Dagsorden: 29. april 2024 kl. 08:00

Ringkøbing-Skjern Kulturcenter, Frisko Lounge, Ranunkelvej 1, 6900 Skjern
Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget

Deltagere

  • Irvin Christensen
  • Jesper Lærke
  • Søren Elbæk
  • Jens S. Højland
  • Jens Jensen
  • Hans Østergaard
  • Marie Kamp From

Kopier link til punktet  -   Print

1: Godkendelse af dagsorden

Sagsnr:

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Kopier link til punktet  -   Print

2: Virksomhedsbesøg

Sagsnr:

Sagsfremstilling

Udvalgsmødet afholdes på Ringkøbing-Skjern Kulturcenter. Efter udvalgsmødet deltager udvalget i Infotag.

Infotag – eller infodag på dansk – er en informationsmesse, Ringkøbing-Skjern Kommune afholder for tyskere, der overvejer at bosætte sig i kommunen.

Og der er faktisk mange tyskere, der drømmer om at bosætte sig i Ringkøbing-Skjern Kommune – især ved Vestkysten. Den gode balance mellem arbejde og privatliv i kommunen, den lave arbejdsløshed, den høje grad af tillid og tryghed samt vores flotte natur er noget af det, der tiltrækker tyskerne.

Mange tyskere har allerede taget springet for at opfylde drømmen, og flere er på vej. Ringkøbing-Skjern Kommune har siden 2018 arbejdet målrettet med at få tyskere til at bo og arbejde i kommunen, og antallet af tyske tilflyttere er da også vokset fra ca. 360 i 2018 til mere end 600 ved udgangen af 2023. Det er en stigning på næsten 70 procent.

På Infotag kan interesserede tyskere bl.a. komme i kontakt med lokale virksomheder, ejendomsmæglere, banker og repræsentanter fra kommunen. Deltagerne kan f.eks. høre om børnepasning, skoler, sundhed og omsorg og gratis sprogundervisning. Kommunens to tyske - herboende - tilflytterguides deltager også i informationsdagen. De hele foregår så vidt muligt på tysk, og selv borgmester Hans Østergaard byder deltagerne velkommen på tysk.

De omkring 150 tilmeldte tyskere betaler selv for rejsen og eventuel overnatning, mens kommunen byder deltagerne på en kop kaffe ved ankomsten samt en let frokost.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Kopier link til punktet  -   Print

3: Business Region MidtVest: Status og dialog

Sagsnr: 23-020572

Sagsfremstilling

Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget modtager status på den nye strategi og de 3 pejlemærker, som blev vedtaget i 2023 for Business Region MidtVest.  

Partnerskabschef, Nicolai Houmark Lauridsen, giver status på mødet  og indgår i dialog med Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget. 

Business Region MidtVest 

Business Region MidtVest er et samarbejde mellem de syv midt- og vestjyske kommuner Struer, Lemvig, Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Skive og Ringkøbing-Skjern. Målet for samarbejdet er at bidrage til at udvikle og fastholde et stærkt Midt- og Vestjylland. Og gøre området endnu stærkere.

BRMV er ledet af bestyrelsen - borgmestrene i de 7 kommuner - der fastsætter de initiativer, der skal være fokus på. Initiativerne skal støtte direkte op om de strategiske sigtelinjer, der gælder for strategiperioden. Sekretariatet i BRMV understøtter og faciliterer bestyrelsens beslutninger.

Strategiske pejlemærker 2023-2025 

Der er valgt 3 områder: grøn omstilling, arbejdskraft og uddannelse. 

  • Grøn omstilling
    Midt- og Vestjylland er epicenter for Danmarks grønne energi. Det er ikke kun i produktionsleddet, men det skal også være på vidensniveauet. Det som Midt- og Vestjylland kan på dette område, er det, som Danmark og verden har brug for. Men vi er altid på jagt i forhold til, hvordan vi kan gøre det endnu bedre.

