18. oktober 2021

Bydelsmødre hjælper på plads i lokalsamfundene

Bydelsmødre. Foto Elsebeth Viberg Rasmussen, FrivilligVest

Hvis man selv er flyttet til et nyt sted, måske endda til et fremmed land, hvor både sprog, kultur og dagligdag er anderledes, så ved man, hvor svært det kan være. Og man ved, hvor vigtigt det er, at nogen tager én i hånden og baner vej ind i en ny dagligdag.

Dét kan Roos Lauridsen tale med om.

Hun er fra Holland og kom til Danmark for at arbejde et halvt år i landbruget, uden at kende sproget og uden at kende en sjæl.

- Det er 35 år siden, og jeg er her stadig – nu med mand og seks børn, fortæller hun.

Landmanden, som Roos Lauridsen arbejdede for, så allerede dengang værdien i, at den unge hollænder blev godt integreret og fik lært sproget. Så når arbejdet var slut, trak han hende med ud af stalden og ind i lokalsamfundet:

- Han fik mig involveret i Landbo Ungdom, håndbold, fodbold, dilletant og folkedans, og det var her, jeg mødte min mand. Hvis han ikke havde taget mig med ud til alt det, havde jeg ikke været i Danmark i dag, siger Roos Lauridsen.

Udover, at hun nu lever en god, men travl tilværelse som madmor for kalvene på familiens gård og mor til seks hjemmeboende børn, er Roos Lauridsen også mor for en hel bydel – eller et helt lokalsamfund i Hemmet og Bork-området.

Hun er nemlig en af de 13 kvinder, der i foråret blev uddannet som Ringkøbing-Skjern Kommunes første bydelsmødre.  

Et intenst forløb

Gennem et forløb på seks måneder lærte kvinderne om familieliv, kulturmøde, aktivt medborgerskab og demokratiets præmisser. Der var moduler om små børns udvikling og vigtigheden af institutionsliv og skolegang, om den gode relation til teenagere, om mors rolle i familien, om psykiske udfordringer, ligestilling, opgavefordelingen i hjemmet, arbejdsliv og seksualitet, foruden rammerne for den gode samtale, hjælp til selvhjælp, opsøgende arbejde og bydelsmødrenes særlige rolle og opgave.

- Det er et intenst forløb med rigtig mange gode oplæg og dygtige gæsteundervisere – og med mange spændende refleksioner og diskussioner, fortæller Elsebeth Viberg Rasmussen.

Hun er selvhjælps koordinator hos FrivilligVest, der står for uddannelsen af Bydelsmødre i Ringkøbing-Skjern Kommune, og hun er imponeret over det engagement og den ildhu, kvinderne lagde i uddannelsen og i det efterfølgende arbejde:

- Både bydelsmødrene og gæsteforelæserne gør det her arbejde på frivillig basis, og de lægger både tid og energi i at være der for andre, forklarer hun og tilføjer, at der nu er bydelsmødre fordelt ud over hele kommunen i Hemmet, Lem, Skjern, Fjelstervang, Ringkøbing, Egeris og Astrup.

De kan netop nå målgrupper, som f.eks. kommunens sagsbehandlere kan have svært ved at nå. Det kan de bl.a. på grund af deres sproglige mangfoldighed, deres ultra-lokale tilstedeværelse, deres fleksible ”åbningstider” og den genkendelighed andre kvinder oplever i mødet med Bydelsmødre.

- Herudover kan bydelsmødrene skabe noget ligeværd og en respektfuld dialog - og derigennem videregive vigtig information om det omkringliggende samfund, og viden om hvor en kvinde kan søge hjælp, forklarer Elsebeth Viberg Rasmussen.

Hun er også med, når FrivilligVest den 1. november starter et nyt hold bydelsmødre op.

- Der er stadig ledige pladser, og man er velkommen til at kontakte mig på telefon 29 86 87 30 eller e-mail elsebeth@frivilligvest.dk hvis man vil høre nærmere, siger Elsebeth Viberg Rasmussen.

Hun understreger, at man absolut ikke forventes at kunne tale eller forstå flydende dansk for at være med – og at man ikke behøver komme med en speciel viden om det danske samfund.

Kvinder fra Østeuropa

I Ringkøbing-Skjern Kommune er uddannelsen som bydelsmor primært målrettet kvinder fra Østeuropa og danske kvinder med en særlig forståelse for østeuropæiske forhold:

- Det er spændende at lære, hvordan de taler og tænker om os og om samfundet, siger Elsebeth Viberg Rasmussen og tilføjer, at bydelsmødrene i samarbejde med f.eks. borger- og sogneforeninger i landsbyerne har kendskab til mange østeuropæiske kvinder, der er kommet til kommunen med mand og børn, men som måske ikke selv kommer så meget ud.

- Her er en bydelsmor opsøgende. Så hvis der f.eks. på børnenes skole er en mor, der går meget for sig selv, kan man forsøge at inddrage hende i foreningslivet, introducere hende til andre mødre i klassen eller guide hende til andre bekendtskaber, forklarer hun.

- En bydelsmor kan også være den, der oversætter kulturen, tager med til skole/hjem-samtaler eller fungerer som bisidder til møder med f.eks. socialrådgiver, forklarer Elsebeth Viberg Rasmussen. Hun understreger, at en bydelsmor ikke går ind og overtager rollen, men blot guider kvinderne til at navigere i den danske virkelighed:

- Vi arbejder meget med grænsen mellem at være professionel og privat. Som bydelsmor er du professionel og har den professionelle distance. Du er ikke en kvindes veninde, men hjælper hende til at få bekendtskaber. Du stiller spørgsmål og lytter, men du overtager ikke rollen og løser ikke folks problemer for dem.
 

- Det er hertil, og ikke længere, siger også Roos Lauridsen:

- Vi er klædt på til at hjælpe kvinder med at falde til og blive integreret. Men vi er også uddannet i at passe på os selv, forklarer hun.

Får noget igen

Mens rollen som bydelsmor er krævende, er den også givende, tilføjer Roos Lauridsen.

I Best mod Vest-landsbyklyngen har hun været med til at starte fællesaftener op, hvor man f.eks. kommer og spiller ’Vildkatten’ eller tal-puslespil med det formål at lege sig til en god bunke nye danske navneord og tal.

- Vi lærer også nye ord på f.eks. rumænsk, når vi spiller, fortæller hun og tilføjer: Det giver i det hele taget også noget til en selv, når man kommer ud og møder nogen fra andre lande og snakker med dem, siger hun.

Mens Roos Lauridsen og de andre bydelsmødrene hjælper kvinder – og dermed familier – på plads i lokalsamfundet, er det netop tydeligt at se og høre, at de også selv får noget ud af at stå til rådighed og være den moderlige skikkelse, som andre kommer til, bekræfter Elsebeth Viberg Rasmussen og tilføjer:

- På landsplan kan vi se, at bydelsmødrene generelt får bedre selvtillid og f.eks. bliver motiverede til at komme i gang med mere uddannelse eller job, eller til at gå ind og tage en plads i lokalsamfundet. De forbedrer deres sprogkundskaber, deres viden om det danske samfund og de får en større oplevelse af at høre til. Mange gør desuden endnu mere for deres børns deltagelse i fritidsaktiviteter og uddannelse efter de er blevet Bydelsmødre.

 

Fakta:

Et nyt hold bydelsmødre starter op den 1. november 2021 hos FrivilligVest. Læs mere her

Tilmelding og yderligere information hos Elsebeth Viberg Rasmussen, telefon 29 86 87 30 eller e-mail elsebeth[mail]frivilligvest.dk