20. november 2026

Arbejdet fortsætter i Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord

Foto: Erik Kristiansen, Skjern Fotoklub

Optimisme og god stemning præger møderne i Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord – trods landbrugsorganisationernes pause og Folketingets vedtagelse af gødskningsloven L5. Foto: Erik Kristiansen, Skjern Fotoklub.

Da der forleden igen var indkaldt til møde i Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord, mødte repræsentanterne for landboorganisationen Vestjysk og Herning-Ikast Landboforening også op, selvom landbrugets organisationer i sensommeren gik på pause fra treparten i protest mod tempoet i den grønne omstilling.

- Vi vil gerne forklare den frustration, der er derude, sagde Jacob Spangsberg, formand for landboforeningen Vestjysk.

Han forklarede:

- Man klemmer os, for at vi skal længere frem i bussen, og dét skal vi også, men vi skal også kunne være i det. Lige nu har vi sået i blinde, der er en del frustration over L5, et sprøjteforbud skaber usikkerhed og vi kender ikke kompensationen for reguleringen. Det gør det sværere at lave aftaler med den enkelte landmand.

- Det er klart, at gødskningsloven og landbrugets pause giver nogle sværere snakke derude. Men jeg er glad for, at arbejdet med forundersøgelserne fortsætter, sagde trepartens formand Irene Lund Pedersen på mødet.

Trods gødskningslov og frustrationer kunne både formanden og repræsentanterne fra landbruget såvel som Danmarks Naturfredningsforening, Naturstyrelsen og de seks kommuner i den lokale trepart samstemmende sige, at arbejdet i Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord fortsætter i god stemning.

- Der er en god dialog om, hvordan vi kan fastholde fokus på omlægningsarbejdet, som til syvende og sidst skal få os i mål med kvælstofreduktionen og lavbundsopgaven, siger Irene Lund Pedersen og tilføjer:

- Vi har en robust plan, og hvis lodsejerne kan se sig selv i de igangværende og kommende projekter helt til gennemførelsen, så når vi i mål sammen.

De igangværende omlægningsprojekter påvirker ikke lodsejernes mulighed for at disponere over egen jord, så længe projekterne er i proces med forundersøgelserne. Det er først, hvis projektet realiseres og man sætter sin underskrift, at man giver afkald på råderetten over jorden.

- Indtil da kan jorden dyrkes eller lægges brak som del af lodsejerens øvrige arbejde med bedriftens kvælstofregnskab, siger projektleder på Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord, Emil Sloth Sig.

Han tilføjer, at deltagelse i projektundersøgelser og planlægning ikke forpligter lodsejeren til at skrive under på projektets gennemførelse.

Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord arbejder efter en omlægningsplan, der indeholder skitseprojekter på 35.700 ha i Ringkøbing Fjords opland. Målet er bl.a. at reducere kvælstofudvaskningen til Ringkøbing Fjord med 1.685,8 tons.

Omlægningsarbejdet under Den Grønne Trepart finansieres af ordninger, der støttes af EU-midler. EU-ordninger til arealomlægning i Danmark har eksisteret og bidraget til arealomlægning i mere end 10 år. Ønsker man at høre mere om ordningerne, kan man kontakte sin lokale udtagningskonsulent.