Referat: 12. juni 2025 kl. 15:30

Mødelokalet, Rødkløvervej 4, Ringkøbing
Handicaprådet

Deltagere

  • Aninne Sofie H. Højmose
  • Carsten Bjerg
  • Kim Ulv Christensen
  • Karsten Jensen
  • Line Loldrup
  • Susanne B. Udengaard
  • Cristina Cvitanich
  • Anne Trine Larsen

Fraværende

  • Helene Madsen
  • Jens Erik Damgaard

Kopier link til punktet  -   Print

1: Godkendelse af dagsorden og referat

Sagsnr:

Sagsfremstilling

Godkendelse af referat fra sidste møde samt dagsorden til dagens møde.

Indstilling

Til godkendelse.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Der var afbud fra Helene Madsen og Jens Erik Damgaard. I stedet for Jens Erik Damgaard deltog suppleant Hans-Christian Blichfeldt.

Dagsordenen og referatet blev godkendt.

Fraværende
  • Helene Madsen
  • Jens Erik Damgaard

Kopier link til punktet  -   Print

2: Beredskabsplaner i Ringkøbing-Skjern Kommune

Sagsnr: 23-006302

Sagsfremstilling

Fagchef for Land, By og Kultur, Niels Peter V. Lauridsen deltager i mødet kl. 15.30, hvor han orienterer fra arbejdsgruppen vedr. beredskabsplaner i Ringkøbing-Skjern Kommune og Beredskabsstyrelsens anbefalinger i forhold til prepping.

Indstilling

Til orientering og drøftelse.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Niels Peter V. Lauridsen fortalte om arbejdsgruppen vedr. beredskabsplaner og beredskabsstyrelsens anbefalinger i forhold til prepping samt orienterede om en sag til budgetkonferencen.

I stedet for Jens Erik Damgaard deltog suppleant Hans-Christian Blichfeldt.

Fraværende
  • Helene Madsen
  • Jens Erik Damgaard

Kopier link til punktet  -   Print

3: Orientering fra Tilgængelighedsudvalget

Sagsnr:

Sagsfremstilling

Orientering om Tilgængelighedsudvalgets virke v. Niels Peter V. Lauridsen, der deltager i behandlingen af punktet kl. 15.30.

Tilgængelighedsudvalgets referater kan ses under Råd og Nævn på hjemmesiden og af medlemmerne i First Agenda under Tilgængelighedsudvalget. 

Indstilling

Til orientering.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Intet nyt. Der er et referat på vej. 

I stedet for Jens Erik Damgaard deltog suppleant Hans-Christian Blichfeldt.

Fraværende
  • Helene Madsen
  • Jens Erik Damgaard

Kopier link til punktet  -   Print

4: Orientering om resultaterne fra Handicapsagsbarometeret 2024

Sagsnr: 25-009454

Sagsfremstilling

Social- og Sundhedsudvalget og Børne- og Familieudvalget har den 21. maj 2025 taget orientering om resultaterne fra Handicapbarometeret 2024 til efterretning og overfører sagen til orientering for Handicaprådet.

Folketinget har i SSA-reserven (Aftale om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet) for 2022-2025 afsat midler til en samlet retssikkerhedspakke, som skal bidrage til at styrke retssikkerheden og forbedre tilliden på handicapområdet.

Ét af initiativerne i retssikkerhedspakken er et handicapsagsbarometer til måling af juridisk sagsbehandlingskvalitet i kommunerne. Ankestyrelsen udarbejder Handicapsagsbarometeret én gang om året i perioden 2023-2025. Handicapsagsbarometeret er baseret på ikke-påklagede kommunale sager, som kommunerne har fremsendt til Ankestyrelsen. Handicapsagsbarometeret giver et aktuelt billede af den juridiske sagsbehandlingskvalitet på tværs af landets kommuner på et udvalgt sagsområde. Handicapsagsbarometeret er omvendt ikke repræsentativ, hvis man ser på resultaterne for den enkelte kommune.

