Referat: 20. april 2026 kl. 15:00
Deltagere
- Jens Erik Damgaard
- Line Loldrup
- Louise Høgild Kristensen
- Tina Björk Kehlet
- Cristina Cvitanich
- Bo Meldgaard Frølund
- Hardy Hansen
- Lise Bych Ebbensgaard
Fraværende
- Niels Peter V. Lauridsen
- Marcus Juul Grønbæk
Referat
- Godkendelse af dagsorden og referat
- Den gode praksis
- Handicapprisen 2025-2026
- Handicapuge i uge 49
- Dialogmøde med Social-, Psykiatri- og Handicapudvalget den 9. april 2026
- Socialtilsyn Midt - tilsyn 2025 i Handicap og Psykiatri
- Orientering om resultater fra Handicapsagsbarometeret 2025
- Skjern Vindmølle - tilgængelighed og adgangsforhold
- Status over Handicaprådets økonomi
- Meddelelser fra formanden
- Orientering fra de politiske udvalg
- Orientering fra afdelingerne
- Eventuelt
- Ny lovgivning om kompensationsydelse
- Emner til kommende møder
- Underskriftsside
Kopier link til punktet - Print
1 : Godkendelse af dagsorden og referat
Sagsnr:
SagsfremstillingGodkendelse af referat fra sidste møde samt dagsorden til dagens møde.
- Vedr. referatets pkt. 5 - Mødeplan 2026: Der er afbud fra repræsentanter fra Land, By og Kultur til mødet den 20. april 2026, hvorfor den særlige fokus på tilgængelighed er ændret til mødet den 8. juni 2026.
Administrationen indstiller, at referat og dagsorden godkendes.
BilagIngen bilag.
BeslutningReferatet og dagsordenen blev godkendt.
Fraværende- Niels Peter V. Lauridsen
- Marcus Juul Grønbæk
Kopier link til punktet - Print
2 : Den gode praksis
Sagsnr: 26-003441
SagsfremstillingDrøftelse af pjecen ”Kommunale Handicapråd – Den gode praksis”.
KL og Danske Handicaporganisationer har fremsendt opdateret version af pjecen ”Kommunale Handicapråd – Den gode praksis” – et arbejdsredskab, der skal give inspiration og vejledning til de kommunale handicapråd.
Pjecen er udsendt til Handicaprådets medlemmer ved mail af 11. marts 2026.
Administrationen indstiller, at pjecen drøftes.
BilagBeslutningPjecen ”Kommunale Handicapråd – den gode praksis” blev drøftet.
Fraværende- Niels Peter V. Lauridsen
- Marcus Juul Grønbæk
Kopier link til punktet - Print
3 : Handicapprisen 2025-2026
Sagsnr: 26-007890
SagsfremstillingOpfølgning på uddeling af handicapprisen 2025, som blev uddelt til Huset Venture på West Awards den 30. januar 2026. Repræsentanter fra Handicaprådet har den 5. marts 2026 været på besøg hos Huset Venture.
Ligeledes indledende drøftelse af handicapprisen for 2026, herunder udpegning af en dommerkomité.
Handicapprisen uddeles til en person, en personkreds eller gruppe, en organisation eller virksomhed, der som frivillige eller professionelt har arbejdet for lige muligheder for borgere med handicap. Handicapprisen uddeles ud fra CSR-kriterier.
Det er på tidligere møder besluttet:
- at indstilling af prismodtager baseres på rådets kandidatforslag
- at der uddeles kun en pris, hvis der er kandidater, der falder ind under formålsbestemmelsen for handicapprisen
- der har været ønske om, at indstillingerne skal ske på en progressiv måde via pressen og mere retningsbestemt f.eks. beskæftigelse og virksomheder det ene år og tilbud under Handicap og Psykiatri det andet år
- Uddelingen af Handicapprisen foregår ved prisuddelingen West Awards og med et efterfølgende besøg hos modtagerne af prisen
- Handicapprisen uddeles ud fra CSR-kriterier.
Administrationen indstiller,
- at Handicaprådet tager orienteringen vedr. Handicapprisen 2025 til efterretning.
- At Handicaprådet indledende drøfter handicapprisen 2026 og udpeger en dommerkomité for uddeling af Handicapprisen.
