Hvad er ydelsens lovgrundlag?

Servicelovens §§ 84 og 107.

Hvilket behov dækker ydelsen?

Ydelsen dækker et midlertidigt døgnophold i plejebolig.

Hvad er formålet med ydelsen?

Formålet er at tilbyde en midlertidig bolig til borgere, som af
forskellige årsager ikke kan opholde sig i eget hjem.

Hvem kan modtage ydelsen?

Et ophold på en aflastningsplads visiteres altid efter en konkret og individuel vurdering af borgerens samlede behov.

Aflastning med kompleks genoptræning og/eller rehabilitering:

Borgere med midlertidig komplekse plejebehov og/eller behov for rehabiliterende indsatser, som ikke kan tilgodeses i eget hjem.
Borgere med specielle behov for genoptræning, som ikke kan tilgodeses i eget hjem – oftest i forbindelse med udskrivelse fra sygehus med genoptræningsplan.

Almindelig aflastning:

Borgere med midlertidige plejebehov, som ikke kan tilgodeses i eget hjem – herunder borgere i sidste fase af terminale forløb.
Borgere, hvis pårørende har brug for aflastning, der ikke kan tilgodeses via ophold i daghjem eller på anden vis.
Borgere med behov for sygeplejefaglig vurdering af funktionsniveau/behov for hjælp med henblik på afklaring af, om borgeren kan rehabiliteres og fungere i nuværende bolig, eller om borgeren skal visiteres til anden boform.

Hvad indgår i ydelsen?

Der tages udgangspunkt i borgerens individuelle, konkrete behov for sygepleje og genoptræning.

Hvad er ydelsens omfang?

Et aflastningsophold er normalt af maksimalt 14 dages varighed.
Undtagelsesvist og i helt ekstraordinære tilfælde kan der ske en forlængelse af aflastningsopholdet ud fra en individuel og konkret vurdering.
Hvis behovet for hjælp ændrer sig i løbet af opholdet på 14 dage, men borgeren endnu ikke vurderes at kunne være i eget hjem, kan borgeren flyttes til en anden type aflastningsplads. Flytningen kan foregå fra én plejeboligenhed til en anden.
Hvis det efter de to ugers ophold vurderes, at borger skal visiteres til plejebolig, og der ikke på dette tidspunkt er en egnet ledig bolig i kommunen, sendes borgeren hjem i egen bolig i ventetiden med den fornødne hjælp fra hjemmeplejen.

Hvis borgeren efter de to ugers ophold visiteres til en plejebolig og kan tilbydes en ledig bolig straks, er borgeren forpligtet til at tage imod dette tilbud – også selv om boligen ikke ligger på det plejehjem, hvor borgeren ønsker at bo. Ønsker man herefter at bo et andet sted, kan man komme på venteliste til det ønskede plejehjem.
Afvises den anviste bolig, vil aflastningsopholdet ophøre, og der vil blive etableret den fornødne pleje/praktiske bistand i eget hjem.

Hvem leverer ydelsen, og har borgeren frit leverandørvalg?

Ydelsen leveres på kommunens almindelige og komplekse aflastningspladser.

Der er ikke frit leverandørvalg.

Hvad koster ydelsen for borgeren?

Borgeren betaler for kost og servicepakke under opholdet. Prisen reguleres løbende.

Befordring til og fra aflastningsenheden sker for borgerens egen regning.

Hvordan følges op på ydelsen?

Visitator opstiller mål for opholdet på aflastningen umiddelbart i forbindelse med indflytning. Dette sker i dialog med personalet og borger/pårørende.

Ved korte ophold aflægger visitator besøg hos borgeren inden for den første uge. Ved ophold på de fulde 14 dage kan besøget placeres i starten af uge 2. Formålet med besøget er en nærmere dialog med borger og evt. pårørende om opholdet og også om en plan for det videre forløb efter de 14 dages ophold i aflastningsenheden. Under besøget deltager også personale fra aflastningsenheden.
Efter dette indledende møde følger visitator løbende op på de opsatte mål for borgeren.

Klageadgang

En klage skal være kommunen i hænde senest 4 uger efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Hvis kommunen ikke giver borgeren fuldt medhold i klagen, sender kommunen klagen videre til Ankestyrelsen.

Hvad er ydelsens lovgrundlag?

Sundhedsloven § 138

Hvilket behov dækker ydelsen?

Ydelsen dækker et midlertidigt ophold med særlige sygeplejefaglige indsatser, som ikke kan varetages af den øvrige kommunale hjemmesygepleje.

Hvad er formålet med ydelsen?

At sikre, at borgeren kan modtage særlige sygeplejefaglige indsatser i forbindelse med akut og uforudsigelig sygdomsforløb, som ligger tæt på borgerens hverdagsliv og lokalmiljø.

At medvirke til at nedbringe antallet af forebyggelige indlæggelser samt at hjemtage borgere, som ikke længere har behov for sygehusindlæggelse, men som fortsat har brug for en særlige sygeplejefaglig indsats.

Hvem kan modtage ydelsen?

Et ophold på en kommunal akutplads visiteres altid efter en konkret og individuel vurdering af borgerens behov.

Ophold på akutplads kan tildeles:

• Borgere med behov for intensiv observation, vurdering, behandling og pleje døgnet rundt
• Borgere i forløb, hvor der er behov for særlig sygepleje på uforudsigelige tidspunkter og døgnet rundt
• Borgere med flere ustabile og uafklarede behandlingsforløb

Hvad indgår i ydelsen?

Sygeplejefaglig udredning og vurdering ved akutsygeplejerske, som ikke kan foretages i borgers eget hjem eller på anden aflastningsplads.

Intensiv observation, pleje og behandling i henhold til sygeplejefaglig vurdering og planlægning – døgnet rundt.

Hvad er ydelsens omfang?

Varighed fra timer til få dage.

Hvem leverer ydelsen, og har borgeren frit leverandørvalg?

Ydelsen leveres på kommunens akutenhed.

Der er ikke mulighed for at levere ydelsen i borgers eget hjem, på sygeplejeklinikker eller på andre aflastningspladser.

Hvad koster ydelsen for borgeren?

Opholdet er gratis.

Befordring til og fra akutpladsen samt eventuelle overflytninger fra akut til almindelig aflastning sker for borgerens egen regning.

Hvordan følges op på ydelsen?

Det akutte forløb afsluttes, når akutsygeplejersken vurderer, at tilstanden er forudsigelig, og sygeplejeindsatser kan planlægges.

Herefter kan borgeren eventuelt tilbydes midlertidigt ophold med planlagt sygepleje, rehabiliterende indsats og/eller træningsforløb eller udskrives til eget hjem med den visiterede hjælp.

Klageadgang

Hvis man ønsker at klage over sundhedsfaglig behandling, skal det ske via www.borger.dk (digitalt) til Styrelsen for Patientklager eller Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn.
Klagefristen er fem år – dog forkortet til to år, hvis borger har haft kendskab til eller burde have haft kendskab til, at der er sket en fejlbehandling.