4. maj 2026

Nu er der igen fiskehejrer i Tim Å

Christian Prinds, Lars Danielsen, Jens Jensen, entreprenør Nikolaj fra Lauge Bonde.

Tim Å er et af de lokale vandløb, som nu bliver genslynget og tilbageført fra landbrugsjord til natur gennem et kommunalt lavbundsprojekt. Lodsejere tog initiativet til naturgenopretningen, der skal sikre et bedre vandmiljø og skabe et større sammenhængende naturområde fra Nr. Esp Mølle til Tim Mølle.

”Jeg kan huske, da åen lå der. Det var et af de fineste ørredvandløb i gamle dage. Man sagde, at folk kom hele vejen fra København til Tim Kro for at fiske i åen, og bønderne slog hø og havde kreaturerne græssende på engene”.

Sådan husker Jens Jensen tilbage på Tim Å, før den i 1960 og de følgende år blev omlagt til en kanal. I samme omgang blev engene drænet, lagt under plov og i årtier dyrket som sandet landbrugsjord.

Jens Jensen er 9. generation på gården Sdr. Esp, hvor vi sidder med en kop kaffe og et printet landkort på spisebordet. Gården har han solgt til sønnen Jens Jensen, der er 10. generation med præcis dét navn. Noget ændrer sig med andre ord aldrig.

Andet er i fuld gang med at forandre sig.

Nede i engene har entreprenørerne i flere måneder flyttet rundt på enorme mængder jord og sand – og dermed også lagt å-løbet tilbage til noget, der er meget tæt på åens oprindelige snoede vandløb.

- Lige nu er nogle af engene lidt mærket af gravearbejdet, så de skal have en sæson eller mere for at sætte sig med naturlige græsser og urter, forklarer Christian Prinds, geolog i Ringkøbing-Skjern Kommune og projektleder på Tim Å-lavbundsprojektet.

Men fiskene er tilsyneladende allerede fulgt med. I hvert fald følger to fiskehejrer gravemaskinerne, fortæller manden bag rattet i den ene.

- Samtidig med, at vi genslynger åen til dens oprindelige slyngningsforløb, reducerer vi udledningen af CO2 og kvælstof, derudover laver vi okkerrensning og vi lader engene oversvømme naturligt, så vi genskaber de naturlige hydrologiske forhold som kildevæld og vådområder. På den måde bidrager projektet til biodiversiteten, forklarer Christian Prinds.

Fra markerne fører drænrør stadig vand ned til åen, og lodsejerne har fået lovning på, at vandstanden i å-løbet ikke vil blive så højt, at de ikke kan komme af med drænvandet.

Flere lavbundsprojekter

Genslyngningen af vandløbet er bare ét af mange naturgenopretningsprojekter i Ringkøbing-Skjern Kommune, hvor også Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord vil resultere i flere lavbundsprojekter og skabe natur, hvor der tidligere har været dyret landbrug – til gavn for både miljø og klima.

Projektet startede i 2020 efter en henvendelse fra en lodsejer. Efter forundersøgelser blev det i 2024 besluttet at skabe et klima-lavbundsprojekt på 104 ha med en engangskompensation til alle de lodsejere, der har afgivet jord til projektet.

Det betyder, at Tim Å nu er meget tæt på at være genslynget til et ca. 5 km langt naturligt forløb med stryg og sving, hvor der samtidig er udlagt sten og gydegrus til fisk. Samtidig er der lagt træstammer og rodknolde i vandet for at skabe fiskeskjul, levesteder for vandløbsinsekter og mere dynamik i vandløbet.

Undervejs i arbejdet er åen blevet forlænget med 1,9 km i forhold til den snorlige kanal, og samtidig er der etableret to okkersøer, der skal mindske udledningen af okker til Tim Å.

Ved køkkenbordet på Sdr. Esp glæder Jens Jensen sig efterhånden til igen at få ro ved åen:

- Det bliver nok aldrig som i gamle dage, siger han. Men tilføjer så:

- Men det skal nu nok blive godt.

FAKTA:

Ringkøbing-Skjern Kommune er bygherre på Tim Å-naturgenopretningsprojektet, der er finansieret af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø. Gravemaskinerne ventes at være helt færdige til efteråret.

Genslyngningsprojektet af Tim Å ventes at reducere udledningen af klimagasser med 624 ton CO2e pr. år. Samtidig vil udledningen af næringsstoffer (kvælstof) fra landbrugsarealer i området blive reduceret med ca. 4 ton pr. år.

Christian Prinds ved Tim Å