  • Arbejdskraft 
    En velkvalificeret arbejdsstyrke er afgørende for de midt- og vestjyske virksomheders konkurrenceevne og en forudsætning for øget vækst og velfærd i Business Region MidtVests område. Derfor har vi fuld fokus på at sikre tiltrækning og fastholdelse af de medarbejdere, der efterspørges af virksomhederne samt at modne erhvervslivet til at forstå og håndtere den udenlandske arbejdsstyrke.
  • Uddannelse 
    Uddannelsesudbuddet i Midt- og Vestjylland skal afspejle erhvervslivets behov og styrke områdets tiltrækningskraft samtidig med, at der er fokus på nye uddannelsesområder, der kan understøtte områdets styrkepositioner. Der skal være muligheder for at uddanne sig livet igennem.

Proces indtil nu 

Startskuddet for den nye strategi skete tilbage i efteråret 2023, hvor sekretariatet gennemførte tre workshops, hvor hvert pejlemærke havde fået dedikeret sin egen dag, og hvor udvalgte repræsentanter fra de syv kommuner deltog med henblik på at afdække ønskescenarier, hvilke benspænd der opleves og meget andet.

Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget blev orienteret den 23. oktober 2023 og kom med input til emner og indsatser, som blev videregivet på de 3 workshops. 

De 3 workshops dannede grundlag for indsatserne, som skal gennemføres i 2024 og 2025. 

 

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger. 

Økonomi

Ingen bemærkninger. 

Effektvurdering

Ingen bemærkninger. 

Indstilling

Administrationen indstiller, at Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget tager orienteringen fra BRMV til efterretning. 

BilagBeslutning

Kopier link til punktet  -   Print

4: Budgetopfølgning pr. 31. marts 2024

Sagsnr: 23-022649

Sagsfremstilling

Budgetopfølgningen pr. 31. marts 2024 viser et forventet mindre forbrug på 16,6 mio. kr. 

Af nedenstående tabel fremgår, hvilke områder der forventer afvigelser i forhold til oprindeligt budget. 

Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget                                                                              Beløb i hele 1.000 kr.
- = merindtægt/mindre forbrug
+ = mindre indtægt/merforbrug

Oprindelig budget 2024

Forventet forbrug 2024

Afvigelse

Turisme, Handel og Profilering

8.551

8.751

200

Erhvervsservice og Iværksætteri

6.604

6.904

300

Klima

573

1.418

845

Viden

2.089

1.689

-400

Byforafor centerbyer

1.000

1.800

800

Pulje: Eksternt finansierede projekter

10.000

0

-10.000

Projekt: Energieffektivitet og CO2 besparelser

0

-9.990

-9.990

Projekt: ES GreenTool

0

0

0

Projekt: SIMPLY

0

180

180

Projekt: Hyperion

0

407

407

Vækstpuljerne

7.319

8.339

1.020

I alt inkl. Vækstpuljer

36.136

19.498

-16.638

Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalgets budget er oprindeligt 26,1 mio. kr. I budgetforliget 2024 er der indarbejdet en budgetramme til eksternt finansierede projekter på 10 mio. kr., der efterfølgende udlignes i 2025, hvor budgettet på de 26,1 mio. kr. er reduceret med 10 mio. kr. 

Der har tidligere år været merforbrug vedrørende de eksternt finansierede projekter, da den eksterne finansiering til projekterne ikke kommer i samme år, som udgiften bliver afholdt. Indarbejdelsen af budgetpuljen med udligning det efterfølgende år, skulle netop prøve at imødekomme denne udfordring. Det forventes ikke på nuværende tidspunkt, at der opstartes så store eksternt finansierede projekter, at der vil blive behov for puljen i 2024, hvormed der indmeldes et mindre forbrug svarende til budgettet på denne post. 

I tråd med ovenstående så forventes der i år en indtægt fra det store EU-projekt "Energieffektivitet og CO2 besparelser" (ECSMV) på 9,99 mio. kr. Der er i indeværende år ikke noget budget, hvorfor denne forventede indtægt giver et mindre forbrug i forhold til oprindeligt budget. Indtægten skal dog dække en tilsvarende udgift fra tidligere år, som forventes overført fra 2023.

I december måned blev udvalget præsenteret for et forventet regnskab for 2024. På daværende tidspunkt var forventningen en anden, end den er i dag, da man på daværende tidspunkt forventede et merforbrug på 1 mio. kr. De daværende forudsætninger var, at budgetrammen på 10 mio. kr. til eksternt finansierede projekter blev brugt, mens der ikke var indarbejdet en stor indtægt fra ECSMV på 9,99 mio. kr., hvilket er de primære årsager til forskellen.  

