
Der er i området Nørhede-Hjortmose allerede placeret 22 vindmøller på 150 meter samt tre mindre solcelleanlæg. Endvidere er der i 2022 givet projekttilladelse til endnu et solcelleanlæg på 273 ha, som pt. afventer tilslutningsmulighed hos Energinet.

Administrationens anbefaling
Udvalget skal i denne sag tage stilling til, om kommunen skal igangsætte den nødvendige planlægning, eller om der skal meddeles afslag til projekt Nørhede-Hjortmose på det foreliggende grundlag.

Området er ikke udlagt som rammeområde til projektet i kommuneplanen. En realisering af projektet forudsætter derfor, at kommunen igangsætter den nødvendige planlægning.

Administrationens umiddelbare faglige vurdering (se bilag 5) er, at vindmølleprojektet måske er egnet til planlægning. Vurderingen peger blandt andet på, at nærheden mellem eksisterende og nye vindmøller stiller krav til et acceptabelt opstillingsmønster, og at det samlede omfang af eksisterende og nye vindmøller skal vurderes nærmere. Administrationen vurderer, at bearbejdningsfasen ikke har ført det foreliggende projekt frem til et stade, hvor der på nuværende tidspunkt er grundlag for at prioritere igangsættelse af planlægningen.

På baggrund af ovenstående anbefaler administrationen, at der meddeles afslag på det foreliggende projekt Nørhede-Hjortmose.

Afslaget er ikke udtryk for, at området vurderes uegnet til vedvarende energi. Et eventuelt senere og tilstrækkeligt modnet projekt vil kunne vurderes på ny på baggrund af de planmæssige forhold og kommunens politiske prioriteringer på det pågældende tidspunkt.

Ansøgers bemærkninger til den administrative indstilling om afslag er følgende: "I lyset af den lange nationale stilstand, vil vi være glade for at bibeholde dette gode projekt i jeres projekt-pipeline – men vi har også forståelse for at med den manglende fremdrift over lang tid og den fortsatte usikkerhed, at I vælger at nedlægge projektet og beder os om at sende en ny ansøgning, når markedssituationen er afklaret."

• Planloven, herunder de nationale interesser
• Miljøvurderingsloven
• Bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller
• Vindmøllestøjbekendtgørelsen
• Lov om fremme af vedvarende energi.

Et afslag på det foreliggende projekt Nørhede-Hjortmose skal begrundes i den konkrete planlægningsmæssige vurdering, herunder projektets aktuelle modenhed, samt i Byrådets prioritering af, hvilke projekter kommunen ønsker at igangsætte planlægning for. Det indgår i vurderingen, at ansøger har oplyst, at der aktuelt ikke arbejdes videre med nye vindmøller i området.

Administrationen har givet ansøger mulighed for at komme med bemærkninger til indstillingen om afslag.

Projektet er omfattet af VE-lovens ordninger om værditab, VE-bonus og Grøn Pulje.

Den forventede indbetaling til Grøn Pulje ved realisering af vindmølleprojektet udgør ca. 15 mio. kr. Beløbet afhænger af vindmøllernes endelige effekt. Midlerne kan efter kommunens administrationsgrundlag anvendes til lokale udviklingsprojekter og øvrige projekter i kommunen.

Et projekt med de 8 vindmøller kunne forventes at producere cirka 180.000 MWh årligt, svarende til elforbruget i omkring 42.000 husstande. 

Et eventuelt projekt ville kunne understøtte de nationale mål om udbygning af vedvarende energi og bidrager til gennemførelsen af Ringkøbing-Skjern Kommunes klimaplan. Elforbruget er stigende og ventes også at være det de kommende mange år.

Et afslag på ansøgningen forventes at kunne give en vis form for afklaring i lokalområdet.

Administrationen indstiller, at Klima-, Miljø- og Naturudvalget anbefaler Økonomi- og Koordinationsudvalget

1. at meddele afslag på det foreliggende projekt Nørhede-Hjortmose og dermed ikke igangsætte den nødvendige planlægning for projektet.

• Bilag 1. Ansøgning maj 2024
• Bilag 2. Kort med alternativ mølleopstilling - feb 2025
• Bilag 3. Pressemeddelelse 220525 - GreenGo Energy opdaterer Megaton-konceptet
• Bilag 4. Rapportering fra bearbejdningsfase med VE-facilitator - Nørhede-Hjortmose
• Bilag 5. Faktaark opdateret august 2026

Klima-, Miljø- og Naturudvalget anbefaler administrations indstilling godkendt.

Maria Kjærgaard rejste spørgsmålet om egen inhabilitet. Udvalget drøftede dette og besluttede, at Maria var inhabil. Maria Kjærgaard deltog ikke i behandlingen af sagen.

Kopier link til punktet  -   Print

6 : Igangsætning af plangrundlag for et område til vindmøller mellem Sdr. Vium og Lyne

Sagsnr: 26-017321

Formålet med dagsordenen er at tage stilling til, om planlægning skal igangsættes for et repowering projekt mellem Sdr. Vium og Lyne for fire nye vindmøller og tilhørende tekniske anlæg, som erstatter 10 eksisterende vindmøller.

Projektet har været i bearbejdningsfase. Udvalget skal endvidere tage stilling til den videre proces for borgerinvolvering.

De fire vindmøller ansøges med en totalhøjde på op til 200 meter. På kortet er eksisterende møller og de 4 ansøgte vindmøllers placering markeret.

Administrationens samlede vurdering

Administrationen vurderer, at planprocessen kan igangsættes. 

Den foreløbige faglige vurdering viser, at projektet umiddelbart kan indpasses i området, dog skal en række forhold undersøges nærmere gennem planlægningen og miljøvurderingen.

Administrationen oplever, at der har været en konstruktiv dialog med lokalområdet, og anbefaler, at den lokale dialog fortsætter med udgangspunkt i Borgersporet.

Baggrund

Byrådet besluttede i oktober 2023 at åbne en ansøgningsrunde for nye vedvarende energianlæg (VE-anlæg) i kommunen. Ansøger indsendte herefter en ansøgning for et projekt med vindmøller i et repowering-projekt.  

I oktober 2024 besluttede Byrådet at gennemføre en bearbejdningsfase med en ekstern VE-facilitator for projektet. Formålet var at skabe en tidlig dialog mellem lokalområdet, ansøger og kommunen inden en politisk stillingtagen til, om planlægningen skulle igangsættes.

Bearbejdningsfasen er nu afsluttet, dog har lokalsamfundet alene anvendt VE-facilitator i den tidlige opstart. Herefter har lokalsamfundet selv faciliteret processen og dialogen med ansøger, udarbejdet afrapportering, arrangeret borgermøder og møder med kommunen, formidlet kontakt til nærmeste naboer mm. Ansøger har herefter fremsendt en opdateret ansøgning med justeringer af projektet, herunder tilføjelse af batterianlæg.

Projektet

Der er tale om et repowering-projekt, hvor 10 eksisterende vindmøller forudsættes nedtaget i forbindelse med realisering af projektet med 4 nye større vindmøller på op til 200 meter med dertilhørende teknisk anlæg som transformerstation samt batterier.

Projektet er udviklet i tæt samarbejde mellem de nuværende ejere af vindmøllerne, hvor flere også fremover vil stille jorden til rådighed og indgår i ejerskabet af projektet. Ansøger ønsker endvidere dialog om rekreative projekter, naturforbedringer og øvrige lokale merværdier.

Projektet er nærmere beskrevet i den opdaterede projektansøgning af maj 2026 (bilag 1).  

Planforhold & miljøvurdering

Det ansøgte projekt ligger delvist indenfor udlagt vindmølleområde i kommuneplanen samt delvist indenfor potentielt område til store testvindmøller. Projektet kræver derfor et kommuneplantillæg og en ny lokalplan. Desuden skal plan og projekt miljøvurderes. Der kan ske tilpasninger af projektet som led i planprocessen og den fortsatte borgerinvolvering.

