Kommunen inviterer lokale håndværkere til møde om nye opgaver

Lokale håndværksvirksomheder, entreprenører og rådgivere i Ringkøbing-Skjern Kommune er inviteret til dialogmøde på Innovest den 8. maj om kommende kommunale bygge-, anlægs- og vedligeholdelsesprojekter i kommunen.
Hvilke kommunale bygninger skal opføres eller renoveres det kommende års tid? Hvordan er det med håndteringen af byggeaffald? Og hvad med byggetilladelse, lokalplan og kommuneplan?
Det er nogle af de spørgsmål, lokale håndværksvirksomheder, entreprenører og rådgivere kan få svar på, når Ringkøbing-Skjern Kommune inviterer til dialogmøde i Auditoriet i Innovest den 8. maj kl. 15.00-16.30.
- Vi har nogle dygtige virksomheder i vores kommune, og derfor vil som altid rigtig gerne i dialog med vores lokale erhvervsdrivende om de opgaver, vi som kommune skal have løst, siger fagchef i Land, By og Kultur, Niels Peter V. Lauridsen og tilføjer:
- Derudover ser vi det som en fordel for alle, at vi kan informere om f.eks. håndtering af byggeaffald, byggesagsbehandling og planprocesser.
På mødet er det netop Niels Peter V. Lauridsen, der byder velkommen til de eksisterende og kommende samarbejdspartnere der møder op til dialogmødet.
- Som en del af den nærværende dialog, vi ønsker at have med vores lokale erhvervsliv og samarbejdspartnere, har vi samlet en række informationer fra flere forskellige afdelinger på mødet. Forhåbentlig kan mødet dermed bringe værdi til erhvervslivet, siger Kevin Fraser, afdelingsleder for kommunens Ejendomscenter.
Derfor står afdelingsledere og medarbejdere fra hhv. Ejendomscenteret, Affald & Genbrug, Udbud, Plan og Byggesagsbehandlingen klar til at informere og rådgive mødedeltagerne.
Mens afdelingsleder Kevin Fraser og enkelte medarbejderne i Ejendomscenteret vil fortælle om kommende anlægs-, drift- og vedligeholdelsesopgaver på kommunens bygninger, vil Dan Thomsen, afdelingsleder i Affald & Genbrug sammen med medarbejdere fra Genbrug, give en orientering om håndteringen af byggeaffald – og fortælle, hvordan man kan hente hjælp i Genbrugs Call Center, ligesom afdelingsleder Charlotte Brandsborg vil fortælle om kommunale udbudsregler.
Endelig vil afdelingsleder i Plan, Ann Elisabeth Bjerrehøj orientere om lokalplaner og kommuneplan i relation til byggeri, ligesom lederen af kommunens afdeling for byggesagsbehandling, Thomas Gravild Frydensberg vil give en opdatering på kommunens byggesagsbehandling.
Den sidste halve time af mødet er sat af til kaffe, netværk og individuel rådgivning.
- Her kan man bl.a. få hjælp til at blive registreret i kommunens håndværkerportal, hvis man ikke allerede er en del af håndværkerportalen. Det er vigtigt, at vores samarbejdspartnere kender til vores retningslinjer som leverandør til kommunen, og derfor fordeles opgaver i kommunens Ejendomscenter som udgangspunkt til de virksomheder der en del af håndværkerportalen, siger Kevin Fraser.
Alle lokale håndværks-, entreprenør- og rådgivervirksomheder er velkomne til mødet. Af hensyn til forplejning, bedes man tilmelde sig senest den 2. maj på linket her: https://www.rksk.dk/borger/bolig-byggeri-og-flytning/tilmelding-haandvaerkerdag
- 1. april 2025
Kunstrådet tilbyder kunst til hele kommunen - 1. april 2025
Stor lokal succes med EGU som uddannelsesvej til unge - 8. april 2025
Godt (og gratis) tilbud om den danske kultur - 2. april 2025
Naturens Rige går med i den Nationale Klimahandledag - 7. april 2025
Stor interesse for omlægning af landbrugsjord - 24. april 2025
Svømmehallen i Ringkøbing forventes at genåbne i juli