22. marts 2021

Demens: Tidlig hjælp er bedre hjælp

colourbox

21 danskere får hver dag året rundt en demens-diagnose, og i alt lever op imod 87.000 med diagnosen i Danmark. Men mange flere påvirkes af sygdommen, der kan være lige så svær for de pårørende til en borger med demens at forstå og acceptere som for personen med demens.

Derfor fokuserer demenskoordinatorerne i Ringkøbing-Skjern Kommune også på de pårørende, når de den 8. april starter en foredragsrække om demens op. Foredragene, der har overskriften ”Diagnosen og tiden efter”, vil være for personer med let til moderat demens og deres pårørende, og formålet er at sikre, at både den demens-ramte borger og de pårørende har den rette viden om sygdommen til den rette tid.

- Vi vil rigtig gerne sikre, at både den demens-ramte og den/de nærmeste pårørende – typisk en ægtefælle – til en person med demens ved, at der er mulighed for at få hjælp og rådgivning i kommunen, når de måtte føle et behov for det, siger Kirsten Holmgaard Jensen, demenskoordinator i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Hun understreger, at det er meget forskelligt, hvordan folk reagerer på en demensdiagnose – også i forhold til, om man er den person, der får diagnosen, eller man er pårørende:

- En demenssygdom forandrer livet og hverdagen og kan være vanskelig at tackle for både personer med demens og de pårørende, fortæller Kirsten Holmgaard Jensen – og tilføjer:

- Vi møder borgere med en demensdiagnose, som siger: ”Jeg har hørt om nogen, der gik hjemmefra og blev væk. Vil det også ske for mig en dag?” Og vi møder borgere, der ikke selv vil udredes, fordi evnen til indsigt i egen situation er noget af det, der går i stykker i hjernen, og hvor det er de pårørende der henvender sig og har brug for støtte.

Fælles for borgere med en demens-diagnose er dog, at det kan være nemmere at lære at leve godt med diagnosen, hvis man tidligt i forløbet får den rette hjælp:

I kølvandet på foredragsrækken, som man kan tilmelde sig til på e-mailadressen kirsten.h.jensen[mail]rksk.dk eller telefonnummer 99 74 15 29, planlægger kommunens demenskoordinatorer at starte en samtalegruppe for netop de demensramte borgere, der har fået stillet diagnosen tidligt i demensforløbet.

- Derudover vil vi afholde kursusforløbet ”Livet med demens i plejebolig” for pårørende, der har deres kære på et plejecenter, fortæller Kirsten Holmgaard Jensen.

Hun opfordrer til, at man kontakter kommunens demenskoordinatorer på telefon 99 74 15 29, hvis man er i tvivl om, hvilket tilbud, der passer bedst til ens behov.

Folkesygdom

Tidligere blev demens generelt opfattet som en naturlig del af det at blive gammel. Senil demens eller senilitet kaldte man det. Og selvom forekomsten af demens stiger i takt med alderen og fortrinsvist rammer folk over 65 år, skyldes det sygdom i hjernen.

Det er fortrinsvist ældre danskere, der bliver ramt af demens, og sandsynligheden for at få diagnosen, stiger med alderen. Således er det kun ca. 1 ud af 100 60-65 årige, der lever med demens, mens det for ældre over 90 år er tæt på hver tredje.

Men, påpeger Kirsten Holmgaard Jensen: Demens en sygdom, som man bør arbejde med. Det er ikke bare noget, man skal acceptere som en naturlig del af det at blive gammel.

Derfor har Ringkøbing-Skjern Kommune da også en veludstyret værktøjskasse til at arbejde med borgere med demens:

- Vi vil derfor fremover afholde samtalegrupper, hvor vi mødes med borgere, der har fået demens, hvor de møder andre i samme situation, og hvor vi kan tilbyde både fysisk og kognitiv træning. Men vi har en fornemmelse af, at mange har savnet et tilbud til de pårørende til en person med demens-diagnosen i den tidlige fase af sygdommen, og det er dét, vi nu inviterer til med foredragsrækken.

Foredragene er allerede blevet udsat på grund af corona, men Kirsten Holmgaard Jensen håber, at det vil være muligt at mødes fysisk til det første af de foreløbigt tre planlagte foredrag den 8. april.