Gennemføres det ansøgte projekt, vil det ikke længere være muligt at opstille store testvindmøller i området. Det potentielle testområde skal derfor fjernes med kommuneplantillægget.

Administrationens anbefaling

Administrationen har udarbejdet en faglig vurdering, der er vedlagt i bilag 5.

Konklusionen på den faglige vurdering er, at projektet kan indpasses indenfor området. Der er flere opmærksomhedspunkter, som skal have fokus i en videre planlægning. Den endelige vurdering skal ske gennem miljørapporten, hvor blandt andet påvirkninger af naboer, landskab, natur, støj, skyggekast, kirker mv. belyses nærmere. 

Centrale opmærksomhedspunkter

Lokal dialog

Det er administrationens oplevelse, at bearbejdningsfasen har bidraget til at ansøger og lokalsamfundet har kørt en grundig proces med vurdering af projektet. Lokalsamfundet er primært repræsenteret af bestyrelserne i Lyne Borgerforening og Sdr. Vium Sogneforening, der har fungeret som en lokal arbejdsgruppe. Lokalsamfundet har haft en tæt dialog med ansøger om bl.a. at sikre tæt samarbejde med nærmeste naboer.

Den lokale arbejdsgruppe har i december 2025 fremsendt et grundigt statusnotat, hvor gruppen skriver, at de har indtager en formidlende rolle og neutral holdning til vindmølleprojektet. Arbejdsgruppens anbefalinger i notatet går især på, at der skal være klare og bindende aftaler, realistisk kompensation, inddragelse af lokalsamfundet og afsøgning af multifunktionelle løsninger, der balancerer grøn energi, natur, rekreative muligheder og bosætning. Herudover ønskes mere indsigt i generne ved anlægget.

Lokalsamfundets afrapportering af processen og kommunikation med naboer til projektet er vedlagt som bilag 2 og 3.

Som opfølgning på afrapportering blev der i januar 2026 afholdt et møde mellem arbejdsgruppen, ansøger og Ringkøbing-Skjern Kommune, hvor de nævnte forhold blev drøftet. Der blev desuden aftalt afholdelse af et borgermøde, som gennemførtes i marts 2026.

Ansøger har i maj 2026 fremsendt en opdateret ansøgning og fremhæver heri, at man i dialogen er nået frem til følgende tiltag: Almennyttig fond til lokalområdet; bosætningsstrategi for fortsat udvikling af lokalområdet ved at arbejde for indflytning i boliger som opkøbes af VE-udvikler; en samlet udviklingsplan for områdets rekreative tiltag; behovsstyret lysafmærkning når lovgivningen gør det muligt.

Administrationen vurderer, at både den lokale arbejdsgruppe og ansøger har bidraget konstruktivt til en tæt dialog om projektet. Administrationen anbefaler, at dialogen fortsætter gennem hele planprocessen med Borgersporet som grundmodel for borgerinvolveringen, se bilag 4. Den lokale arbejdsgruppe har bl.a. ønsket mere indsigt i generne ved anlægget, og her anbefaler administrationen, at der sammen med arbejdsgruppen og ansøger lægges en plan for en løbende dialog om primært miljøundersøgelserne. Pt. vurderer administrationen, at der ikke er behov for yderligere assistance fra en VE-facilitator.

Naboer

Projektet forudsætter ikke nedlæggelse af boliger. Der er 14 ejendomme beliggende indenfor 6 gange møllehøjde, som efter loven tilbydes opkøb. Ansøger oplyser, at man i samarbejde med lokalområderne vil medvirke til at skaffe nye ejere til de boliger, som nuværende ejere ønsker at sælge til ansøger.

Der er yderligere 29 ejendomme indenfor 8 gange møllehøjde. Alle ejendomme inden for 8 gange møllehøjde vil efter loven modtage en årlig VE-bonus. Endvidere kan ejere af boliger indenfor 6 gange møllehøjde søge om værditab gebyrfrit. Boliger udenfor 6 gange møllehøjde kan også søge om værditab, dog mod et gebyr. 

Der skal gennem planprocessen dokumenteres overholdelse af regler om støj og skyggekast i forhold til naboerne.

Landskab og miljø

Den foreløbige vurdering er, at vindmøllerne kan indpasses i landskabet. 

Samlet vurderes projektet at kunne indpasses landskabeligt, og der vurderes ikke at være landskabelige forhold, som taler imod, at planlægningen igangsættes. Det visuelle samspil med eksisterende og eventuelle fremtidige vindmøller er dog et opmærksomhedspunkt, som sammen med påvirkningen af Sdr. Vium Kirke og møllernes betydning for oplevelsen af de karaktergivende landskabselementer bør undersøges nærmere i miljørapporten.

• Planloven, herunder de nationale interesser
• Miljøvurderingsloven
• Bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller
• Vindmøllestøjbekendtgørelsen
• Lov om fremme af vedvarende energi

Projektet er omfattet af VE-lovens ordninger om værditab, VE-bonus og Grøn Pulje.

Den forventede indbetaling til Grøn Pulje udgør ca. 8 mio. kr. Beløbet afhænger af vindmøllernes endelige effekt. Midlerne kan efter kommunens administrationsgrundlag anvendes til lokale udviklingsprojekter og øvrige projekter i kommunen.

Projektet forventes at producere cirka 90.000 MWh årligt, svarende til elforbruget i omkring 21.000 husstande, hvilket er seks gange så meget strøm som de 10 nuværende vindmøller producerer. 

Projektet understøtter de nationale mål om udbygning af vedvarende energi og bidrager til gennemførelsen af Ringkøbing-Skjern Kommunes klimaplan.

Ved at erstatte 10 ældre vindmøller med fire moderne vindmøller forventes elproduktionen at blive væsentligt forøget samtidig med, at området fortsat anvendes til vindenergiproduktion. Projektet vurderes dermed at bidrage til både den grønne omstilling og en mere effektiv udnyttelse af et eksisterende vindmølleområde.

Ringkøbing-Skjern Kommune blev som geografisk område selvforsynende med vedvarende energi i 2024. Hvis der ikke gennemføres repowering-projekter som eksempelvis Sdr. Vium vind, er der risiko for, at udviklingen går i den modsatte retning. Repowering vurderes derfor at være et vigtigt element i at fastholde og videreudvikle den lokale produktion af vedvarende energi.

Elforbruget er desuden stigende og ventes også at være det de kommende mange år.

Administrationen indstiller, at Klima-, Miljø- og Naturudvalget anbefaler Økonomi- og Koordinationsudvalget at godkende 

1. at planlægningen for fire vindmøller med en totalhøjde på op til 200 meter med tilhørende tekniske anlæg igangsættes for ansøgers regning og risiko,
2. at dialogen med lokalområdet fortsætter gennem hele planprocessen med Borgersporet som grundmodel for borgerinvolveringen,
3. at der gennemføres en foroffentlig høring med indkaldelse af ideer og forslag, inden sagen forelægges til ny politisk behandling i foråret 2027. 

• BIlag 1. Opdateret ansøgning maj 2026 Sdr. Vium Vind
• Bilag 2. Statusnotat VE-projekt Sdr Vium Vind - december 2025
• Bilag 3. Orienteringsbrev til naboer fra dialoggruppen - maj 2026
• Bilag 4. Borgersporet i Ringkøbing-Skjern Kommune - vedtaget af byrådet 18. august 2026
• Bilag 5. Faglig vurdering Sønder Vium Vind
• Bilag 6. Sdr. Vium vind - Visualiseringer komprimeret

Klima-, Miljø- og Naturudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

7 : Igangsætning af plangrundslag for et område til vindmøller ved Fjaldene

Sagsnr: 26-007855

Formålet med dagsordenen er, at udvalget skal tage stilling til, om planlægningen skal igangsættes for et repowering projekt sydøst for Grønbjerg for fire nye vindmøller og tilhørende tekniske anlæg, som erstatter 18 eksisterende vindmøller. De 4 vindmøller ansøges med en totalhøjde på op til 185 meter. Samtidig ønskes mulighed for at undersøge, om vindmøllerne kan øges til op til 200 meter, hvis de nødvendige forudsætninger kan opfyldes.

