Harmonisering af veje

På kortet kan du se, om veje i dit nabolag ønskes omklassificeret.

Åbn kortet

Politikerne har fastlagt følgende kriterier for, hvornår en vej skal være offentlig:

Ligeledes er der vedtaget en række kriterier for hvilke veje, der ønskes nedklassificeret til private fællesvej:

Følgende steder betjenes også af private fællesveje, med mindre vejene er offentlige efter de øvrige kriterier for offentlige veje:

• Kirker
• Præstegårde
• Spisesteder
• Overnatningssteder (Bed and Breakfast og kroer)
• Sognegårde
• Forsamlingshuse
• Offentlige toiletter
• Campingpladser
• Nationalpark
• Renseanlæg
• Veje med blandet bolig og erhverv (Der skal vurderes ved hver enkelt vej)
• Veje, som er en del af national/region cykelrute
• Veje, som er en del af et overordnet prioriteret stinet, også selvom vejen benyttes som adgang til en kommunal foranstaltning, som f.eks. en tunnel.

Erfaringerne viser, at de opgaver der knytter sig til at vedligeholde en privat fællesvej løses bedst i et organiseret fællesskab som for eksempel en grundejerforening.

Mange strækninger hører allerede under en grundejerforening, og de vil derfor kunne varetage de fremtidige forpligtigelser.

Hvis du ikke er med i en grundejerforening, og din vej bliver omfattet af omklassificeringen, anbefaler kommunen, at du opretter et vejlav sammen med de øvrige grundejere langs vejen.

Se eksempel på standardvedtægter for vejlav

Her kan du læse om oprettelse af cvr.nr. til vejlav.

Inden for de kommende år går Ringkøbing-Skjern Kommune i gang med at udarbejde foreløbige tilstandsrapporter for hver enkelt vejstrækning. Rapporterne bliver sendt i partshøring hos de berørte grundejere sammen med beslutningen om omklassificering. Efter høringen bliver der udarbejdet en endelig tilstandsrapport, og Ringkøbing-Skjern Kommune kan træffe den endelige beslutning. Herefter er der en klagefrist på fire uger.

Ifølge vejloven skal den påtænkte omklassificering annonceres fire år før, beslutningen kan træffes. En eventuel omklassificering til privat fællesvej kan altså tidligst ske fire år efter den dato, hvor vejen er offentliggjort som påtænkt omklassificeret. På den måde får de berørte grundejere en rimelig mulighed for at forberede sig på at skulle overtage den vej, de bor ved.

Ringkøbing-Skjern Kommune opfordrer alle grundejere på kommende private fællesveje til at danne vejlaug så hurtigt som muligt, så der er tid til at forberede den fremadrettede vedligeholdelse af vejen.

Se en oversigt over processen

Sådan vurderes vejens tilstand

Kan byrådet beslutte at omklassificere min vej?

Ja, ifølge vejlovens §15 bestemmer kommunen, hvilke veje der skal være offentlige, og hvilke offentlige veje der skal omklassificeres. Byrådet skal offentliggøre, hvilke veje det påtænker at omklassificere. Herefter har grundejerne fire år til at forberede sig på den fremtidige situation. Den endelige beslutning kan tidligst træffes fire år efter offentliggørelsen.

Desuden skal der forud for omklassificeringen udarbejdes en foreløbig tilstandsrapport, der belyser vejens tilstand. Denne tilstandsrapport og beslutningen om den påtænkte omklassificering skal i partshøring hos de berørte grundejere i mindst otte uger. Først herefter kan beslutningen træffes. Der kan klages til Vejdirektoratet over den endelige tilstandsrapport og beslutningen inden for fire uger. Klageadgangen omfatter udelukkende retlige spørgsmål.

Der er en offentlig institution, en erhvervsvirksomhed eller et landbrug på vejen - kan den så blive privat fællesvej?

Det er grundejerens brug af vejen, der danner grundlag for at fordele et eventuelt bidrag til et vejlav. En stor belastning fra en enkelt grundejer – for eksempel en virksomhed eller et landbrug – giver typisk et tilsvarende højt bidrag til vejlavet. Det er op til vejlavet selv at blive enig om fordelingen. Hver bolig vil typisk skulle betale samme bidrag, og erhvervets andel vil kunne udregnes på baggrund af grundstørrelse/længde langs vejen, antal medarbejdere, antal vareleveringer, vogntype, bebyggelsesprocent, kundeantal mm.

Hvilket ansvar får grundejerne overdraget ved omklassificering?

De enkelte grundejere får ansvaret for at vedligeholde vejen med dens udstyr langs grundens facade ud til midten af vejen. Det vil sige, at vedligeholdelse og renholdelse af vej- og fortovsbelægning, rendestensbrønde, sne- og glatførebekæmpelse, eventuelle skilte og vejrabat mv.

Kan Ringkøbing-Skjern Kommune tinglyse pligt til medlemskab af vejlav på hver ejendom?

Nej, kommunen har ikke lov til at tinglyse medlemskab af et vejlaug på den enkelte ejendom. Vejlauget eller grundejerforeningen kan selv beslutte sig for at få foretaget tinglysning på ejendommene, hvis alle medlemmer kan tilslutte sig.

Er det obligatorisk at oprette et vejlav?

Oprettelse af et vejlaug er ikke obligatorisk og er ikke fastlagt i lovgivningen. Når Ringkøbing-Skjern Kommune foreslår, at man på den enkelte vej eller i det enkelte område med et fælles vejsystem opretter et vejlaug, er det fordi, man på den enkelte vej så bedre kan håndtere det vedligeholdelsesansvar, som den enkelte grundejer er pålagt. Man kan også bedre kommunikere med vejmyndigheden (kommunen) og i den forbindelse varetage vejens interesser.