Ingen bilag.
BeslutningOrienteringen vedr. Handicapprisen 2025 blev taget til efterretning.
Det blev godkendt, at handicapprisen uddeles ved West Award 2027. DH påtager sig opgaven med at skabe synlighed omkring de nominerede.
Det bliver en Handicaprådsbeslutning, hvem der skal have prisen. DH indstiller til Handicaprådet, hvorefter kandidaterne vælges i plenum på et Handicaprådsmøde.
Det har skiftevis været en virksomhed og en person/persongruppe, der har modtaget handicapprisen. Det blev besluttet, at denne procedure fortsætter. Dvs. næste handicappris skal uddeles til en person eller en persongruppe.
Der skal sendes en liste over tidligere modtagere til formanden.
Fraværende- Niels Peter V. Lauridsen
- Marcus Juul Grønbæk
Kopier link til punktet - Print
4 : Handicapuge i uge 49
Sagsnr: 26-007892
SagsfremstillingIndledende drøftelse af aktivitet i forbindelse med handicapugen, der afvikles i uge 49.
I 2025 besluttede Regeringen og en bred kreds af partier, i forbindelse med udmøntningen af reserven til social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet for 2025-2028, at indføre en årlig handicapuge – uge 49. Information herom fra 2025 vedlægges.
Danske Handicaporganisationer (DH) inviterede alle kommuner og handicapråd til at deltage i den årlige, landsdækkende handicapuge, som ligger i forlængelse af FN’s internationale handicapdag den 3. december. Formålet var at skabe øget opmærksomhed, nedbryde fordomme og fremme inklusion af mennesker med handicap.
Kommunerne opfordredes til at afholde arrangementer, involvere Handicaprådet, synliggøre initiativer og evt. uddele en handicappris. DH stod bag en national kampagne og tilbød sparring og videndeling.
Handicaprådet arrangerede i 2025 2 biografforestillinger i handicapugen.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Handicaprådet drøfter forslag til initiativer i uge 49 og nedsætter en arbejdsgruppe, der arbejder videre hermed.
BilagBeslutningDer blev nedsat en arbejdsgruppe til planlægning af handicapugen. Tina Kehlet, Lene Jaedeke, Dorte Husted Hansen, Lise Ebbensgaard og Bo Meldgaard. På juni mødet vil Handicaprådet gerne have en status fra arbejdsgruppen.
Fraværende- Niels Peter V. Lauridsen
- Marcus Juul Grønbæk
Kopier link til punktet - Print
5 : Dialogmøde med Social-, Psykiatri- og Handicapudvalget den 9. april 2026
Sagsnr: 25-024283
SagsfremstillingOpfølgning på dialogmødet mellem Handicaprådet og Social-, Psykiatri- og Handicapudvalget den 9. april 2026, hvor emnerne til mødet var:
- Velkomst og præsentationsrunde v. Jens Erik Damgaard og Hardy Hansen.
- Gode overgange i borgeres liv, Sommerfuglens tilbud og udsatte borgere.
- Hvordan gør vi Ringkøbing-Skjern Kommune til den bedste kommune for handicappede at bo i?
- Ny handicappolitik 2026-2029.
- Hvordan får vi skabt et stærkt fritidsliv?
Administrationen indstiller, at punktet drøftes.
BilagIngen bilag.
BeslutningFormanden har sendt et referat og bilag fra mødet.
Punktet blev drøftet. Der var enighed om, at det havde været et godt møde.
Der er særligt tre ting fra mødet, som vil blive drøftet på kommende Handicaprådsmøder: Tilpasset beskæftigelse, fleks- og førtidspension ligesom der vil være fokus på en tilgængelig hjemmeside og med link til patientforeninger under handicapområdet.
Fraværende- Niels Peter V. Lauridsen
- Marcus Juul Grønbæk
Kopier link til punktet - Print
6 : Socialtilsyn Midt - tilsyn 2025 i Handicap og Psykiatri
Sagsnr: 25-011997
SagsfremstillingSocialtilsyn Midt har ansvaret for at føre tilsyn med sociale tilbud for udsatte børn og voksne.
Retningslinjer for tilsyn er beskrevet i lov om socialtilsyn. Der er pr. 1. januar 2026 ændret i loven om socialtilsyn, hvor tilsyn fremover laver risikobaserede tilsyn.
