Billede af Pia Riber Nygaard

Stor respekt for min kunnen

Jeg er blevet mødt med stor respekt, for det jeg kan, selvom jeg er nyuddannet.

Pia Riber Nygaard, 27 år, er jobkonsulent i Jobklar, der er en afdeling i fagområdet Beskæftigelse. Her har hun været ansat siden februar 2016. Hun er uddannet administrationsbachelor med speciale i vejledning, og blev i 2016 færdig med uddannelsen på UC SYD i Esbjerg.

- Jeg har i forbindelse med min uddannelse, været i 4 måneders praktik netop i den afdeling, hvor jeg nu er ansat. Jeg oplever det, som et kæmpe skulderklap, at jeg er blevet ansat her, efter mit praktikforløb. Jeg er som helt nyuddannet blevet mødt med stor respekt og anerkendelse for det jeg kan, og jeg føler mig virkelig hjemme her, siger Pia Riber Nygaard.

Hendes primære opgave er, at vejlede de forsikrede ledige til at komme tilbage til arbejdsmarkedet og hjælpe dem i forhold til at finde relevant opkvalificering gennem den regionale uddannelsespulje.

- Jeg vurderer, om der er behov for en realkompetencevurdering, eller hvilke individuelle behov der er for den enkelte.

Mine kolleger har været meget imødekommende, hvilket giver mig lyst til at være her og er medvirkende til, at jeg er rigtig glad for at være her.

Kontaktoplysninger
Personale og Digitalisering
Personale og Digitalisering
Ved Fjorden 6
6950 Ringkøbing