Handicapsagsbarometeret 2024

Handicapsagsbarometeret for 2024 omhandler merudgiftsydelsen til børn i servicelovens § 41 (nu barnets lovs § 86) og merudgiftsydelsen til voksne i servicelovens § 100. Handicapsagsbarometeret består af to separate rapporter, en på børneområdet og en på voksenområdet.

Handicapsagsbarometeret på børneområdet

børneområdet på landsplan viser handicapsagsbarometeret, at der er retlige mangler i 50 procent af sagerne. Den mest udbredte retlige mangel er manglende sagsoplysning, men der ses også andre mangler, såsom mangelfuld begrundelse, manglende eller forkert hjemmel, forkert vurdering og manglende partshøring. Hvis de gennemgåede sager var blevet påklaget, ville Ankestyrelsen have stadfæstet 55 procent af sagerne. Barometrets resultater ligger dermed tæt på tendensen i Ankestyrelsens klagesagsbehandling, hvor Ankestyrelsen i perioden 2020-2023 stadfæstede 60 procent af sagerne.
 
På børneområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune har Ankestyrelsen gennemgået fire sager fra Børn og Familie. I 50 procent af sagerne er der konstateret retlige mangler, hvilket er sammenligneligt med både typer og antallet af mangler, der ses på landsplan.
Ringkøbing-Skjern Kommune har et politisk vedtaget serviceniveau for merudgiftsydelser (godkendt af Børne- og Familieudvalget i 2021). Dette bidrager til gennemsigtighed for borgerne og sikrer en ensartet sagsbehandling. 
For at sikre, at sagerne indeholder relevante og korrekte oplysninger, er de interne værktøjer til målgruppevurdering desuden blevet revideret. Det er blandt andet præciseret, at der skal indhentes oplysninger fra alle relevante fagpersoner, og at barnet skal inddrages i sagsbehandlingen (jf. Barnet Lov § 5). Derudover er formuleringerne i anmodninger om statusattester fra læger og sygehuse blevet kvalificeret. Endelig deltager Børn og Familie i den tværkommunale taskforce på handicapområdet med det formål at styrke kvaliteten i sagsbehandlingen.

Handicapsagsbarometeret på voksenområdet

voksenområdet på landsplan viser Handicapsagsbarometeret, at de retlige krav er overholdt i 87 procent af sagerne. Den mest udbredte mangel er manglende sagsoplysning, men barometeret viser også mangelfuld begrundelse, manglende hjemmel og forkert vurdering. Hvis de gennemgåede sager var blevet påklaget, ville Ankestyrelsen have stadfæstet 90 procent af sagerne. Til sammenligning har styrelsen stadfæstet 60 procent af de påklagede sager i perioden 2020-2023. Kommunerne laver altså færre fejl i den generelle sagsbehandling af dækning af merudgifter efter servicelovens § 100 end i de sager, der påklages. Dette kan ifølge Ankestyrelsen bl.a. skyldes, at der er stor  variation i kompleksiteten i sagerne på området, hvor de mange relativt simple sager sjældent påklages til Ankestyrelsen.

På voksenområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune har Ankestyrelsen gennemgået 4 sager fra
Handicap og Psykiatri. Ankestyrelsen har ikke fundet retlige mangler i afgørelserne i de 4 sager om
merudgiftsydelse. Handicap og Psykiatri samarbejder aktuelt med taskforcen på handicapområdet
(Ankestyrelsen og Socialstyrelsen) med det formål at styrke kvaliteten af sagsbehandlingen.
Myndighed i Handicap og Psykiatri har i forbindelse med task force-forløbet nedsat et særligt team,
som fremover varetager sagsbehandlingen af sager vedrørende merudgiftsydelse. Dette med henblik
på at samle erfaring og viden på færre medarbejdere og deraf styrke sagsbehandlingen yderligere på
området.

