Referat: 24. maj 2022 kl. 12:30

01.20 Hoverdal/Tipperne, Innovest, Ånumvej 28, 6900 Skjern
Frivilligrådet

Deltagere

  • Ivar Kristoffersen
  • Hans M. G. Pinderup
  • Leif Thyssen
  • Hans-Christian Blichfeldt
  • Jill Hanne Libner
  • Frode Viisholm Thomsen
  • Anne Grethe Jensen
  • Erik Hansen
  • Ejgil Kristensen

Kopier link til punktet  -   Print

1: Godkendelse af dagsorden

Sagsnr:

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Godkendt

Kopier link til punktet  -   Print

2: Orientering fra formanden

Sagsnr:

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Frivilligrådet indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, at Ivar Kristoffersen er ordstyrer på fællesmødet d. 30 maj, 2022. 

Leif Thyssen og Ejgil Kristensen deltager ikke på fællesmødet. 


Kopier link til punktet  -   Print

3: Orientering fra medlemmer og frivilligkoordinator

Sagsnr:

Sagsfremstilling

Frivillighedskoordinatoren orienterer om, at følgende er punkterne på dagsordenen til fællesmødet med Social- og Sundhedsudvalget d. 30. maj. 
  • Boblberg ansøgningen fra FrivilligVest
  • Frivilligrådets ændringsforslag til §18 Fordelingskriterierne
  • Frivilligrådets værdi for borgerne i Ringkøbing-Skjern Kommune

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Frode Thomsen bemærkede, at der er stillet et råderumsforslag om en besparelse på 510.000 fra §18 puljerne til budgetforhandlingerne i efteråret 2022. Frivillighedskoordinatoren orientede om processen for forslag til besparelserne i Ringkøbing-Skjern Kommune. 

Kopier link til punktet  -   Print

4: Orientering om behandling af klage over afvist ansøgning til §18 Udviklingspuljen: Abonnement på Boblberg

Sagsnr: 21-026614

Sagsfremstilling

Frivillighedskoordinatoren orienterer om Social- og Sundhedsudvalgets behandling af en klage angående §18 ansøgningen fra FrivilligVest om midler til et abonnement hos borger-til-borger platformen Boblberg. 

Social- og Sundhedsudvalgets referat angående behandlingen kan læses på linket her

Social- og Sundhedsudvalget besluttede at imødekomme klagen fra Frivillig Vest og give tilsagn på 42.000 kroner til ansøgningen. Tilsagnet gives med afsæt i lighedsprincippet, da lignende ansøgninger har fået tilskud i samme ansøgningsrunde.

Udvalget besluttede tillige, at der skal reserveres 90.340 kroner til Boblberg-abonnement fra 2023-2025.

Økonomi

Med tilsagnet og reservationen af midler resterer 150.534 kroner i §18 puljen for 2022, der kan fordeles til ansøgere til §18 Udviklingspuljen.

Indstilling

Frivilligrådet bedes tage orienteringen til efterretning. 

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Frivilligrådet havde følgende bemærkninger til fællesmødet med Social- og Sundhedsudvalget d. 30. maj, 2022:

  • Frivilligrådet har undersøgt kendskabet til Boblberg i deres omgangskreds, og vil gerne stille spørgsmålstegn ved brugergrundlaget til Social- og Sundhedsudvalget.
  • Frivliligrådet mener, at ansøgninger ikke bevilges tilskud til brug over flere kalenderår.
  • Frivilligrådet kan ikke bakke op om, at der gives §18 tilskud over flere år frem til 2025.

Jill Libner og Hans Pinderup deltog ikke i behandlingen af ansøgningen om §18 støtte til abonnementet hos Boblberg.  


Kopier link til punktet  -   Print

5: Formulering af ændringsforslag til §18 puljens Vejledning

Sagsnr: 22-010694

Sagsfremstilling

På frivilligrådsmødet den 13. januar besluttede rådet at nedsætte en arbejdsgruppe, der skulle komme med et udkast til drøftelse af fordelingsprincipper for §18 midlerne for 2023. Arbejdsgruppen består af Ivar Kristoffersen, Leif Thyssen samt Frode Thomsen.

