Lodsejere inviteret til dialog om Nationalpark Skjern Å

Der var kaffe og gammeldags æblekage, masser af snak og god stemning, da Ringkøbing-Skjern Kommune og landboforeningen Vestjysk tirsdag bød velkommen til godt 20 lodsejere, der har jord i Damsø-området og ved Pumpestation Nord.

Fordi de to områder med privatejede jordlodder i forvejen indgår i klima-lavbundsprojekter, er de også blevet en del af det 39.800 ha store areal, der foreløbigt er indtegnet på kommunekortet som en mulig Nationalpark Skjern Å. Resten af nationalpark-arealet er ejet af staten eller er byer, der kan få gavn af en nationalpark-udpegning.

- Det er vigtigt, at en nationalpark har en vis størrelse. Derfor har vi tegnet Pumpestation Nord og Damsø ind i projektet, forklarede formand for kommunens Klima-, Miljø- og Naturudvalg Maria Kjærgaard på mødet.

Hun tilføjede:

- Vi har et unikt område omkring Skjern Å, og vi er overbevist om, at en nationalpark vil give en række fordele i lokalsamfundet. Kun fantasien sætter grænser for, hvad man kan gøre i en nationalpark.

Frivilligt

Mens Maria Kjærgaard understregede, at det er frivilligt for lodsejerne, om de vil være med i nationalparken, pegede hun også på, at en nationalpark ikke ændrer på en lodsejers adgang til jorden:

- Vi har talt med landboforeningerne omkring de eksisterende nationalparker, og de bekræfter, at en nationalpark ikke medfører restriktioner eller begrænsninger for private lodsejeres benyttelse af deres jord, forklarede hun.

- Det er jeres jord, og derfor er vi enige om, at det er vigtigt at inddrage jer lodsejere i en tidlig dialog, sagde også formand for landboforeningen Vestjysk, Jacob Spangsberg.

- Landbruget og nationalparken skal kunne fungere side om side, og vi har fået bekræftet, at en nationalpark ikke giver nogen hindringer i forhold til f.eks. skovdrift og landbrug eller jagt og afgræsning i områderne. Derfor synes jeg, det er positivt med en nationalpark, så længe den er bygget på en god dialog og respekt for hinanden, tilføjede han.

- Formålet med en nationalpark er at styrke og bevare kultur- og naturværdierne i området, forklarede kommunens projektleder Emil Sloth Sig.

Han tilføjede, at de 9-10 mio. kr., som hver nationalpark årligt får på Finansloven typisk bruges på at formidle netop kultur- og naturværdierne i et område – og til at forbedre adgangsforholdene til naturen gennem f.eks. stisystemer.

- Men der bliver ikke etableret en sti på et område, hvor en lodsejer ikke har sagt ja. Det er frivilligt, om man vil være med i en nationalpark og det er frivilligt, om man vil lægge jord til f.eks. en sti, understregede Emil Sloth Sig.

Netop bedre adgang til naturen – også på statens arealer – var én af de kommentarer, der kom fra lodsejerne på mødet, ligesom fremtiden for hyttebyen ved Pumpestation Nord og den eksisterende jagt på tiendedelsjordene ved pumpestationen optog andre.

- Vi skal være sikre på, at vi kan beholde jagten derude, sagde en lodsejer og tilføjede:

- Men der kan blive nogle rigtig fine gåture derude.

- Vi har faktisk kun fået positive tilbagemeldinger fra lodsejerne, sagde Emil Sloth Sig efter mødet, hvor han havde opfordret alle deltagere til at komme med både bekymringer og positive tilkendegivelser.

- Det er vigtig for os i Klima-, Miljø- og Naturudvalget, at vi får en god dialog. Så hvis I kommer i tanke om noget, når I kommer hjem, så grib fat i os og spørg - eller kom med jeres bekymringer, hvis I har nogen, lød den afsluttende bemærkning fra Maria Kjærgaard.

Fakta:

Ønsket om en nationalpark ved Skjern Å er en del af byrådets konstitueringsaftale. Derfor har Klima-, Miljø- og Naturudvalget igangsat en undersøgelse af mulighederne.

På mandag den 2. november er Nationalpark Skjern Å på dagsordenen til Økonomi- og Koordinationsudvalgets møde.

Den 17. november skal byrådet beslutte, om Ringkøbing-Skjern Kommune officielt skal bede miljøministeren om at arbejde for at få udpeget Skjern Å-området som Danmarks næste nationalpark.

Det er miljøministeren – ikke byrådet – der bestemmer, om Skjern Å-området bliver udpeget som en nationalpark.

En nationalpark giver – i modsætning til en naturnationalpark – ingen nye restriktioner i et område, ligesom det ikke er et krav, at der er hegn eller store græssere i en nationalpark.