På de øvrige områder forventes der merforbrug på områderne "Turisme, handel og profilering", "Klima", "Erhvervsservice og iværksætteri" samt "Byfora for centerbyerne". For alle områderne finansieres merforbrug  af overførte midler. I forhold til Byfora, så har der tidligere været mindre forbrug, da byerne har opsparet midler til et større projekt. I år afholder Tarm en udgift på et større projekt, som giver et planlagt merforbrug. Vidensområdet forventer et mindre forbrug, som vedrører PhD puljen.

I forhold til vækstpuljerne er der indarbejdet et forventet merforbrug på 1 mio. kr. finansieret af overførte midler. I bilaget med oversigten over vækstpuljerne ses det, at der er godkendt projekter i 2024 for 370.000 kr. mere end indeværende års budget. At der meldes et merforbrug ind, der er højere, skyldes at der forventes at blive godkendt flere projekter i 2024 med finansiering fra vækstpuljerne, ligesom der er projekter som er bevilget i tidligere år, men som ikke kom i mål i 2023, hvor der vil komme en udgift i 2024.  

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger. 

Økonomi

Ingen yderligere bemærkninger. 

Effektvurdering

Ingen bemærkninger. 

Indstilling

Administrationen indstiller, at Erhverv- Klima- og Arbejdskraftudvalget tager budgetopfølgningen til efterretning. 

BilagBeslutning

Kopier link til punktet  -   Print

5: Nyt fra Videnrådet

Sagsnr: 24-009493

Sagsfremstilling

Videnpolitikken understøtter, at borgerne oparbejder og udvikler de rette kompetencer til tiden til et arbejdsmarked i bevægelse. Se Videnpolitikken 2023-2027 og Handlingplanen 2023-2025 her.

De senere år har vi fulgt en acceleration i grønne og digitale kompetencebehov på arbejdsmarkedet. Derfor er kompetenceudvikling til et grønnere og mere digitalt arbejdsmarked et opmærksomhedspunkt i Videnrådet.

Formand, Niels Kristian Larsen deltager på mødet og orienterer om Videnrådets arbejde de seneste seks måneder.

Kompetencebehov på arbejdsmarkedet

Videnrådet har blandt andet arbejdet tematisk med kompetencebehov på nutidens og fremtidens arbejdsmarked. Rådsmedlemmerne har forholdt sig til videnstrategiske spørgsmål:

  • Hvilket kompetenceniveau efterspørges på fremtidens arbejdsmarked?
  • Hvordan ser fremtidens arbejdsmarked ud?
  • Hvilke megatrends og tendenser påvirker arbejdsmarkedet?

Rådsmedlemmerne har blandt andet fået et oplæg fra videns- og projekthuset ”work live stay” om kompetencebehov på fremtidens arbejdsmarked og megatrends på nuværende arbejdsmarked. Med afsæt i oplægget har rådsmedlemmerne givet deres input til, hvad vi kan gøre sammen for at imødekomme nuværende og fremtidige kompetencebehov i Ringkøbing-Skjern Kommune.  

Ekskursion for Videnrådet og Videnstrategisk Forum

Hvordan kan vi samarbejde og organisere os, så vi kan kompetenceudvikle klogt inden for både grønne og digitale kompetencer? Medlemmer af Videnrådet og Videnstrategisk Forum kigger i retningen af Green Skills i Esbjerg, som er etableret som et netværkssamarbejde mellem AMU-vest, Rybners, Jobcenter Esbjerg, SOSU Esbjerg, Varde Kommune, Business Esbjerg og Kjærgård Landbrugsskole. Der er planlagt en ekskursion til Green Skills mandag den 3. juni 2024, hvor formålet er at blive klogere på netværkssamarbejdet og organiseringen bag Green Skills. Ekskursionen skal samtidigt understøtte gensidig inspiration og dialog. Læs om Green Skills her.