Lovforslag om ændring af merudgiftsydelse til kompensationsydelse

Folketinget arbejder på nogle mere enkle og gennemsigtige merudgiftsregler, som kan bidrage til at højne kvaliteten af kommunernes sagsbehandling. Regeringen har fremsat et lovforslag om en ny model for kompensationsydelsen (tidligere merudgiftsydelsen), som bl.a. handler om at indføre et ensartet og forenklet udmålingssystem på både børne- og voksenområdet. Lovforslaget er aktuelt ved at blive behandlet i Folketinget.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Handicapsagsbarometeret for 2024 måler på kommunernes retspraksis ift. merudgiftsydelsen til børn i servicelovens § 41 (nu barnets lovs § 86) og merudgiftsydelsen til voksne i servicelovens § 100.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

BilagBeslutning

Orienteringen blev taget til efterretning.

I stedet for Jens Erik Damgaard deltog suppleant Hans-Christian Blichfeldt.

Fraværende
  • Helene Madsen
  • Jens Erik Damgaard

Kopier link til punktet  -   Print

5: Smallere serviceadgang til Handicap og Psykiatri

Sagsnr: 23-024700

Sagsfremstilling

I budgettet for 2023 blev det besluttet, at Handicap og Psykiatri skulle reducere serviceniveauet med 1 mio. kr. i 2024 stigende til 4,5 mio. kr. i 2027. Social- og Sundhedsudvalget har på temamøder i 2023 og 2024 givet signaler til administrationen i forhold til mulige udmøntningsforslag for at opnå den allerede besluttede besparelse på serviceniveauet.

For at opnå den fulde besparelse mangler der at blive realiseret en reduktion på 2,4 mio. kr. i 2025 stigende til 3,2 mio. kr. i 2027.

Administrationen har arbejdet videre med forslaget om en smallere service adgang til ydelserne i Handicap og Psykiatri.

Der foreslås at etablere en ny og strammere serviceindgang til Handicap og Psykiatri. Formålet er at sikre en målrettet og forebyggende indsats, som både understøtter borgerens behov og begrænser tilgangen til Myndighedsafdelingen og samtidig bygger videre på Vendepunktets gode erfaringer med at få borgerne gjort så selvhjulpne som muligt. Den smallere indgang skal sikre en hurtigere, mere effektiv og forebyggende indsats med fokus på borgernes motivation og tværfaglige løsninger.

Forslaget bygger endvidere på inspiration fra kommuner som Esbjerg, Holstebro og Struer kommuner, som har gode erfaringer med at gøre borgerne selvhjulpne og give forløb, der understøtter borgernes livsmestring.

Der vil være tale om en bredere målgruppe end den, der er i Vendepunktet i dag. Det forslås, at størstedelen af borgere, som henvender sig til forvisitationen, skal igennem et gruppeforløb, før der tales om egentlig visiteret ydelse. Der skal være større fokus på at støtte borgere, der hvor de er motiveret for at arbejde med udfordringen og ikke arbejde med det som andre tænker er en god ide.

Forslaget går ud på, at der etableres et indgangs- og vejledningsteam, hvor borgerne er tilknyttet 5-6 uger. Dette team har den første kontakt med borgerne. Dette team skal tilbyde:

  • Afklarende samtaler med fokus på borgernes ønsker og motivation
  • Kortvarige rådgivningsforløb f.eks. VR brillebaserede mestringsforløb
  • Tværfagligt samarbejde med hurtige løsninger i samarbejde med civilsamfund og andre relevante instanser
  • Livsmestringsforløb hvor der gives gruppeforløb af 5-6 ugers varighed med mål om at gøre borgerne selvhjulpne
  • Støtte til pårørende med mulighed for 1-4 samtaler for at styrke borgernes netværk

Endvidere skal der etableres et indsatsteam, hvor borgerne er tilknyttet 4-20 uger:

  • Der udarbejdes individuelle mestringsforløb, hvor der er fokus på de udfordringer borgeren har ønsket at arbejde med
  • Der kan være gruppeforløb som omhandler livsmestring, psykoedukation på enkelte diagnoser eller andre relevante emner, som ses fylder hos borgerne. Der skal være mulighed for undervejs at udvikle nye gruppeforløb, som matcher de behov, der ses hos borgerne.