Denne sag handler om de tilsyn, som Socialtilsyn Midt har foretaget i 2025 efter den tidligere lovgivning. I 2025 har Socialtilsyn Midt været på tilsynsbesøg på alle botilbud i Handicap og Psykiatri og har udarbejdet en individuel rapport på baggrund af tilsynet.
I den tidligere lovgivning skulle Socialtilsynet aflægge tilsynsbesøg minimum 1 gang om året. Nogle af tilsynsbesøgene skulle være uanmeldte. Socialtilsynet har mulighed for at træffe afgørelse om påbud, skærpet tilsyn eller ophør af godkendelse.
Fagområdet Handicap og Psykiatri har det overordnede ansvar for at sikre en god kvalitet på de enkelte tilbud. En gang om året fremlægges tilsynets vurderinger for Social-, Psykiatri- og Sundhedsudvalget med henblik på, at udvalget følger udviklingen af kvaliteten på området.
Socialtilsyn Midt har, efter tilsyn med Ringkøbing-Skjern Kommunes tilbud vurderet, at tilbuddene
efter en samlet vurdering har den fornødne kvalitet.
Tilsynet tager i dets tilsynsbesøg og afrapportering udgangspunkt i kvalitetsmodellen. Der anvendes
en 5 trins skala: 5. i meget høj grad opfyldt. 4. i høj grad opfyldt. 3. i middel grad opfyldt. 2. i lav
grad opfyldt. 1. i meget lav grad opfyldt.
Indikatorer og kriterier, der anvendes er: Uddannelse og Beskæftigelse, Selvstændighed og
relationer, Målgruppe/Metoder/Resultater, Sundhed og Trivsel, Organisation og Ledelse,
Kompetencer, Fysiske rammer. Nedenstående tabel afspejler Socialtilsynets gennemsnitlige vurdering
af kvaliteten i centrene fordelt på de syv temaer. Vurderingen fra 2024 er angivet i parentes.
Socialtilsyn Midt har i år 2025 ført tilsyn med Brohuset, Bakkehuset, Center for Socialpsykiatri,
ADHD og Autisme, Skelbæk Centret og Holmehusene.
Center for Socialpsykiatri, AHDH og Autisme er: Rosengården og Fredensgade samt dagtilbud
indenfor denne målgruppe.
Skelbæk Centret er: Satellitten og Holmelunden.
Brohuset | Center Socialpsyk
| Bakkehuset | Skelbæk- centeret | Holme- husene | |
Uddannelse og beskæftigelse | 4 (3) | 3 (3,5) | 4 (4) | 4 (4) | 4 (1,5) |
Selvstændighed og relationer | 4,7 (4,3) | 4,7 (4,7) | 5 (5) | 4,7 (4,7) | 5 (4) |
Målgruppe, metoder og resultater | 4,5 (5) | 4 (4,3) | 4,8 (4,8) | 3,8 (4) | 4,8 (3,5) |
| Sundhed og trivsel | 4,9(4,9) | 4,3 (4,5) | 4,1 (3,7) | 3 (4,1) | 4,8 (4,4) |
Organisation og ledelse | 4,4 (4,8) | 4,9 (4,7) | 4,5 (3,8) | 4,4 (3,4) | 4,4 (3) |
| Kompetencer | 5 (4,5) | 5 (5) | 4,5 (4,5) | 3 (4,5) | 4 (3,5) |
| Fysiske rammer | 5 (5) | 4 (3,3) | 4,3 (4,3) | 4,7 (5) | 4,3 (4,3) |
Området har tidligere år haft særligt fokus på de områder, hvor tilbuddene scorer under 4. Det er ændret til, at der er mere fokus på kommentarer fra tilsynet end de enkelte score. Det vurderes i forlængelse heraf, at tilbuddene skal have en særlig opmærksomhed på at mindske personalegennemstrømning og delmål omkring uddannelse og beskæftigelse.
Der er igangsat handlinger, hvor tilbuddene har fået kommentarer med særlige opmærksomheder fra tilsynet.Ingen bemærkninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Handicaprådet afgiver høringssvar.
