Plejehjem tester nyt overvågningssystem på stuerne

Plejehjemmet Bakkely er netop gået i luften med test af to nye overvågningssystemer, som skal skabe tryghed, færre forstyrrelser af beboerne og bedre brug af personaleressourcer.

Ordet ’overvågningsudstyr’ kan gøre nogen bekymrede. Men formålet med udstyret er her at skabe tryghed.

Det er tilfældet på Plejehjemmet Bakkely, hvor ledelsen har holdt tre informationsmøder for beboere og pårørende. Her har de fortalt om mulighederne i de systemer, som Plejehjemmet Bakkely sammen med Ringkøbing-Skjern Kommune har besluttet at teste i en periode.

Udstyret, der er udviklet med fokus på værdighed og tryghed, registrerer bevægelse uden at optage eller gemme video. Det består af en infrarød sensor, som bliver installeret i beboernes lejligheder. To sensorer i hver lejlighed, som taler sammen med en AI-computer, der forstår, hvad sensoren ser. Sensorerne ”filmer” ganske vist, men personer bliver vist som tegnede figurer, og man vil kun kunne se personens position. Man kan altså se, at ”Fru Hansen” som en tegnet figur sidder i sin stol, men man kan ikke se, om hun læser, har en rød kjole på eller kigger ud ad vinduet. Man kan også se, om ”Fru Hansen” er faldet.

- Vi vil gerne være med til at teste det her udstyr, fordi vi kan se, at teknologien kan hjælpe os med at gøre arbejdet bedre, siger leder Kaj Gravers Kristensen og kommer med en sammenligning:

- Jeg er vokset op på landet og har altid kørt traktor. I dag kan jeg nok ikke køre en moderne traktor, for teknologien har udviklet det at køre traktor. Man er ikke holdt op med at køre traktor og traktoren har ikke taget landmanden ud af landbruget. For os er det på samme måde: Teknologien skal hjælpe os med at gøre det bedre for mennesker.

Hemmeligheder/privatliv

For Kaj Gravers Kristensen er det væsentligt, at sensorerne ikke optager billeder, men omdanner dem til tegninger og alene viser positionerne:

- Vi mennesker har brug for at kunne være private – vi har brug for at have hemmeligheder. Derfor optager sensoren heller ikke, hvis der er flere personer i lejligheden, sagde han på et af informationsmøderne for beboere og pårørende, hvor der var god spørgelyst:

"Skal alle ha’ udstyret installeret?" lød det.

- Det er frivilligt, og man kan godt sige nej, sagde Kaj Gravers Kristensen.

"Hvordan ved kameraet, om borgeren gør noget, vedkommende ikke plejer?"

- I bliver bedt om at give samtykke til, at systemet lærer jeres mønstre at kende. Når systemet har lært den enkelte borger at kende, bliver det indstillet til den enkeltes bevægelsesmønstre, og så kan vi se, hvis der er sker noget uventet, lød svaret.

"Hvad skal de sparede penge bruges til? Skal de bruges til at spare i plejen?"

- Aftalen med kommunen er, at vi tester udstyret for at se, om det er noget, vi kan bruge i fremtiden. Mit ønske og holdning er at hvis vi kan spare penge på at bruge denne teknologi, så skal de penge blive i plejen – men det er min holdning og ikke noget vi har drøftet endnu, sagde han.

"Der er jo stadig brug for hænder og den menneskelige kontakt i plejen. Kan kameraerne se, om en borger har brug for et tryghedsbesøg?"

- Sensorerne giver mulighed for, at vi er på rette sted med rette hjælp. De vil give mulighed for længere besøg hos den enkelte, for man skal ikke skynde sig efter noget, man ikke ved, hvad er. Man kan se på skærmen, om der er akut brug for hjælp, eller om man lige kan tale færdig med den, man er hos.

"Hvad koster systemet, og skal pengene gå fra plejen?"

- Testen koster 250.000 kroner. De penge betales af Ringkøbing-Skjern Kommunes pulje til udvikling af velfærdsteknologi. Hvis vi så ender med gerne at ville have systemet permanent, så er det en anden snak, vi skal have, siger Kaj Gravers Kristensen.

Den kommende tid bliver sensorerne installeret. I uge 35 skydes testperioden i gang.

Værd at vide om projektet på Plejehjemmet Bakkely:

• To typer udstyr testes i en periode efter aftale med Ringkøbing-Skjern Kommune. Hvis testen viser gode resultater, kan systemet indføres på andre plejecentre også.
• Inden systemet sættes i gang, sikres det, at udstyret i den enkelte lejlighed er indstillet til den borger, der bor det. Måske sidder vedkommende meget i en bestemt stol. Måske står der en stumtjener i hjørnet, som systemet ikke kan afkode. Hvor er døren til badeværelset? Systemet kan se, når borgeren krydser dørtrinnet, men filmer ikke på badeværelset etc. Systemet skal indstilles efter den enkelte borgers vaner, så det kan sende de rigtige signaler til den medarbejder, der er på vagt.
• Nogle borgere brækker eksempelvis hoften eller bækkenet og må ikke rejse sig, mens vedkommende heler. Det glemmer nogle borgere imidlertid og her kan en indstillet alarm give medarbejderne besked om, at nu har ”Egon” rejst sig og skal have hjælp til ikke at falde eller til at komme ned at sidde igen.

Formålet med denne type overvågning er flertydigt:

• Det skal sikre, at personalet er på rette sted rette tid og med rette hjælp. På en skærm kan personalet se, om en borger ligger i sengen og sover fremfor at gå ind på stuen og risikere at vække borgeren.
• Udstyret kan se, om en borger er på et unaturligt sted ift vaner. Ligger borgeren på gulvet, eller har borgeren været længere på badeværelset end normalt etc. I så fald får medarbejderen besked og kan hurtigt komme til hjælp.