Kost og ernæring

Amning

Modermælken indeholder den næring, et spædbarn har brug for de første 6 måneder.
Ud over at mætte og give næring beskytter de antistoffer, som er i modermælken også mod infektioner og nedsætter risikoen for allergi.

Det kan være svært at komme i gang med amningen. Som med alt andet, der er nyt og skal læres, behøver man fred, ro og øvelse. Amningen kan være hård ved brystvorterne, og der kan godt gå et par måneder, før amningen er indarbejdet. I den periode er det en fordel, at de nærmeste hjælper og aflaster dig med det praktiske. Ammebrikker kan være en hjælp I de tilfælde hvor brystvorten bliver hårdt medtaget

Når barnet har ordentlig fat, er brystvorten helt inde i barnets mund og berører ganen. Den første mælk, der kommer ud, er let og slukker tørsten. Til sidst kommer den fede mælk med et højt indhold af kalorier og fedt - det er den, der mætter.
Derfor skal barnet drikke, så længe det vil ved det første bryst og derefter tilbydes det andet bryst.
Er du i tvivl, om dit barn får nok mælk, kan du tjekke bleen ved bleskift. En våd og tung ble er tegn på, at barnet drikker sig fint mæt.

Tal med din sundhedsplejerske, hvis du har spørgsmål til amningen.

Vitaminer - du/i kan læse mere her.

Nul - seks måneder

Børn imellem 0 og 4 måneder, lever udelukkende af modermælk eller modermælkserstatning.

Brystmælken indeholder al den næring, det lille spædbarn har brug for de første 6 måneder. Brystmælken er altid ved hånden og har den rette temperatur. Ud over at mætte og give næring beskytter de antistoffer, som er i brystmælken også barnet mod infektioner og nedsætter risikoen for allergi.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at barnet ammes fuldt til det er omkring 6 måneder, men når barnet er mellem 4 og 6 måneder gammelt, kan du supplere modermælk eller modermælkserstatning med:
• grød af ris, majs, hirse eller boghvede
• grøntsagsmos af kogt kartoffel, gulerod, blomkål eller broccoli.
• frugtmos af rå banan og af kogt eller revet æble og pære

Hjemmelavet grød og mos tilsættes 1 tsk. fedtstof pr. portion (smør eller olie).

Du kan finde inspiration, samt generel råd og vejledning til mad i Sundhedsstyrelsens pjece om 'Mad til spædbørn og småbørn.'

Pjecen finder du her: 
Sundhedsstyrelsens pjece om Mad til spædbørn og småbørn

Vitaminer - du/I kan læse mere her

Seks - ni måneder

Når barnet er 6 til 9 måneder gammelt, udgør modermælk eller modermælkserstatning stadig en stor del af barnets kost.

Det anbefales at give barnet mange nye smagsoplevelser og stor variation i kosten.

Sundhedsstyrelsen anbefaler delvis amning eller modermælkserstatning frem til 1 år.

Mælken i skemad skal være modermælk eller modermælkserstatning.

Gradvist overgår barnet til at spise mest fast føde, fx
• alle former for grød samt øllebrød
• mos af al slags kogt eller rå frugt
• grønsagsmos af alle slags kogte grønsager
• findelt kød af okse, kalv, lam, svin, fisk og   fjerkræ ved flere måltider, samtidig med frugt
• hårdkogt æg
• brød uden hele kerner
• ris og pasta (fra cirka 8 måneder)

Det anbefales, at barnet tilbydes 3 hovedmåltider og 3 mellemmåltider i løbet af dagen,
og at det gradvist afvænnes fra at spise om natten.

Barnet tilbydes vand af kop flere gange dagligt

Du kan finde inspiration, samt generel råd og vejledning til mad i Sundhedsstyrelsens pjece om 'Mad til spædbørn og småbørn.'

Pjecen finder du her: Sundhedsstyrelsens pjece om Mad til spædbørn og småbørn

Vitaminer - du/I kan læse mere her,

Ni - tolv måneder

Fra 9 til 12 måneders alderen kan barnet spise den samme mad som resten af familien.