Bilag- Tilsynsrapport Holmehusene
- Tilsynsrapport Brohuset
- Tilsynsrapport Center for Socialpsykiatri, ADHD og Autisme
- Tilsynsrapport Skelbækcentret
- Tilsynsrapport Bakkehuset
Tilsynsrapporterne blev drøftet. Handicaprådet afgav følgende høringssvar:
Handicaprådet kvitterer for, at have fået mulighed for at afgive høringssvar på Socialtilsyn Midts tilsynsrapporter. Det er vigtigt for Handicaprådet, at der forsat er fokus på at opretholde og styrke kvaliteten i tilbuddene og en særlig opmærksomhed på, hvordan man fremadrettet fastholder dette i den nye risikobaserede tilsynsmodel særligt for de tilbud, hvor der opleves en nedgang i scorerne.
Der ønskes en orientering om den nye risikobaserede tilsynsmodel på et kommende Handicaprådsmøde.
Fraværende- Niels Peter V. Lauridsen
- Marcus Juul Grønbæk
Kopier link til punktet - Print
7 : Orientering om resultater fra Handicapsagsbarometeret 2025
Sagsnr: 26-001357
SagsfremstillingAnkestyrelsen har i december 2025 offentliggjort Handicapsagsbarometret for 2025. Handicapsagsbarometret er en del af det samlede initiativ om bedre retssikkerhed og tillid til kommunernes sagsbehandling på handicapområdet. Initiativerne er en del af aftalen om udmøntning af reserven på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet for 2022-2025. I den 4-årige periode gennemgår Ankestyrelsen én gang årligt sager fra alle landets kommuner på udvalgte sagsområder for at give et overordnet og generelt billede af kvaliteten af sagsbehandlingen.
Handicapsagsbarometeret for 2025 omhandler sager om dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter barnets lov § 87. Barometeret er baseret på ikke-påklagede kommunale sager, som kommunerne har fremsendt til Ankestyrelsen. Det er omvendt ikke repræsentativt, hvis man ser på resultaterne for den enkelte kommune.
Resultaterne fra handicapsagsbarometret skal - som Ankestyrelsens øvrige praksisundersøgelser - behandles politisk. Ankestyrelsen skal orienteres om den politiske behandling af barometret, herunder om, hvilke foranstaltninger det er besluttet at iværksætte.
Handicapsagsbarometeret 2025
På landsplan viser barometeret, at Ankestyrelsen ville have omgjort 48 % af de udvalgte sager, enten ved hjemvisning, ændring eller ophævelse. Den hyppigste årsag til omgørelse er utilstrækkelig oplysning af sagen, hvilket forekommer i 41 % af sagerne. Manglerne relaterer sig primært til utilstrækkelig afklaring af barnets pasningsbehov som følge af funktionsnedsættelsen eller manglende dokumentation for forælderens indtægtstab. Resultaterne er i overensstemmelse med Ankestyrelsens klagesagspraksis, hvor 49 % af kommunernes afgørelser om tabt arbejdsfortjeneste blev omgjort i perioden 2021–2023.
For Ringkøbing-Skjern Kommune har Ankestyrelsen gennemgået fem sager fra Børn og Familie. I to af sagerne er der konstateret retlige mangler omhandlende begrundelse. Omfanget og karakteren af manglerne vurderes samlet set at være lavere end på landsplan. Ankestyrelsen har ikke konstateret fejl i sagsoplysning, partshøring eller den konkrete og individuelle vurdering af støttebehovet, ligesom der i alle sager er foretaget en helhedsvurdering. Der er endvidere ikke konstateret fejl, som har haft væsentlig betydning for afgørelsernes lovmedholdelighed.
Ringkøbing-Skjern Kommune har et politisk vedtaget serviceniveau for dækning af tabt arbejdsfortjeneste, der blev politisk vedtaget i marts 2023. Serviceniveauet understøtter gennemsigtighed for borgerne og bidrager til en ensartet og systematisk sagsbehandling. Kommunen foretager fortsat en målgruppevurdering ved alle ansøgninger om tabt arbejdsfortjeneste.
Tiltag
Administrationen anbefaler, at følgende tiltag iværksættes med henblik på at styrke kvaliteten i sagsbehandlingen på området for tabt arbejdsfortjeneste:
- Handicapteamet
drøfter løbende afgørelser fra Ankestyrelsen med henblik på at drage
læring, styrke den faglige praksis og foretage relevante justeringer.