Projektet har været i bearbejdningsfase. Udvalget skal endvidere tages stilling til den videre proces for borgerinvolvering.

På kortet er de 4 ansøgte vindmøllers placering markeret samt de eksisterende 18 vindmøller. Den markerede linje viser kommunegrænsen mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Herning Kommune.

Administrationens samlede vurdering

Administrationen vurderer, at planprocessen kan igangsættes.

Den foreløbige faglige vurdering viser, at projektet umiddelbart kan indpasses i området, men at en række forhold skal undersøges nærmere gennem planlægningen og miljøvurderingen.

Administrationen anbefaler samtidig, at den lokale dialog fortsætter, da der udtrykkes lokal modstand iblandt de nærmeste naboer, samtidig med at lokalområdet har givet udtryk for et ønske om en politisk afklaring, før dialogen om projektets udformning fortsætter.

Baggrund

Byrådet besluttede i oktober 2023, at åbne en ansøgningsrunde for nye vedvarende energianlæg (VE-anlæg) i kommunen. Ansøger indsendte herefter en ansøgning for et projekt med vindmøller og solcelleanlæg, hvor solcelleanlægget senere udgik, på baggrund af dialog med lokalområdet samt en negativ administrativ faglig vurdering.

I oktober 2024 besluttede Byrådet at gennemføre en bearbejdningsfase med en ekstern VE-facilitator. Formålet var at skabe en tidlig dialog mellem lokalområdet, ansøger og kommunen inden en politisk stillingtagen til, om planlægningen skulle igangsættes.

Bearbejdningsfasen er nu afsluttet. VE-facilitator har lavet en afrapportering (se bilag 2), ansøger har fremsendt en opdateret ansøgning med mindre justeringer af projektet, herunder tilføjelse af batterianlæg. Inspireret af borgersporet (Bilag 3) har administrationen afholdt møder med den lokale borgergruppe og nærmeste naboer til projektet (se beskrivelse af administrationens oplevelse af forløbet i bilag 4).

Projektet

Der er tale om et repowering projekt, hvor 18 eksisterende vindmøller forudsættes nedtaget i forbindelse med realisering af projektet med 4 nye moderne og større vindmøller på op til 185 meter, med dertilhørende teknisk anlæg som transformerstation samt batterier.

Ansøger ønsker, at planlægningen giver mulighed for at undersøge en totalhøjde på op til 200 meter.

Projektet er udviklet i tæt samarbejde med de fem lodsejere. Projektet omfatter desuden lokalt medejerskab, hvor 30 % af projektet forventes udbudt lokalt. Ansøger ønsker endvidere dialog om rekreative projekter, naturforbedringer og øvrige lokale merværdier.

Projektet er nærmere beskrevet i projektansøgningen (bilag 1).  

Planforhold & miljøvurdering

Projektet er ikke omfattet af et gældende plangrundlag, som giver mulighed for de ansøgte vindmøller. Projektet kræver derfor et kommuneplantillæg og en ny lokalplan. Desuden skal plan og projekt miljøvurderes. Der kan ske tilpasninger af projektet som led i planprocessen og den fortsatte borgerinvolvering.

Administrationens anbefaling

Administrationen har udarbejdet en faglig vurdering, der er vedlagt i bilag 4.

Konklusionen på den faglige vurdering er, at projektet kan indpasses i området. Der er flere opmærksomhedspunkter, som skal have fokus i en videre planlægning. Den endelige vurdering skal ske gennem miljørapporten, hvor blandt andet påvirkninger af naboer, landskab, natur, støj, skyggekast, kulturmiljø mv. belyses nærmere.

Centrale opmærksomhedspunkter

Lokal dialog
Dialogen med lokalområdet viser fortsat modstand blandt de nærmeste naboer. Samtidig ønsker lokalområdet, at Byrådet tager stilling til projektet, før dialogen om projektets udformning og mulige lokale udviklingsprojekter fortsætter.

Administrationen anbefaler derfor, at dialogen fortsætter gennem hele planprocessen med Borgersporet som grundmodel for borgerinvolveringen, se bilag 3. Hvis det fortsat er et lokalt ønske, anbefaler administrationen desuden, at der tilknyttes en VE-facilitator.

Administrationen vil afsætte tid til en grundig dialog mellem lokalområdet og ansøger. Dialogen skal afdække og drøfte lokale bekymringer og kan blandt andet omfatte dialogmøder og besigtigelser. Et eventuelt workshopforløb kan belyse, hvordan projektet kan bidrage til lokal udvikling.

Administrationen fastlægger den konkrete proces i dialog med lokalområdet og ansøger og med bistand fra VE-facilitatoren.

Efter dialogforløbet gennemfører kommunen en foroffentlig høring med indkaldelse af idéer og forslag samt et borgermøde. Sagen forelægges herefter til ny politisk behandling i foråret 2027, hvor der tages stilling til, om planlægningen skal fortsætte.

Administrationen opfordrer desuden ansøger til at tage initiativ til individuel dialog med de enkelte naboer.

Naboer
Projektet med vindmøller på 185 meter forudsætter ikke nedlæggelse af boliger. Der er 10 beboelser indenfor 6 gange møllehøjde og yderligere 14 ejendomme indenfor 8 gange møllehøjde.

Ejere inden for 6 gange vindmøllens totalhøjde kan søge om vurdering af værditab og salgsoption. Derudover vil alle naboer indenfor 8 gange totalhøjden, modtage en årlig VE-bonus.

Der skal gennem planprocessen dokumenteres overholdelse af regler om støj og skyggekast.

Hvis planlægningen senere omfatter vindmøller på op til 200 meter, vil det forudsætte frivillige aftaler om nedlæggelse af to boliger.

Landskab og miljø
Den foreløbige vurdering er, at vindmøllerne kan indpasses i landskabet.

Administrationen vurderer på det foreliggende grundlag, at der ikke er landskabelige forhold, som taler imod at igangsætte planlægningen. Vindmøllerne vil medføre en tydelig visuel påvirkning, særligt i nærzonen og for nærliggende naboer. Det vurderes dog, at møllerne fremstår som en samlet gruppe og ikke umiddelbart slører eller ødelægger de geologiske landskabsformer ved Skovbjerg Bakkeø og Fjaldene. Den endelige vurdering af landskab, nabopåvirkninger og samspil med øvrige tekniske anlæg skal ske i miljørapporten.

• Planloven, herunder de nationale interesser
• Miljøvurderingsloven
• Bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller
• Vindmøllestøjbekendtgørelsen
• Lov om fremme af vedvarende energi

Projektet er omfattet af VE-lovens ordninger om værditab, VE-bonus og Grøn Pulje.

Den forventede indbetaling til Grøn Pulje udgør foreløbigt cirka 7,8-9,5 mio. kr. Beløbet afhænger af vindmøllernes endelige effekt. Midlerne kan efter kommunens administrationsgrundlag anvendes til lokale udviklingsprojekter og øvrige projekter i kommunen.

Der resterer ca. 200.000 kr. af de tidligere bevilgede midler til VE-facilitatorer fra Klimavækstpuljen. Administrationen anbefaler, at en eventuel VE-facilitator finansieres af de resterende midler, som tidligere er bevilget til VE-facilitatorer fra Klimavækstpuljen.

Projektet med møller op til 185 meter, forventes at producere cirka 85.000 MWh årligt, svarende til elforbruget i omkring 20.000 husstande, hvilket er mindst syv gange så meget strøm som de 18 nuværende vindmøller producerer. Et projekt med møller op til 200 meter forventes at producere ca. 92.070 MWh årligt, svarende til elforbruget i omkring 21.500 husstande.

