Sommerfuglen inviterer til åbent hus i nye rammer i Kloster

Den 9. maj klokken 11-14 inviterer Sommerfuglen indenfor i de nye lokaler i Kloster, hvor der er mulighed for at møde beboere, pårørende, medarbejdere og lokale, opleve det nye udendørsareal og nyde en let servering.
–De seneste år har Sommerfuglen haft vokseværk, og det er blevet nødvendigt med mere plads. Det har vi nu fået i Kloster, hvilket vi er meget glade for, og nu ser vi frem til at vise de nye rammer til åbent hus den 9. maj, hvor alle er inviteret, fortæller leder af Sommerfuglen Gitte Foldager Pedersen.
Aflastningstilbuddet Sommerfuglen er et udvidet fritidstilbud for børn og unge med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser, der gennem visitation kan finde leg og fællesskab blandt andre med lignende udfordringer.
Sommerfuglen har før hørt til på Blomstervænget i Ringkøbing, men pladsmangel får nu tilbuddet videre til andre og større lokaler – til stor glæde for Klosters beboere, der har savnet liv i den tomme bygning.
Bygningen har tidligere dannet ramme om ældrecentret Holmbohjemmet, som lukkede i 2024. For at tilpasse lokalerne til deres nye formål, er der afsat midler til renovering over de næste to år.
Ansigtsløft til udearealerne
Selvom åbent hus først er den 9. maj, så er de nye lokaler allerede så småt taget i brug og udendørsarealerne er toptrimmet.
-Der var stor opbakning fra de lokale, der dukkede op med haveredskaber og varmt tøj, da vi for nogle uger siden inviterede til arbejdsdag. Det var meget rørende. Nu kan vi præsentere et funktionelt og flot tilbud til vores besøgende og deres pårørende, siger Gitte Foldager Pedersen.
Sommerfuglen er et kommunalt tilbud under Børn og Familie, der blev udviklet i 2019 for at tilbyde aflastning på en institution inden for kommunegrænsen.
- 28. august 2026
Bred aftale om budget for 2027 – men mørke skyer forude - 7. august 2026
100 dage efter Royal Run: Ringkøbing-Skjern Kommune inviterer til gratis løbearrangement i Naturkraft - 13. august 2026
Kommunen inviterer til borgermøde om muligt datacenter ved Stovstrup - 13. august 2026
Varmt farvel til direktør Anette Ørbæk Andersen - 3. august 2026
Borgmester Lone Andersen besøger Hoven - 20. august 2026
Er I klar til en krise i dit nabolag?