Der etableres et "mini” visitationsudvalg der afgør, hvorvidt borgeren efter endt forløb kan henvises til Myndighed, hvis der opstår behov herfor.

De uvisiterede caféer indtænkes som en del af tilbuddet, og vil kunne benyttes som et mere aktivt ”træningselement” samt at der sammen med civilsamfundet kan laves bedre overgang til deres caféer og væresteder. Der kan ligeledes i funktionen med de uvisiterede caféer indtænkes en rådgivningsenhed omkring frivillighed.

Det vil både være nuværende borgere i bostøtten, som tilbydes disse forløb samt nye borgere.

Der har været en administrativ gennemgang af borgerne i bostøtten og med udgangspunkt i de delmål, som der arbejdes med, ses et potentiale på 70 borgere fra bostøtten i 2025 overgår til forløbet. Der vil ligesom ved opstart af Vendepunktet være en dialog med alle potentielle borgere omkring det.

Der vil være nogle ressourcer i Vendepunktet til at varetage denne opgave, og de øvrige ressourcer skal findes i fagområdet via en omprioriteringer fra ydelsespakker i bostøtten til Vendepunktet.

På Social og Sundhedsudvalgsmødet den 12. marts 2025 behandlede Social- og Sundhedsudvalget forslaget og besluttede at sendte sagen i høring i MED og Handicaprådet.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Serviceloven §82 og §85.

Økonomi

Da forslaget ikke vil have fuld helårsvirkning i 2025 vil forslaget ikke kunne opnå en besparelse på 2,3 mio. kr. i 2025. I 2026 er besparelseskravet på 3,2 mio. kr.

Den første beregning viser, at der potentielt kan opnås en netto reduktion i omkostninger på 1,2 mio. kr. årligt ved at arbejde med opgaven på en ny måde. Et forsigtigt bud i 2025 kan være en reduktion på 0,5 mio. kr. I denne beregning er der taget højde for, at Vendepunktet skal have flere ansatte. 

Viden & Strategi, Økonomi har ikke yderligere bemærkninger.

Effektvurdering

Erfaringen fra Vendepunktet viser, at borgere med ”tungere” problematikker kan hjælpes i et korterevarende forløb, når der arbejdes helt specifik med det, de ønsker.

Samtidig kan det frigive noget tid i bostøttens §85, så der er mulighed for at lave nogle længerevarende individuelle forløb med de borgere, som har brug for dette. Har de den rette tid og nødvendige ressourcer, kunne det mindske behovet for botilbud.

Effekten skal måles ved at følge udviklingen i:

  • Antal borgere i bostøtteforløb
  • Antal borgere, der opnår selvhjulpenhed efter forløbet
  • Besparelser i visiterede ydelser

Indstilling

Administrationen indstiller, at Handicaprådet afgiver et høringssvar.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Handicaprådet har i høringssvaret til budgettet afgivet et høringssvar omkring en smallere serviceadgang.
Handicaprådet er opmærksomhed på kommunikationen til borgerne.

I stedet for Jens Erik Damgaard deltog suppleant Hans-Christian Blichfeldt.

Fraværende
  • Helene Madsen
  • Jens Erik Damgaard

Kopier link til punktet  -   Print

6: Handicapprisen

Sagsnr: 25-010198

Sagsfremstilling

Opfølgning på uddeling af Handicapprisen 2024 samt indledende drøftelse af handicapprisen 2025, herunder udpegning af dommerkomité.