Projektet understøtter de nationale mål om udbygning af vedvarende energi og bidrager til gennemførelsen af Ringkøbing-Skjern Kommunes klimaplan.

Ved at erstatte 18 ældre vindmøller med fire moderne vindmøller forventes elproduktionen at blive væsentligt forøget samtidig med, at området fortsat anvendes til vindenergiproduktion. Projektet vurderes dermed at bidrage til både den grønne omstilling og en mere effektiv udnyttelse af et eksisterende vindmølleområde.

Ringkøbing-Skjern Kommune blev som geografisk område selvforsynende med vedvarende energi i 2024. Hvis der ikke gennemføres repowering projekter som eksempelvis Fjaldene, er der risiko for, at udviklingen går i den modsatte retning. Repowering vurderes derfor at være et vigtigt element i at fastholde og videreudvikle den lokale produktion af vedvarende energi.

Administrationen indstiller, at Klima-, Miljø- og Naturudvalget anbefaler, at Økonomi- og Koordinationsudvalget godkender, at:

1. planlægningen for fire vindmøller med en totalhøjde på op til 185 meter med tilhørende tekniske anlæg igangsættes for ansøgers regning og risiko.
2. planlægningen undersøger mulighederne for vindmøller med en totalhøjde på op til 200 meter.
3. dialogen med lokalområdet fortsætter gennem hele planprocessen med Borgersporet som grundmodel for borgerinvolveringen. En detaljeret proces fastlægges af administrationen på baggrund af dialog med lokalområdet og ansøger, og med eventuelt med hjælp fra en VE-facilitator.
4. lokalområdet tildeles en VE-facilitator, hvis der fortsat er lokal opbakning til dette. VE-facilitatoren finansieres af de tidligere bevilgede midler til VE-facilitatorer fra Klimavækstpuljen
5. der gennemføres en foroffentlig høring med indkaldelse af idéer og forslag, inden sagen forelægges til ny politisk behandling i foråret 2027.

• Bilag 1 - Projektansøgning
• Bilag 2 - VE-facilitators afrapportering
• Bilag 3 - Borgersporet vedaget af byrådet den 18. august 2026
• Bilag 4 - Faglig vurdering Fjaldene Vind
• Bilag 5 - Visualiseringer

Kopier link til punktet  -   Print

8 : Hjortmosevej 21, 6950 - Batterianlæg i tilknytning til vindmøller

Sagsnr: 26-009298

Planlovens § 19 stk. 1)

Kommunalbestyrelsen kan dispensere fra bestemmelser i en lokalplan eller en plan mv., der er opretholdt efter § 68, stk. 2, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen, eller tidsbegrænses til maksimalt 3 år

Ingen bemærkninger.

En dispensation til det ansøgte vurderes at medvirke til at understøtte kommunens Klimapolitik omkring energieffektivisering og ressourcer. 

I klimapolitikken er følgende målsætning beskrevet: 

Energieffektivisering og ressourcer vil vi i samarbejde med andre designe og udvikle intelligente balancerede energisystemer, der skaber værdi for klimaet, borgerne og virksomhederne, og bidrager til udviklingen af fremtidens arbejdspladser.

Administrationen indstiller, at Klima-, Miljø- og Naturudvalget beslutter, 

1. at administrationen hører de øvrige vindmølleejere og meddeler tilladelse, hvis der ikke fremkommer væsentlige bemærkninger. Ved væsentlige bemærkninger forelægges sagen for Klima-, Miljø- og Naturudvalget inden afgørelse.
    

2. at administrationen bemyndiges til at behandle lignende sager om batterianlæg i tilknytning til vindmøller efter de samme principper som i denne sag.

• Bilag 1 - Situationsplan af anlægget
• Bilag 2- Projektbeskrivelse Nørhede Hjortmose vind 5

Klima-, Miljø- og Naturudvalget godkendte administrationens indstilling.

Maria Kjærgaard rejste spørgsmålet om egen inhabilitet. Udvalget drøftede dette og besluttede, at Maria ikke var inhabil. 

Kopier link til punktet  -   Print

9 : Udkast til tillæg nr. 3 til spildevandsplan 2024-2031 - Nye kloakoplande

Sagsnr: 26-010513

Formålet med sagens fremlæggelse er at opnå politisk stillingtagen til forslag til tillæg til spildevandsplanen.

Kommunen beslutter nye lokalplaner, der omfatter nye boligområder og erhvervsområder. Områderne skal naturligvis kloakeres. Dette tillæg til spildevandsplan sætter rammerne for denne kloakering.

De nye områder omfatter:

• Boligområde i Ringkøbing K (ved Vellingvej)
• Boligområde i Skjerns sydvestlige del (ved Birkvej)
• Erhvervsområde i Skjern øst (ved Arnborgvej)
• Boligområde i Hvide Sande nord (ved Holmsland Klitvej)
• P-område i Lyne (ved Idrætsvej)

Forslag til tillæg nr. 3 til Spildevandsplan 2024-2031 for Ringkøbing-Skjern Kommune er udarbejdet for at skabe det juridiske grundlag for etablering af kloak og afvanding af bolig- og erhvervsområderne. Boligområdet i Skjern er af sådan en størrelse, at der skal etableres et regnvandsbassin i området. Regnvandsbassinet skal have udledning til Ganer Å. Eksisterende regnvandsbassiner i erhvervsområdet i Skjern skal udvides.

Kommunen er myndighed og kloakker og bassiner etableres og drives af Ringkøbing-Skjern Forsyning som den udførende part.

Med dette tillæg til spildevandsplan foreligger det juridiske grundlag for ekspropriering af de områder hvor forsyningens bassiner skal placeres.

Miljøbeskyttelsesloven (Lovbekendtgørelse nr. 1742 af 22. december 2025)

Spildevandsbekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr. 1446 af 27. november 2025)

Udgifter til etablering af drift af kloak og bassiner afholdes for takstfinansierede midler af Ringkøbing-Skjern Forsyning.

Der vil ske en stigning i de vandmængder, der skal afledes fra de nye kloakoplande. Med etablering af regnvandsbassiner og forhøjet kapacitet af eksisterende bassiner vurderer kommunen, at vandhåndteringen i forbindelse med etablering af bolig- og erhvervsområderne ikke medfører en negativ effekt på vandmiljøet. Husspildevandet fra områderne ledes til renseanlæg.

Administrationen indstiller, at Klima-, Miljø-, og Naturudvalget samt Økonomi-, og Koordinationsudvalget anbefaler Byrådet, at sende forslag til tillæg nr. 3 til Spildevandsplan 2024-2031 i offentlig høring i 8 uger.

• Forslag til tillæg 3 til spildevandsplan 2024-2031. Nye oplande. Bolig- og erhvervsområder i kommunen
• Screening for miljøvurdering af forslag til tillæg nr. 3 til spildevandsplan 2024-2031. Nye oplande

Klima-, Miljø- og Naturudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

10 : Ny ansøgning om driftstilskud til heltklækkeriet ved Ringkøbing Fjord

Sagsnr: 23-006294

Bestyrelsen for Foreningen Heltklækkeriet i Ringkøbing Fjord søger om et fornyet og forøget årligt driftstilskud på 75.000 kr. Ringkøbing-Skjern Kommune i årene 2026-2028 og efterfølgende en fast ordning på 55.000 kr. årligt (se bilag). I årene 2023-2025 har klækkeriet modtaget 40.000 kr. årligt i tilskud. 

Begrundelsen for ansøgningen er stigende faste omkostninger, tab af sponsorer samt færdiggørelse af en teknologisk omstilling med indkøring af et nyt heltklækkeri, hvilket kræver at man i en overgangsperiode har to anlæg kørende.