Maden kan nu serveres både som grovmoset mad eller i små stykker, for eksempel små kogte kartoffelstykker, grøntsager eller rugbrødshapser, i det omfang barnet er klar til det.
Ligeledes kan barnet drikke af almindelig kop ved måltiderne, og ved 12 måneders alderen anbefales, at flaskegivning helt udfases.

Fra ni måneder kan der tilsættes komælk i maden, dog højst 1 dl f.eks. i sovsen eller på frugtgrød.

Fra ni måneder kan surmælksprodukter gives stigende fra ½ dl til 1 dl mod 1 års alderen.

Hvis barnet får surmælksprodukter før 1-års-alderen:

• Giv sødmælksyoghurt, tykmælk eller A38. Mælkeprodukter bør indeholde over 3,5 % fedt og ikke over 3,5 mg. protein pr. 100 gr.
• Surmælksprodukter med frugt bør begrænses, fordi de har et højt indhold af sukker.

Amningen er nu aftaget i hyppighed, men fortsætter som et supplement til kosten i løbet af dagen.

Du kan finde inspiration, samt generel råd og vejledning til mad i Sundhedsstyrelsens pjece om 'Mad til spædbørn og småbørn.'

Pjecen finder du her: 
Sundhedsstyrelsens pjece om Mad til spædbørn og småbørn

Vitaminer - du/I kan læse mere her.

1 år og fremefter

Når barnet er over 1 år, kan det spise den samme mad som resten af familien.

Små børns appetit svinger meget i løbet af dagen. Derfor har de brug for mindst 5 måltider dagligt:
morgen, formiddag, middag, eftermiddag og aften .

Til at starte med kan maden skæres i små stykker eller moses groft, så barnet kan tygge den.
Er der brød, gryn, kartofler, ris eller pasta med i alle måltiderne, er du sikker på, at barnet bliver mæt på en sund måde.

Husk også at variere maden og give masser af grøntsager og frugt. Undgå "snacks"
som søde sager, kiks, kager, mælkesnitter og lignende.

Fra 1 til 2 år bør barnets fortrinsvis drikke letmælk.

Hvis barnet får surmælksprodukter anbefales flg.:

• Surmælksprodukter med højt proteinindhold som f.eks. skyr, fromage frais, ymer og ylette gives tidligst fra barnet er fyldt 2 år.
• Fra 1 år og fremefter bør den samlede mængde – dvs. drikkemælk og surmælksprodukter være ca. 3½ dl og max 5 dl. om dagen
• Surmælksprodukter med frugt bør begrænses pga. det høje sukkerindhold. Tilsæt hellere selv frisk eller kogt frugt til surmælksproduktet.

​Hvis der stadig er behov for at amme, kan I fortsætte med det, så længe behovet er der.  

Du kan finde inspiration, samt generel råd og vejledning til mad i Sundhedsstyrelsens pjece om 'Mad til spædbørn og småbørn.'

Pjecen finder du her:
Sundhedsstyrelsens pjece om Mad til spæd- og småbørn

Vitaminer - du/I kan læse mere her.

Forholdsregler ved kosten nul - 1 år

Nogle madvarer kan af den ene eller anden grund være farlige for barnet at spise.
Derfor er der grund til at overholde visse forholdsregler.

Risprodukter
Ris har et naturligt indhold af uorganisk arsen, som er vurderet til at være kræftfremkaldende ved et højt indtag.
Det betyder, at mennesker, der gennem mange år dagligt spiser mad med uorganiske arsen, har en forhøjet risiko for kræft.
I forhold til børn skal man være særligt påpasselig, på grund af deres relative store indtag i forhold til kropsvægt.

Fødevarestyrelsen har udarbejdet nye anbefalinger til forældre om risprodukter:

• Variér grøden og sørg for, at barnet ikke får risbaseret grød hver dag.
• Undgå risdrik og riskiks til børn

Gluten
Glutenholdige kornsorter kan tilbydes fra barnet begynder på skemad i variation med ikke-glutenholdige kornsorter og i stigende mængde.
Kornprodukter uden gluten er ris, hirse, boghvede og majs.

Quinoa
Frøene fra quinoa indeholder store mængder protein. Det kan anvendes som korn.
Quinoa kan gives i variation med andre grødprodukter fra 4 mdr. alderen. Dog
ikke som første valg, grundet det store proteinindhold.

