Travlhed i treparten for Ringkøbing Fjord

Arbejdet skrider godt frem i Den Lokal Trepart for Ringkøbing Fjord, selvom tidspres, manglende lovgivning og national kvælstofreform frustrerer parterne. Ny arbejdsgruppe skal afdække, om treparten skal byde ind på et af ti kommende signaturprojekter i den danske natur.

Efter kommunalvalget er der udskiftning på et par af de politisk udpegede pladser i Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord. Derfor havde de politiske repræsentanter fra seks medlemskommuner behov for at mødes i enerum og konstituere sig forud for onsdagens møde i Den Lokale trepart.

Det betød, at repræsentanterne for landbruget og naturfredningsforeningen fik en god uformel snak, mens de sammen ventede ved kaffemaskinen udenfor mødelokalet.

Da årets første møde i Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord gik i gang, var stemningen da også rigtig god – ligesom fremdriften i arbejdet med de omlægningsplaner, der skal ekstensivere de mest kulstofholdige lavbundsjorde og samtidig sænke udledningen af kvælstof til Ringkøbing Fjord.

Så er vi i gang!

Før jul blev omlægningsplanen for den lokale trepart – helt efter planen – afleveret til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø. Siden er der kommet flere henvendelser fra lodsejere, som gerne vil være en del af Den Lokale Trepart.

- Vi har en robust plan – og en plan, der kan realiseres. Der er rigtig god fremdrift i arbejdet, og vi har positive tilkendegivelser fra lodsejere. Det skal vi holde fast i, når arbejdet hen ad vejen bliver mere udfordrende, sagde Den Lokale Treparts nye formand, Irene Lund Pedersen, der er valgt til byrådet i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Irene Lund Pedersen tilføjede, at Naturstyrelsens nylige opkøb af 650 ha lavbundsjord til ekstensivering i Skjern Enge sammen med Kirkbi-fondens tidligere opkøb af godt 400 ha. landbrugsjord til skovbeplantning i Ringkøbing-Skjern Kommune giver fornyet håb om, at den lokale trepart nok skal komme på plads.

- Nu bliver der opkøbt jord. Så er vi i gang, sagde hun og tilføjede, at lokale lodsejere bør slå til, når muligheden for opkøb byder sig, i stedet for at lurepasse og dermed risikere, at Naturstyrelsen allerede har fået den jord i området, som de har brug for, når en lodsejer selv er klar til at sælge.

Samtidig er der godt gang i omlægnings- og jordfordelingsprojekter i de øvrige kommuner i Ringkøbing Fjords opland, og trods varsler om kø ved sagsbehandlingen har sekretariatet for Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord fået de første positive svar på ansøgninger om projektopstart fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.

Endelig besluttede trepartens medlemmer at nedsætte en arbejdsgruppe, som skal afsøge mulighederne for, at en del af oplandet til Ringkøbing Fjord kan blive et af de ti signaturprojekter, som Ministeriet for Den Grønne Trepart vil udpege på landsplan.

Frustration

Når der alligevel var en vis frustration i lokalet til mødet i Den lokale trepart, hænger det sammen med, at ’udefrakommende faktorer’ spænder ben for arbejdet i treparten.

Det gælder f.eks. kvælstofreguleringen, der træder i kraft i begyndelsen af 2027. Den er stadig ikke vedtaget i Folketinget, og derfor er der uvished blandt lodsejere om, hvilke håndtag de skal gribe i for at få deres kvælstofregnskab til at gå op. Samtidig venter treparten på en lovet biodiversitetslov, ligesom fagmedarbejdere i Naturstyrelsen og kommunerne støder ind i den udfordring, at der kun gives tilskud til virkemidler, der er nødvendige for at binde CO2 eller omsætte kvælstof. Ordningerne giver således ikke mulighed for, at man f.eks. kan rydde tilgroede områder for at forbedre naturen:

- Vi har en bekymring i forhold til ammoniak og begrænsningerne i forhold til beskyttet natur. Inden lovgivningen er på plads, ved vi ikke, hvilke konsekvenser det vil få for multifunktionaliteten. Må man overhovedet fange en fisk eller skyde en buk? Spurgte Leif Nørgaard, formand for Herning-Ikast Landboforening.

Kommunerne i Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord arbejder på et fælles høringssvar til de kommende tilskudsordninger for arealomlægning med henblik på at få bedre mulighed for at tænke natur ind i omlægningsprojekterne.

FAKTA:

Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord består af Ringkøbing-Skjern, Herning, Ikast-Brande, Varde, Billund og Vejle kommuner, Naturstyrelsen, Danmarks Naturfredningsforening, landboforeningen Vestjysk og Ikast-Brande Landboforening. Herudover har Holstebro, Hedensted og Silkeborg kommuner observatørstatus i treparten.

Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord er én af 23 nationale treparter, der skal arbejde for, at i alt 140.000 ha lavbundsjorde bliver udtaget af drift og omlagt til natur – ligesom kvælstofudledningen skal reduceres med 13.780 tons pr. år. Disse mål skal være nået i 2030.

På trepartens hjemmeside kan man læse mere om Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord, herunder finde dagsordener og referater af møderne.

Ringkøbing-Skjern Kommune har sekretariatsfunktionen og formandsposten i treparten. Forud for mødet onsdag i denne uge konstituerede de politiske repræsentanter sig, så Irene Lund Pedersen (Soc., Ringkøbing-Skjern Kommune) er formand og Jens Bernhard Knudsen (V, Herning Kommune) er næstformand.