Foreningen har tidligere fået tilskud fra Fiskeplejemidlerne til udsætning af 125.000 stk. sættefisk, men de har erfaret, at overlevelsesprocenten ikke er så høj som forudsat, så de udsætter mindst 250.000 stk. sættefisk hvert år. Erhvervsfiskerne donerer traditionelt en del af deres indtjening til klækkeriet. Heltfiskeriet er centralt for især småbådsfiskeriet på fjorden, og kulturen i havnene ved Ringkøbing Fjord, og derfor nyder klækkeriet stor lokal opbakning.

Hvis der bevilges tilskud, gøres dette for at understøtte klækkeriets arbejde for heltbestanden i Ringkøbing Fjord i en periode med forøgede udgifter for klækkeriet grundet forbedringer af produktionsfaciliteterne og omstilling hertil. 

Hvad der skal ske efter 2028 bør udvalget først tage stilling til i forbindelse med en eventuel ny ansøgning fra klækkeriet efter 2028.

Ingen bemærkninger.

Viden & Strategi, Økonomi bemærker, at der i budgettet i forvejen er reserveret 40.000 kr. til formålet. Restbeløbet kan finansieres af budgettet til vandløbsrestaurering, hvor der er afsat 668.000 kr. årligt.

Udsætning af heltlarver supplerer den naturlige reproduktion som finder sted i forbindelse med heltens gydning i tilstødende vandsystemer, specielt Skjern Å-systemet. Udsætningerne bidrager betydeligt til heltbestanden i fjorden, hvilket ses tydeligt hvert år, når de helt som udsat som larver i Nymindestrømmen, vender tilbage for at gyde samme sted. Her indfanges moderfisk til næste generation helt på klækkeriet.

Heltfiskeriet med garn på fjorden høster sin del af heltbestanden, derudover er der en væsentlig dødelighed for helten i både å og fjord gennem prædation, her formodes skarven at være hovedansvarlig. 

Administrationen indstiller, at der gives et årligt tilskud på 60.000 kr. for årene 2026-2028, i alt 180.000 kr., finansieret af puljen for vandløbsrestaurering.

• Ansøgning

Klima-, Miljø- og Naturudvalget godkendte administrationens indstilling

Kopier link til punktet  -   Print

11 : Behandling af udtalelse fra Ankestyrelsen

Sagsnr: 24-014837

Klima-, Miljø- og Naturudvalget og Økonomi- og Koordinationsudvalget skal tage stilling til, hvorvidt udvalgene kan anbefale Byrådet at meddele Ankestyrelsen, at Byrådet ikke agter at foretage yderligere i anledning af Ankestyrelsens udtalelser af 26. marts 2025. Klima-, Miljø- og Naturudvalget og Økonomi- og Koordinationsudvalget skal endvidere tage stilling til, hvorvidt udvalgene kan anbefale Byrådet at godkende, at udkast til brev til Ankestyrelsen godkendes til fremsendelse til Ankestyrelsen.

Ankestyrelsen afgav den 26. marts 2025, udtalelse i tre sager, hvor der var klaget over Ole Nyholm Knudsens, Marie Kamp Froms og Rita Byskovs habilitet i forbindelse med Teknik- og Miljøudvalgets og Byrådets behandling af to anmodninger om igangsætning af plangrundlag til tekniske formål (biogasanlæg med relaterede erhverv og tekniske anlæg). Anmodningerne var indsendt af henholdsvis RKB Bioenergi A/S og Naturbiogas Ejstrup ApS. Ankestyrelsen fandt, at Ole Nyholm Knudsen, Marie Kamp From og Rita Byskov var inhabile ved Teknik- og Miljøudvalgets henholdsvis Byrådets behandling af to sager om igangsættelse af plangrundlag til tekniske formål. Ankestyrelsens udtalelser er vedlagt som bilag 1.

I den ene anmodning havde RKB Bioenergi A/S anmodet om igangsættelse af plangrundlag for et område til teknisk formål (biogasanlæg med relaterede erhverv) ved Novej, Ringkøbing. I den anden anmodning havde Naturbiogas Ejstrup ApS anmodet om igangsættelse af plangrundlag for et område til teknisk formål (biogasanlæg med relaterede erhverv og tekniske anlæg) ved Holstebrovej/Hvingelvej.

Ankestyrelsen modtog i 2023 tre klager over, at der havde deltaget inhabile politikere i den politiske behandling af de to anmodninger.

I den ene af de tre sager ved Ankestyrelsen, var der klaget over Ole Nyholm Knudsens og Marie Kamp Froms habilitet i forbindelse med den politiske behandling af de to anmodninger om igangsætning af plangrundlag til tekniske formål. Ankestyrelsen fandt, at Ole Nyholm Knudsen og Marie Kamp From var inhabile ved den politiske behandling af de to anmodninger.

I de to andre sager ved Ankestyrelsen, var der klaget over Ole Nyholm Knudsens, Marie Kamp From samt Rita Byskovs habilitet i forbindelse den politiske behandling af de samme to anmodninger om igangsætning af plangrundlag til tekniske formål. Ankestyrelsen fandt, at Ole Nyholm Knudsen, Marie Kamp From og Rita Byskov var inhabile ved den politiske behandling af de to anmodninger.

Ankestyrelsen anmodede i sine breve af 26. marts 2025 Ringkøbing-Skjern Byråd om at oplyse, hvad udtalelserne gav anledning til. 

Sagen om RKB Bioenergi A/S - Novej

Sagen, hvor RKB Bioenergi A/S havde anmodet om igangsættelse af plangrundlag for et område til teknisk formål ved Novej, var, inden Ankestyrelsens udtalelser forelå, blevet påklaget til Planklagenævnet. Ankestyrelsen meddelte Ringkøbing-Skjern Kommune, at Ankestyrelsen var indforstået med, at kommunen afventede Planklagenævnets afgørelse, før kommunen oplyste Ankestyrelsen om, hvad udtalelserne gav anledning til.

Planklagenævnet traf den 27. oktober 2025 afgørelse i sagen. Planklagenævnet vurderede, at Ole Nyholm Knudsen var inhabil ved Teknik- og Miljøudvalgets og Byrådets behandling af sagen. Planklagenævnet fandt endvidere, at Marie Kamp From var inhabil ved Byrådets behandling af sagen.  Planklagenævnet fandt endelig, at Rita Byskov ikke var inhabil ved Teknik- og Miljøudvalgets henholdsvis Byrådets behandling af sagen. Planklagenævnet ophævede på baggrund af Ole Nyholm Knudsens og Marie Kamp Froms inhabilitet lokalplanen. Planklagenævnets afgørelse vedlægges som bilag 2.

Byrådet besluttede den 4. december 2025, at RKB Bioenergi A/S' anmodning om igangsættelse af plangrundlag til tekniske formål, skulle genbehandles. Dette blev meddelt Ankestyrelsen ved brev af 10. december 2025.

Sagen om Naturbiogas Ejstrup ApS - Holstebrovej/Hvingelvej

Ringkøbing-Skjern Byråd besluttede den 4. december 2025 at bede Ankestyrelsen om at genoverveje, hvorvidt Ankestyrelsen fandt, at Ole Nyholm Knudsen, Marie Kamp From og Rita Byskov var inhabile i forbindelse med den politiske behandling af anmodningen fra Naturbiogas Ejstrup ApS om igangsættelse af plangrundlag til tekniske formål. Dette afviste Ankestyrelsen ved brev af 23. februar 2026. Ankestyrelsen anmodede samtidig Ringkøbing-Skjern Byråd om at oplyse, hvad Ankestyrelsens udtalelser af 26. marts 2025 gav Byrådet anledning til at foretage. 

Inden Ringkøbing-Skjern Byråd nåede at behandle Ankestyrelsens udtalelser, blev Ringkøbing-Skjern Kommune stævnet af Naturbiogas Ejstrup ApS. Naturbiogas Ejstrup ApS påstod, at Ringkøbing-Skjern Kommune var erstatningsansvarlige overfor Naturbiogas Ejstrup ApS som følge af beslutningen om ikke at gå videre med Naturbiogas Ejstrup ApS anmodning om igangsætning af plangrundlag til tekniske formål. Erstatningspåstanden var begrundet i, at der ved den politiske behandling af sagen deltog to inhabile medlemmer – Ole Nyholm Knudsen og Marie Kamp From.

