Socialt udsatte samles til Royal Side Run i Skjern

’Café Værestedet Montana´, der er en frivillig forening for socialt udsatte inviterer deres brugere til Royal Side Run den 19. maj klokken 14.
Den 25. maj er der Royal Run, og i Ringkøbing-Skjern Kommune arbejder kommunen for, at det bliver en oplevelse for alle borgere. Derfor arrangerer kommunens bevægelsesmedarbejder aktiviteter før og efter Royal Run – blandt andet Royal Side Run, hvor foreninger og institutioner kan arrangere mindre løb i samarbejde med kommunen.
-Royal Run-billetterne var udsolgt virkelig hurtigt, men med sideruns får vi stadig stemningen og fællesskabet, og det er det, det handler om. Samtidig handler det om at gribe de muligheder, man får, og det her er én af dem, fortæller Marianne Hindhede, leder af Café Montana.
Ud over at være en mulighed for at komme i helt rette stemning til Royal Run den 25. maj, er det også en mulighed for at gøre noget aktivt sammen.
-Selvom Royal Run afsluttes med et brag af en folkefest den 25. maj, så bliver det også en fortsættelse af de gode vaner, vi har opbygget undervejs med for eksempel Træn med-arrangementerne rundt i kommunen. Bevægelse er godt for både krop og sind, og når vi er fælles om det, bliver det også nemmere at holde ved lige, fortæller Mads Emil Dam-Justesen, der er bevægelsesmedarbejder i Ringkøbing-Skjern Kommune.
Mads Emil Dam-Justesen skal gennem sit arbejde som bevægelsesmedarbejde være med til at sikre motion og fællesskab i Ringkøbing-Skjern Kommune, også efter Royal Run.
Royal Side Runs fortsætter efter den 25. maj og suppleres af opfølgende arrangementer.
FAKTABOKS:
- Café Værestedet Montana er et uforpligtende tilbud om fællesskab til socialt udsatte.
- Royal Side Run er for alle foreninger og institutioner, der ønsker at få Royal Run-ånden helt tæt på. Interesserede kan kontakte Mads Emil Dam-Justesen på mail: mads.dam-justesen@rksk.dk
- Læs mere om Royal Side Run på følgende link: https://royalrun.dk/royal-side-run/
- 22. april 2026
Projektudviklere vil opføre datacenter ved Stovstrup - 15. april 2026
Nu er de første trepartsprojekter i Ringkøbing-Skjern Kommune godkendt - 15. april 2026
Affaldssortering bliver til leg i Ringkøbing-Skjern Kommune - 10. april 2026
Erstatningskrav på vej for fældede træer - 30. april 2026
Sommerfuglen inviterer til åbent hus i nye rammer i Kloster