27. november 2020

Klimaregnskab understreger behovet for grøn omstilling

Køer på Lønborg Hede

Ringkøbing-Skjern Kommune har reduceret CO2-udledningen med 82 procent på 11 år og er blandt landets førende kommuner i den grønne omstilling. Men ny opgørelsesmetode inddrager nu landbrug, skovbrug og affald i klimaregnskabet – og tegner et knap så grønt billede af Naturens Rige og andre landkommuner.

Det kræver nytænkning og samarbejde at bevare en førerposition på den grønne omstilling, når man lever af landbrug og produktion. Det ved de i Energisekretariatet i Ringkøbing-Skjern Kommune, hvor landbruget alene står for 57 procent af den samlede CO2-udledning.

- Ifølge kommunens klimaregnskab sætter landbrugsproduktionen et solidt aftryk på klimaet, siger Henning Donslund.

Han er specialkonsulent i Energisekretariatet i Ringkøbing-Skjern Kommune og peger på, at den post på klimaregnskabet, der handler om energiforbrug hos borgere og virksomheder i Ringkøbing-Skjern Kommune lander på et rundt nul, fordi kommunens mange vindmøller, samt biogasanlæg og solcelleparker gør energiforbruget klimaneutralt. Til sammenligning står private og virksomheders energiforbrug i gennemsnit for 38 procent af kommunernes udledning.

Til gengæld tæller landbrugets husdyrhold, der ultimativt ender som bøffer, flæskestege og mælkeprodukter på middagsborde i hele landet samt internationalt, 46 procent af den samlede CO2-udledning i Naturens Rige.

Planteavl til bl.a. havregryn og morgenbrød udgør 11 procent af CO2-udledningen, og ”anden arealanvendelse”, der inkluderer enge, overdrev og periodisk oversvømmede arealer, står for yderligere 25 procent. Sidstnævnte er nogle af de arealer, man i kommunen og i store dele af landbruget gerne vil have udtaget fra landbrugsdrift og lagt ud som naturarealer i en nationalpark eller naturnationalpark omkring Skjern Å.

Hidtil har emissionen fra landbrug, skovbrug og affaldshåndtering ikke talt med, når det årlige energiregnskab blev opgjort. Men i de klimaregnskaber, der nu opgøres i kommunerne, indgår de tre sektorer, og derfor ser det nye klimaregnskab, som kommunens Erhvervs- og Vækstudvalg i denne uge fik præsenteret, noget mindre grønt ud end det tidligere energiregnskab. Regner man de tre sektorer med er CO2-reduktionen siden 1990 reduceret med 42 procent imod de 82 procents reduktion i perioden 2007-2018, der fremgår af energiregnskabet.

- I de senere år har klima og energi fyldt mere og mere i den offentlige debat i Danmark. Samtidig er debatten og indsatserne gjort bredere. Det handler ikke længere kun om at spare energi og producere vedvarende energi. Det handler i høj grad om bæredygtighed og om at minimere CO2 emissioner inden for alle områder, derfor udarbejder vi nu et klimaregnskab i stedet for et energiregnskab. Og selvom det giver en udfordring i forhold til vores fortælling om den grønne omstilling, så giver det også et mere fuldstændigt billede, siger Henning Donslund.

- Det giver unægteligt et noget andet billede, når vi opgør vores resultater i det nye klimaregnskab i stedet for som tidligere i et energiregnskab. Forskellen er, at især landbrug og affaldshåndtering er CO2-tunge sektorer, der trækker vores positive resultater på f.eks. produktion af vedvarende energi ned – vel at mærke også selvom de fødevarer, der produceres i landbruget bliver solgt i andre dele af landet eller eksporteres til udlandet, forklarer borgmester Hans Østergaard.

Han understreger, at Ringkøbing-Skjern Kommune yder et fokuseret og væsentligt bidrag til den grønne omstilling i Danmark og peger på, at ca. 10 procent af hele Danmarks vindmøllestrøm kommer fra Ringkøbing-Skjern Kommune.