KUBE – første indsatsperiode

KUBE er kommet rigtig godt fra start med to fokuserede indsatsspor: Tiltrækning af arbejdskraft og strategisk uddannelsesplanlægning. KUBE-organiseringen med en KUBE Koordinator og Videnstrategisk Forum som styregruppe sikrer en kontinuerlig opmærksomhed på effektmålene og et godt tilbageløb i samarbejdet. Effektmålene for første indsatsperiode fra 1. august 2023 til 31. januar 2024 var: 50 virksomhedsbesøg, 10 overordnede strategiske uddannelsesplaner, to strategiske uddannelsesplaner inklusiv 1:1 samtaler. I første indsatsperiode er foretaget 72 virksomhedsbesøg, 13 virksomheder har været i dialog om overordnede strategiske uddannelsesplaner, og der er lavet seks strategiske uddannelsesplaner inklusiv 1:1 medarbejdersamtaler. Derfor er styregruppen nået til enighed om, at effektmålet for anden indsatsperiode øges til 75 virksomhedsbesøg.

KarriereKurs for unge sabbatister

Erhvervsrådet, Vestjysk Gymnasium i Tarm, Landia og Ringkøbing-Skjern Kommune har indgået et tværgående lokalt partnerskab om at ideudvikle og afholde KarriereKurs for unge sabbatister. KarriereKurs blev afholdt på HHX i Ringkøbing og på Vestjysk Gymnasium i Tarm den 26. og 27. februar 2024 med stor succes. Alle afgangselever på STX, HF, HHX og HTX blev inviteret til at møde en række lokale virksomheder, som stod klar med gode sabbatårjob, afgangseleverne kunne søge. Sigtet med KarriereKurs er, at sabbatisten i sit sabbatårjob roterer i virksomheden og får indsigt i forskellige jobfunktioner i en lokal virksomhed og måske får ansporet en mulig karrierevej. Partnerskabet om KarriereKurs fortsætter med henblik på at gentage succesen i 2025.

Ungeindsatsen i et socialt ansvarligt arbejdsmarked

På Videnrådsmødet den 25. april orienteres rådsmedlemmerne om ungeindsatsen i Ringkøbing-Skjern Kommune i forlængelse af Byrådets Ungetema den 7. december 2023. Videnrådet skal blandt andet drøfte, hvordan virksomheder kan understøtte og tappe ind i arbejdet med at nedbringe andelen af unge 18-24-årige på afstand af både job og uddannelse. Her spiller ESG-kriterierne en rolle. Rådsmedlemmerne skal på mødet forholde sig til, hvordan man fremmer et bæredygtigt arbejdsmarked, hvor alle arbejdskraftressourcer i økosystemet medregnes? Hvordan kan man fremme diversitet og inkludere medarbejdere med anderledes forudsætninger for at tilgå arbejdsmarkedet? Formålet er at tilvejebringe en række ideer og signaler, som arbejdsgruppen for Den Kommunale Ungeindsats kan arbejde videre med.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Ingen bemærkninger. 

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget tager orienteringen til efterretning. 

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Kopier link til punktet  -   Print

6: Nyt fra Arbejdskraftrådet

Sagsnr: 24-009521

Sagsfremstilling

Omdrejningspunktet for rådets arbejde er aktuelle temaer, udfordringer og tendenser inden for tiltrækning og fastholdelse af national og international arbejdskraft. Se Arbejdskraftpolitikken 2023-2027 og Handlingsplanen 2023-2025 her.

Det er vigtigt for rådsmedlemmerne, at Arbejdskraftrådsmøderne er outputfokuserede og handlingsrettede. Arbejdskraftrådets engagerede medlemmer har bidraget med frugtbar videndeling og ideudvikling, som udmønter sig i en række rådgivende signaler og forslag til prøvehandlinger.

Arbejdskraftrådet og formandskabet har identificeret en række indsatsområder, som rådet har fokuseret på i sidste halvdel af 2023 og første halvdel af 2024.

Formanden for Arbejdskraftrådet, Søren Elbæk orienterer om, hvad der har optaget Arbejdskraftrådet den seneste tid.

Tilknytning og sprogindsatsen for internationale medarbejdere

Det optager Arbejdskraftrådets arbejde, hvordan vi kan udfordre perspektiverne for internationale medarbejderes arbejdsophold ved at skabe bedre betingelser for tilknytning til lokalområdet. En nøgle til tilknytning er danske sprogkundskaber. Sprogindsatsen for international arbejdskraft har derfor været et tema for Arbejdskraftrådet. Arbejdskraftrådet har i fællesskab udarbejdet og prioriteret en række sprogindsatser. Se Arbejdskraftrådets forslag til og prioritering af sprogindsatser i bilag 1.