Carsten Bjerg m.fl. har den 1. marts 2025 været på besøg hos modtager af handicapprisen for 2024, Pernille Graunbøl og Skjern Håndbolds Lykkeliga.

Omtaler af Handicaprådets prismodtagere, hhv. handicapprisen og Handicaprådets særlige hæderspris, har være omtalt i Dagbladet Ringkøbing-Skjern hhv. 24.02.2025 og 03.03.2025.

Handicapprisen uddeles til en person, en personkreds eller gruppe, en organisation eller virksomhed, der som frivillige eller professionelt har arbejdet for lige muligheder for borgere med handicap. Handicapprisen uddeles ud fra CSR-kriterier.

Det er på tidligere møder besluttet:

  • at indstilling af prismodtager baseres på rådets kandidatforslag
  • at der uddeles kun en pris, hvis der er kandidater, der falder ind under formålsbestemmelsen for handicapprisen
  • der har været ønske om, at indstillingerne skal ske på en progressiv måde via pressen og mere retningsbestemt f.eks. beskæftigelse og virksomheder det ene år og tilbud under Handicap og Psykiatri det andet år
  • Uddelingen af Handicapprisen foregår ude hos modtagerne af prisen
  • Handicapprisen uddeles ud fra CSR-kriterier.

Indstilling

Administrationen indstiller,

  • At Handicaprådet tager orienteringen til efterretning,
  • At Handicaprådet indledende drøfter handicapprisen 2025 og udpeger dommerkomité for uddeling af Handicapprisen.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Orienteringen blev taget til efterretning.

Handicaprådet ønsker fortsat at deltage i West Award.

Dommerkomiteen for uddeling af Handicapprisen bliver Karsten Jensen, Kim Ulv Christensen og Carsten Bjerg.

I stedet for Jens Erik Damgaard deltog suppleant Hans-Christian Blichfeldt.

Fraværende
  • Helene Madsen
  • Jens Erik Damgaard

Kopier link til punktet  -   Print

7: Sammensætning af Handicaprådet

Sagsnr: 25-013112

Sagsfremstilling

Handicaprådet er rådgivende for Byrådet i handicappolitiske spørgsmål og fungerer som bindeled mellem borgere med handicap og det politiske niveau. Det er derfor vigtigt, at rådets sammensætning afspejler både bredde og faglighed på handicapområdet. Der skal udpeges nye medlemmer til Handicaprådet pr. 1. januar 2026. I denne forbindelse ønskes en drøftelse af Handicaprådets fremtidige sammensætning, herunder:

Antal medlemmer

Byrådet skal beslutte, hvor mange medlemmer Handicaprådet skal bestå af. Rådet skal sammensættes med lige mange medlemmer fra kommunen og fra handicaporganisationerne (minimum 3 og maksimum 7 fra hver side). Medlemmer fra handicaporganisationerne skal udpeges efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer (DH) og have bopæl i kommunen.

Inklusion af lokale handicapgrupper

Byrådet kan vælge at inddrage lokale handicapgrupper eller brugerrepræsentanter, som ikke er organiseret i DH. Det skal drøftes, om og hvordan lokale grupperinger med væsentlige aktiviteter på handicapområdet ønskes inddraget. Det bemærkes, at disse ikke må overstige antallet af DH-repræsentanter.

Sammenhæng med Tilgængelighedsudvalget

Det ønskes drøftet, om det eksisterende Tilgængelighedsudvalg fremadrettet skal indgå som en integreret del af Handicaprådet, eller om det fortsat skal fungere som et selvstændigt forum. Dette kan have betydning for arbejdsdelingen og samarbejdet om tilgængelighedsspørgsmål.

Repræsentation fra Teknik- og Miljøudvalget

Såfremt Tilgængelighedsudvalget bliver en del af Handicaprådet, foreslås det, at der inkluderes en repræsentant fra Teknik- og Miljøudvalget blandt de kommunale medlemmer for at styrke fokus på tilgængelighed i det fysiske rum, herunder infrastruktur og byudvikling.