Nitrat og nitritholdige grøntsager
Spinat, rødbede, fennikel og selleri indeholder meget nitrat.
Nitrit kan i store mængder give opkastning og blåfarvning af huden, fordi det reagerer med blodets hæmoglobin, så det ikke kan binde og transportere ilt rundt i kroppen.
Man ved at spædbørn er specielt følsomme over for nitrat/nitrit.
Derfor anbefales det, at børn først får serveret disse grøntsager efter 6 måneder, og kun i små mængder indtil 1-års-alderen.

Svesker, hørfrø og lignende
Svesker, hørfrø o.l. bør ikke gives, førend barnet er 6 mdr. og da som en del af en varieret kost.
For at forebygge forstoppelse er det først og fremmest vigtigt med tilstrækkeligt væske og variation af grøntsager og frugt i kosten. 

Salt
Små børn, særligt under 1 år, må ikke få for meget salt. Kartofler og andre grøntsager til barnets mad
må gerne koges sammen med maden til den øvrige familie, hvis vandet de koges i, kun er letsaltet.

Honning
Børn under 1 år må ikke få honning. Honning kan indeholde bakteriesporer, som er giftige for børn under 1 år.

Fisk
Fisk er sundt fordi det indeholder meget D-vitamin, jod og selen. Fisk indeholder også fiskeolier.
Børn skal dog undgå at spise de store rovfisk, som tun (bøffer), gedde, helleflynder, sværdfisk, aborre, sandart, oliefisk, escolar og haj på grund af det store indhold af kviksølv. Barnet bør heller ikke spise tun fra dåse.

Grønt drys
Persille, purløg og andre krydderurter og bladgrønsager, kan være svære at rengøre for jordbakterier.
Jordbakterierne kan ved henstand eller opvarmning vokse, og medvirke til dannelsen af nitrit.
”Grønt drys” og bladgrønt må dog gerne anvendes i kogte retter.

Æg
Rå æg kan indeholde bakterien salmonella. For at undgå en eventuel salmonellaforgiftning skal æg, der serveres som pålæg altid være hårdkogte, mens æg der indgår i madlavningen skal have været opvarmet til mindst 75 grader eller være pasteuriserede.

Frosne bær
Det anbefales at koge frosne bær et minut inden anvendelse.
Kogeanbefalingen gives, fordi frosne bær kan indeholde virus.

Hyldebær rå
Hyldebær kan bruges til hyldebærsuppe, saft og syltetøj, men ikke til smoothies eller anden rå form, da rå modne hyldebær kan indeholde giftstoffer, som kan give kvalme, opkastninger og diarre.

Kanel
Kanel indeholder kumarin. Kumarin kan give leverskader, hvis der indtages for meget. Derfor bør barnet kun indtage begrænsede mængder Kanel.

Peanuts, nødder, kerner og gulerødder
For at undgå fejlsynkning bør barnet ikke tilbydes hele nødder, mandler, popcorn, kerner eller rå gulerødder før 3 års alderen.

Rosiner
Børn under tre år må gerne spise rosiner, men i mindre portioner.
Rosiner indeholder sundhedsskadelige skimmelsvampe som kan være kræftfremkaldende.
Mængden af rosiner bør derfor begrænses til hvad der ikke svarer til ca. 50 gram om ugen.
Dette svarer til ca. tre små pakker rosiner. Større børn kan spise flere rosiner.

Overvægt hos børn

Overvægt er i dag så udbredt, at det kan være svært at se, om ens barn vejer for meget. Men som forældre er det vigtigt at være opmærksom, for overvægt kan få alvorlige konsekvenser både i barndommen og senere i livet.

Sundhedsstyrelsen og Komiteen for Sundhedsoplysning har udarbejdet en pjece, som hedder 'Små skridt til vægttab - der holder.'

Små skridt er den metode, som vi arbejder med på vægtstopforløbet. Den kan hjælpe mange til et godt liv. Det er videnskabeligt bevist, at denne måde er den mest effektive til varige vægttab.

Du kan hente Sundhedsstyrelsens pjece her: Små skridt til vægttab - der holder

Tilberedning og opbevaring

Her finder du gode råd til tilberedning og opbevaring af modermælk og modermælkserstatning.