- Det er vigtigt at mødes fysisk, synes vi, for det er væsentligt, at de pårørende føler sig trygge og godt tilpas. Det må ikke være fremmed eller skræmmende at komme ind og få mere information om demens, siger Kirsten Holmgaard Jensen.

Hun peger på, at det både for borgeren, der har fået diagnosen – og for nære pårørende kan være svært at acceptere en demens-diagnose.

- Spørger man tilfældige mennesker på gaden, så vil de alle sammen sige, at de da bestemt håber, at de aldrig får demens. Eller de vil sige, at demens er en forfærdelig diagnose. Vi vil gerne vise, at man ikke er alene, og at man sagtens kan få et godt liv – også selvom man selv eller ens ægtefælle har fået en demens-diagnose, fortæller Kirsten Holmgaard Jensen.

 - Demens er en folkesygdom, og jo mere vi alle sammen ved om sygdommen, jo bedre bliver vi til at tackle de mennesker omkring os, der lider af demens. Og kan vi være med til at få vendt tabuet omkring demenssygdomme, er vi kommet godt på vej, siger Kirsten Holmgaard Jensen.

FAKTA:

Demens er den 4. hyppigste dødsårsag i Danmark.

87.000 danskere anslås at leve med en demenssygdom. Mindre end halvdelen har dog opsøgt læge og fået en diagnose.

Alzheimers er den mest udbredte demenssygdom.

To ud af tre danskere, der bliver ramt af demens, er kvinder.

Demens rammer oftest ældre personer, men nogle demenssygdomme ses helt ned i 40-årsalderen.

 

1O TEGN PÅ DEMENS

1. Glemsomhed

Det er normalt at have brug for huskesedler eller glemme en aftale for senere komme i tanke om det. Det er ikke normalt at spørge om det samme flere gange eller at glemme noget, man har lært for kort tid siden.

2. Besvær med at udføre velkendte opgaver

Det er normalt at skulle have hjælp til at indstille fjernsynet. Det er ikke normalt at have problemer med at følge en opskrift, man har brugt mange gange tidligere.

3. Problemer med at finde ord

Det er normalt ikke at kunne finde det rette ord ind imellem. Det er ikke normalt at gå i stå midt i en samtale uden at ane, hvordan man kommer videre eller at kalde tingene noget helt forkert (f.eks. at sige 'viserklokke' i stedet for 'ur').

4. Forvirring vedrørende tid og sted

Det er normalt at komme i tvivl om, hvilken ugedag det er. Det er ikke normalt ikke at vide, om det er forår eller efterår eller at glemme, hvor man er, og hvordan man kom derhen.

5. Svigtende dømmekraft

Det er normalt at træffe en dårlig beslutning af og til. Det er ikke normalt, at tage sandaler på om vinteren eller gentagne gange lade sig overtale til at købe ting, man åbenlyst ikke har brug for eller råd til.

6. Problemer med at tænke abstrakt

Det er normalt at have lidt svært ved at forstå en talemåde eller ordsprog som f.eks. "det er som at slå i en dyne". Det er ikke normalt at tro, at musene bogstaveligt talt danser på bordet, når katten er ude.

7. Vanskeligheder med at finde ting

Det er normalt at glemme, hvor man har lagt fjernbetjeningen. Det er ikke normalt at lægge brillerne i køleskabet eller anklage andre for at stjæle de ting, man ikke kan finde.

8. Forandringer i humør og adfærd

Det er normalt at have en dårlig dag eller blive irriteret, når ens vaner bliver brudt. Det er ikke normalt at tabe fatningen, blive mistænksom, bange, vred eller forvirret uden nogen oplagt grund.

9. Ændringer i personlighed

Det er normalt at ændre holdning over tid og kunne sige undskyld, hvis man er gået over stregen. Det er ikke normalt at sige alt, hvad man tænker, uden at tage hensyn til andres følelser.

10. Mangel på initiativ

Det er normalt, at man nogle gange ikke orker arbejdet, familien og sociale forpligtelser. Det er ikke normalt ofte at trække sig fra fritidsaktiviteter, sociale sammenkomster eller sport, som man ellers plejer at gå op i.

Hvis du eller dine pårørende oplever, at disse tegn optræder ofte eller tydeligvis bliver værre, er det en god idé at bestille tid hos lægen.

Kilde: Nationalt Videnscenter for Demens

 

Læs mere her: www.rksk.dk/borger/sundhed-og-sygdom/demens og på www.videnscenterfordemens.dk