D. 23. marts var der en indledende drøftelse af arbejdsgruppens udkast. Siden har arbejdsgruppen arbejdet videre med indstillingen og sendt det tilrettede til resten af rådet. 

Det tilretterede forslag fremgår af bilaget.

Hans Pinderup har sendt flere ændringsforslag til arbejdsgruppens udkast. Disse forslag vil blive på storskærm under mødet. 

Frivilligrådes medlemmer har forud for mødet haft mulighed for at indsende ændringsforslag til arbejdsgruppens forslag, og både arbejdsgruppens og de øvrige medlemmers ændringsforslag er til afstemning på mødet. Afstemningskataloget fremgår af bilaget.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Lovgrundlaget findes i §18 i Serviceloven

Stk. 1. Kommunalbestyrelsen skal samarbejde med frivillige sociale organisationer og foreninger.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal årligt afsætte et beløb til støtte af frivilligt socialt arbejde.
Stk. 3. Rammerne for samarbejde fastlægges af den enkelte kommunalbestyrelse.

Indstilling

Med henblik på at forberede sig til drøftelsen af fordelingsprincipperne med Social- og Sundhedsudvalget på fællesmødet d. 30. maj 2022 behandles punktet som følger:

  1. Arbejdsgruppen fremlægger udkastet.
  2. Rådet stemmer om ændringsforslagene i afstemningskataloget
  3. Rådet stemmer om Hans Pinderups forslag til ændringer af arbejdsgruppens udkast 
  4. Frivilligrådet beslutter, om de på Fællesmødet d. 30. maj vil bede om at få en repræsentant med til Social- og Sundhedsudvalgets behandling af Frivilligrådets ændringsforslag til §18 fordelingskriterierne. 

BilagBeslutning

Frivilligrådet foreslår at:

Ældre skrives ind i §18 puljens målgruppe under formuleringen:

"Ensomme, udstødte, marginaliserede og mennesker i krise

Misbrugere - både nuværende og tidligere

Kronisk syge, handicappede og sindslidende og borgere med særlige vanskeligheder

Flygtninge og indvandrere med behov for integrerende tiltag for at etablere netværk og lære om dansk kultur og levevis

Pårørende til ovennævnte målgrupper

Ældre som er en del af ovenstående." 

Frivilligrådet foreslår at:

Busture slettes fra listen over udgifter, der ikke kan støttes. 

Frivilligrådet foreslår at: 

Egenbetalingskravet afskaffes. 

Frivilligrådet foreslår at: 

Formuegrænsen fastsættes til 50.000 kroner. Foreninger med en formue over 50.000 kroner skal redegøre for dette forhold. 

Frivilligrådet foreslår at:

§18 Driftstilskudsmodtagere afskæres fra at kunne søge §18 Hovedpuljen

Frivilligrådet foreslår at: 

Alle tilsagn reduceres med samme procentsats, hvis der er indstillet for flere midler, end der er i §18 puljerne. 

Hans Pinderups forslag til ændringer af arbejdsgruppens anbefalinger godkendes. Frivillighedskoordinatoren sender anbefalingerne til Social- og Sundhedsudvalget. 

Frivilligrådet anmoder om at få næstformanden , Ivar Kristoffersen med på SSU's møde ved behandlingen af Frivilligrådets forslag. 

Kopier link til punktet  -   Print

6: Frivilligrådets værdi for borgerne i Ringkøbing-Skjern Kommune

Sagsnr: 22-011429

Sagsfremstilling

Frivilligrådet afholder fællesmøde med Social- og Sundhedsudvalget d. 30. maj 2022. 

Da Social- og Sundhedsudvalget er nytiltrådt med meget få gengangere, bedes Frivilligrådet forberede sig på at fortælle udvalget om, hvilken værdi Frivilligrådet skaber for borgerne i Ringkøbing-Skjern Kommune. 

