Kom til demensdag og hør mere om sygdommen, der rammer ca. 8000 danskere om året

Demens bliver ofte kaldt ”de pårørendes sygdom”, for den rammer i høj grad også pårørende, der ofte kan stå og se til, at deres kære ”forsvinder”, mens de fysisk er til stede og ligner sig selv. Derfor er demens en svær sygdom at få ind i familien.
Onsdag den 27. september inviterer Sundhed og Omsorg derfor til Demensdag i Videbæk Idræts- og Fritidscenter kl. 13.30 - 17.30
Eftermiddagen begynder med at Jens Erik Damgaard, formand for Social- og Sundhedsudvalget i Ringkøbing-Skjern Kommune byder velkommen, inden forfatter og Lic Marte Meo supervisor Gitte Mørch Henriksen holder foredrag. Gitte Mørch Henriksen siger blandt andet, at ”Mennesker, der lever med demens, ér ikke deres sygdom, de har en sygdom. Derfor skal vi gå fra tænkningen ”mennesker gør det godt, hvis de vil” og frem til ”mennesker gør det godt, hvis de kan”.
En række udstillere vil også være til stede på dagen. Her kan man besøge udstillere med hjælpemidler og teknologi, Ældresagen, Alzheimer-foreningen, personale fra daghjemmene, repræsentanter fra de frivillige foreninger og demenskoordinatorer, lige som det også er muligt at købe kaffe, te og kage.
Dagen slutter med fællessang og foredrag med Lone Engsig Hvam, som vil fortælle om, at ”Musikken er et sprog, vi er sammen om. Et fællesskab vi kan være i, uanset hvor vi er i vores liv og hvad vi er ramt af. Musikken griber os om hjertet og vækker minder og følelser”.
- Demens er en folkesygdom, og jo mere vi alle ved om sygdommen, jo bedre bliver vi til at tackle og hjælpe de mennesker omkring os, der lider af demens. Derfor håber vi, at rigtig mange dukker op og deltager, siger Tina Anette Enevoldsen, demenskoordinator i Sundhed og Omsorg.
Alle er velkomne til demensdagen.
Se programmet for demensdagen HER
- 9. januar 2026
Kommunen trækker anbefaling om ’ingen unødig udkørsel’ tilbage - 9. januar 2026
Vej og Park anbefaler: Ingen unødig udkørsel - 14. januar 2026
Nye søndagsaktiviteter i Naturens Rige - 8. januar 2026
Vintervejret udfordrer kommunens Vej- og Parkafdeling – og giver glæde - 30. januar 2026
Ny hjælp til familier med børn mellem 0-seks år - 15. januar 2026
Oprensning af havnebassin vil give støj og tung trafik i Ringkøbing