- Vi er en produktionskommune og vi er stolte over vores landbrugsproduktion såvel som vores industriproduktion. Men vi ønsker også at være en foregangskommune på den grønne omstilling, og vi arbejder ihærdigt i byrådet, i Energirådet og i tæt samarbejde med både landbruget og produktionsvirksomhederne på fortsat at være det, siger borgmesteren.

Omstillingen i landbruget og produktionen sker ikke fra den ene dag til den anden, men tendensen er klar:

- Som kommune arbejder vi for at understøtte den omstilling mod CO2-reduktioner, som landbruget arbejder på bl.a. gennem udtagning af vådområder, tilføjer Hans Østergaard og peger på, at kommunen i sensommeren indgik i en fællesnordisk projektansøgning til EU om et fossilfri farming-projekt – et projekt, der ligeledes skal medvirke til at reducere CO2-udledningen fra landbruget.

- Vi er i tæt dialog med landbruget og sammen tænker vi i smarte løsninger, der kan sikre, at der er plads til alle i den grønne omstilling, vi jo kan se er helt nødvendig, siger Hans Østergaard.

Ambitiøse mål

I Ringkøbing-Skjern Kommunes energipolitik fremgår det, at kommunen skal være 100 procent selvforsynende med vedvarende energi i 2020 og 100 procent fossilfri i 2040. Det er ambitiøse mål, som siden 2008 har betydet, at kommunen har fokuseret på effektivisering af energiforbruget i f.eks. private boliger, på at producere vedvarende energi, f.eks. fra vind, sol, flis og biogas samt at fortrænge fossil energi, dvs. kul, olie og naturgas og i stedet omstille til vedvarende energi.

- Siden starten i 2008 har det for os handlet om, at Ringkøbing-Skjern Kommune yder sit bidrag til at forhindre globale klimaforandringer, og at vi samtidig fremmer den lokale grønne erhvervsudvikling, der kan skabe bæredygtig værdi til gavn for borgere og virksomheder, siger formand for Erhvervs- og Vækstudvalget, viceborgmester Søren Elbæk.

Ifølge det nyeste lokale energiregnskab fra 2018 havde Ringkøbing-Skjern Kommune en selvforsyningsgrad med vedvarende energi på 69,6 procent. Målet om 100 procents selvforsyning af vedvarende energi forventes opnået i 2023-24, når godkendte testvindmøller, ansøgte solcelleparker og de statslige kystnære havvindmøller etableres og forventes at bidrage med de manglende ca. 30 procentpoint - svarende til ca. 900.000.000 kWh årligt. Energieffektiviseringer og anden vedvarende energiproduktion som f.eks. biogas vil desuden bidrage til at opfylde målet.

Søren Elbæk peger på, at kommunens lokale energiregnskab, som måler på energi og transport, viser en reduktion i CO2-udledningen i perioden 2007-2018 fra 11,1 til 1,9 ton per indbygger per år, svarende til reduktionen på 82 procent.

- I faktiske tal har vi reduceret vores udledning med 700.000 tons CO2, så selv om det nye Klima- og Energiregnskab medtager emissioner fra affald, skovbrug og landbrug og derfor samlet set viser en væsentlig mindre reduktion i CO2-udledningen end vores lokale energiregnskab, så er det en imponerende reduktion i CO2-udledningen, som vi godt kan tillade os at være stolte over, siger han og tilføjer:

- De store mængder vedvarende energi vi producerer lokalt er helt afgørende for vores evne til og vores mulighed for at blive fossilfri i 2040. Vi har et stykke vej igen, men når landbruget også har en ambition om at være klimaneutrale i 2050 og arbejder for at nedbringe deres CO2-udledning, kan vi bestemt godt være bekendt fortsat at betragte os som en af de førende kommuner inden for den grønne omstilling.