Orienteringsløb

Det giver skovturen et ekstra pift at finde poster på turen ved hjælp af kort.

I kommunen findes der indtil videre syv orienteringsbaner i meget forskelligt terræn. Find din tur herunder.

 

Hvide Sande

I Hvide Sande kan hele familien løbe orienteringsløb. På et detaljeret kort over byen og klitterne er der markeret 70 poster. Du kan få kortet på Turistkontoret i Hvide Sande eller gratis downloade kortet fra Herning Orienteringsklubs hjemmeside.

 

Momhøje Naturcenter

Herning Orienteringsklub har udgivet et orienteringskort til brug ved Momhøje Naturcenter. Kortet kan også lånes ved naturcentrets parkeringsplads, hvor det er placeret i en afmærket kasse.

 

Femhøjsande og Æblehaven ved Ringkøbing

Området er også kendt som Hundeskoven ved Ringkøbing. Her har Herning Orienteringsklub udgivet et orienteringskort. med de forskellige poster.

Du kan også låne kortet ved indgangen til Hundeskoven og ved Ringkøbing Camping, hvor kortet er placeret i en afmærket kasse.

 

Ringkøbing/Rindum

Herning Orienteringsklub har udgivet et orienteringskort over bydelen Rindum med 99 faste poster.

 

Ringkøbing Skole

Herning Orienteringsklub har i samarbejde med Ringkøbing skole udgivet et orienteringskort over ROFI-centrets og skolens område.

 

Alkjær i Ringkøbing

Herning Orienteringsklub har udgivet et orienteringskort til brug til Alkjær i Ringkøbing.

 

Videbæk

Herning Orienteringsklub har udgivet et orienteringskort til brug ved orienteringsløb i Videbæk Vest.

Land, By og Kultur
Land, By og Kultur
Smed Sørensens Vej 1
6950 Ringkøbing

T:    99 74 15 15
E:    land.by.kultur[mail]rksk.dk