Klimarådet drog på togtur for at debattere kollektiv transport

Ombord på dieseltoget fra Skjern til Holstebro hørte Ringkøbing-Skjern Kommunes Klimaråd om Midtjyske Jernbaners nye grønne batteritog - og om Midttrafiks arbejde for at sikre fremtidens kollektive trafikløsninger i tyndtbefolkede områder. Og så gjorde formanden status på Klimarådets arbejde.

Året er 2030. Du har været enevældig klima-, finans- og transportminister i fire år, og nu skal hele familien hjem og holde jul hos dig i Vestjylland.

Men hvordan har du sikret, at din søn Andreas kan komme hjem fra Aarhus, når han hverken har bil eller kørekort? Og hvordan skal demente onkel Bent komme hjem fra Gent? Og hvad med svigermor Oda, der har solgt sin Skoda og sidder i kørestol i Klovborg?

Eller med andre ord: Hvordan ser et godt og klimavenligt transportsystem ud om fem år, hvis du kunne bestemme?

Dét var et af de mange dilemmaspørgsmål, som medlemmerne af Klimarådet skulle drøfte, da de på rådets sidste møde var samlet på togturen Skjern-Holstebro tur/retur.

På denne 72-kilometer lange togstrækning sætter Midtjyske Jernbaner nogle af danmarkshistoriens første batteritog i drift, når de er officielt indviet af kong Frederik den 19. december.

Det fortalte direktør for Midtjyske Jernbaner Martha Vrist ombord på toget, hvor hun tilføjede, at passagererne på Vemb-Lemvig-Thyborøn-strækningen allerede kan køre i selskabets klima- og energivenlige batteritog.

- I 42 år har de her gamle dieseltog kørt på strækningen, og de har kørt godt, men vi kan ikke længere få reservedele til dem, og de kører på sidste vers, sagde Martha Vrist og tilføjede, at gamle dieseltog da heller ikke harmonerer med Midtjyske Jernbaners strategiske ambition om at være Danmarks grønneste jernbane.

Derfor har togselskabet installeret batteriopladere på stationerne i Vemb og Lemvig og har - med en økonomisk håndsrækning fra staten og regionen - indkøbt syv nye Siemens-batteritog. Derudover har Banedanmark opsat batteriopladere på stationerne i Skjern og Holstebro.

Når togene fremover fragter passagerer rundt i landsdelen på vedvarende energi, indsamler Midtjyske Jernbaner samtidig statistik og erfaringer, som skal deles med alle togselskaber og dermed sikre, at mange flere togstrækninger fremover vil blive kørt med batteritog.

Kollektiv trafik i tyndtbefolkede egne

Men hvordan sikrer man et succesfuldt offentligt transportsystem, hvor hensynet til klima, økonomi, energieffektivitet, service og komfort for både syge og raske, gamle og unge er i højsædet i en tyndtbefolket landsdel?

Dét havde direktør for Midttrafik, Lars Berg, er par gode bud på.

- Vi vil gerne tilbyde en helhedsorienteret mobilitet, hvor vi indtænker forskellige måder at tænke kollektiv trafik på. Vi vil gerne gøre flextrafik mere fleksibelt, og samkørsel skal være en del af den kollektive trafik, ligesom vi kigger på selvkørende teknologi, forklarede han og tilføjede:

- Vi har et stort fokus på den grønne omstilling. Det er en klar strategi, at det er den vej, vi går. Det er vores mål, at både bybusser, regionalbusser og lokalbusser skal køre på el inden 2030. Pt er det 40 procent, der kører på strøm, fortalte han og pegede på, at el-busserne udover den åbenlyse klimagevinst også har den fordel, at de er lavbundsbusser, der øger tilgængeligheden for folk i kørestol eller dem, der vil tage en cykel eller barnevogn med ombord på bussen.

Og så er der økonomien og den principielle diskussion om, hvorvidt der overhovedet kører busser på landet om 10 år:

- El-busser har vist sig at være en fornuftig case. De er dyrere i indkøb, men billigere i drift, så jo flere køreplanstimer, vi har, jo billigere bliver de pr kørt kilometer, forklarede Lars Berg og pegede på, at Midttrafik mange steder stadig kører f.eks. skolebusruter med dieselbusser, fordi de ruter har så få køreplanstimer, at det giver klimamæssig mening at udnytte det materiel, der er i stedet for at smide ud og erstatte dieselbusserne med nye el-busser her og nu.

Endelig pegede Lars Berg på den kulturændring og den fællesopgave der ligger i, at opdrage folk til at bruge de nye kollektive transportformer, der kommer – og derved sikre deres overlevelse til gavn og glæde for alle dem, der ikke har en bil i carporten.

Inden togafgangen kl. 10.21 fra Holstebro nåede frem til perronen i Skjern, gjorde Klimarådets formand Jesper Lærke status over de seneste fire års arbejde i Klimarådet. Og han tog udgangspunkt i, at verden var en anden dengang Klimarådet holdt sit første møde i januar 2022, få uger før Ruslands invasion af Ukraine fik energipriserne til at nå skyerne.

- I Klimarådet har vi anbefalet byrådet at sikre en åben dialog om vedvarende energianlæg, og jeg synes, vi har peget på den medindflydelse og den værdiskabelse, som følger med VE-anlæg i lokalsamfund, sagde Jesper Lærke.

Han pegede på ordningen med uvildige VE-facilitatorer som et forsøg på at sikre, at alle blev hørt og involveret, og tilføjede:

- Jeg håber, at det kommende Klimaråd fortsat vil arbejde for at sikre, at alle bidrager – og at den grønne omstilling fortsat vil være en ufravigelig del af hverdagen på vores skoler, i produktionsvirksomhederne og i landbruget.