Politisk Administrativt Sekretariat har udarbejdet vedhæftede notat, som beskriver de lovgivningsmæssige rammer for Handicaprådet.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Handicaprådet drøfter følgende:

  • ønsket antal medlemmer i den kommende periode,
  • tager stilling til inddragelse af lokale handicapgrupper,
  • vurderer relevansen af repræsentation fra Teknik- og Miljøudvalget og
  • drøfter, om Tilgængelighedsudvalget skal integreres i Handicaprådet.

BilagBeslutning

Punktet blev drøftet.

Handicaprådet ønsker at køre videre med det antal medlemmer, der er nu.

I forhold til den kommunale repræsentation er det godt, at der deltager repræsentanter fra de forskellige fagområder, men det behøver ikke være fagcheferne, og det må gerne udvides til, at der er deltagelse fra Land, By og Kultur.

Det er ønsket, at fagchefen for Handicap og Psykiatri er i Handicaprådet.

Tilgængelighedsudvalget må gerne tænkes ind i Handicaprådet.

Der kan med fordel vælges to repræsentanter fra politisk side, der repræsenterer bredere udvalg.

Det er ønsket, at formanden for Social- og Sundhedsudvalget er i Handicaprådet.

Der ønskes et overlap til Ældrerådet. Der kunne være en repræsentant fra Ældrerådet i Handicaprådet.

I forhold til retningslinjerne forslås, at Handicaprådets vetoret ændres således, at det er Handicaprådet, som afgiver høring og godkendes i Byrådet.

I stedet for Jens Erik Damgaard deltog suppleant Hans-Christian Blichfeldt.

Fraværende
  • Helene Madsen
  • Jens Erik Damgaard

Kopier link til punktet  -   Print

8: Dialogmøde med Social- og Sundhedsudvalget

Sagsnr: 24-026388

Sagsfremstilling

Opfølgning på dialogmødet mellem Handicaprådet og Social- og Sundhedsudvalget den 3. april 2025, hvor emnerne til mødet var:

FNs handicapkonvention, frivillighed og arbejdsvilkår for frivillige samt en drøftelse af, om Handicaprådet skal se ud som det gør pt.

Indstilling

Til drøftelse.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Punktet blev drøftet. Det var et rigtig godt dialogmøde med en god dialog med Social- og Sundhedsudvalget. Der blev drøftet handicapkonventionen, frivillighed og arbejdsvilkår for frivillige samt Handicaprådets sammensætning.

I stedet for Jens Erik Damgaard deltog suppleant Hans-Christian Blichfeldt.

Fraværende
  • Helene Madsen
  • Jens Erik Damgaard

Kopier link til punktet  -   Print

9: Handicapuge i uge 49

Sagsnr: 25-013191

Sagsfremstilling

Drøftelse af skrivelse fra Danske Handicaporganisationer vedr. handicapuge i uge 49.

Regeringen og en bred kreds af partier har besluttet, i forbindelse med udmøntningen af reserven til social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet for 2025-2028, at indføre en årlig handicapuge – uge 49.

Danske Handicaporganisationer (DH) inviterer alle kommuner og handicapråd til at deltage i den årlige, landsdækkende handicapuge, som ligger i forlængelse af FN’s internationale handicapdag den 3. december. Formålet er at skabe øget opmærksomhed, nedbryde fordomme og fremme inklusion af mennesker med handicap.

Kommunerne opfordres til at afholde arrangementer, involvere Handicaprådet, synliggøre initiativer og evt. uddele en handicappris. DH står bag en national kampagne og tilbyder sparring og videndeling.

Indstilling

Det indstilles, at henvendelsen drøftes.

BilagBeslutning

Henvendelsen blev drøftet.

Handicapugen ligger ikke på et optimalt tidspunkt, idet det er i december.