Ringkøbing-Skjern Kommune orienterede mundtligt Ankestyrelsen om, at kommunen var stævnet i sagen, hvor Naturbiogas Ejstrup ApS anmodede om igangsættelse af plangrundlag til tekniske formål. Et af punkterne vedrørte Ole Nyholm Knudsen og Marie Kamp Froms habilitet. Ankestyrelsen accepterede, at Byrådets svar kunne afvente udfaldet af retssagen.

Der faldt den 19. maj 2026 dom i sagen. Retten fandt, at Ole Nyholm Knudsen og Marie Kamp From var inhabile ved den politiske behandling af anmodningen om igangsættelse af plangrundlag til tekniske formål fra Naturbiogas Ejstrup ApS. Retten fandt det dog ikke bevist, at sagen ville have fået et andet udfald, såfremt de to politikere ikke havde deltaget i sagens behandling, og Ringkøbing-Skjern Kommune blev frifundet. Ankefristen for sagen er udløbet, uden at dommen er anket. Dommen vedlægges som bilag 3.

Det følger således af dommen, at der ikke er grundlag for at antage, at det forhold, at Ole Nyholm Knudsen og Marie Kamp From var inhabile ved den politiske behandling af anmodningen fra Naturbiogas Ejstrup ApS om igangsættelse af plangrundlag for et område til tekniske formål, konkret har haft indflydelse på afgørelsens udfald. Administrationen finder således, at der ikke er grundlag for at genbehandle anmodningen fra Naturbiogas Ejstrup ApS på baggrund af den konstaterede inhabilitet hos Ole Nyholm Knudsen og Marie Kamp From. 

Herefter er spørgsmålet, om der er grundlag for at genbehandle anmodningen fra Naturbiogas Ejstrup ApS om igangsætning af plangrundlag til tekniske formål som følge af den af Ankestyrelsen fastslåede inhabilitet hos Rita Byskov.

Rita Byskov stemte - i modsætning til Ole Nyholm Knudsen og Marie Kamp From - for at gå videre med Naturbiogas Ejstrup ApS anmodning om igangsættelse af plangrundlag til tekniske formål. Afstemningen endte med 5 stemmer mod at gå videre med anmodningen, mens 2 stemte for at gå videre med anmodningen. Rita Byskovs stemme har således ikke været udslagsgivende for afgørelsens udfald. Rita Byskov var endvidere ikke formand for udvalget. Det er på den baggrund administrationens vurdering, at Rita Byskovs inhabilitet ikke kan antages at have påvirket afgørelsens resultat.

Administrationen har skrevet et udkast til brev herom til Ankestyrelsen. Brevet er vedlagt som bilag 4. 

Administrationen indstiller som følge af ovenstående, at Klima-, Miljø- og Naturudvalget og Økonomi- og Koordinationsudvalget anbefaler Byrådet at meddele Ankestyrelsen, at Byrådet ikke agter at foretage yderligere i anledning af Ankestyrelsens udtalelser af 26. marts 2025.

Administrationen indstiller videre, at Klima-, Miljø- og Naturudvalget og Økonomi- og Koordinationsudvalget anbefaler Byrådet at godkende, at udkast til brev til Ankestyrelsen godkendes til fremsendelse til Ankestyrelsen.

Den kommunale styrelseslov § 14.

Forvaltningslovens § 3.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at 

• Klima-, Miljø- og Naturudvalget og Økonomi- og Koordinationsudvalget anbefaler Byrådet, at meddele Ankestyrelsen, at Byrådet ikke agter at foretage yderligere i anledning af Ankestyrelsens udtalelser af 26.  marts 2025 og at
• Klima-, Miljø- og Naturudvalget og Økonomiudvalget anbefaler Byrådet at godkende udkast til brev til Ankestyrelsen.

• Udtalelser af 26. marts 2025
• Planklagenævnets afgørelse.
• Dom_Redacted
• Brev til Ankestyrelsen, Ankestyrelsens sagsnr. 23-81287, 23-81020 og 23-100422.

Klima-, Miljø- og Naturudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Marie Kamp From rejste spørgsmålet om egen inhabilitet. Udvalget drøftede dette og besluttede, at Marie var inhabil. Marie Kamp From deltog ikke i behandlingen af sagen.

Kopier link til punktet  -   Print

12 : Budgetopfølgning pr. 31. august 2026, Klima-, Miljø og Naturudvalget

Sagsnr: 25-027597

Administrationen har udarbejdet budgetopfølgning pr. 31. august 2026 for udvalgets driftsområde til orientering. Budgetopfølgningen er udarbejdet med udgangspunkt i de korrigerede budgetter for 2026 eksklusiv overførsler fra tidligere år. Et mer- eller mindre forbrug er således udtryk for, om der bruges mere eller mindre af indeværende års budget.

Budgetopfølgningen viser et samlet mindre forbrug på 1,059 mio. kr. mod et forventet mindre forbrug på 2,059 mio. kr. ved sidste opfølgning.

Udviklingen fremgår i nedenstående oversigt.

Budgetopfølgningen fordeler sig som følgende:

Klima:
Det forventede regnskab er uændret. Der forventes anvendt 0,3 mio. kr. af et budget på 0,609 mio. kr., hvilket giver et forventet mindre forbrug på 0,309 mio. kr.

Miljø:
Der forventes et merforbrug på 0,750 mio. kr., og skyldes en stigning i udgifterne til rottebekæmpelsen. Rottebekæmpelsen er gebyrfinansieret og det samlede regnskab på området er negativt. Det forventes, at udgiftsniveauet i 2027 vil svare til 2026. Der planlægges derfor med en takststigning i 2027 dels for at imødekomme udgiftsniveauet og dels for, at få det samlede regnskab til at balancere.

Natur og Vandløb:
Samlet set forventes området at balancere. Der forventes dog et merforbrug på 0,8 mio. kr. på vandløbsvedligeholdelsen. Dette skyldes, at der er en del efterslæb, der er ekstra udgifter på. Modsat forventes der et mindre forbrug på Kystbeskyttelseskontoen på knap 0,8 mio. kr.

Genbrug - brugerfinansieret område:
Det brugerfinansierede område omfatter indsamling og bortskaffelse af affald samt håndtering af genanvendelige materialer. Der er budgetteret med et samlet nettomerindtægt på 0,868 mio. kr.

Det forventede regnskab for 2026 viser et mindre forbrug på i alt 2,368 mio. kr., hvilket svarer til et samlet mindre forbrug på 1,5 mio. kr. i forhold til det afsatte budget. At det samlede mindre forbrug er lavere end ved sidste opfølgning skyldes forventede merudgifter på Genbrugspladserne i forbindelse med indsamling og bortskaffelse af farligt affald, plastic og pap. Merudgifterne kan tilskrives større transportudgifter på grund af stigende dieselpriser og indsamlede mængder.

Ingen bemærkninger.

Viden & Strategi, Økonomi har ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at budgetopfølgningen pr. 31. august 2026 tages til efterretning.

Ingen bilag.

Klima-, Miljø- og Naturudvalget tog orienteringen til efterretning.

Kopier link til punktet  -   Print

13 : Gensidig orientering

Sagsnr:

• Gebyrstrukturen for abonnementsordningen for erhvervs adgang til genbrugspladserne i forhold til nye tiltag med hensyn til gebyrerne v/Dan Thomsen og Vibeke Lanzky
• Orientering om Hoven Mølle v/Kim Nees Iversen og Anders Stidsen
• Status depot og knuseplads, Novej 41 i Heager v/Thomas Frydensbjerg
• Sag vedrørende røggener i Tim v/Thomas Frydensbjerg
• Samarbejde mellem det politiske niveau og administrationen
• Håndhævelsesmodel i Natur, Land og Vand

Ingen bilag.