Hvad koster det at vedligeholde ens vej?

På baggrund af erfaringer fra andre kommuner viser en forventet årlig udgift på 1500 kr i gennemsnit. Heri er medregnet udgifter til drift af grønne områder. Oftest er det væsentligt mindre.

Hvad er fordelen ved at oprette et vejlav?

Et vejlaug giver mulighed for, at man i fællesskab kan opspare en kapital, så den enkelte grundejer ikke får en meget høj regning, når der engang skal ny belægning på vejen. Læs mere om oprettelse af vejlaug.

Et vejlaug kan danne ramme om fælles aktiviteter omkring vejen og er i mange tilfælde et gavnligt mødested for vejens beboere. Herigennem kan det aftales, om man vil anskaffe fælles redskaber, holde vejfest, etablere nabohjælp eller ansøge om bump på vejen.

Hvem får ansvaret for træer og rabatter?

Grundejerne får fremover ansvaret for det grønne omkring vejen, medmindre der er tale om fredede eller bevaringsværdige træer. Disse har Kommunen stadig myndighedsrollen overfor.

Hvem har ansvaret for kloakledning, vandledning, fjernvarmeledning, fibernet, kabel-tv, telefonledning, el-ledning mv. i vejen?

Det er de enkelte ledningsejere, der har ansvaret for deres egne ledninger. De ligger som gæster i vejen. Det er kommunen som vejmyndighed, der giver de enkelte ledningsejere gravetilladelse, hvis de har brug for at komme til deres ledninger. Kommunen har tilsynet med, at de efterfølgende reetablerer vejen efter gældende normer.

Hvis vi opretter et vejlav, hvem har så ansvaret, hvis nogen kommer til skade som følge af manglende vedligeholdelse?

Det er den tilgrænsende grundejer, der har ansvaret for vejens vedligeholdelse. Som udgangspunkt har grundejeren ansvaret ud til midten af vejen langs grundens facade. Den enkeltes husansvarsforsikring kan i nogle tilfælde dække erstatningsansvar.

Det kan aftales at Vejlavet skal stå for vintervedligeholdelsen, så vil ansvaret ligge ved Vejlavet, jf. højesterets dom 194/2015

Hvor ofte skal en vej have nyt asfaltslidlag?

Teknisk set er levetiden på et asfaltslidlag ca. 25-30 år, men i praksis afhænger dets levetid af belastningen. Der er fx villaveje i Ringkøbing-Skjern Kommune, som ikke har fået nyt slidlag de seneste 50 år.

Hvordan udfører man renholdelse af vejen og rensning af rendestensbrønde?

Hver enkelt grundejer kan selv klare dette arbejde på vejen langs sin grund, eller man kan slutte sig sammen, og få en fælles aftale med en entreprenør til en fast pris.

Bliver gadelamperne overdraget?

Nej, på nuværende tidspunkt er det politisk ønskeligt at Ringkøbing-Skjern Kommune varetage driften af vejbelysningen.

Kan jeg sige, at andre ikke skal have vejret?

Det kan du kun, hvis du ejer vejarealet

Kan jeg sige nej til at få vejret til en vej som privatiseres?

Ja, det kan du godt, hvis du har en anden adgang. Hvis du senere får brug for adgang til den private fællesvej, f.eks. i forbindelse med en udstykning af din ejendom, skal du dog selv skaffe dig en vejret. Det er kommunen ikke behjælpelig med.

Kan vi forbyde andre at køre på vores private fællesvej?

Nej, det kræver vejmyndighedens (kommunen) tilladelse og politiets samtykke at regulere færdslen på private fællesveje.

Er der de samme parkeringsregler på private fællesveje og offentlige veje?

Ja, det kræver vejmyndighedens (kommunen) tilladelse og politiets samtykke af regulere parkering på en privat fællesvej.

Det følger af Ringkøbing-Skjern Kommunes mobilitetspolitik, at vi vedligeholder og udbygger den trafikale infrastruktur i Kommunen, så vejnettet lever op til behovet for både personbiltransport og erhvervstransport.

En opnåelse af målet bygger på flere indsatser. En af indsatserne hedder, at der igangsættes en proces med nedklassificering af de mest oplagte kommuneveje til private fællesveje.

Indsatsens formål er bl.a. at kunne samle driftsmidlernes anvendelse på de veje, som rent faktisk har et offentligt formål. Der er ikke tale om en spareøvelse, men en effektuering af et princip om at bruge pengene rigtigt. Derudover vil der desuden med tiden kunne opnås en harmonisering i forhold til at boligveje bliver private fællesveje i alle byer – ikke kun i de nye udstykninger og i de delområder, hvor det altid har været sådan.

Den nuværende fordeling mellem offentlige veje og private fællesveje bygger på praksis fra de gamle kommuner. Dermed er der stor forskel hvad der offentlig vej i hhv. Gl. Ringkøbing og Gl. Videbæk Kommune. Det er ønskeligt at få harmoniseret vejstatus, så sammenlignelige veje har samme status. Det vil betyde at nogle veje påtænkes opklassificeret, mens andre nedklassificeres.

Spørgsmålet om harmonisering af kommunens vejnet var sidst forelagt Teknik- og Miljøudvalget i foråret 2012. Her blev det besluttet, at opgive en harmonisering bl.a. af hensyn til omfanget af opgaven.

Se Udvalgets beslutning fra 2012