- Praksis for målgruppevurderinger ændres, så vurderinger fremadrettet foretages på teamniveau frem for i et særskilt målgruppevurderingsudvalg. Dette skal fremme fælles læring på tværs af teamets medarbejdere.
Barnets lov § 87 (tidligere servicelovens § 42).
ØkonomiViden og Strategi, Økonomi har ikke yderligere bemærkninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Børne- og Familieudvalget
- tager
orienteringen til efterretning
- beslutter, at administrationen iværksætter tiltag som beskrevet i sagsfremstillingen og oplyser Ankestyrelsen herom
Sagen overføres til orientering i Handicaprådet.
Børne- og Familieudvalget 18-02-2026
Børne- og Familieudvalget godkendte administrationens indstilling. BilagBeslutning
Punktet blev taget til orientering.
Fraværende- Niels Peter V. Lauridsen
- Marcus Juul Grønbæk
Kopier link til punktet - Print
8 : Skjern Vindmølle - tilgængelighed og adgangsforhold
Sagsnr: 26-007967
SagsfremstillingSkjern-Egvad Museumsforening har fremsendt henvendelse vedr. ønske om, at adgangsforhold og indretning af Skjern Vindmølle forbedres og ønsker vurdering og udtalelse fra Handicaprådet herom.
IndstillingAdministrationen indstiller, at henvendelsen drøftes og der afgives udtalelse herom.
BilagBeslutningDer er fremsendt et udkast inden mødet, som blev drøftet. Udtalelse sendes til Skjern-Egvad Museumsforening.
Fraværende- Niels Peter V. Lauridsen
- Marcus Juul Grønbæk
Kopier link til punktet - Print
9 : Status over Handicaprådets økonomi
Sagsnr: 26-007888
SagsfremstillingDer er for 2025 forbrugt 25.586 kr. af Handicaprådets budget på 55.000 kr., svarende til 46,5%.
For 2026 er der pr. ultimo marts måned forbrugt 5.940 kr. ud af Handicaprådets budget på 57.000 kr., svarende til 10,4%.
IndstillingAdministrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.
BilagIngen bilag.
BeslutningOrienteringen blev taget til efterretning.
Fraværende- Niels Peter V. Lauridsen
- Marcus Juul Grønbæk
Kopier link til punktet - Print
10 : Meddelelser fra formanden
Sagsnr:
SagsfremstillingMeddelelser fra formanden, herunder:
- Invitation til Det Centrale Handicapråds temadag for kommunale handicapråd den 19. maj i Horsens – udsendt på mail 25.03.2026
- Afgivet høringssvar til kvalitetsstandarder for madservice.
- Efter møde i Ældre- og Sundhedsudvalget den 22. april 2026 vil Sundhed og Omsorg fremsende kvalitetsstandarder for hhv. nødkald og personlig pleje, som Handicaprådet skal afgives høringssvar til senest den 18. maj 2026.
Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.
BilagIngen bilag.
BeslutningOrienteringen blev taget til efterretning.
Fraværende- Niels Peter V. Lauridsen
- Marcus Juul Grønbæk
Kopier link til punktet - Print
11 : Orientering fra de politiske udvalg
Sagsnr:
IndstillingAdministrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.
BilagIngen bilag.
BeslutningIntet.
Fraværende- Niels Peter V. Lauridsen
- Marcus Juul Grønbæk
Kopier link til punktet - Print
12 : Orientering fra afdelingerne
Sagsnr:
IndstillingAdministrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.
BilagIngen bilag.
BeslutningHandicap og Psykiatri:
Handicap og Psykiatri er i gang med at lave sager til budget 2027. Endvidere arbejdes der med økonomien i fagområdet, samarbejde med Beskæftigelse om at få flere borgere ude på det ordinære arbejdsmarked, samt der arbejdes med en strategi for fremtidens bostøtte, hvor flere borgere modtager støtte i eget hjem.
Dagtilbud og Undervisning:
Der er foretaget revisitationer til det kommende skoleår. Der er flere børn, der skal have specialtilbud. Det er en bekymrende tendens. Der er mange børn med skolefravær. Der er igangsat kompetenceløft af medarbejderne omkring de pædagogiske tilgange.