Orienteringen omhandlede Voldbjerg Mølle ikke Hoven Mølle. 

Klima-, Miljø- og Naturudvalget tog orienteringen til efterretning.

Kopier link til punktet  -   Print

14 : Autonom/selvkørende mobilitet - projektansøgning

Sagsnr: 26-017238

Klima-, Miljø- og Naturudvalget bedes drøfte, om Ringkøbing-Skjern Kommune skal arbejde videre som projektpartner og pilotkommune i et Interreg ØKS-projekt om selvkørende mobilitet i landdistrikter. Kommunens bidrag forventes at være ca. 1 mio. kr. over 2½ år i form af medarbejdertimer og øvrige projektudgifter.

I Ringkøbing-Skjern Kommune

I det nuværende projektudkast indgår Ringkøbing-Skjern Kommune som mulig pilotprojektkommune for konkret afprøvning af selvkørende mobilitet.

Den foreløbige arbejdshypotese er at udvælge et sammenhængende landdistriktsområde bestående af eksempelvis 4-5 sogne. Her ønskes etableret en fleksibel bestillingsordning med op til to selvkørende køretøjer. Borgerne skal kunne bestille transport efter et "bestil og bliv hentet"-princip frem for at være afhængige af en fast rute og køreplan. Bestilling kan eksempelvis ske via app, web eller telefon.

Den endelige geografi, antal køretøjer og driftsmodel skal fastlægges gennem projektets analyser samt dialog med marked, trafikselskab og relevante myndigheder.

Et centralt spørgsmål i pilotprojektet er, om selvkørende teknologi på sigt kan ændre økonomien i den bestillingsbaserede transport, når behovet for en chauffør reduceres eller bortfalder, og om borgerne faktisk vil anvende tilbuddet. Det kan enten give mulighed for lavere driftsudgifter eller for at anvende en eventuel økonomisk gevinst til et højere serviceniveau, eksempelvis længere driftstid, kortere ventetid eller bedre geografisk dækning. Projektet skal bidrage med et fagligt grundlag for at vurdere disse muligheder.

Midttrafik har gennem den eksisterende Flextrafik erfaring og data om bestillingsbaseret kørsel. Det er relevant at undersøge mulighederne for at anvende eksisterende data som referencegrundlag for analyser af blandt andet efterspørgsel, rejsemønstre og økonomi. Erfaringerne fra et selvkørende pilotprojekt vil dermed kunne sammenholdes med eksisterende former for chaufførbaseret bestillingskørsel i forhold til blandt andet økonomi, serviceniveau og borgernes anvendelse. Den konkrete anvendelse af data og arbejdsdelingen mellem projektpartnerne skal afklares i den videre projektudvikling.

Pilotprojektet skal samtidig give viden om blandt andet borgernes efterspørgsel, transportadfærd, rejsemønstre, tryghed, ventetider, driftssikkerhed, brugeroplevelse og økonomi.

Det er hensigten at gennemføre en relativt lang driftsperiode, foreløbigt 18-24 måneder. Den faktiske driftsperiode vil blandt andet afhænge af anskaffelse af køretøjer og nødvendige myndighedsgodkendelser.

Gennemførelsen afhænger således af teknologiens modenhed, leverandørmarkedet og de lovgivningsmæssige rammer. Projektet arbejder derfor med flere mulige niveauer for pilotprojektet: førerløs drift, hvis det bliver muligt; selvkørende drift med sikkerhedschauffør; eller, hvis fysisk drift ikke kan realiseres inden for projektperioden, et implementeringsklart pilotprojektdesign, så en efterfølgende afprøvning kan iværksættes.

Der er dermed ikke på nuværende tidspunkt sikkerhed for, at projektet vil føre til førerløs kørsel i Ringkøbing-Skjern Kommune. Hensigten er at bringe kommunen så langt mod konkret afprøvning og drift, som de teknologiske og myndighedsmæssige rammer tillader.

Ringkøbing-Skjern Kommunes rolle og udbytte

Ringkøbing-Skjern Kommune forventes som pilotprojektkommune blandt andet at bidrage til afgrænsning af pilotprojektområdet, viden om lokale mobilitetsbehov, borger- og interessentinddragelse samt udvikling og eventuel gennemførelse af pilotprojektforsøget.

Kommunen vil gennem det dansk-svenske samarbejde samtidig få adgang til erfaringer og kompetencer vedrørende blandt andet selvkørende teknologi, myndighedsforhold, markedsdialog, anskaffelse og udbud, driftsmodeller og økonomi.

Et særskilt perspektiv for Ringkøbing-Skjern Kommune er at bidrage til udvikling og afprøvning af selvkørende mobilitetsløsninger under de vilkår, der gælder i landdistrikter. Lange afstande, spredt bosætning og et begrænset passagergrundlag giver andre udfordringer og muligheder end afprøvning i større byområder.

Ved at stille et konkret landdistriktsområde og lokale erfaringer til rådighed kan kommunen samtidig blive et relevant demonstrations- og læringsområde for leverandører og operatører, der ønsker at udvikle mobilitetsløsninger til landdistrikter. Deltagelsen kan dermed bidrage til at skabe opmærksomhed om Ringkøbing-Skjern Kommune som et område, hvor nye mobilitetsløsninger kan afprøves i praksis, og understøtte nye samarbejder med forskningsmiljøer, trafikselskaber og markedet.

Projektet kan dermed give kommunen et konkret videns- og beslutningsgrundlag for, om og under hvilke betingelser selvkørende bestillingskørsel på længere sigt kan indgå som en del af mobilitetstilbuddet i kommunens landdistrikter.

En eventuel afprøvning med selvkørende køretøjer skal ske inden for gældende lovgivning og med de nødvendige myndighedsgodkendelser.

Afklaring af blandt andet typegodkendelse, tilladelser til test og drift, sikkerhed, ansvar samt mulighederne for drift med og uden sikkerhedschauffør indgår derfor som en del af projektet. Projektet skal også afklare rollefordelingen mellem Region Midtjylland, Ringkøbing-Skjern Kommune, Midttrafik, operatør og leverandør samt forhold vedrørende anskaffelse og udbud.

De juridiske og myndighedsmæssige rammer for en konkret pilot er derfor ikke endeligt afklaret på tidspunktet for sagens behandling.

Der foreligger endnu ikke et endeligt budget for projektet eller for Ringkøbing-Skjern Kommunes deltagelse.

Interreg ØKS kan finansiere op til 60 % af støtteberettigede projektudgifter for danske og svenske projektpartnere. De resterende 40 % skal medfinansieres af den enkelte partner. Medfinansieringen kan blandt andet bestå af medarbejdertimer og udgifter til indkøb af projektrelaterede ydelser.

På nuværende tidspunkt arbejdes der foreløbigt med en størrelsesorden, hvor Ringkøbing-Skjern Kommunes bidrag kan udgøre ca. 400.000 kr. årligt, svarende til ca. 1,0 mio. kr. over en projektperiode på 2½ år.

Beløbet er et foreløbigt skøn, og den konkrete fordeling mellem medarbejderressourcer, øvrige projektudgifter og ekstern finansiering er endnu ikke fastlagt og vil blive kvalificeret i forbindelse med færdiggørelsen af projektets budget.

Beløbet foreslås finansieret af Klimaplan A, der har er årligt budget på 609.000 kr. hvoraf der i 2026 er disponeret 300.000 kr. Hertil kommer 1,7 mio i overførte midler.

Projektet understøtter Klimaplan A's transportspor ved at undersøge nye muligheder for mobilitet i kommunens landdistrikter og alternativer til individuel biltransport.

Autonom kørsel medfører dog ikke i sig selv en CO2-reduktion. En eventuel klimaeffekt vil blandt andet afhænge af køretøjernes energikilde, belægningsgrad og af, hvilke transportformer løsningen erstatter.