Arbejdskraftrådet signalerer blandt andet, at der bør være mulighed for sprogundervisning - både online og fysisk - i arbejdstiden, og at der sikres gode muligheder for at opretholde økonomien for medarbejdere, der prioriterer sprogundervisningen. Derudover peger rådsmedlemmerne på, at sprogundervisningen med fordel kan finde sted i autentiske miljøer og sammenhænge, hvor medarbejderne typisk har brug for et fagsprog. Det kan være i køkkenet, i receptionen, i stalden etc.  

Fra GoinGlobal til GoinLocal

Ringkøbing-Skjern Kommune har deltaget i forskningssamarbejdet, ”GoinGlobal” mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og MANTRA, Moesgaards Antropologiske Analyseenhed, Aarhus Universitet. Læs om GoinGlobal her. Ekstern Udvikling er i dialog med MANTRA om et samarbejde om en del to: "GoinLocal”. Navnet refererer til overgangen fra global til lokal medarbejder. Det er planen, at udvalgte anbefalinger fra GoinGlobal skal afprøves i praksis, så der tilvejebringes ny viden om den effekt, afprøvningerne har for internationale medarbejderes tilknytning. Sprogkundskaber er afgørende for tilknytning. Derfor er sprogundervisning med lønkompensation en af anbefalingerne - en konkret sprogindsats - Arbejdskraftrådet også har prioriteret højt. En anden anbefaling er at fokusere på virksomhedsrettet undervisning i mangfoldighedsledelse og interkulturelle kompetencer. Derfor arbejdes der på at udvikle et virksomhedsrettet undervisningsforløb i interkulturel ledelse.     

Den indenlandske flyttebalance - 18-24-årige

I første halvår af 2024 har Arbejdskraftrådet rettet fokus på den indenlandske flyttebalance, for bosætning og arbejdskraft hænger unægtelig sammen. Ringkøbing-Skjern Kommune har i adskillige år haft en negativ flyttebalance, hvilket især skyldes fraflytninger blandt de 18-24-årige. Samtidigt er det også den målgruppe, hvor der er flest tilflyttere. Mange af dem, der flytter, flytter ikke ret meget længere end til nabokommunerne. Via Klub EksilVestjyder er der lidt snor i dem, der flytter til storkommunerne, så det er muligt at række ud til dem med aktuelle jobtilbud og events i kommunen. Der er findes en lang række indsatser, der retter sig mod denne målgruppe – både dem der bliver boende, tilflytterne og fraflytterne, men kan vi gøre mere? Det gjorde Eva Mærsk Arbejdskraftrådet klogere på. Eva, som er ekspert i unges flyttemønstre, uddannelse og arbejdsmarked, gav Arbejdskraftrådet et evidensbaseret oplæg om det emne. Med afsæt i Evas oplæg, har Arbejdskraftrådet forholdt sig til, hvad der kan gøres yderligere for målgruppen af 18-24-årige. Disse ideer er sammenfattet i en række signaler til Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget i bilag 2.

Arbejdskraftrådet fremhæver blandt andet, at vi skal fremhæve de positive fortællinger om de fraflyttere, der har valgt at flytte retur, og at vi skal fremme "bliver-coolness" hos potentielle "blivere", så dét at blive boende i kommunen er forbundet med noget cool. Profilering og Bosætning er i gang med at udvikle en SoMe-strategi, der indebærer, at Flyt Mod Vest skal kobles på Instagram, hvor de gode fortællinger om tilflyttere og "blivere" vil blive dyrket og formidlet. Det er vigtigt at huske, at gode rammer og vilkår for "blivere" og tilflyttere er en forudsætning for, at der er gode historier at fortælle om livet i Ringkøbing-Skjern Kommune. 

Det skal der ske…

På næste møde i Arbejdskraftrådet den 28. juni er temaet VE-satsninger og arbejdskraftsituationen. 

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget tager orienteringen til efterretning. 