Handicaprådet foreslog, at man kunne lave informationskampagner, stormøde, biografforestilling med et kort oplæg ind.

Punktet drøftes på næste møde.

I stedet for Jens Erik Damgaard deltog suppleant Hans-Christian Blichfeldt.

Fraværende
  • Helene Madsen
  • Jens Erik Damgaard

Kopier link til punktet  -   Print

10: Status over Handicaprådets økonomi

Sagsnr: 25-002804

Sagsfremstilling

Der er for 2024 forbrugt 38.289 kr. af Handicaprådets budget på 52.000 kr., svarende til 73,6%.

For 2025 er der pr. ultimo april måned forbrugt 2.555 kr. ud af Handicaprådets budget på 52.000 kr., svarende til 4,9%.

Indstilling

Til orientering.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Orienteringen blev taget til efterretning.

I stedet for Jens Erik Damgaard deltog suppleant Hans-Christian Blichfeldt.

Fraværende
  • Helene Madsen
  • Jens Erik Damgaard

Kopier link til punktet  -   Print

11: Meddelelser fra formanden

Sagsnr:

Indstilling

Til orientering.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Intet.

I stedet for Jens Erik Damgaard deltog suppleant Hans-Christian Blichfeldt.

Fraværende
  • Helene Madsen
  • Jens Erik Damgaard

Kopier link til punktet  -   Print

12: Orientering fra de politiske udvalg

Sagsnr:

Indstilling

Til orientering.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Børne- og Familieudvalget:
Skjernåskolen og STU-Huset flytter sammen på Lønborgskolen. Lønborgskolen bliver fremover ikke en folkeskole. Det bliver en model, hvor STU afskærmes fra Skjernåskolens elever. Det koster 13 mio. kr.
Sagen skal behandles på budgetkonferencen.

Beskæftigelsesudvalget:
Den nye beskæftigelsesreform fylder. Jobcentrene bliver mindre. Der skal spares 26 mio. kr. på jobcentret. Der er opgaver, som falder væk.

Social- og Sundhedsudvalget:
Budgetlægningen fylder, og det er svært at få budgetterne til at hænge sammen på Handicap og Psykiatriområdet. Sagsbehandlingsfristerne har været behandlet. Holmehusene er i fremdrift.

I stedet for Jens Erik Damgaard deltog suppleant Hans-Christian Blichfeldt.

Fraværende
  • Helene Madsen
  • Jens Erik Damgaard

Kopier link til punktet  -   Print

13: Orientering fra afdelingerne

Sagsnr:

Sagsfremstilling

  • Beskæftigelse
  • Børn og Familie
  • Handicap og Psykiatri

Indstilling

Til orientering.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Beskæftigelse:
Beskæftigelsesreformen træder kraft 1. januar 2026. Den medfører en stor besparelse på beskæftigelsesområdet, men giver en forenkling i indsatserne. Der er frihed til, hvordan det skal organiseres. 

Der er lavet et ungecenter, hvor der er fokus på de 15-29 årige. Fleksjobindsatsen fortsætter også. Det er de jobparate, der kommer til at gøre noget mere selv.

Der kommer et lovforslag inden sommerferien, som Handicaprådet med fordel kan afgive et høringssvar til. Det handler om det rådgivningsorgan, som har en specialfunktion omkring, hvad lovgivningen giver mulighed for for borgere med handicap.

Samarbejdet med Handicap og Psykiatri omkring beskæftigelsestilbud til borgere med handicap er kommet godt i gang.

Børn og Familie:
Lettere behandlingstilbud i PPR er i gang med at blive implementeret.

Implementering af ny vejledning for sundhedsplejen.

Projekt ”Mere til de mindre” er der givet 5,2 mio. kr. til fra Social- og Boligstyrelsen. Det omhandler børnehaver og dagplejen i Tarm.

Handicaprådet har afgivet gode anbefalinger i deres seneste høringssvar.