Projektets væsentligste effekt på kort sigt er derfor forventeligt opbygning af viden, lokal parathed og praktiske erfaringer med fremtidige mobilitetsløsninger. På længere sigt kan erfaringerne bidrage til at udvikle et fleksibelt mobilitetstilbud i landdistrikterne, hvor en eventuel lavere driftsomkostning enten kan bidrage til lavere udgifter eller anvendes til at øge tilgængelighed og serviceniveau.

Projektet kan samtidig bidrage til at positionere Ringkøbing-Skjern Kommune og kommunens landdistrikter som demonstrationsområde for udvikling og afprøvning af nye mobilitetsløsninger.

Administrationen indstiller, at Klima-, Miljø- og Naturudvalget godkender at:

1. Ringkøbing-Skjern Kommune arbejder videre med deltagelse som projektpartner og pilotprojektkommune i et Interreg ØKS-projekt om autonom mobilitet i landdistrikter.
2. Administrationen medvirker til færdiggørelse og indsendelse af projektansøgningen inden for den beskrevne projektretning og med en forventet kommunal medfinansiering på ca. 400.000 kr. årligt i projektperioden på ca. 2,5 år, svarende til 1,0 mio. kr. i alt finansieret af Klimaplan A fra 2027-2029.

Ingen bilag.

Klima-, Miljø- og Naturudvalget godkendte administrationens indstilling.  

Kopier link til punktet  -   Print

15 : Klimaplan A 2027-2030: Politiske signaler til vision

Sagsnr: 26-016574

Klima-, Miljø- og Naturudvalget giver politiske signaler, der sætter retningen for det videre arbejde med kommunens klimaplan, specifikt

1. Grundprincipper og politiske prioriteringer for klimaarbejdet
2. Ambitionsniveau for CO2-reduktion
3. Retning for klimatilpasning

På baggrund af udvalgets drøftelser udarbejder Klimasekretariatet et forslag til vision og overordnede målsætninger. Udvalget drøfter forslaget på det efterfølgende udvalgsmøde.

Visionen og målsætningerne sætter retningen for administrationens arbejde med at udvikle og prioritere konkrete indsatser og handlinger i klimaplanen.

Endelig skal udvalget kvalificere Klimasekretariatets forslag til en Klimacafé med det øvrige Byråd, det lokale Klimaråd og kommunens klimapartnere. 

Under punktet deltager Pernille Hagen og Henning Donslund fra Klimasekretariatet. 

Status – hvor er kommunen i dag?

Som afsæt for visionsarbejdet får udvalget en status på kommunens klimaarbejde. Status skal skabe et fælles grundlag for den politiske drøftelse og udpege særlige opmærksomhedspunkter for kommunens CO₂-udledning og klimarobusthed.

Udvalget bliver desuden præsenteret for den nuværende vision og baggrunden for dens udformning. Den nuværende vision fastlægger blandt andet mål om 70 % reduktion af CO₂-udledningen i 2030, fossilfrihed i 2040 og CO₂-neutralitet i 2050 samt en ambition om, at kommunen skal være klimarobust.

Endelig præsenteres relevante eksterne krav og opmærksomhedspunkter, som har betydning for arbejdet med den kommende klimaplan. Kommunens klimaplan skal opdateres med udgangspunkt i Cities Climate Transition Framework (CCTF), som blandt andet stiller krav til politisk forpligtelse, mål for CO₂-reduktion og klimatilpasning samt sammenhæng mellem mål, strategier og handlinger. 

Politiske signaler til den kommende vision

Visionen skal beskrive den langsigtede politiske retning for klimaarbejdet og fastlægge de overordnede klimamål for kommunen. På workshoppen skal udvalget arbejde med de grundprincipper og politiske prioriteringer, der skal danne grundlag for en ny vision.

Drøftelsen tager blandt andet udgangspunkt i:

• Hvem og hvad skal klimaplanen skabe værdi for?
• Hvilken rolle skal kommunen tage i klimaarbejdet – eksempelvis som foregangskommune, facilitator, partner eller myndighed?
• Hvilke hensyn og merværdier skal vægtes sammen med klimaeffekten?
• Hvordan skal virksomheder, borgere og øvrige aktører være en del af klimaarbejdet?

Udvalget bliver desuden præsenteret for en række dilemmaer, hvor forskellige hensyn og prioriteringer sættes over for hinanden. Drøftelsen skal tydeliggøre, hvilke hensyn udvalget ønsker skal vægte højest i den kommende klimaplan.

Politiske signaler til klimamål

Udvalget skal give politiske signaler til de overordnede mål for både CO₂-reduktion og klimatilpasning. Det centrale spørgsmål er, hvilket ambitionsniveau og delmål kommunen skal have frem mod CO2-neutralitet 2050, herunder særligt hvilke delmål der skal gælde for 2030 og 2035. 

CO₂-reduktion 
CCTF stiller eksplicit krav om en politisk forpligtelse til at opnå netto-nuludledning, og 2050 er samtidig kommunens nuværende langsigtede mål. Klimasekretariatet anbefaler at fastholde det nuværende mål om CO2-neutralitet i 2050.

Klimasekretariatet anbefaler ligeledes, at kommunens mål om fossilfrihed i 2040 fastholdes. Målet bygger videre på kommunens arbejde med selvforsyning med vedvarende energi. 

Udvalget skal drøfte ambitionsniveauet frem mod de langsigtede mål, herunder

• om det nuværende mål om 70 % reduktion i 2030 skal fastholdes
• om der skal fastsættes et selvstændigt mål for 2035, og i givet fald med hvilket ambitionsniveau

Klimasekretariatet fremlægger scenarier til drøftelse.

For klimatilpasning skal udvalget give signaler til, hvad kommunen på kort, mellemlang og lang sigt skal stræbe efter at beskytte og opnå i arbejdet med at gøre kommunen mere klimarobust. Signalerne skal efterfølgende omsættes til konkrete mål i det videre arbejde med klimaplanen. CCTF stiller krav om kort-, mellem- og langsigtede klimatilpasningsmål, herunder både kvalitative og kvantitative mål.
 

Klimacafé

Som en del af workshoppen skal udvalget også kvalificere en foreløbig plan for en klimacafé med Byrådet, Klimarådet og kommunens klimapartnere. Klimacaféen skal bidrage til bredere politisk og lokal forankring af arbejdet med den kommende klimaplan, og samtidig sikre at Byrådet inddrages i arbejdet med udviklingen af klimaplanen. 

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

En tydelig politisk vision og klare klimamål skal sætte retning for kommunens kommende klimaplan og danne grundlag for prioriteringen af konkrete klimaindsatser. Arbejdet skal bidrage til at reducere kommunens CO₂-udledning og styrke kommunens robusthed over for klimaforandringer. Samtidig skal den politiske retning skabe grundlag for, at klimaarbejdet så vidt muligt understøtter andre hensyn og skaber værdi for borgere, virksomheder og lokalsamfund.

Administrationen indstiller, at Klima-, Miljø- og Naturudvalget:

• Drøfter dilemmaer og prioriterer grundprincipper for kommunens fremtidige klimaarbejde.
• Giver politiske signaler til de overordnede mål for CO₂-reduktion, herunder ambitionsniveauet i 2030 og 2035, samt til mål for klimatilpasning.
• Kvalificerer den foreløbige plan for en klimacafé med Byrådet, Klimarådet og kommunens klimapartnere.

Ingen bilag.

Klima-, Miljø- og Naturudvalget:

• Drøftede og prioriterede grundprincipper for kommunens fremtidige klimaarbejde og afgav politiske signaler.
• Gav politiske signaler til de overordnede mål for CO2-reduktion, herunder ambitionsniveauet
• Kvalificerede den foreløbige plan for en klimacafe.

Kopier link til punktet  -   Print

16 : Underskriftsside

Sagsnr:

Ingen bilag.