Modermælk:

• Frisk udmalket modermælk kan holde sig tre dage i køleskabet ved maksimalt plus fem grader Celsius
• Modermælk kan holde sig op til seks måneder i fryseren ved minus 18 grader Celsius
• Når mælken skal anvendes opvarmes den til spisetemperatur, hvis temperaturen overskrider 60 grader Celsius ødelægges immunglobulinerne (antistofferne)
• Langsomt optøet mælk kan holde sig et døgn i køleskabet
• Hurtig optøet mælk skal anvendes med det samme
• Optøet mælk må ikke fryses igen
• Rester af opvarmet mælk skal kasseres.

Modermælkserstatning:

• Vandet skal koges indtil fjerde levemåned – og herefter hvis blandingen ikke skal bruges med det samme
• De to første måneder af barnets første leveår, bør flaskerne blandes lige inden måltidet for at undgå bakteriel forurening
• Fremstilles modermælkserstatning til mere end et måltid, skal blandingen straks køles ned og placeres i køleskab ved fem grader Celsius og først opvarmes inden brug
• Færdigblandet modermælkserstatning kan holde sig et døgn i køleskabet.

Rengøring af flasker og sutter:

• Efter måltidet skylles flaske og sut med koldt vand
• Skruegange og kanter vaskes grundigt
• Flaskerne vaskes med sæbe og varmt vand - flaskerenser
• Sutter gnides i groft salt, hvorved mælkerester fjernes
• Flasker og sutter skylles og koges i fem minutter
• Ved opvaskemaskine kan flaskerne vaskes ved minimum 65 grader C, med tørreprogram. Mælkerester skylles før opvask
• Ved brug af mikrobølgeovn skal flasker og sutter placeres i et kar med vand og sæbe (skal være dækket med vand) og koges i fem minutter. Herefter skylning og tørring

Vitaminer og jern

D-vitamintilskud:

​Alle børn anbefales D-vitamindråber 10 mikrogram dagligt, fra de er 2 uger, til de er 4 år.

I vinterhalvåret (fra oktober til april) anbefales børn over 4 år at fortsætte med D-vitamintilskud som resten af familien.

Børn, der får 800 ml modermælkserstatning eller mere i døgnet med 1,3 mikrogram vitamin D pr. 100 ml eller mere, skal ikke have D-vitamintilskud - se nedenstående skema:​

Den første skemad - engelsk og arabisk

Herunder finder du pjecerne "Den første skemad" oversat til både engelsk og arabisk.

Den første skemad dansk-engelsk

Når musen rammer billedet herunder, skal du vælge "Fuld skærm", så åbnes filen.
Som mobilbruger kan du bladre i filen med fingren. Ønsker du at åbne filen, så den bliver større, så vælges "Klik for at læse" fra mobilen.
Har du et handicap, anbefaler vi, at du vælger menupunktet "Tilgængelighed" øverst i menuen, efter at du har filen. Her vælger du de indstillinger, som passer bedst til din situation.
Som mobilbruger kan du vælge ikonet med kørestolen, efter at du har åbnet filen, så kan du fra mobilen vælge de indstillinger, som passer bedst til din situation.

Du kan også blot klikke på linket Den første skemad dansk-engelsk og gå til filen.

Den første skemad dansk-arabisk

Når musen rammer billedet herunder, skal du vælge "Fuld skærm", så åbnes filen.
Som mobilbruger kan du bladre i filen med fingren. Ønsker du at åbne filen, så den bliver større, så vælges "Klik for at læse" fra mobilen.
Har du et handicap, anbefaler vi, at du vælger menupunktet "Tilgængelighed" øverst i menuen, efter at du har filen. Her vælger du de indstillinger, som passer bedst til din situation.
Som mobilbruger kan du vælge ikonet med kørestolen, efter at du har åbnet filen, så kan du fra mobilen vælge de indstillinger, som passer bedst til din situation.

Du kan også blot klikke på linket Den første skemad dansk-arabisk og gå til filen.

Dokumenterne er under revision og ikke 100% webtilgængeligt. Udfordres du af den grund med dokumentet, eller har du spørgsmål, er du velkommen til at rette henvendelse til Børn og Familie på telefon 99 74 16 60 for hjælp eller yderligere information.