7. september 2023

Ringkøbing-Skjern Kommune er fortsat ambitiøse på erhvervsvenligheden

Benno Gosvig og medarbejder på Borris Karosserifabrik i Ådum

Med gode placeringer i kategorier som ’arbejdskraft’ og ’grøn udvikling’ lander Ringkøbing-Skjern Kommune i den bedste femtedel i Dansk Industris måling af erhvervsvenligheden i landets kommuner.

Over 70 procent af virksomhederne i Ringkøbing-Skjern Kommune siger, at de ”sikkert” eller ”helt sikkert” vil anbefale andre virksomheder at slå sig ned i kommunen.

Dét er bare ét af de opløftende delresultater af DI’s nye måling af erhvervsklimaet i de danske kommuner. En undersøgelse, hvor Ringkøbing-Skjern Kommune lander på en samlet 17. plads blandt 92 deltagende kommuner, og hvor der – trods en svag tilbagegang i forhold til sidste års 13. plads - er flere positive indikatorer at arbejde videre på:

- Jeg hæfter mig ved, at vi ligger på en 7. plads, når det gælder om at tiltrække arbejdskraft, og at vi er placeret som nummer 12 i kategorien ”overordnet erhvervsvenlighed” og på ”Kommunal sagsbehandling”, siger borgmester Hans Østergaard.

- Det er nogle af de punkter, der betyder mest for virksomhederne, så det kan vi kun være glade for, tilføjer borgmesteren og peger på, at Ringkøbing-Skjern Kommune desuden har fortsat rykket opad fra en 49. plads i 2021 og en 7. plads sidste år til en fornem 3. plads i år i kategorien ’grøn udvikling’. Her har kommunen bl.a. indsatser, som hjælper virksomheder med at udvikle nye, grønne forretningsmodeller.

Hans Østergaard understreger, at Ringkøbing-Skjern Kommune har en ambition om at være en af landets bedste kommuner at drive virksomhed i og peger på, at kommunen bl.a. gennem Arbejdskraftrådet kontinuerligt arbejder på at imødekomme erhvervslivets behov for kvalificeret arbejdskraft. På netop det punkt placerer DI’s undersøgelse da også kommunen på en flot 7. plads.

Når det gælder dialogen med virksomhederne, placerer DI-undersøgelsen Ringkøbing-Skjern Kommune på en 15. plads, fire pladser op fra sidste års resultat.  

- Vi arbejder målrettet, proaktivt og kontinuerligt på at sikre, at vores virksomheder har de bedst mulige rammer for at skabe vækst, bl.a. gennem en opsøgende dialog og ved at tage udgangspunkt i virksomhedernes individuelle behov, ligesom vi arbejder på at forkorte sagsbehandlingen, når det f.eks. gælder plansager. Erhvervslivet er kommunens rygrad, og vi vil fortsat arbejde for at alle - fra den lille håndværksvirksomhed til de helt store industrivirksomheder - vil møde en åben dør i kommunen og få al den hjælp, vi kan give, siger Hans Østergaard.

Også i Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd, der udmønter kommunens erhvervsrettede tiltag, peger direktør Lykke Nielsen Høj på initiativer, der kommer virksomhederne til gode:

- Vi arbejder f.eks. med digitaliseringen af arbejdsprocesser og med at fastholde international arbejdskraft. Og så opstarter vi et nyt KUBE-samarbejde med fokus på uddannelse, efteruddannelse og opkvalificering, der også fremover vil komme virksomhederne til gode, siger hun og tilføjer:

- Det, vi hører fra vores medlemsvirksomheder er, at kommunen generelt opfattes som meget erhvervsvenlig, og at man sætter pris på den hjælp og støtte til at drive virksomhed, der findes. Men selvfølgelig kan vi altid gøre det endnu bedre.

På nogle kategorier i DI’s undersøgelse bliver det dog svært for kommunen og erhvervsrådet at gøre det bedre. Det gælder bl.a. kategorier, som baserer sig på rammevilkår, som kommunen har svært ved at ændre.

Blandt de parametre, hvor Danmarks geografisk største kommune får baghjul af andre kommuner er f.eks. antallet af kilometer cykelsti pr. kvadratkilometer og medarbejdernes mulighed for at benytte kollektiv transport til og fra arbejde. I sidstnævnte kategori får Ringkøbing-Skjern Kommune en 89. plads.

FAKTA:​

Undersøgelsen fra Dansk Industri kan læses her

I Ringkøbing-Skjern Kommune har 86 virksomheder med mindst 5.356 arbejdspladser deltaget i undersøgelsen.

Der er ti kategorier i undersøgelsen:

Overordnet erhvervsvenlighed
Infrastruktur og transport
Arbejdskraft
Uddannelse
Sagsbehandling
Grøn udvikling
Brug af private leverandører
Digitale rammer
Skatter, gebyrer og erhvervsarealer
Information og dialog med kommunen