Vi bor, hvor vi vil i Naturens Rige

85 procent af os er tilfredse med at bo, hvor vi bor. Det viser Ringkøbing-Skjern Kommunes store borgerundersøgelse Det gode liv. I undersøgelsen svarer otte ud af ti borgere, at de finder det ’usandsynligt’, at de vil flytte fra Ringkøbing-Skjern Kommune i løbet af de næste tre år. Dejligt at høre, siger borgmester Lone Andersen.

Tre fjerdedele af os – eller 77 procent af borgerne i Ringkøbing-Skjern Kommune - bor i ejerbolig. Tallet er højt, men samtidig et udtryk for, at flere og flere foretrækker at leje frem for at eje. I 2015 ejede hele 89 procent af os nemlig den bolig, vi boede i.

Oplysningerne kommer fra borgerundersøgelsen Det Gode Liv, som Ringkøbing-Skjern Kommune har lavet blandt knap 2.000 repræsentativt udvalgte borgere i Borgerpanelet hvert andet år siden 2015.

Undersøgelsens 2025-resultater, som nu er analyseret og offentliggjort på kommunens hjemmeside, siger ikke noget om, hvorvidt det er bedst at eje eller leje sin bolig. Men Det Gode Liv-undersøgelsen viser, at hele 85 procent af borgerne i Ringkøbing-Skjern Kommune også lever det gode liv, når det kommer til deres bolig. 85 ud af 100 adspurgte svarer nemlig, at de er tilfredse med deres bolig.

Herudover siger 84 procent, at de er tilfredse med det sted, hvor de bor – og otte ud af ti, eller 80 procent, siger at de finder det usandsynligt, at de vælger at flytte fra kommunen inden for de næste tre år.

- Det er da dejligt at høre, siger borgmester Lone Andersen og tilføjer:

- Jeg forstår selvfølgelig godt, at folk er glade for at bo i Ringkøbing-Skjern Kommune, for jeg synes jo selv, det er det bedste sted at bo. Samtidig er vi jo – i lighed med andre landkommuner - udfordret af, at mange unge er nødt til at flytte væk for at uddanne sig i universitetsbyerne.

Det Gode Liv-undersøgelsen peger på vores alder som en medvirkende årsag til, at vi vælger at blive boende. Men borgerpanelet peger også på muligheden for at udleve ens drømme som en væsentlig årsag til, at vi bliver boende. Vi har med andre ord dét, vi hver især forstår ved det gode liv tæt på vores hverdag.

- Der er mange gode kvaliteter ved at bo i en landkommune, hvor vi dyrker fællesskabet og kommer hinanden ved, forklarer kommunens bosætningskoordinator Dorthe Frydendahl.

Gennem Klub Eksilvestjyder holder kommunen kontakten til unge, der rejser væk – typisk for at studere, og Dorthe Frydendahl peger på, at fire ud af ti tilflyttere til kommunen har boet her før.

Hjem til familien

Maria og Rasmus Hoffmann Mainz er nogle af de medlemmer af Klub Eksilvestjyder, der er ’vendt hjem’.

Efter ti år i Aarhus nyder de at bo på landet – med plads til vennerne og med familien tæt på. I 2021 købte de en landejendom fra 1890’erne udenfor Borris – fordi det var hér, de fandt en nedlagt gård med sjæl og charme med 23 ha jord, et engageret lokalsamfund og en god skole.

Og så var det afgørende, at bedsteforældrene er tæt på i Hoven og Sdr. Bork.

- Vi frygter aldrig mere barnets første sygedag, siger Rasmus Hoffmann Mainz.

- Lige nu går hjælpen mest den ene vej, men vores forældre bliver også gamle på et tidspunkt, og så er det rart at være tæt på, supplerer Maria Hoffmann Mainz.

Ved havebordet er Johanne på 5 år i fuld gang med sine allerførste lektier. Hun har været til introdag på skolen i Borris, hvor hun starter i 0. klasse efter sommerferien.

- Hun kender allerede de børn, hun kommer i klasse med. Det er også dem, hun går i børnehave med – og dem hun går til gymnastik sammen med, siger Maria Hoffmann Mainz.

Hun underviser i samfundsfag og historie på VGT i Tarm og pendlede mellem Tarm og Aarhus i flere år. Dermed blev jobbet også afgørende for beslutningen om at vende tilbage til Vestjylland.

- Vi var nervøse for at forlade vennerne i Aarhus, men børn er den lige vej til nye bekendtskaber, forklarer Rasmus Hoffmann Mainz, der arbejder som rådgivende ingeniør i Herning.

Allerede da de købte ejendommen, var den gamle stald indrettet med tre lejligheder med eget køkken og bad:

- Så når vi savner vennerne, inviterer vi dem på træf herovre. Det er en fordel, vi ikke havde tænkt over, da vi købte, siger Maria Hoffmann Mainz.

En anden fordel er, at familien på flere planer er blevet en del af noget større: På ti af de 23 ha har de netop fået plantet skov:

- Vi er en del af Den Grønne Trepart, fortæller Maria Hoffmann Mainz begejstret.

Tryghed og tæt på naturen

Naturen og adgangen til naturen er netop noget af dét, borgerne i Det Gode Liv-undersøgelsen også sætter pris på i Naturens Rige. 42 procent af de adspurgte borgere i undersøgelsen svarer, at de bruger naturen dagligt. I 2023 var det tilsvarende tal 36 procent. Samtidig siger 85 procent af os, at vi er tilfredse med vores adgang til naturen.

En anden stor fordel ved at bo i Ringkøbing-Skjern Kommune er, at kriminaliteten er lav. Syv procent af os har været udsat for indbrudstyveri. Det tal lå i 2015 på 16 procent. Samtidig svarer 98 procent nej til spørgsmålet om, hvorvidt de selv eller en fra husstanden har været udsat for et overfald i løbet af de seneste fem år.

Personer, der har været udsat for overfald er naturligt nok mindre trygge ved at færdes i deres nabolag. Tre procent svarer, at de føler sig utrygge i deres eget nabolag, mens 92 procent har svaret, at de føler sig trygge eller meget trygge.

FAKTA:

Ringkøbing-Skjern Kommunes Borgerpanel består af ca. 2.000 borgere over 18 år, som udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen i kommunen på køn, alder og geografi.

Borgerpanelundersøgelsen om Det gode liv undersøger borgernes oplevelse af eget liv. Undersøgelsen er blandt andet baseret på levevilkårsforskning og OECD’s Better Life Initiative.

Du kan læse hele undersøgelsen på kommunens hjemmeside