Handicap og Psykiatri:
Der arbejdes med budgetsager og indsatser omkring budgettet.

Holmehusene er i god udvikling.

Der er ved at blive opstartet en venneforening på tværs af et botilbud og dagtilbud i Ringkøbing (Holmelunden, MSM og Hatkjærhus). Den 30. juni 2025 er der informationsmøde kl. 17.00-18.30 på MSM, Byskellet 20 i Ringkøbing. Der er tilmeldingsfrist til arrangementet senest den 26. juni 2025 til lederne af de to tilbud.

Formålet med venneforeningen er at skabe flere gode oplevelser og aktiviteter for borgerne – i samarbejde med pårørende og frivillige.

I stedet for Jens Erik Damgaard deltog suppleant Hans-Christian Blichfeldt.

Fraværende
  • Helene Madsen
  • Jens Erik Damgaard

Kopier link til punktet  -   Print

14: Eventuelt

Sagsnr:

Sagsfremstilling

Emner under eventuelt.

  • Punkter til næste møde i Handicaprådet skal være formanden i hænde senest den 17. august 2025.

Indstilling

Til drøftelse.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Intet.

I stedet for Jens Erik Damgaard deltog suppleant Hans-Christian Blichfeldt.

Fraværende
  • Helene Madsen
  • Jens Erik Damgaard

Kopier link til punktet  -   Print

15: Emner til kommende møder

Sagsnr:

Sagsfremstilling

  1. Drøftelse af emner til kommende møder i Handicaprådet.
    Handicaprådets medlemmer opfordres til at komme med punkter til drøftelse på møderne.

    Kendte emner til kommende møder:
    • Handicapprisen 2025
    • Evaluering af autismestrategien v. Kim Ulv Christensen (oktober 2025 ?)
    • Samarbejdsaftale om børn og unge i psykisk mistrivsel (december 2025)
    • Sundhedsreformen (oktober/december 2025)
    • Orienteringer fra Tilgængelighedsudvalget
    • Forslag om årsmøde med struktureret indhold (primo 2026)
    • Evt. deltagelse af medlemmer fra DH siden - f.eks. i form af repræsentanter fra foreningerne, der fortæller om, hvad der rører sig med fokus på fælles aktiviteter og muligheder for borgerne
    • Evaluering af Handicaprådets møder 2025
    • Mødeplan 2026 
    • Dialogmøde med Social- og Sundhedsudvalget
    • Årlige høringer:
      • Tilsynsrapporter - Handicap og Psykiatri
      • Kvalitetsstandarder i Sundhed og Omsorg v. Kirsten Bjerg
      • Budgettet
      • Magtanvendelser - Handicap og Psykiatri
      • Budgettet - resultatet af budgetkonferencen 
      • Andet?

  2. Drøftelse af emner, som Handicaprådet ønsker at få drøftet i Social- og Sundhedsudvalget.

Indstilling

Til drøftelse.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Følgende punkter skal på kommende møder:

  • Ny lovgivning af merudgifter
  • Handicapuge i uge 49
  • Orientering omkring den nye Beskæftigelseslov.

Generelt skal Handicapkonventionen trækkes ind, der hvor det er relevant.

Handicaprådet vil gerne have et overblik over, hvor mange abonnementsordninger der købes f.eks. center for kommunikation. Overblikket tages med til et kommende formøde.

Det undersøges, om punktet med underskriftsiden kan udgå.

I stedet for Jens Erik Damgaard deltog suppleant Hans-Christian Blichfeldt.

Fraværende
  • Helene Madsen
  • Jens Erik Damgaard

Kopier link til punktet  -   Print

16: Underskriftsside

Sagsnr:

Bilag

Ingen bilag.

Fraværende
  • Helene Madsen
  • Jens Erik Damgaard
Kontaktoplysninger
Handicap og Psykiatri
Handicap og Psykiatri
Brogårdsvej 2
6950 Ringkøbing