- Niels Peter V. Lauridsen
- Marcus Juul Grønbæk
Kopier link til punktet - Print
13 : Eventuelt
Sagsnr:
SagsfremstillingEmner under eventuelt.
- Punkter til næste møde i Handicaprådet skal være formanden i hænde senest den 20. maj 2026.
Administrationen indstiller, at punktet drøftes.
BilagIngen bilag.
BeslutningDer blev orienteret om et læserbrev i pressen. Handicaprådet kommer ikke til at kommentere på læserbreve.
Fraværende- Niels Peter V. Lauridsen
- Marcus Juul Grønbæk
Kopier link til punktet - Print
14 : Ny lovgivning om kompensationsydelse
Sagsnr: 26-003441
SagsfremstillingMyndighedsleder Christina Rasmussen og faglig koordinator i Myndighed Annette Christensen deltager i mødet kl. 16.30, hvor de vil orientere om lovgivningen omkring kompensationsydelse (tidligere støtte til merudgifter ved handicap).
Punktet er udsat fra møderne den 3. november og 17. december 2025.
Pr. 1. september 2025 er der kommet nye regler for støtte til dækning af merudgifter. I serviceloven er det § 100 og i barnets lov er det § 86.
Det er den samme personkreds, som hidtil har kunnet modtage merudgiftsydelsen efter serviceloven eller barnets lov, som kan modtage kompensationsydelsen.
IndstillingAdministrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.
BilagBeslutningOrienteringen blev taget til efterretning.
Dias fra fremlæggelsen vedhæftes referatet.
Fraværende- Niels Peter V. Lauridsen
- Marcus Juul Grønbæk
Kopier link til punktet - Print
15 : Emner til kommende møder
Sagsnr:
Sagsfremstilling- Drøftelse af emner til kommende møder i Handicaprådet.
Handicaprådets medlemmer opfordres til at komme med punkter til drøftelse på møderne.
Kendte emner til kommende møder:
- Handicapprisen 2026
- Handicapuge i uge 49
- Forslag om årsmøde med struktureret indhold (primo 2026)
- Samtykke i forhold til mulighed for information til pårørende, når borgere er over 18 år. Hvilke muligheder er der for at pårørende orienteres om indlæggelser og medicin? (2026)
- Evt. deltagelse af medlemmer fra DH siden - f.eks. i form af repræsentanter fra foreningerne, der fortæller om, hvad der rører sig med fokus på fælles aktiviteter og muligheder for borgerne.
- Sundhedsreformen (2026)
- Samarbejdsaftale om børn og unge i psykisk mistrivsel (ultimo 2026)
- Evaluering af Handicaprådets møder 2026 (ultimo 2026)
- Anbefalinger fra FN’s handicapkomite (ultimo 2026)
- Mødeplan 2027 (ultimo 2026)
- Dialogmøde med Social- og Sundhedsudvalget (primo 2027)
- Andet
- Årlige høringer:
- Kvalitetsstandarder i Sundhed og Omsorg v. Kirsten Bjerg
- Tilsynsrapporter - Handicap og Psykiatri (primo)
- Handicapbarometer (primo)
- Budgettet (juni)
- Danmarkskort over omgørelsesprocenter (sept)
- Magtanvendelser - Handicap og Psykiatri
- Budgettet - resultatet af budgetkonferencen (sept)
- Drøftelse af emner, som Handicaprådet ønsker at få drøftet i Social-, Psykiatri- og Handicapudvalget
Administrationen indstiller, at punktet drøftes.
BilagIngen bilag.
BeslutningPkt. 4 - Status fra arbejdsgruppen vedr. Handicapugen i uge 49 (juni)
Pkt. 5 – fra dialogmødet:
Tilpasset beskæftigelse
Fleks- og førtidspension
Fokus på en tilgængelig hjemmeside og med link til patientforeninger under handicapområdet.
Pkt. 6 - På et kommende møde skal der orienteres om den nye risikobaserede tilsynsmodel.
Fraværende- Niels Peter V. Lauridsen
- Marcus Juul Grønbæk
Kopier link til punktet - Print
16 : Underskriftsside
Sagsnr:
BilagIngen bilag.
Beslutning- Niels Peter V. Lauridsen
- Marcus Juul Grønbæk