BilagBeslutning

Kopier link til punktet  -   Print

7: Ønsker til revidering af samarbejdsaftale og handlingsplan for Destination Vesterhavet

Sagsnr: 24-004713

Sagsfremstilling

Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget godkendte på udvalgsmødet den 18. marts procesplanen for revidering af samarbejdsaftalen og handlingsplanen for Destination Vesterhavet. Formålet med revideringen er at tilpasse de to aftaler til nuværende behov og udviklingstendenser inden for turismeudvikling herunder øget fokus på miljø- og klimamæssig bæredygtighed. Udvalget bedes derfor drøfte ønsker til den nye samarbejdsaftale og handlingsplan. 

Baggrund

Varde Kommune, Ringkøbing-Skjern Kommune og Destination Vesterhavet indgik i december 2019 en samarbejdsaftale for den nye fælles destination. Aftalen består af:

  • En 4-årig samarbejdsaftale, der tydeliggør rammerne for samarbejdet på turismeområdet mellem de to kommuner og Destination Vesterhavet
  • En 2-årig handlingsplan, der beskriver de konkrete aktiviteter og handlinger, som indgår i aftalen.

Den nuværende samarbejdsaftale og handlingsplan blev godkendt på udvalgsmødet den 22. august 2022. Handlingsplanen udløber med udgangen af 2024 og skal derfor revideres. Det blev godkendt på Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftsudvalgets møde den 18. marts 2024, at samarbejdsaftalen også kan revideres i 2024, selvom aftalen først formelt udløber i 2026.

Samarbejdsaftalen

Samarbejdsaftalen mellem Destination Vesterhavet, Varde- og Ringkøbing-Skjern kommuner er den juridiske kontrakt for samarbejdet mellem parterne. Samarbejdsaftalen dækker derfor retlige forhold, forpligtelser og struktur for samarbejdet. Samarbejdet mellem kommuner og destinationsselskab baseres foruden samarbejdsaftalen og handlingsplanen også på de kommunale turismepolitikker.

I den seneste revision af samarbejdsaftalen i 2022 blev der bl.a. lagt vægt på øget fokus på bæredygtighed samt opdatering af pejlemærkerne for samarbejdet. 

De nuværende pejlemærker i samarbejdsaftalen ser således ud:

 

Status 2021

Mål 2026

Vækst i %

Vækst i % pr. år

Omsætning

8,2 mia. kroner (bemærk 2019)

11,0 mia. kroner

34 %

6,1 %

Helårsturisme:
Overnatninger januar-maj og september-december

4.467.850

4.920.000

10,1 %

1,9%

NPS
Net Promoter Score

56

65

9 procentpoint

2 procentpoint

Borgernes holdning til turisme:

  • Positivt indstillede
  • kritikere

 

 

 

 

69 %

 

5 %

 

 

 

 

75 %

 

< 5 %

6 procentpoint

1,2 procentpoint

 

Handlingsplanen

Handlingsplanen beskriver de konkrete indsatser, der ønskes gennemført i perioden 1. august 2022 til 31. december 2024. 

Aktiviteterne i fordeles under følgende syv handleområder:

  • Bæredygtig erhvervs- og destinationsudvikling
  • Udvikling af gæsteoplevelsen i form af kvalitetsturisme
  • Attraktiv medlemsorganisation
  • Data og digitalisering
  • Arbejdskraft, samarbejde og koordinering
  • Fundraising af nye midler og projektudvikling af nye projekter samt udvikling af allerede eksisterende erhvervsfremmeprojekter
  • Partnerskab for Vestkystturisme og Udviklingsplan for Vestkysten

Turismekonsulenten deltager under punktet og holder oplæg som baggrund for drøftelsen.

Den gældende samarbejdsaftale, handlingsplan og procesplanen for revidering er vedlagt som bilag.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Hver kommune giver et årligt tilskud til Destination Vesterhavet på 3.750.000 kr. (2019-niveau). Tilskuddet reguleres årligt efter fremskrivningsprocent udmeldt af KL. I 2024 er tilskuddet på 4.262.000 kr. pr. kommune.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget drøfter ønsker til revidering af samarbejdsaftale og handlingsplan for Destination Vesterhavet.

BilagBeslutning

Kopier link til punktet  -   Print

8: Gensidig orientering

Sagsnr:

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Kopier link til punktet  -   Print

9: Underskriftsside

Sagsnr:

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning
Kontaktoplysninger
Politisk Administrativt Sekretariat
Politisk Administrativt Sekretariat
Ved Fjorden 6
6950 Ringkøbing