Indstilling

Frivilligrådet bedes formulere en kort beskrivelse af, hvilken værdi de skaber for borgerne i Ringkøbing-Skjern Kommune. Formuleringen præsenteres for Social- og Sundhedsudvalget på fællesmødet d. 30. maj 2022.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Frivilligrådet beslutter at Jill fremlægger følgende pointer for Social- og Sundhedsudvalget på fællesmødet d. 30. maj, 2022:

  • Frivilligrådet har kendskab til en række forskellige foreninger i Ringkøbing-Skjern Kommune. Det betyder, at de har fingeren på pulsen i de små lokale samfund.
  • Frivilligrådet tager lighedsprincippet for øje, når de fordeler §18 midler. 
  • Frivilligrådet er ambassadører for §18 puljen, og henviser borgere til FrivilligVest og Frivilligkoordinatoren, hvor de kan få hjælp. 

 


Kopier link til punktet  -   Print

7: Behandling af ansøgninger til §18 Udviklingspuljen

Sagsnr: 22-010687

Sagsfremstilling

Frivilligrådet bedes behandle fire ansøgninger til §18 Udviklingspuljen på ialt 64.000 kroner.

Én ansøgning på ialt 15.000 kroner til en kulturel aften med integrationsformål fra Hoven Sogns Borgerforening.

Én ansøgning på 15.000 kroner til undervisningmateriale til nytilkomne ukrainere fra Tal Dansk Caféen i Aadum.

Én ansøgning på 10.000 kroner til netværksmøde mellem kommunens patientforeninger fra FrivilligVest.

Én ansøgning på 24.000 kroner til ugentlig fællesspisning for nytilkomne ukrainere fra Café Værestedet Montana i Skjern. 

Behandlingsprocedure
Inden behandlingen gennemgår Frivilligrådet §18 fordelingskriterierne. 

Ansøgninger vil være tilgængelige på storskærm under mødet.

Eventuelt inhabile medlemmer forlader lokalet under punktet og må ikke kommentere på ansøgningen eller Frivilligrådets indstilling. 

Frivilligrådet behandler ansøgninger i overensstemmelse med ”Vejledning om støtte til frivilligt
socialt arbejde i Ringkøbing-Skjern Kommune
” samt ”Forretningsorden for §18 støtte i
Ringkøbing-Skjern Kommune
”. Begge dokumenter blev vedtaget d. 16. juni 2020 og i juni 2021 blev det yderligere vedtaget, at §18 puljerne ikke støtter byggeri.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Lovgrundlaget findes i §18 i Serviceloven
Stk. 1. Kommunalbestyrelsen skal samarbejde med frivillige sociale organisationer og foreninger.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal årligt afsætte et beløb til støtte af frivilligt socialt arbejde.
Stk. 3. Rammerne for samarbejde fastlægges af den enkelte kommunalbestyrelse.

Økonomi

Ved §18 fordelingsmøderne i november 2021 er der uddelt 1.209.626 kroner. Der er desuden uddelt 87.500 kroner fra §18 Udviklingspuljen. Social- og Sundhedsudvalget har desuden reserveret 90.340 kroner til Boblberg abonnementet i 2023-2025. Ialt er der således uddelt eller reserveret 1.387.466 kroner af de 1.538.000 til rådighed.

Der resterer således stadig 150.534 kroner i §18 puljen for 2022, der kan fordeles til ansøgere til §18 Udviklingspulje.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Frivilligrådet behandler ansøgningerne til §18 Udviklingspuljen i overensstemmelse med de vedtagne fordelingsprincipper.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Hoven Sogns borgerforening får reduceret tilsagn grundet deltagerantal og antallet af aktivitetsdage. Tilskuddet bliver på 3150 kroner.

Tal Dansk Caféen i Aadum får fuldt tilsagn på 15.000 kroner. 

FrivilligVests ansøgning efterbehandles d. 30. maj 2022. 

Café Værestedet Montana i Skjern får fuldt tilsagn på 24.000 kroner. 

Kopier link til punktet  -   Print

8: Eventuelt

Sagsnr:

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Til næste møde fremlægger Frivillighedskoordinatoren §18 puljernes aktuelle økonomi, samt hvor mange midler der er betalt tilbage til §18 puljen i år 2020 og 2021. 

Kontaktoplysninger
Frivillighedskoordinator Emil Sloth Sig
Frivillighedskoordinator Emil Sloth Sig
Ved Fjorden 6
6950 Ringkøbing